Sensommer, Sortedam Dosseringen © Snaphanen.dk

”Når ens fjender ikke har nogen skrupler, bliver ens egne skrupler endnu et våben i deres hænder”
Sam Harris

Af Palle Almindsøe

Vi har læst om det hos Hirsi Ali (i bogen AYAN) og formodentlig også andre steder, at kvinder fra lande som Somalia bliver kønsligt lemlæstede, uden bedøvelse bliver de skåret mhp at miste evnen til at nyde det seksuelle -, inderst inde ved vi det godt, og at det også foregår i Europa, er der vel også mange der ved, men man vil ikke vide det, vi kan simpelthen ikke udstå lidelser og grusomheder, derfor drejer vi gerne om på en anden kanal, hvis det skulle vise sig på skærmen.

Vi har hørt om massevoldtægter, steninger, æresdrab o.lig. men ikke i Mainstream-medierne. Og når vi ikke ser eller hører (om) det, eksisterer det ikke. ’

At det skulle berige vores kultur, det nægter de fleste af os sikkert at tro på. Siden halvfjerdserne har der fra universiteternes side været fokuseret meget på, at der ikke er nogen entydig sandhed, der er ingen objektiv virkelighed, med Foucault og X i rygsækken er vi blevet bildt ind, at den tredje verdens ritualer er unikke og charmerende, de er etniske og har været med til at berige vores kollektive kultur.

Samme tendens til at forherlige de charmerende etniske, religiøse eksotiske skikke og til at retfærdiggøre grusomheder, når bare flaget havde den rette farve, dvs rødt eller sort ser vi over alt i medierne i dag. Der er intet galt eller provokerende i at svinge de røde flag til 1. maj eller ved andre lejligheder, hvor Antifa hærger gaderne her eller i Hamborg, der er ikke noget problem i at svinge de sorte flag når Hizb ut Tahrir går i flok på eller omkring Nørrebro, mens det danske flag i kolonihaverne eller ved festlige lejligheder anses for lidt pinligt hvis ikke ligefrem provokerende (på nogen)

Når vi ser bort fra årets flagdag og sportsbegivenheder, hvor man endnu hepper på de danske hold, så har det nationale i mange år været set ned på, forhånet hvis ikke ligefrem hadet. Se fx Hasselbalchs bog fra 2003: Opgøret med indvandringspolitikken, hvor han opregner hvor meget og hvordan kendte danskere med en vis portion selvfedme lufter deres antinationale holdninger. Det har været gængs siden DF kom ind i politik i 90`erne.

For journalister og meningsdannere har det været almindeligt at tale om åbne grænser, inklusion og fidel imødekommenhed for især Fredens Apostle. Dette paradigme ser ud til at være på retur, al den stund Europas stater nu lader til at opføre de hegn og mure, som man tidligere har kritiseret Orban for.

Selv en hardcore- multikulturalist som Bo Lidegaard kan nu i en overskrift i Weekend-avisen sige: Med Mur og Pigtråd: Vi hverken kan eller skal påføre verden vores værdier og livsform, siger Bo Lidegaard. ”Og så skal vi bygge Fort Europa.” nogenlunde hvad Uffe Østergård skrev for en del år siden.

Jamen, er vi vidne til et skift i Tidsånden her? Efter at have talt ”dunder ” til danskerne i årevis gennem Dagbladet Politiken, hvis usynlige slogan længe har været: al magt til minoriteterne! melder Bo Lidegaard sig tilsyneladende under andre faner.

Hvad bliver det næste: At DRV og Enhedslisten siger: Vi tog fejl. Kan I tilgive os? Det sidste tror vi ikke på. Men tilsyneladende lader europæiske politikere Merkel være historie og belaver sig på at beskytte den nationalstat, de alle har været enige om at hade, indtil Kabuls Fald…..kan det være sandt?

