Er lige blevet ringet op af en politiker, der blev arresteret kl. 6.45 i morges  (Hedegaard) “Blev i morges anholdt af fire kriminalbetjente, fik computer beslaglagt og hjemmet ransaget.” (NB’s spidskandidat Jeppe Juhl)

Snaphanen uden computere!

Klokken 6.30 i morges blev jeg vækket af fem politibetjente, der vækkede mig og ransagede mit hjem i en lille time. Da det gik op for mit søvndrukne hoved, hvad der foregik, var min første tanke, for jeg var mig ikke bevidst at have gjort noget kriminelt: »Nogen måtte have bagtalt Josef K., thi uden at han vidste af at have gjort noget ondt, blev han en morgen arresteret.«

Jeg blev foreholdt en sigtelse på nogenlunde det samme, som Jaleh Tavakoli siges at have gjort. Jeg skal have linket til noget, der linkede videre, der linkede videre til den omtalte halshugningsvideo fra december.

Efter at have fotograferet i over 50 år, kender jeg naturligvis godt Straffelovens § 264 d. Det er en helt rimelig paragraf, afhængig af hvordan den bliver anvendt, vel at mærke. Denne anvendelse signalerer en vis uligevægtighed i de debatterende klasser, der vil have chockeret mig for ti år siden. I dag skal der mere til.

Her i orkanens øje er der stenroligt, kan jeg fortælle mine venner. Min veninde var chockeret, ikke jeg. Der er ikke engang valgkampsfeber, men man kan da undre sig over, hvorfor det sker lige nu. Det er to måneder siden, Jaleh Tavakoli og tretten andre blev sigtet, og det er fem måneder siden, jeg siges at have overtrådt loven. Tavakoli har nøje kortlagt den massive misinformation i danske medier om terrormorderne i Marokko, der fik hende til at ville sige sandheden i offentlighedens interesse. Jeg havde det lige sådan.

Det er så længe siden, så lige præcis hvor mange viderelinks der var, og om der overhovedet findes en video i enden af linkkæden, var jeg ikke klar over på stående fod. At “dele noget” er blevet en ret avanceret, juridisk definition. Derfor kunne jeg ikke indrømme nogen skyld.

Nede på gaden blev jeg iført håndjern, som først blev taget af, da jeg kom til Bellahøj. Jeg blev låst inde i en celle på ni kvm. uden bælte og snørebånd. Der var en hvid væg med blodpletter på, og en bænk med indridsede navne. Jeg fik taget DNA, foto og fingeraftryk og låst inde igen. Så blev jeg afhørt og skrev under på dokumentet. Det hele tog  tre timer, så jeg, da jeg ved stationens udgang fik udleveret min telefon igen. Jeg markerede ved at tage ovenstående foto.

Alle betjente opførte sig korrekt og professionelt, og jeg forsøgte at gøre det samme. Det var intet at sige dem på, det er højere oppe i systemet, at nogen ikke er helt velforvarede i øjeblikket. Den drakoniske omgang kan man sammenholde med, at jeg aldrig i seks årtier har haft den mindste konflikt med loven. Jeg har fået fartbøder, men den seneste var en sommersøndag i 1979.

Af interesse for Snaphanen og læsere, er at politiet har beslaglagt alle computere, harddiske og SD kort i nogle måneder. Dette skrives på en lånt Chromebook. Jeg har en aftale med Steve Bannon og venner i Oslo i weekenden, og vil bestræbe mig for at fra det møde få lagt noget på, men ellers kan jeg ikke sige noget om udgivelsestakten den nærmeste fremtid.

Jeg må improvisere mig frem uden skriveredskaber. Det er ikke så godt i, hvad der tegner til at blive en turbulent valgkamp. Hver dag eksponerer Paludan de andre levebrødspolitikere som de stendøde klicheer, de er. Pludselig kom der liv over foretagendet, som det er mange valgkampe siden, jeg har overværet.

Lars Hedegaard skriver, at en politiker han kender, har oplevet det samme som jeg i morges: Nu går jagten på islamkritikere ind. Det viste sig at være Ny Borgerliges spidskandidat Jeppe Juhl.