14
sep
Seneste opdatering: 16/9-22 kl. 1619
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Lars Hedegaard

Thomas Resen har gjort sig den ulejlighed at udregne, hvor mange vindmøller, der skal til, for at verden kan nå “verdensmålene” i 2050 – og hvor meget disse vindmøller kommer til at fylde. Tallet er knap 8 millioner kvadratkilometer eller det dobbelte af EU’s areal. Der skal altså nedlægges en del natur og fjernes en del dyr og fugle.

Hele denne vanvidspolitik bygger på den for længst modbeviste påstand, at mennesket styrer klimaet gennem udledning af CO2. Det tror intellektuelle giganter som Dan Jørgensen og journalisterne ganske vist stadig på, men det kan vel ikke gælde bagmændene i big tech, Wall Street og World Economic Forum. De ansætter vel ikke idioter?

Så hvad er formålet med klimahalløjet? Lad os tænke efter et øjeblik.

Umiddelbart springer det i øjnene, at stort set alle de nye “grønne” partier, der opstod i løbet af 1970’erne, var erstatninger for de socialistiske og revolutionære partier, der ikke længere kunne tiltrække nok vælgere eller få arbejderne til at gøre opstand. De revolutionære partier begyndte derfor at kalde sig rød-grønne. Man måtte finde en ny indpakning til den samme rådne vare, men målet var det samme, nemlig øget statsdirigering af økonomien og privatlivet.

Og hvad var bedre til at få folk til at underkaste sig end trusler om verdens undergang? Det virkede også i middelalderen, da folk blev holdt på plads ved udsigten til helvedes flammer, hvis de ikke gjorde, som kirken ville have.

Den grønne bølge har også det til fælles med den forældede socialisme, at alle skal gøres fattigere. Det gælder naturligvis ikke politikerne eller deres bagmænd. Regeringerne i EU har med overlæg spændt ben for den hjemlige energiproduktion og kan nu høste frugterne i form af prohibitive el-priser og en frysende befolkning, der ikke ved sine levende råd og derfor ser hen til staten som frelser.

En yderligere gevinst er, at de ubetalelige el-priser vil tvinge en masse mindre virksomheder til at lukke. Også det er helt efter den rød-grønne katekismus. Alle disse tåber, som i øvrigt ikke stemmer på de rød-grønne, skal stikke piben ind, dreje nøglen om og henvende sig på socialkontoret.

Kun fantasien sætter grænser. Den hollandske by Harlem har netop besluttet, at der ikke længere må reklameres med kødvarer. Næste skridt bliver helt at forbyde kødspisning.
Vi kan også forestille os, at staten begynder at overvåge, hvor meget de enkelte borgere kører i bil, og hvad de bruger deres penge til.

For enden af vejen venter et samfund, hvor indbyggerne har ret til at mødes på torvet om søndagen for at hylde regeringen. Og ikke så meget andet.

4.5 10 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

7 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Piotr
Piotr
2 years ago

intellektuelle giganter som Dan Jørgensen” Haha! Det var dagens JOKE!

Der findes kun en intellektuel, med sin daglige gang på hoPPebOrgen, det er Henrik Dahl.
Resten er en flok letvægtere der bare kæfter op, for at redde deres egen r. , jeg mener taburet.

Stem NB! SIAD! Direkte Demokrati NU! P.

Allan G larsen
Allan G larsen
2 years ago

En ting forstår jeg ikke. Hvordan kan Dan Jørgensen stå så kraftigt på vindmøller, når vi tænker på at disse, for det første kræver skovfældning for at kunne få plads at være på. For det andet, så koster det tusindvis af dræbte fugle livet når de flyver ind i de roterende vinger. For det tredje, så udskiller vingernes plast belægning nano partikler når de drejer rundt. Samtidig med at det kræver en enorm energi under transporten til opstillingstedet plus opstilling. Det udskiller mindst lige så meget Co2 som de fossile energi former(diesel). Nej jeg mener at det, for at undgå… Read more »

Tim pallis
Tim pallis
2 years ago
Reply to  Allan G larsen

Ja! Thorium mini reaktorer er det eneste fornuftige bud på de energiproblemer verden bakser med.

Jan Ulrik Friis
Jan Ulrik Friis
2 years ago

Også det Lars Bern gjorde os opmærksom på under “pandemien” under lockdown hvor alt stod stille, dengang var der og heldigvis ingen væsentlig forskel at måle fra inden “pandemien” i vi menneskers påvirkning på jordens CO2 er minimal. Altså om vi mennesker tvinges ud i en 100% reduktion af vores egen CO2 udslip, går tilbage til stenredskaber, lever kun på vilde bær det der vokser vildt i naturen, vil det nærmest ikke gå at måle forskel, vi mennesker er ikke så vigtige som vi selv går og tror, om alligevel et fald i CO2 nogle promille giver i så fald kun… Read more »

Ole Mejlstrøm
Ole Mejlstrøm
2 years ago

Naturligvis er de da det! Problemet er, at 90% af befolkningerne og politikerne er hoppet på limpinden! Så vi skal være åh så grønne, ned på u-landsniveau, spise biller og græs, opføre gigantiske vindmølle- og solparker, som slet slet ikke kan yde og give os den driftsikkerhed vores udviklede samfund SKAL kunne! Samtidig skal vi så bekæmpe russerne og fryse numsen ud af bukserne for Ukraines skyld! Inflationen er i stadig voldsom stigning og verden afventer yderligere den næste covid-runde, mens vi kan høre om fugleinfluenza på Sjælland! Halvdelen af ikke blot husejerne, men også lejerne kan se frem til… Read more »

Cat Gril
Cat Gril
2 years ago

De grønne er socialister, der har smidt masken.

Nielsen
Nielsen
2 years ago

For enden af vejen venter et samfund, hvor indbyggerne har ret til at mødes på torvet om søndagen, for at hylde Reino Arild Pedersen, også kaldet stenings Pedersen. Og ikke så mange andre. Slet ikke Loke og Thor
-De grønne er forklædte socialister. Så er socialister nok grønne, måske oven i købet Frie Grønne forklædt som muhammedanere, som vil kaste Uffe Elbæk og Søren Pape Poulsen ud fra Christiansborgs tag.
Se denne video fra 14 min. – 17 min. 6 sek. hvis du ikke bryder dig om resten:
https://www.bitchute.com/video/aO8mEeefx6k/

7
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x