Restaurant Grøften i Tivoli, etableret i 1874, er en af Tivoli’s ældste og mest traditionsrige restauranter. Teatercafeen, der er det oprindelige restaurationslokale, er med undtagelse af mindre ændringer og udbygninger stort set bevaret intakt, som dengang restauranten åbnede. Restaurant Grøften i Tivoli.

Her kommer indfødte desværre kun, når de har besøg af småbørn eller udenbys. Hvis vægge kunne tale, hvilke “kulturpersonligheder” har ikke været her gennem 136 år, hvis der altså fandtes før “kulturpersonligheder” før cirka 1985, jeg er lidt i tvivl. At tænke sig, her stod Morten Messerschmidt og heilede og sang “nazistiske sange” (Haydn), ifølge socialdemokraten Torben Lund, altså. Her blev Fremskridtspartiet stiftet i 1972, skønt man har lidt svært ved at se Glistrup for sig med en fadbamse og håndpillede fjordrejer til 150 kroner pr. styk. Et erotisk menneske, det var han dæleme ikke, men det er Grøftens mange andre besøgende tydeligvis. København og Tivoli når det er bedst, også velegnet til stævnemøder.

Britiske Lib Dems garanten for landsskadelige slyngelrettigheder

[…] Mr Cameron’s problem is that it is difficult, if not impossible, to rein in the European Court while remaining part of the Convention. The inescapable logic is to withdraw, and create our own Bill of Rights, but that is not a measure which Nick Clegg and the Liberal Democrats are likely to support.

For the Lib Dems are great fans of the European Convention, partly because it is European, and partly because they strongly approve of codifying Human Rights. They take little notice of Lord Carlisle, a Lib Dem peer and authority on terrorism, who has said Britain’s inability to deport dangerous terrorists on account of the Act has led to a growing threat to public safety.

Here is the nub of the problem. Speaking on home turf in his Oxfordshire constituency, Mr Cameron was able to sound bold, and to refer to the kind of changes he would like to bring about. But when he returns to the real world he will find he is opposed by Mr Clegg and his timid crew on the Human Rights Act, as well as on many other issues. […] Stephen Glover: Britain’s future (and his own) rests on Mr Cameron dismantling the pernicious Human Rights Act

“Et ja til EU er for evigt, et nej midlertidigt”

The Daily Mails blogger Mary Ellen Synon er måske ikke blandt de mest kendte, men værd at læse, og kan måske bedst betegnes som denne avis’ pendant til JPs Morten Uhrskov Jensen. Bemærk også det perspektiv og de proportioner der var aldeles fraværende i det kaglende hysteri i mainstreammedierne for et par uger siden: Hendes tilgang til EU adskiller sig såmænd ikke fra hvad man kan læse på angiveligt “højreekstremistiske” Gates of Vienna og hos den “paranoide” Fjordman, der som måske bekendt har betegnet EU som et “statskup i slow motion” (LFPC).

David Cameron has ruled out a referendum on Britain’s membership of the EU on the grounds that Britain had a vote on the Common Market when Harold Wilson was prime minister.

This means the prime minister has officially embraced the anti-democratic EU policy on referenda: a Yes to Brussels is forever, but a No is only ever temporary.

I am reminded of remarks made about this EU policy a few years ago by Vladimir Bukovsky, the Soviet dissident who was was imprisoned and tortured over 12 years by the KGB. He was expelled from the USSR in 1976. He is now an author and lives in Cambridge. […]

What he sees is a parallel between the EU and the Soviet Union: ‘I am referring to structures, to certain ideologies being instilled, to the inevitable expansion, the obliteration of nations, which was the purpose of the Soviet Union. The ultimate purpose of the Soviet Union was to create a new historic entity, the “Soviet people.”‘

‘The same is true in the EU today. They are trying to create a new people. They call this people “Europeans,” whatever that means. The state, the national state, is supposed to wither away.’ […]

‘It looks like we are living in a period of rapid, systematic and very consistent dismantlement of democracy.’ […] Mary Ellen Synon: The ‘trick for idiots’ succeeds: Cameron says one 1975 Yes to the EU is forever

Rubin: Venstrefløjens dæmonisering af ‘den anden’ (os)

Indsæt danske referencer i stedet for de amerikanske som Barry Rubin beskriver her, og billedet bliver noget man genkender hos de faktofobe anstændige herhjemme. Som bl. a. Hans Hauge har skrevet er højre og venstre på mange måder ombyttet i dag (LFPC).

[…] The hardcore Obama supporter is not watching unemployment levels, the economy, the mess in Egypt and Libya, or the effectiveness of health care reform. His concern is that if he decides Obama is a terrible president it means he is one of “them.” This is a horror he can never accept. For the Jews among them — which explains their higher membership in this group — these factors are reinforced by the image of becoming the very Nazi Cossack Klu Klux Klan monster that is their worst nightmare.

