26
sep
Seneste opdatering: 26/9-22 kl. 1038
15 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Venstreorienterede Berlingske Tidende, lørdag

Af Lars Hedegaard

Centrum-højres overbevisende sejr ved søndagens italienske valg har sendt chokbølger gennem Europa. De første exit polls tyder på, at koalitionen af de tre højrefløjspartier, Fratelli d’Italia (Italiens Brødre) ledet af Giorgia Meloni, Matteo Salvinis Lega og Silvio Berlusconis Forza Italia, tilsammen får mellem 41 og 45 pct. af stemmerne mod venstrefløjens 25-29 pct. Som leder af det største højrefløjsparti vil Meloni derfor kunne danne regering og sidde på et komfortabelt flertal. Om koalitionen vil kunne holde sammen, er en anden sag.

Under mottoet ”Gud, fædreland, familie” er Giorgia Meloni gået til valg på et program, der indebærer et opgør med venstrefløjens ”cancel”-ideologi, den ulovlige indvandring og islams voksende indflydelse. Gentagne gange har Meloni udtalt, at hun betragter ”Den Store Folkeudskiftning” (The Great Replacement) som en realitet og ikke som en konspirationsteori. Hun har derfor taget til orde for en politik, der skal opmuntre italienerne til at få flere børn.

Økonomisk går hun ind for lavere skatter for at fremme produktion og beskæftigelse og forlanger reformer af velfærdsstaten.

I Bruxelles og på den europæiske venstrefløj er hun alt andet end populær. Den venstreorienterede avis, Berlingske, kan således referere kritikere, der kalder hende ”Europas farligste kvinde”, og skriver for egen regning, at hun bliver ”Italiens første højrenationale regeringschef siden Benito Mussolinis fascistiske diktatur i 1930erne og 1940erne.” Enrico Letta, der er leder af det største oppositionsparti, Partito Democratico (PD), kalder hende en fare for demokratiet. Letta er ekspert i demokrati, idet PD blandt sine rødder har det engang så magtfulde kommunistiske parti, som i mange år var svoren tilhænger af diktaturet i Sovjetunionen.

Selv understreger Meloni, at Fratelli d’Italia har brudt totalt med fascismen, og flere fremtrædende medlemmer er blevet ekskluderet for at have fremsat profascistiske udtalelser. Ligesom Donald Trump i USA har hun en evne til at udtrykke sig på et folkeligt og forståeligt sprog.

”Vi er parate”, sagde hun for få dage siden, ”… til at genskabe friheden og stoltheden over denne nation. De siger, at [finans]markederne, Europa, TikTok-sangere, skuespillere og influencere er bekymrede over en centrum-højre sejr. Vi er ligeglade med, hvad de siger. Vi tager os af, hvad italienerne mener.”

Også EU’s præsident, Ursula ven der Leyen, er nervøs. Under et besøg i USA udtalte hun i torsdags, at hun er parat til at samarbejde med en italiensk regering, der opfører sig demokratisk. Skulle den imidlertid lægge sig ud med bureaukraterne i Bruxelles, så har vi ”redskaber”, sagde hun, idet hun henviste til de to opsætsige medlemmer, Ungarn og Polen, der har nægtet at bidrage til Den Store Folkeudskiftning, som EU har arbejdet på i mange år.

Ud over centrum-højre-koalitionens Italien-først politik frygter Bruxelles, at den nye italienske regering vil splitte den enhedsfront, der står bag sanktionerne mod Rusland. Giorgia Meloni har ganske vist udtalt sin entydige støtte til Ukraine, men hendes koalitionspartner, Silvio Berlusconi, der er ven med Vladimir Putin, forsvarer det russiske felttog, og Ligaens Matteo Salvini vil have en ende på EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland.

Der er således lagt op til fornyet splittelse i EU, hvor mange betragter Ursula von der Leyen som endnu farligere end Giorgia Meloni.

Italien: Venstrefløjens fascismebeskyldninger prellede af

Af Lars Hedegaard

Næsten alle stemmer ved det italienske valg er optalt, og højrefløjsalliancen ledet af Giorgia Meloni opnåede ca. 44 pct. af stemmerne til begge parlamentets kamre, Deputeretkammeret og Senatet. En regering skal have støtte af et flertal i begge kamre. Mest bemærkelsesværdigt var fremgangen for Italiens Brødre, Melonis parti, der voksede fra 4,4 pct. ved valget i 2018 til 26,2 pct. Samtidig gik begge hendes alliancepartnere, Lega’en og Forza Italia, tilbage. Tilsammen fik de ca. 17 pct. mod ca. 31 pct. i 2018.

Melonis relative styrkelse på sine partneres bekostning kommer formentlig til at betyde, at der ikke bliver rokket ved Italiens tilslutning til den antirussiske front i Ukraine-krigen.

Selv om højrefløjen altså ikke opnåede absolut flertal blandt vælgerne, kan den regne med at få solidt flertal i såvel Deputeretkammeret som Senatet. Det skyldes den særlige italienske valgordning, hvorefter en tredjedel af begge kamres medlemmer vælges efter den såkaldte ”first past the post”-ordning. Den betyder, at den kandidat, der opnår flest stemmer, er valgt, uanset om vedkommende måske ikke kan mønstre et absolut flertal, og et blik på det italienske valgkort viser, at højrefløjen har vundet næsten over hele landet. To-tredjedele af mandaterne vælges efter forholdstalsmetoden.

