Thilo Sarrazin, Lone Nørgaard og Lars Hedegaard, april 2013, arkivfoto © Snaphanen.dk

Tænk, hvis det lykkes Trump at gennemføre, hvad han lovede….

Af Lars Hedegaard

Da jeg var en lille dreng i Ryesgades Skole i Horsens, lærte vi, at landets styre har tre grene: den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Vi fik også at vide, at Danmark er et demokrati, som betyder folkestyre. Folket vælger deres repræsentanter i Folketinget, som har retten og pligten til at lovgive efter landets tarv.

Mange spørger i disse dage, hvordan det kan gå til, at der ikke er nogen sammenhæng mellem deres stemmeafgivning ved valgene og regeringernes handlinger. Sådan skulle det jo ikke være.

Hvorfor ser regeringerne stort på danskernes ønsker? Hvorfor har vi måttet finde os i en masseindvandring af Allah-tro, som ikke gør nogen hemmelighed af, at de vil omstyrte den grundlovssikrede orden og erstatte den med et gudsstyre?

Nogle af Folketingets medlemmer må have vidst, at med islam kommer en undertrykkelse, som vi ikke har kendt, så langt vi kan se tilbage i dansk historie.

Hvorfor har de gennem de seneste årtier intet gjort for at forsvare landet mod islams blodtørstige gud?

Farvel til grundloven

Svaret må være, at vi godt kan sige farvel til Grundloven. Der er nemlig kommet en ny og stærkere magt, som står over den lovgivende, dømmende og udøvende.

Det er et entydigt vestligt og europæisk fænomen, og i den sammenhæng skal det huskes, at Europa i forrige århundrede gennemlevede to civilisatoriske sammenbrud i form af Første og især Anden Verdenskrig. Nazismen, som ledte til krigen 1939-1945, Holocaust og 50 millioner døde, kom som et chok for et Europa, der brystede sig af at have lagt muligheden for et sådant barbari bag sig. Men det mest afskyvækkende barbari kunne altså finde fodfæste selv i en nation, der som den tyske berømmede sig af at være foregangslandet for den ypperste kultur, menneskeheden indtil da havde opnået. Tyskland var i sin selvforståelse ”digternes og tænkernes land”.

At det i stedet viste sig at være ”dommernes og bødlernes”, beviste, hvor kort vejen er mellem civilisation og utøjlet ondskab. Vi er ikke er blevet bedre end de romere, der fandt fornøjelse i at betragte gladiatorer dræbe hinanden eller vilde dyr sønderrive kristne.

Det ny præsteskab

Menneskene blev bange for sig selv, og da troen på Gud var på retræte, måtte de finde en anden autoritet, der kunne holde deres morderiske instinkter i ave. Og svaret blev overnationale institutioner og konventioner samt et nyt præsteskab af ideologer, bureaukrater og jurister og dertilhørende propagandister i medierne.

År ind og år ud er vi blevet indskærpet, at vi er arvtagere til et syndefald, der betyder, at vi ikke kan eller bør styre os selv. Demokratiet – altså folkemagten – er kommet i vanry. En af konsekvenserne er, at vi har tabt den moralske ret til at forsvare landene mod fremmedovertagelse. Vi har bare at acceptere en masseindvandring af fremmede, som åbent bekendtgør, at de vil undertvinge os og erstatte vores kultur med en anden fra det syvende århundrede. Vi er nemlig ikke bedre værd.

Det er også blevet meget nemmere at være politiker. Deres arbejde er blevet lettet af, at de fleste beslutninger træffes af mere eller mindre anonyme bureaukrater både hjemme og ude. Og skulle der fra tid til anden fremkomme politikere, der siger, at det er folkenes demokratiske ret at bestemme, hvem der må komme ind i landet, bliver de kaldt ”den yderste højrefløj”, ”racister” og ”fascister”.

Her har vi baggrunden for det intense had mod Donald Trump og hans nye administration.

Tænk, hvis det lykkes..

Trump er en politiker af en sjælden type. Før valget sagde han, hvad han ville gøre, hvis han blev valgt, og godt en uge efter valget demonstrerer han, at han agter at indfri sine løfter til de millioner, der stemte på ham.

Intet under, at de europæiske magthavere er opskræmte. Tænk, hvis det lykkes Trump at gennemføre, hvad han lovede amerikanerne.

Måske kunne det medføre, at de europæiske regeringer blev nødsaget til at holde de løfter, som de gav vælgerne – i stedet for at bøje sig for direktiver og trusler fra et bureaukrati i Bruxelles og en klasse af administratorer og ideologer, som ingen har stemt på.
Og tænk, hvis folkeviljen slukker lyset for de medier, der fylder os med løgn.

Victor Davis Hanson: Hadet mod Trump

Hadet mod Trump er den politiske klasses had, overklassens had, og internationalistiske globalisters had. Han er vulgær og ‘loud,’ ikke forfinet som dem. Han mænger sig med folket til platte sportgrene og tv-programmer. Han er alt det, folk med penge, status og uddannelse normalt ser ned på. Endnu mere i Europa end i USA.

Man kan derfor særlig undre sig over, at så mange almindelige danskere føler sig solidariske med den overklasse i bedømmelsen af Trump. Har de ikke deres egne øjne og tanker?

Hør VDH om, hvor fin en fyr, han faktisk er, netop fordi han ikke er en af de nævnte. Han er lige så lidt politiker, som Søren Krarup var. Han kommer fra folket, og han kunne ikke købes, for penge har han selv. Derfor er han en trussel mod dem. (Steen)