The left isn’t doing this because it’s on the defensive or desperate. On the contrary, this is its main strategy. How else can you persuade about half the population, liberals and centrists, to support the most left-wing policy in American history? That’s why they need a strategy based on hate, fear, stereotyping, demonetization of the “other,” rejection of diversity, and all those other things that political correctness and multiculturalism supposedly oppose! […] Barry Rubin: The Left’s Very Anti-PC Strategy: Hate, Fear, Stereotype, and Treat Diversity as Evil 

“Der er islam, og islam er ikke moderat”

Først på året sagde nogen, herunder vi: “Klap nu lige hesten.” Hesteklapning er ikke en medie- og universitetsdisciplin. Vi var tro mod vores grundlæggende pessimisme, og citerede med det samme som de partyspoilere vi er, en ikke ukendt italiensk forfatter: “Alt må forandres, for at alt kan forblive det samme.” Efter at “den arabiske mur er faldet,” ifølge til visse euforikere, står den der endnu. Inde i hovedet og samme sted den stod før.

Begejstringen for de arabiske revolter er afløst af usikkerhed og frygt for en fremtid domineret af politisk islam eller nye militærdiktaturer, siger to kvindelige forfattere – »Jeg er bange for, at islamisterne komplicerer det hele. Jeg er optimist et stykke ad vejen, for jeg tror på forandringen. Men jeg er alvorligt bange for, at islamisterne vil kapre oprøret. De unge har brug for tid til at organisere sig og danne partier, etc. Og jeg tror ikke de nye (egyptiske og tunesiske, red.) regimer, når de siger, at de vil inddrage ‘moderat islam’ for der findes ikke noget moderat islam. Der er islam, og islam er ikke moderat. Regimer kan ikke være demokratiske, hvis de ikke er strengt sekulære. Kun et gennemført sekulært system uden religiøse over- og undertoner kan beskytte mig som kvinde, individ og forfatter.«

Du er ikke beskyttet nu?

»Mine bøger er forbudt i den arabiske verden. Jeg bliver opfattet som en umoralsk forfatter. Den arabiske mand er skizofren, han går ind for frihed, når det kommer til regimernes politiske diktatur, men han undertrykker kvinden. Den arabiske mand er offer for samfundet, den arabiske kvinde er offer for både samfundet og manden. Og jeg er bange for, at dette oprør måske nok vil ændre dele af virkeligheden, men ikke mentaliteten.Kvinder frygter, at Det Arabiske Forår ender i fundamentalisme

Svenskere er mere indvandrerfjendske end danskere

Fremmedfjendskheden er større i Sverige end i Danmark. Hvis en svensk politiker positionerer sig på indvandrerskepsis, kan det sikre magten, vurderer danske forskere, der har undersøgt forskellene mellem Danmark og Sverige.

Glansbilledet af de venlige svenskere, som har svært ved at følge den indvandrerskeptiske politiske debat i Danmark, krakelerer lidt med resultatet af ny dansk forskning. Svenskere er i virkeligheden mere skeptiske end danskere, lyder det.
Hvis Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldt beslutter at drage indvandrerspørgsmålet ind i den næste svenske valgkamp, kan han sikre magten lang tid fremover. Det vurderer dansk forsker, efter han og en kollega har kortlagt udviklingen i indvandrerskepsis i Danmark og Sverige.

»En magtbegærlig svensk politiker kan sætte sig på magten længe, hvis han åbner for debatten. Køberne blandt vælgerne er der. I Sverige har blandt andre Reinfeldt truffet det valg, som også Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen gjorde, at han ikke vil politisere indvandrerdebatten, mens Anders Fogh Rasmussen valgte at politisere området og fik stor succes med det.«»Vores konklusion er ret entydigt, at der er mulighed for at polarisere den svenske befolkning,« siger Carsten Jensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.[..]Videnskab.dk

Det er som regel sådan med samfundsforskning, at den fortæller en noget, man vidste i forvejen, men med lidt flere og mere fancy ord. Denne forskning giver tilmed Reinfeldt nøjagtig det råd, jeg har givet ham siden 2006, men som han ikke vil følge fordi den medie-universitære udskamning skræmmer ham for meget. Man skulle have været spindoktor. Reinfeldt er en frygtsom og afmægtig politiker, fordi han ikke forudgriber tiden, men lader den om at indhente sig, hvornår det nu sker. Hvor det tager en generation eller to, at tale i øjenhøjde med en japaner, kan man gøre det på fem ti år i Sverige, hvis man gør sig umage, taler sproget, annekterer de lokale skikke og i det hele taget viser, at man værdsætter landet. Her taler vi om almindelige indfødte, der ikke er kunstigt globaliserede på et universitet, jeg har kendt dem ganske godt siden Erlanders tid. De medie-universitære lyver under alle omstændigheder om, hvad de tænker . Enhver der har nerver til det, kan overvære det i svenske medier hver dag. – Bemærk Århus Universitets moralske sprog: “Fremmedfjendsk”, “polarisere” og “magtbegærlig.” Hvem har egentlig polariseret landet i over 30 år, og hvilken nullitet i politik ønsker sig ikke magt langt udover sine evner, og bliver godt betalt for det? Vi troede et øjeblik, at det var den Carsten Jensen, men icke…..