Det er eliterne, der slås imod hinanden

Af Jette Annemarie Hansen

Jeg tror det er vigtigt at forstå, at det opbrud, vi ser, efter Trumps tiltræden som præsident, er et opgør med liberalismens løgne. Men ikke et udtryk for systemkritik på nogen måde.

Det, man ser, er, at Trump kommer efter sine fjender i den politiske elite. Vi nyder formentlig alle, at demokraterne og globalisterne i WHO og WEF får nogen på frakken og at woke-ideologien bliver sendt hen hvor peberet gror. Han må også meget gerne skyde den grønne agenda baseret på løgnen om at CO2 forårsager global opvarmning til månen. Men det betyder på ingen måde, at der bliver gjort op med forestillingen om USA som den exceptionelle nation, der kan tillade sig hvad som hest og som ikke behøver at tage sig af international lovgivning.

Han bakker op om fordrivelsen af palæstinenserne fra deres land og forsyner fortsat israelerne med våben ad libitum, skønt de begår folkemord i Gaza.

Trump betragter det som sin ret at forbyde andre lande at betale med deres egen valuta i handelsrelationer for at sikre dollarens fortsatte hegemoni.

Han vil have retten til, at USAs storkapital kan snuppe andre landes naturressourcer. Sådan som det altid har været.

Trump har lovet, at det skal være slut med censur og undertrykkelse af ytringsfriheden, men samtidig er han begyndt at udvise studerende fra udlandet, der har deltaget i pro-palæstinensiske demonstrationer.

Trump fortsætter Biden-administrationens udplyndring af Europa med et øget krav om at bruge 5% af BNP på oprustningen af NATO – der i parentes bemærket altid kun har tjent USAs interesser.

Han tilbyder Tysklands industri vidunderlige økonomiske vilkår, hvis den flytter produktionen til USA. Varer fra Canada og Mexico bliver pålagt afgifter for at få industrien til at flytte ind over grænsen til USA for derved snuppe arbejdspladserne.

Han forsøger at sabotere Ruslands økonomi ved at dumpe prisen på olie, skønt at han siger, han vil afslutte krigen i Ukraine og stifte fred med Putin.

Selv om Trump gør op med sine politiske modstandere og angriber deres ideologi, er der ingen systemkritik. Det må man endelig ikke tro. Trump-administrationen har ikke nogen etik, den tænker fuldstændigt kommercielt.

Dette er kapitalisme uden lovlydighed. Så enkelt er det.

USAID har været et redskab til at infiltrere de lande, man ønskede at destabilisere for at fremkalde regimechange. Ja!

Men når Trump har skåret USAID ned til sokkeholderne og lagt resterne ind under state department betyder det ikke, at han gør op med at betjene sig af sådanne taktikker over for lande, man ønsker at dominere. Det betyder bare, at hans politiske fjender i stort tal var ansat i USAID.

Det samme gælder George Soros’ NGO’er.

F.eks. er Trump lige gået løs på Sydafrika med den begrundelse, at de har vedtaget en jordreform, han kalder for en grov krænkelse af menneskerettighederne og diskrimination af det hvide mindretal, der besidder så godt som al jorden.

(Imens, som vi husker, Israels folkemord ikke gav anledning til at tale om krænkelser af menneskerettighederne….).

USA har straks afskåret al hjælp til Sydafrika og en vigtig handelsaftale er truet. Der er i øjeblikket en delegation fra Sydafrika på vej til USA for at bede om godt vejr. De er åbenbart bange. For det er som bekendt ingen spøg at blive udsat for USAs forskellige sanktioner.

Lad os se lidt nærmere på den historie: Jordreformen betyder at staten kan ekspropriere jord, hvis den ligger brak og ikke bruges til noget. Og da kun efter at domstolen har taget stilling.

Trump har tilbudt Sydafrikas hvide mindretal at komme til USA som flygtninge, hvor de vil få en fyrstelig behandling. Hvilket det hvide mindretal har sagt udtrykkeligt nej tak til. For der eksisterer nemlig ingen krise i Sydafrika pgr. jordreformen. Den opleves generelt ikke som et overgreb.

Alligevel anklages Sydafrika for grove krænkelser af det hvide mindretals menneskerettigheder med en voldsom retorik, der konstant køres op, så der kan skabes et billede af Sydafrika som en brutal, racistisk pariastat. Og derfor må der sanktioner til… Det er jo klart. ikke? Vi er vel ordentlige mennesker, der ikke bare kan sidde og se til…

Tja, man skulle jo tro, det var demokraterne, der var i gang med på klæbrigste vis at manipulere med opfattelsen af en nation, indtil det forekom fuldstændig rimeligt at begynde at føre krig imod den. …

Nuvel. Trump har også andre indvendinger imod Sydafrika. Nemlig at landet fører en politik, der skader USA og dets allierede ved at bringe Israel for ICJ under anklager for folkemord og at have alt for tætte forbindelser til Iran.
Det må man ikke.

Man skal selvfølgelig være godt dum for ikke at forstå, Sydafrika bliver straffet for at gå imod Israel og at jordreformen kun er en undskyldning. Men se, hvordan Trump gør. Han har fundet et mindretal i Sydafrika, som tilbydes offerstatus og alverdens privilegier, hvorved der muligvis kan fremkaldes indre spændinger, som igen kan lede til kaos.

Det er en klassisk regimechange-strategi! Og et eksempel, der viser, at det ingenlunde er en strategi, Trump har forladt, bare fordi UNSAID har fået kniven.

Sådan er det. Og husk venligst det, når man skal vurdere Trump-administrationens tiltag imod den forrige regerings forskellige slags ulækre institutioner.

Det er eliterne, der slås imod hinanden. Ikke Trump, der gør op med USAs fascisme for at hjælpe de almindelige mennesker.