Af Haenschen Klein
EU er klar med Guillotinen

Opdateret 21.50 – Reaktionerne på vedtagelsen af Folke-initiativet mod Masse-indvandring har, bortset fra enkelte lykønskninger fra EU-kritiske partier, været præget af både bedrøvelse og forargelse. I Zürich og Bern har der tilmed indfundet sig spontan-demonstrationer mod det ”xenofobiske valgresultat” med der til hørende stenkast og vandalisering. Omkring 300 autonome er dukket op med kanonslag og fyrværkeri under parolen ”Intet Menneske er Ulovligt – Opholdsret til Alle”

Mere bekymrende er imidlertid udmeldingerne fra EU-parlamentarikere, som ikke synes at ville acceptere Schweizernes idé  om god indvandringspolitik. Især tyskeren Andreas Schwab, der sidder i Europa-parlamentet for de konservative (CDU), har truet med at anvende den såkaldte ”Guillotine-klausul” i Schweiz’ bilaterale aftale med EU. Dermed annulleres alle aftalerne mellem EU og Schweiz, også på områder som intet har med indvandring at gøre.

Når det ikke duede med propagandaen må de revolutionære internationalister i EU, traditionen tro, gribe til guillotinen, for at få has på den trodsige schweiziske ”blod-adel”.

I interviewet med Tages-Anzeiger har Andreas Schwab også andre interessante ting at sige, som samlet set tegner et tydeligt billede af, hvilke metoder man vil tage i brug mod national-stater, der modsætter sig deres egen aflivnning.

Interviewer: Men Schweizerne står da ikke alene. Også indenfor EU er der forlængst blevet sat spørgsmålstegn ved den frie bevægelighed.

Andreas Schwab: Det er ikke en Europæisk debat, det er kun i enkelte medlems-lande. Der er dog også hos os politikere og partier, som kun vil have fordelene ved EU, uden at ville acceptere de ting som nogen-gange er lidt vanskelige…

Interviewer: Men, helt ærligt, hvis der var en lignende afsteming i EU-landene ville den få samme resultat.

Andreas Schwab: Naturligvis findes fristelserne alle vegne. Men politik begynder nu engang med at se virkeligheden i øjnene. Der er gode grunde til at disse spørgsmål ikke stilles til borgerne i andre lande. Resultaterne er kun et øjebliksbillede. Når Schweizerne indser at EU ikke vil forhandle, ændrer de holdning…

Opdateret Kl. 19.20: De endelige tal for afstemningen foreligger og viser, at initiativet er blevet vedtaget med 1.463954 stemmer for og 1.444.428 imod.

Den geografiske fordeling af stemmerne synes at bekræfte den såkaldte “Röstigraben” i Schweizisk politik . Et  begreb der betegner splittelsen mellem det frankophone vestlige Schweiz som i reglen stemmer mere til venstre end den tysksprogede del. I de italiensk-talende kantoner stemmes generelt som i de frankophone dele, lige med undtagelse af udlændinge-politiske spørgsmål. Her stemmer de som i tysk Schweiz. Og netop det synes idag at have været udslagsgivende, hvor vi så det italiensk-talende Tessin stemme for folke-initiativet med næsten 70 procent.

Analyser af tidligere afstemninger har fremhævet at denne “Röstigraben” ikke længere er nær så vigtig som tidligere, eftersom de større byer i det tyske-talende schweiz har nærmet sig det frankophone vest schweiz politisk. En tendens man også kan aflæse i resultatet i og med at både Basel-Stadt og Zürich afviste initiativet.

Overordnet set har vi altså en stemme-fordeling der minder meget om tidligere afstemninger.  Den store overraskelse er imidlertid, at det lykkedes SVP og indvandringskritikerne at svinge sig op fra små 37 procent til helt over de nødvendige 50 procent på lidt over en måned. Og det på trods af massiv modstand fra hele etablissementet og den ”internationale klasse”.

Kl.16.40: Den afgørende kanton Bern stemmer ja og sikrer den smallest tænkelige sejr for SVP’s forslag på 50,3 mod 49,7 procent. Bortset fra Zürich er det den vestlige, fransktalende del af landet, som har stemt imod.

En ‘afstemningskrimi’ kalder schweiziske aviser det. Hvis man vil have opfrisket sit svitzerdütch, kan man følge SRF her. Ganske animeret! Svenske aviser fremstiller det, som at Schweiz har röstat ja till en minskad invandring från EU-länder, hvilket højst er en halv sandhed, men det er da sandt, at schweizerne gerne vil kunne skelne mellem danskere, hollændere og rumænere. Hermed er et mindre behageligt år for EU og antageligt også Sverige skudt i gang. Snaphanens schweizer Haenschen Klein er tilbage og analyserer resultatet ved 19-tiden.

Tidligere på dagen: Tingene er spidset til i Schweiz, med meget tæt løb mellem “Ja”- og “Nej”-siden. Fordelt på regionerne har initiativet indtil videre fået flertal i 13 kantoner og blevet afvist i 7. Men da der er flere store kantoner der har stemt imod, ser det ud til at blive en gyser.

Den schweiziske nyhedside 20 minuten hævder at ja-siden fører med omkring 38.000 stemmer og beregninger antyder en meget knap vedtagelse af initiativet med 50,4 procent af stemmerne.
I sidste ende afhænger det af de store regioner Bern og Zürich, hvori stemme-optællingen endnu ikke er afsluttet.

