Mange lider under den vildfarelse, at man kan udrette noget ved at stemme til valgene

Af Lars Hedegaard

Det er samme historie i USA som i Europa. Spørgsmålet er, om vi har folkestyre som udtrykt ved demokratiske valg, eller om vi styres af enevældige bureaukrarter, der aldrig er på valg, men som nøje beskytter deres magt og privilegier og spænder ben for ethvert forsøg på at ændre noget som helst.

Det bureaukratiske herredømme beskrives som ”den administrative stat” – en stat, hvor borgerne kan stemme, som de vil, men hvor folkeviljen altid drukner som en sten i stille vand, fordi den støder mod bureaukratiets magtinteresser.

Mange lider under den vildfarelse, at man kan udrette noget ved at stemme til valgene, og mange politikere puster sig op med storslåede planer om alt, hvad de vil gøre, hvis de bliver valgt. Og hvis det lykkes, går der en kort tid, før de indser, at de er oppe mod stærkere kræfter, end hvad de har bildt vælgerne ind. Pludselig bliver de søde og medgørlige, og ingen hører mere til dem. Væk er deres tilligere ildhu, og de er blevet den administrative magts lydige tjenere.

Flere rumsterer med planer om at starte nye partier med ambitioner om endeligt at omsætte folkeviljen til praktisk politik. Hvis det lykkes dem at blive valgt, vil de opdage, at Danmarks kurs ikke bestemmes af vælgerne eller deres valgte politikere, men af kræfter, som de ikke vover at udfordre, og som de ikke kan styre: Konventionerne, EU, Udlændingestyrelsen, statsbetalte NGO’er, statsbetalte medier, domstolene og resten af bureaukratiet.

Og danskerne resolverer, at når alle disse kloge mener noget andet end mig, er det nok mig, der tager fejl.

I USA foregår der lige nu en drabelig kamp mellem Trump-administrationen, der vandt valget på et program om at gøre op med det demokratiske magtapparts årelange misregimente, og Den Dybe Stat. Enhver bør kunne indse, at USA ikke kan blive ved med at gældsætte sig, når statsgælden allerede overstiger 36 billioner dollars, og hvor rentebyrden snart bliver så tung, at der må skæres i basale velfærdsydelser.

Den ene efter den anden af Trumps indgreb for at sikre USA mod at gå bankerot bliver forbudt af demokratiske dommere, der spænder ben for alt, hvad præsidenten prøver at udrette. Ligesom i Europa er USA ved at afskaffe demokratiet for at erstatte det med et juridisk herredømme af dommere, der kan gøre, som de vil, uden at skulle stå til ansvar for nogen.

De kan herse og regere, som de finder bedst ud fra deres socialistiske og etatistiske ideologi.

Hvis det amerikanske præsidentvalg den 5. november overhovedet skal betyde noget, bliver Trump nødt til at negligere de aktivistiske dommeres benspænd og tage den forfatningskamp, som dommerne har startet.

I Europa bør vi følge denne kamp, for hvis folkestyret vinder i USA, har vi måske en chance for at genetablere demokratiet hos os.