Tilbage i 2016 udvekslede Frederik Stjernfelt og Nils Holtug synspunkter på multikulturalismen i Dagbladet Information. Her talte de om eksempler på multikulturelle politikker mhp at give ”plads til religiøse forskelle, herunder i love og regler med det ophøjede mål at mindske diskrimination pg sikre inklusion og lige muligheder for alle”

Således forstået handler de multikulturelle politikker om hvordan man bør behandle de minoriteter, der nu engang er i samfund, og ikke om, hvor mange indvandrere der bør være” (Holtug Information 2016)

Læg mærke til den sidste sætning, en klart løftet pegefinger til de skeptiske der i modsætning til professor Holtug har læst på lektien og derfor ved, at antallet af migranter har en fatal betydning for værtslandet, i dette tilfælde Europas stater. Mao selv om man i mere end tyve år har brugt oceaner af plads i medier på at fortælle seere, læsere den almindelige forbruger hvordan vi burde give plads de kommende venner, hvis kultur altid var berigende og inspirerende, så skal vi nu til at styrke grænserne i nationalstaterne, fordi de fremmede ikke kun er venner vi endnu ikke har mødt men repræsenterer problemer og konflikter der kan true sammenhængskraften, hvilket en del af os har sagt hvis ikke siden 1988 med Rushdie, så i hvert fald 2001 (1.9) og med eftertryk i forbindelse med Muhammedkrisen 2005-06, hvor vi fik de første kultursammenstød, som Huntington talte om i bogen Civilisationernes Sammenstød fra 1996.

Siden er der udkommet mindst 10-20 bøger om året om, plus de alternative medieplatforme, så hvis man ikke efter 2006 har forstået, hvad vej vinden blæste, så har det været, fordi man bekvemt valgte den politisk korrekte uvidenhed, der så gav rum for den parallelle virkelighed med naive holdninger, idealistiske, stuerene, anstændige, inkluderende garneret med selvfedme og oikofobi…indtil…udsigten til nye migrerende masser fra Afghanistan har fået de snorkende klasser til at vågne.

Kan være NGOèrne stadig står ude ved grænserne og vil hjælpe det voksende antal flygtninge ”hjem” til Danmark med mulighed for modersmålsundervisning, fridage i forb. med Eidfesterne, dobbelt statsborgerskab og særlige hensyn, kort sagt hjem til multikulturens flydende virkelighed, hvor der ikke længere er noget der hedder rigtigt og forkert.

F.eks. er 2 + 2 ikke længere 4, nej som nogen af jer sikkert har hørt, er det i dag = racisme. Hele Woke-bevægelsen er også en gang politiseret minoritets-tyranni. Læs fx Henrik Dahl der skriver mere indgående om disse ting. Når folk fra lande som Somalia eller Libyen kommer hertil og fortsætter med deres klan-kulturer, så bliver de ofte omfavnet af akademikere og journalister, der siger, at alle kulturer er lige gode! Og at vi i Europa kun har blod på vores flag.

Selve multi-kultur-eksperimentet er ment som en styrkelse af samfundet gennem mangfoldighed. I stedet for at besøge hinandens kulturer skal de trænges og presses ind på samme område, så vi rigtigt kan opleve hinanden.

En af de største fristelser ved multikulturen ligger i følelsen af at være på det godes side, når den fremmede minoritet skal omfavnes og tilbydes særrettigheder med mere. Siden 1968 har den røde relativisme præget uddannelsessystemerne, men nu kommer gymnasierne i skudlinjen, og med en stigende procentdel af etniske som ikke deler et vesteuropæiske model med Darwin, Einstein og de andre, vil der nok opstå konflikter, hvor værtsnationen her Danmark bliver nødt til at træde i karakter.

For man ville jo næppe acceptere Jehovas Vidner eller Indre Mission med deres forhold til videnskab. Galskaben er tydelig for de fleste af os. Læs fx Kent Andersens artikel her på Document: Eliten har glemt det vigtigste: Rigtigt og forkert (2017) _

Men som antydet, tidsånden er ved at vende: Victor Orban og Sebastian Kurz tilkendegiver tydeligt, at de sætter nationalstaten over klanbaseret kaos og etnisk-mangfoldig religiøsitet og den deraf afledte dominans. Hvis andre stater i Europa forstår dette og handler derefter, så kan Europa måske alligevel reddes! ?

Afghanistan har sat meget i gang, måske også evnen til at tænke selv…..?