Det korte svar på overskriftens reference til Admiral Yamamotos formentlig apokryfe ord efter Pearl Harbor “I fear all we have done is to awaken a sleeping giant and fill him with a terrible resolve”, kan der næppe herske tvivl om: Nej, 9/11 blev på ingen måde et ‘wake-up call’ i klasse med Pearl Harbor. (Foto tv. “the cell phone jumper”, han taler i sin mobil på vej mod sin død. Han er uden skjorte på grund af varmen.)

Alene i forestillingen om “terrible resolve” går det galt, både hvad angår den amerikanske befolkning, såvel som hos de skiftende regeringer og præsidenter i det forløbne årti. Der er ingen “resolve” hos en befolkning der er kløvet lige så radikalt som den danske, hvor betydelige segmenter er mere optaget af angivelige krigsforbrydelser begået af egen side i en “ulovlig” krig, end af deres eget lands sikkerhed. Og under begge præsidenter Bush og Obama har der hersket absolut tabu imod at sætte navn på fjenden. Bush brugte ved en enkelt lejlighed udtrykket “Islamofascism”, men sprang så forskrækket op på køkkenstolen da reaktionen kom. Henvisning til oplagt islamisk teologi som ‘jihad’ blev direkte forbudt i regeringskredse allerede under Bush, og selv begrebet terrorisme er blevet set refereret til som “menneskeskabte katastrofer”:

Homeland Security Secretary Janet Napolitano has an explanation about why she never mentioned the word “terrorism” during her first testimony on Capitol Hill.

Napolitano tells the German news site Spiegel Online that while she presumes there is always a threat from terrorism: “I referred to “man-caused” disasters. That is perhaps only a nuance, but it demonstrates that we want to move away from the politics of fear toward a policy of being prepared for all risks that can occur.” […] Terrorism Is a ‘Man-Caused’ Disaster?

Den obligatoriske indvending mod denne illusionsløse fremstilling handler om de mange kirurgiske droneangreb under især Obama, dvs. meget synlige, specialpræventive indgreb mod de enkelte aktører i de sydasiatiske bjergområder. Men hvor disse muligvis kan forebygge spektakulære angreb i Al-Qaedas eller andre terrornetværks regi, kan de ikke udrydde den ideologi der driver værket. Og den ideologi er altså udtrykkeligt dømt off limits.

Skal slumrende befolkninger vækkes til skrækkelig beslutsomhed og vælge politikere uden fløjlshandsker, skal der måske enten endnu større og direkte samfundsødelæggende angreb til, som f. eks. iransk atomterror, eller der skal være en uophørlig række af mindre angreb i stil med dem der i perioder har gjort israelernes dagligdag usikker. Dette er selvfølgelig ren spekulation, men et faktum er det at moderne vesterlændinge til det sidste vil fortrænge nødvendigheden af blod, sved og tårer. 9/11 faldt måske netop imellem de yderligheder jeg her nævnte: Stort og spektakulært, men ikke noget der for alvor truede samfundets videreførsel, og på den anden side heller ikke noget der havde karakter af at kunne ramme den enkelte på gaden, hvor som helst og når som helst (LFPC). Newly Published Audio Provides Real-Time View of 9/11 Attacks.

‘It’s horrible to see wounds pouring from your own country’: American astronaut’s haunting images of burning Twin Towers taken from space 220 miles above the Earth.

Danmarks Radio kalder i aften 9/11 2001 for “Dagen der ændrede verden” , “Verden bliver aldrig den samme igen” osv. Det er ren pop. Amerikas abdikation som supermagt, kommer til at ændre verden langt dybere og mere varigt. 9/11 var da spektakulært, men hvem fik egentlig deres liv revolutioneret andre end vestlige sikkerhedstjenester, flypassagerer og de, der blev viklet ind i to håbløst naive besættelser af Afghanistan og Irak?

Der var mange mindre sideffekter af den reklame islam gjorde for sig selv i dag for ti år siden. I Danmark fik Nyrup Jelved regeringen uden tvivl det sidste skub ud over kanten ved valget en måned senere, en del vesterlændinge fik øjnene op for den politiske religion islam, men deres uvidende politikere fortsatte uanfægtet med at hælde mere islam ind over Europa. Blair og Brown holdt ikke op med at pøse islam ind over England, selv efter London og Madrid, Sverige, Tyskland og Frankrig fortsatte, selv idag har mange danske politikere ikke indset den fare, de sender deres efterkommere ud i. Radikale og Enhedslistefolk overhovedet ikke, end ikke en håndfuld kvalificerede muslimske terrorforsøg i Danmark på lige så mange år, synes at have gjort det fjerneste indtryk på dem.

