Jan Milld er dens nestor. Der er mange forfattere, bloggere og enkeltpersoner. Jeg er stolt over at blive nævnt af Milld i selskabet. Han var den første der ville publicere mig i 2002, da der var helt lukket for alternative tanker i svenske medier og internettet var meget ungt. Den oplevelse fik mig til at spørge flere gange, om Sverige mon er et demokrati. Mit svar var “nej, ikke rigtigt.” Uden ytringsfrihed intet demokrati. Man har ikke nogen offentlig debat, hvis det kun er nuancer af magtens anstændige meninger, der kan publiceres. Man har et teater, en kulisse, hvilket netop er grunden til, at Sverige er kørt så langt ned i grøften. Men en fungerende presse, kunne det ikke have ladet sig gøre.
I dag er min version af det, i færd med at blive den almindeligt accepterede, jeg kunne have skrevet Expressens ledere. Men de der taber mest prestige spræller endnu, og de sidder endnu på den politiske magt. De prøver tvunget af nødvendigheden at omfortolke den, det er hvad der sker i øjeblikket. Man skal være en slem idiot, for at have tillid til dem.
Først idag er der noget videre rammer for svensk opinion, men den kontrol der stadig er, skal sikre at alle dem, der tog katastrofalt fejl, og godt kunne lide at lukke munden på os de var uenige med, ikke mister magten af den grund. Deres dagsorden er gennemført, så enhver nok så rigtig kritik kommer nogle årtier for sent nu. ‘Nu høster enhver svensker frugterne af et dysfuntionelt demokrati og af journalistikkens aktive angreb på det frie ord: Velfærdsfallit, mord og voldtægt og senere måske endnu værre: Borgerkrig.
Idag har landssviger og antidemokrat numero uno fået et nyt, prestigefyldt job. Der er nogle, der altid flyder ovenpå, og det er den folkelige flegma, der overhovedet gør det muligt. Reinfeldt var den største af syv syndere siden 1975, men han slipper af krogen. Löfven sidder med hans abe, fordi han ikke havde analyseevne nok til at sige nej til jobbet. Det goda Samhället skriver i dag: I Fritt Fall:
Vad är det vi ser ske inför våra ögon? Jag skrev igår att Sverige i frånvaron av ett dugligt politiskt ledarskap troligen hjälplöst glider ned i ett sammanbrott. Är det inte det vi dag för dag kan betrakta?
I sista hand blir det det civila samhället som får ta smällen när konsekvenserna av vad några tusen dåraktiga politiker genom årtiondena kokat ihop uppenbarar sig i form av väldiga skattehöjningar, kriminalitet och samhällelig oro. Det är bara en sak vi vet säkert och det är att de ansvariga inte kommer att ställas till svars.
Der er ét spørgsmål, enhver højreorienteret person altid sidder inde med. Hvornår bliver de venstreorienterede voksne? Det er lidt ligesom med teenage-datteren, der hele tiden vil flytte på møblerne og svæver rundt i følelsernes vold. Ja, ja – det går nok snart over..? Ingen grund til, at tage det absurde slagsmål og sætte foden ned hele tiden. Men hvis de samfundsbærende kræfter har det udgangspunkt, kan vi altså godt kysse vores fremtid farvel. Det er nemlig pga. den indstilling Europa nu er blevet overrendt af voldelige muslimske klansamfund, igennem tredive år eller mere. Det ville have været så let at… Read more »
PS
Der er pt. 37954 medlemmer af venligboerne på facebook..!
Måske man bare skulle tage sig en lille lur – og vente til EL går ind for lukning af grænser..?
Jeg vil bare lige minde om, at indtil 1986 handlede “udlændingedebatten” i Danmark kun om én ting: Skulle man give kritikerne af masse-indvandringen lov til at udtale sig, så man selv fik mulighed for at gendrive dem med argumenter, således at enhver kunne se kritikernes påstandes “flovhed”. Eller skulle man “tie dem ihjel”? “Tie” betød i denne sammenhæng, at de ikke fik lov til at komme til orde. Selv agtede man ikke at tie. Behandlingen af dette vanskelige spørgsmål havde selvsagt opsættende virkning på indvandringskritikernes ret til at meddele sig offentligt på egne præmisser. Indtil, som nævnt, 1986 da en… Read more »
Där har du faktiskt fel. Vi hade Sven-Olle Olsson och CP Herslow (Glistrup-kopia) vid samme tidspunkt, men kun i Skåne.
Aha, Skåning. Men jeg tror nu gerne, der har været kritiske røster altid. Deres stilling var bare dårlig, fordi deres adgang til pressen var det. Det var danske kritikeres minsæl også. Når jeg fremhæver Sven Ove Gade, er det ikke især fordi han dengang var indvandrerkritisk – for det var han knapt nok udadtil endnu – men fordi han ryddede en plads i sin landsdækkende avis, så at Søren Krarup altid kunne komme til orde. Det var en ret revolutionær og risikabel handling dengang. Siden, ca. medio 90erne, fulgte samme Sven Ove Gade op med den store kampagne, “Godhedens Pris”,… Read more »
Skåning, jeg taler mest om, hvor umuligt det var at skrive i svensk MSM. De små læserbreve, hvor man kunne måle en antydning af kritik, var jo ganske få om året.
Tak for påmindelsen, jeg har ikke glemt det. Men siden 2001 har ordet dog været frit, hvor meget det så betyder.
Meget enig i at Gade har indlagt sig til uvisnelig hæder ved at skabe ‘the crack where the light gets in’.
I slutet av fredagsbion, redogör Jan Milld för den flora av litteratur, webbsajter, bloggar, debattörer m fl som utgör det fria ordets apostlar. En värdefull samling, jag hoppas den växer. Heders till JM, som lugnt och envist kämpat, och hävdat det fria ordet under många år, i ständig motvind från PK-etablissemanget.
https://youtu.be/0bxxQQ6uMk4