Af Lars Hedegaard

Thomas Resen har gjort sig den ulejlighed at udregne, hvor mange vindmøller, der skal til, for at verden kan nå “verdensmålene” i 2050 – og hvor meget disse vindmøller kommer til at fylde. Tallet er knap 8 millioner kvadratkilometer eller det dobbelte af EU’s areal. Der skal altså nedlægges en del natur og fjernes en del dyr og fugle.

Hele denne vanvidspolitik bygger på den for længst modbeviste påstand, at mennesket styrer klimaet gennem udledning af CO2. Det tror intellektuelle giganter som Dan Jørgensen og journalisterne ganske vist stadig på, men det kan vel ikke gælde bagmændene i big tech, Wall Street og World Economic Forum. De ansætter vel ikke idioter?

Så hvad er formålet med klimahalløjet? Lad os tænke efter et øjeblik.

Umiddelbart springer det i øjnene, at stort set alle de nye “grønne” partier, der opstod i løbet af 1970’erne, var erstatninger for de socialistiske og revolutionære partier, der ikke længere kunne tiltrække nok vælgere eller få arbejderne til at gøre opstand. De revolutionære partier begyndte derfor at kalde sig rød-grønne. Man måtte finde en ny indpakning til den samme rådne vare, men målet var det samme, nemlig øget statsdirigering af økonomien og privatlivet.

Og hvad var bedre til at få folk til at underkaste sig end trusler om verdens undergang? Det virkede også i middelalderen, da folk blev holdt på plads ved udsigten til helvedes flammer, hvis de ikke gjorde, som kirken ville have.

Den grønne bølge har også det til fælles med den forældede socialisme, at alle skal gøres fattigere. Det gælder naturligvis ikke politikerne eller deres bagmænd. Regeringerne i EU har med overlæg spændt ben for den hjemlige energiproduktion og kan nu høste frugterne i form af prohibitive el-priser og en frysende befolkning, der ikke ved sine levende råd og derfor ser hen til staten som frelser.

En yderligere gevinst er, at de ubetalelige el-priser vil tvinge en masse mindre virksomheder til at lukke. Også det er helt efter den rød-grønne katekismus. Alle disse tåber, som i øvrigt ikke stemmer på de rød-grønne, skal stikke piben ind, dreje nøglen om og henvende sig på socialkontoret.

Kun fantasien sætter grænser. Den hollandske by Harlem har netop besluttet, at der ikke længere må reklameres med kødvarer. Næste skridt bliver helt at forbyde kødspisning.
Vi kan også forestille os, at staten begynder at overvåge, hvor meget de enkelte borgere kører i bil, og hvad de bruger deres penge til.

For enden af vejen venter et samfund, hvor indbyggerne har ret til at mødes på torvet om søndagen for at hylde regeringen. Og ikke så meget andet.