Vi kommer næppe til at opleve noget, der er lige så spektakulært som 9/11, – dvs. indtil voldelig islam kan indsætte masseødelæggelsesvåben imod os, – til gengæld har voldelig jihad metastaseret sig i Vesten, så de kommende år vil byde på utallige mindre terroranslag fra herboende free-lance jihadister med pas og statsborgerskab, og det kommer også til at koste europæere livet med nogenlunde regelmæssige mellemrum. Heller ikke det skræmmer så mange, som det burde. Islam har ansvaret for 17.720 dødelige terroranslag siden 9/11 2001. Alt i alt må man sige, at enhver der har måttet sætte livet til, er død aldeles forgæves. Tysk kriminologisk forskning viste for et år siden, at islam er den eneste religion, hvis tilhængere bliver mere voldelige, jo mere troende de bliver. Før vi indser, at volden strømmer direkte ud af Koranen, sker der absolut intet, der kan beskytte vores samfund og efterkommere i de årtier der kommer.

Hvis 9/11 2001 markerede noget som helst andet end genkomsten af den civillisatoriske undergangsstemning, der havde været fraværende siden Murens fald, var det dagen da en vis del af Vestens befolkninger blev opmærksom på det meget langvarige opgør mellem islam og moderniteten, dvs. alle andre, der allerede havde været igang siden 1979. Det kan kan meget nemt komme til at vare i hundrede år endnu, selvom islam er en pilrådden papirtiger og “et rådnende kadaver”, som Atatürk sagde, for jeres politikere har som bekendt med stor fasthed besluttet, at den kamp også skal udspille sig i jeres byer og på jeres gader. Og sådan vil det blive, fordi sådan er det allerede. Vi skriver om det for vores samvittigheds skyld, ikke fordi vi drømmer om at kunne påvirke nogen præventivt. 9/11 er trods alt bare en dato og 3000 døde, der er mange, der af forskellige grunde gerne vil glemme sandheden om, hvad der drev terroristerne den dag for ti år siden.

Afdøde kunstner og konspirationsteoretiker Jesper Klein, de der ikke vil have stedet kaldt Ground Zero, selvom det var WTCenter security chief, Rick Rescorla, der døbte bygningerne sådan allerede efter 1993 angrebet, fordi han vidste WTC var verdens mest højprofilerede terrormål, og at der ville komme flere forsøg. Eller Enhedslistens islamist, Asmaa Abdol-Hamid som sagde: “11 september, hvad er det for en 11 september , vi taler om. Den i 1948, 1949, 1950?” Eller de, der bandlyste fotos af de over 200, der sprang i døden fremfor at blive kvalt i røg. Hvert 30 sekund sprang en ud og fløj i ti-femten sekunder mod den visse død Nogle sprang hånd i hånd. Ingen af de nævnte og mange andre, ønsker at indse den nøgne sandhed om islams had mod “kuffar”, og massemordet for ti år siden. (Steen)

9/11: The Falling Man is a 2006 documentary film about a a photograph taken by Associated Press photographer Richard Drew, of a man falling from the North Tower of the World Trade Center at 9:41:15 a.m. during the September 11 attacks in New York City.It was made by American filmmaker Henry Singer and filmed by Richard Numeroff, a New York-based director of photography. The film is loosely based on Junod’s Esquire story. It also drew its material from photographer Lyle Owerko’s pictures of falling people. It debuted on March 16, 2006, on the British television network Channel 4. It later made its North American premiere on Canada’s CBC Newsworld on September 6, 2006, and has been broadcast in over 30 countries. The U.S. premiere was September 10, 2007, on the Discovery Times Channel.The Falling Man – (Photographer Richard Drew captures 9/11.)

9/11 anniversary: The end of Islamic extremism is far from nigh

It is often described as the day that changed the world but, in fact, 9/11 only brought home to the West what had been simmering, and sometimes breaking out violently, in different parts of the world for nearly half a century.By Michael Nazir-Ali, former Bishop of Rochester