Store deler av det skandinaviske publikum foretrekker nettsider som ikke er redigert av journalister. – Urovekkende, mener professor Frank Aarebrot. Aarebrot presenterte tidligere i mai den unike, skandinaviske medieundersøkelsen utført av Respons Analyse for Nordiske Mediedager. Et av funnene er at rundt en tredel av mediebrukerne i Danmark, Sverige og Norge foretrekker kategorien ”andre nettsider” fremfor dem som er redigert og publisert av mediehus, når de skal angi hvilke nettsider som dekker deres interesser best.

– Det betyr at de hopper over det journalistiske leddet. Det er en utvikling som jeg mener kanvære bekymringsfull, og i hvert fall burde kalle til debatt. Vi ser at mer eller mindre forvirrede mennesker søker å bekrefte sitt virkelighetsbilde gjennom nettforum og blogger som ikke har gjennomgått journalistisk kvalitetskontroll eller kildekritikk, sier professor Frank Aarebrot ved Universitetet i Bergen. En parallell undersøkelse blant skandinaviske journalister viser at journalistene fortsatt foretrekker de tradisjonelle mediehusenes nettsider.Journalister mister grepet på nett. Aarebrot er medlem af Arbeiderpartiet, men udtaler sig som professor.

Og jeg er medlem af Cyklistforbundet, men udtaler mig som fodgænger. Nu har jeg frekventeret Journalisthøjskolen i Århus, men da jeg opdagede at vi 80, der var optaget godt kunne skrive i forvejen, og de 1000 der ikke var optaget ikke kunne, hoppede jeg af efter fire måneder og sejlede til søs med ØK, til dels for at få noget at skrive om. Hvad jeg derefter gjorde, er en lang historie jeg vil gemme til mine erindringer. Jeg har sikkert også fortalt historien om min gamle nabo, der var kvalitetsjournalist på de sørgelige rester af tabloiden BT, men ikke i 2005 kunne genkende Hirsi Alis ansigt på min computerskærm, da jeg sad og redigerede mine fotos af hende. Hendes ansigt ringede simpelthen ikke nogen klokke. Hun havde fået Venstres Frihedspris i 2004.

Norske kvalitetsjournalister a la Øjvind Strømmen tror f.eks. at Eurabia er en konspitationsteori opfundet af Bat Ye Or, hvor det i virkelighedens verden er navnet på et nyhedsbrev, der udkom fra starten af 70’erne publiceret af Comité européen de coordination des associations d’amitié avec le monde Arabe. Og så videre and so forth. Journalistik kan føre til så meget, bare man ikke bliver hængende og tror man er noget særligt. Folk kan godt skelne en god, sanddru blog der bruger ordentlige kilder, fra en gang løgn og ammestuesnak. Man behøver bare læse Weekendavisen for at opdage, at de bedste journalister har gået mindre på journalisthøjskole, end jeg har. Flertallet af danske journalister taler mindre svensk, fransk og tysk end jeg gør, så jeg skulle vel kunne bedømme de europæiske kilder nok så vel som de.

Det eneste man måske kunne beklage var, at man ikke får statsstøtte for sin formidling, men hvis man fik, ville man ikke længere være fri. Eksemplerne på det er triste, og jeg vil ikke nævne dem. Til gengæld ligger den helt store opmuntring og taknemmelighed i, at venlige læsere gider spytte i bøssen, når det kniber. Forstå mig ret, jeg savner også det store, brede dagspresse som den var før i tiden, og jeg ved ikke, hvad der skal træde ind i stedet. Da Ekstra Bladet kunne sætte tre mand af på én opgave i et år. Da morgenaviserne havde korrespondenter i hver en vigtig hovedstad. Da de anmeldte hver en film, hver en bog, hvert et teaterstykke. Jeg bilder mig naturligvis ikke ind, at erstatningen er mig, Sappho og Uriasposten, men det er en hel anden diskussion. Vi fylder kun nogle småhuller, men vi gør det af og til godt. Ud af det er der i store lande vokset noget andet, som er sværere i små lande. Norges Document.no er en mini-avis med en lille, mobil redaktion med en kort reaktionstid. Det er en model, jeg selv kunne tænke mig. Ansøgere kan blot melde sig. I Sverige er dele af blogosfæren blevet meget stor, men det følger nærmest en naturlov, med den helt enestående presse de har. Det er ikke lige godt altsammen, men selvom det ikke er godt, kan det sagtens være en nødvendighed.

At den nuværende kvalitetspresse ikke angiver kilde når de citerer denne blog, kunne jeg ikke være mere ligeglad med. At de daglige besøgende fra Politiken mest interesserer sig for slibrige kommentarer, de kan hænge bloggen op på, akkurat det samme. Politiken læser Snaphanen mere en jeg læser Politiken, det er der om ikke andet en slags poetisk retfærdighed i. Kvalitetskontrollen er med andre ord af en sådan art, at jeg trygt kan sige “rend mig i den.”

“Immigration is here to stay and will probably increase in the future”

Commissioner Cecilia Malmström has approached home affairs ministers a week before their Council meeting in Luxembourg with a Eurobarometer survey, which widely supports her positions on legal and illegal immigration and the management of the Schengen area. “Political leaders should put an end to anti-immigration rhetoric, which is becoming more and more widespread,” the commissioner told the press, since, as emphasised by a report published by Malmström’s services on 1 June  “immigration is here to stay and will probably increase in the future”. Before the end of the year, the Commission wants to launch a broad consultation on the role of the EU in promoting the “opportunity” provided by immigrant workers.[..]

On asylum, the Commission wants to encourage greater solidarity between member states, and according to the Eurobarometer survey, European citizens agree: eight out of ten Europeans think the number of asylum seekers should be more equally shared within the EU. However, recalled the commissioner, currently only ten countries – France, Germany, Italy, Belgium, Sweden, the United Kingdom, the Netherlands, Austria, Greece and Poland – deal with 90% of asylum seekers. “Seventeen countries could therefore do a lot more,” said Malmström. Malmström wants end to “anti-immigration rhetoric”