Hvis man skal uddrage en lære af valget må den blive, at Georgia Melonis sejr er udtryk for en styrkelse af de nationaltsindede på bekostning af venstrefløjens globalisme, woke-ideologi og diverse planer om The Great Reset, som World Economic Forum i mange år har agiteret for. Samme tendens har vist sig ved de nylige valg i Frankrig og Sverige, ligesom den nye britiske regering under premierminister Liz Truss har sendt tydelige nationale signaler og lagt kursen om mod højre.

En yderligere konklusion er, at venstrefløjens konstante beskyldning mod sine modstandere for at være ”fascister” og ”trusler mod demokratiet” preller af på stadigt flere vælgere.

Salvini om von der Leyen: „Hvis situationen bliver vanskelig, har vi midler…‟

via GoV

4.3 6 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest


15 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Allan G larsen
Allan G larsen
2 years ago

Ja, lad os håbe at Georgia Melonis sejr vil så total splittelse i EU, så vi kan få en ende gå unionens dominans. Må EU falde med et brag!. Lad os få det gamle EF, handelsmæssige samarbejde tilbage. EU, hvornår lærer journalistisk venstre parti at EU ikke udgør hele Europa, men kun en brøkdel. Europa strækker sig faktisk sig helt ind til Ural.

ino
ino
2 years ago
Reply to  Allan G larsen

Helt enig

Limewood
Limewood
2 years ago

Ursula von der Leyen er tilsyneladende bekymret over den politiske udvikling i Italien, Ungarn og Polen. Det er jo nok derfor, at Lissabon-traktaten ikke blev sendt til folkeafstemning. Eller at f.eks. medlemslandene (som Danmark f.eks.) tvinges til den ene folkeafstemning efter den anden lige indtil man fra Neuropas side får det ønskede resultat. Neuropas domstole fører aktivistisk politik gennem udpegede dommere, Storbritannien afgjorde ved en folkeafstemning at melde sig ud af Neuropa – og nedkaldte derved Bruxelles bureaukratiske vrede over sig. Og nu påpeger og kræver Neuropas Führerin, at den italienske pøbel skal arte sig – hvis ikke – „Jah,… Read more »

Vicktor Børge
Vicktor Børge
2 years ago

EU’s Tyske indsatte diktator, Ursula von der Leyen:
dann haben wir andere methoden‟

Allan G larsen
Allan G larsen
2 years ago

Jeg husker tydeligt da Østrig valgte Friheds partiet ind i parlamentet. Der gik ikke lang tid før EU greb ind og forlangte omvalg. Lederen hed Jørg Haider. Han blev senere „dræbt‟ ved en trafik ulykke???!!!.
Jeg frygter at det samme kan ske ved det italienske valg.
Det bedste som, efter min mening, kan ske, det er, at Danmark forlader EU hurtigst muligt.

Joe B Petersen
Joe B Petersen
2 years ago
Reply to  Allan G larsen

„Det bedste som, efter min mening, kan ske, det er, at Danmark forlader EU hurtigst muligt‟

Og så knækkede filmen.

Ole Mejlstrøm
Ole Mejlstrøm
2 years ago

Viva Georgia!!!

Det er på høje tid, at også Italien får ny ledelse!

Dag H.
Dag H.
2 years ago
Reply to  Ole Mejlstrøm

Det er på høje tid, at Italien får en ledelse.

Bastardo
Bastardo
2 years ago

“Dann haben wir ja andere metoden”.
(EU-diktator Ursula 1., udpeget af imperiets tidligere hersker).

Cat Girl
Cat Girl
2 years ago

Nice. Berlingske er ikke en venstreorienteret avis, det er en ekstrem radikal venstresocialistisk møgspreder
https://www.bitchute.com/video/cDoSGhSjmRY9/

I mellem tiden i USA:
https://www.youtube.com/watch?v=rQkIy4vJrSU

Last edited 2 years ago by Cat Girl
Kirsten Hildebrandt
Kirsten Hildebrandt
2 years ago

Hun hedder Giorgia og ikke Georgia… 🙂

Oslo/Norge
Oslo/Norge
2 years ago

Giorgia Meloni.….ikke Georgia.

Nielsen
Nielsen
2 years ago

Stort TIL Lykke til Georgia Meloni.

Dag J
Dag J
2 years ago

Man skal ikke søge længe på nettet for at finde landets små putiner.

Niels Henriksen
Niels Henriksen
2 years ago
Reply to  Dag J

Der er vist noget, du helt har misforstået, lille ven 🙄

Der er ikke mange her, der er Putin-fans – tværtimod!

Men derfor man altså heller ikke at være den store fan af
EUs mange fantasterier, udbredte storhedsvanvid og deres
tåbelige påfund i endeløse baner samt den konstante
indblanding i de enkelte landes interne affærer og demokratiske
valg.

15
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x
0 Shares