Opdatering: De seneste tal synes nu klart at pege i retning af en vedtagelse af forslaget. I Bern er 9 af de 10 valgkredse optalt, og viser en føring til “Ja”- siden med omkring 32.000 stemmer, som altså skal tælles sammen med føringen på 38.000. Der er intet der tyder på at Kanton Zürich kan indhente dette forspring, for her giver det provisoriske resultat kun 27.000 flere stemmer imod.

Dermed skulle Folke-initiativet mod Masse-indvandring  med overvældende sandsynlighed være vedtaget.

Baggrund:

Det er idag Schweizerne skal stemme om det meget omtalte ”Folke-initiativ mod Masse-indvandring”, og som det ofte er tilfældet med initiativer fremsat af det Schweiziske Folkeparti (SVP), har det under debatten i det store hele været SVP og den lille konservative uge-avis Die Weltwoche mod rosset. Massemedier, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, EU, samt alle de øvrige partier er imod initiativet, men blandt Schweizere er støtten stadigt stigende, senest målt til 43 procent for et par uger siden.
Her er til at begynde med en løs oversættelse af det væsentlige fra den lovtekst (se side 36), der stemmes om:

SVPs Folke-initiativ mod Masseindvandring
____________________________________

 Forfatningen tilføjes følgende ændringer:

§ 121 Overskrift (ny)
Lovgivning på udlændinge- og asylområdet.

§ 121a (ny) Kontrol over indvandringen

Stk. 1. Schweiz kontrollerer udlændinges indvandring selvstændigt

Stk 2. Antallet af beviljede opholdtilladelser givet til udlændinge i Schweiz begrænses årligt af øvre grænser og kvoter. Den øvre grænse gælder for alle bevillinger indenfor udlændingeretten, herunder også asylvæsen. Retten til permanent ophold, familie-sammenføring og sociale ydelser kan indskrænkes.

 Stk. 3. De årlige øvre grænser og kvoter for arbejdende udlændinge skal indrettes efter Schweiz’ overordnede erhvervsinteresser og under særlig hensyn til schweizeres forrangsstilling. Det afgørende kriterium for tildeling af opholdstilladelse er især integrationsevne, en tilstrækkeligt indkomst og en arbejdsgivers henvendelse.

Stk. 4. Der må ikke indgåes internationale aftaler, som er i strid med denne paragraf.

___________________________

Som man kan se, er der ikke sat nogen tal på noget. Og i det store hele drejer det sig indledningsvist om at få skrevet Schweizisk  suverænitet på indvandringsområdet ind i forfatningen. Der har nemlig igennem tiden været forsøg på at indføje juridiske spidsfindigheder i de bilaterale aftaler med EU, som automatisk ville underkaste Schweizerne nye EU love. Så det er muligvis på den baggrund man skal læse SVPs ønske om at tydeliggøre Schweiz’ selvstændighed.

Hertil kommer så den fulde indlemmelse af de østeuropæiske lande i EUs arbejdsmarked og frie bevægelighed. Her vil SVP selvfølgelig gerne kunne gå ind og diskriminere mellem eksempelvis Rumænere og Hollændere, selvom en sådan skelnen snart ikke længere er mulig indenfor EU. Genforhandling af dele af den bilaterale aftale med EU står derfor meget højt på ønskelisten. Men samtidig lurer frygten for at EU på den ene eller anden måde ville prøve at straffe Schweiz, for dette forsøg på at sikre sig indvandringspolitiske fordele.

I debatten op til afstemningen er der kommet fokus på nogle interessante tal, som formodentlig har overrasket en del Schweizere. Udgangspunktet var nedenstående tabel i SVPs såkaldte ”Argumentarium” som ledsager initiativ-teksten. Heraf fremgik ind- og udvandringen i Schweiz de seneste år, og som man kan se udskiftes befolkingen i det lille land forbavsende hurtigt.

Af disse tal ser man, at selv hvis udvandringen fratrækkes, og man kun koncentrerer sig om den såkaldte ”netto-indvandring”, skal der altså stadig bygges en by på størrelse med Luzern hvert eneste år for at tilpasse sig masseindvandringen. Og det var vist især den sammenligning, fremført af SVP, der fik mange Schweizere til at spørge sig selv, om der nu virkelig er styr på indvandringen fra politisk hold. En mistro som sidenhen kun er blevet bestyrket efter Forbundsrådet blev taget i en hel række løgnagtige angivelser omkring masseindvandringens økonomiske realiteter.  Og iøvrigt ved den sidste afstemning om schengen-samarbejdet ”forudså” en årlig indvandring på omkring 10.000 – altså temmelig langt fra de 70-80.000 ”netto”, som statistikken viser.

Tilliden til det politiske etablissement blev derfor også et decideret tema under de seneste ugers debat, og som nedenstående online afstemning indikerer er der bred utilfredshed med politikernes påfaldende tendens til at lyve overfor befolkningen, netop når det angår indvandringspørgsmål.

Af de 6000 deltagere har kun 8 procent tillid til forbundsrådet, 17 procent har ”normalt tillid til dem, bare ikke når det handler om indvandring”, mens 73 procent angiver at de ganske enkelt ikke stoler på dem.

Det skal blive interessant at se, om denne trodsighed kan give ja-sigerne den afgørende motivation til rent faktisk at gå til stemme-urnerne idag, og måske vinde et lille – men strategisk vigtigt – slag om de europæiske landes ret til at føre en fordelagtig indvandringspolitik.