Tilbage i året 1951 blev jeg født. Dvs at jeg har oplevet en del store forandringer i Tyskland og i verden. Det har været spændende at opleve hvorledes intet for evigt står hugget i sten. Indtil for nogle år siden var det, med mindre undtagelser, en positiv udvikling. Jeg har befundet mig godt i dette land og ja – jeg var stolt over at være tysker og stolt af dette land. Det kunne man være uden at blive kaldt nazi.

Af Achim Ernst

Man kunne stole på det meste. Politikere var også mennesker og viste det udadtil, som man kunne se det i mange TV debatter.

Medierne var 90% pålidelige og præsenterede som regel sande oplysninger.

Økonomien tøffede derudaf og enhver kunne deltage i disse fremskridt, hvis man fulgte spillereglerne. Kort sagt, så kunne man planlægge både sit eget og sine børns liv. Disse tider er dog desværre forbi.

Dette land er ikke mere mit land. Det gør ondt at måtte sige det. I dette land er intet mere som det var. Det fremtræder som fotografisk negativbillede.

Medierne udbreder nu kun politisk korrekt materiale – som sandsynligvis er blevet dem pålagt. Journalisterne har degraderet sig selv fra kritisk neutrale rapportører til politikernes prostituerede. Énstemmigt rapporterer de løgnagtigt eller propagandistisk eller fortier helt nyheder.

Politikerne er blevet ansigts- og lidenskabsløse bureaukrater. Landet som de har svoret at tjene, interesserer dem kun lidt. Endnu mindre interesserer de sig for dets folk. Kun dele af befolkningen interesserer dem, selv om disse dele er ubekymrede om ret og orden og ikke kender til begrebet ‘andres ejendom’. Disse politikere lader sig hylde for en forhøjelse af boligbidraget på 2 Euro, samtidigt med at de uden at blinke strør om sig med kæmpebeløb af skattebetalernes penge.

Tankefrihed, informationsfrihed og ret til at demonstrere gælder efterhånden kun for den politiske venstrefløj. Andres tilkendegivelser bliver nedsablet som racistiske. Og værre endnu, den som tydeligt siger sin mening, lever i risiko for anholdelse og for at miste sit arbejde.

Begrebet vold er også undergået en besynderlig forvandling: Hvis volden udgår fra venstrefløjen, så er det aktivister som forsvarer sig mod den brune mob. Hvis volden begås af folk med immigrantbaggrund, så er der slet ikke tale om vold, men om fremmed levevis. Kun hvis borgere forsvarer sig, er der tale om afskyelig vold.

På den tid da jeg voksede op fandtes der også mennesker, som behøvede hjælp fra staten. Men det var et forsvindende lille antal, målt på totalbefolkningen. Dengang hed det stadigvæk socialhjælp, og folk brød sig ikke om at modtage den. I dag skammer mange mennesker sig over støtte fra “Harz IV” (tysk heldækkende ordning for kontanthjælp mm.). Men det er de ældre som skammer sig. For mange andre er det i dag smart at kunne plukke staten.

Fremmede kommer til dette land og kræver med kriminel energi at få økonomiske ydelser. Det politiske system tillader dette og overlader til menige tjenestemænd at administrere det. De som virkeligt behøver hjælp, herunder mange pensionister, må derimod klare sig som de bedst kan. I den forbindelse kan man også spørge hvorfor jeg som tysk skattebetaler, skal finansiere visse europæiske landes sociale problemer ?

Man kan dårligt tænke sig det, men engang havde man endda respekt for politiet. I dag må politifolk finde sig i fornærmelser, at blive skældt ud med kraftudtryk og at blive slået. Hvis de så benytter sin ret til selvforsvar risikerer de disciplinærstraf.

Hvis en politimand for en gangs skyld kom til at sige sandheden kunne det sagtens tænkes, at han ville blive beskyldt for at være højreradikal, løgnagtig og for undergravende virksomhed. At der i dag er bydele, hvor politiet ikke vover sig ind, er ganske ufatteligt. Det er resultatet af mange års politik.

Og så er der lige skolen. Jeg bliver altid forskrækket når jeg læser studenters stile eller såkaldte ‘projekter’. Egentligt venter jeg, at en student har en vis sikkerhed i sin håndtering af det tyske sprog, både i tale og skrift. Hvorfor er det ikke mere sådan ? Ligger noget af det i, at barnets første par skoleår beskæftiger sig mere med seksualundervisning end med at læse og skrive ?

Igen og igen bliver min generation beskyldt for at være racistisk og antisemitisk. Men hver dag er det unge arabiske/muslimske knægte som skriger jøde- og kristenfjendtlige paroler. Det lader ikke til at genere nogen. Derimod læser og hører jeg i medierne hver gang en fuld ung tysker (som ikke engang ved hvad han taler om) råber Heil.

Dette er bare nogle af de ting som ikke er acceptable. Enten er det store problemer, eller også har jeg fået en dårlig opdragelse, en forvreden retsopfattelse eller ganske simpelt er senil og ikke forstår den moderne verden.

Fratag et folk dets identitet, riv nationale grænser ned, fjern sproget og den nationale valuta, fjern muligheden for at eje og bruge kontanter, hold den brede masse på eksistensminimum så de ikke bekymrer sig om andet end sine egne problemer, læg skat på medierne men tilbyd et bredt udvalg af underholdning – så har man snart en føjelig masse af frit disponibel arbejdskraft. Arbejdskraft som man kan flytte rundt efter behag.

Nej, det gør mig ondt, men dette land er ikke længere mit land.

Fra Dies ist nicht mehr mein Land,  Snaphanens oversættelse