Vil tysk industri kunne tvinge kansler Scholz til at ændre kurs over for presset fra USA?

af Bitten-Kirsti Nielsen

Nu vrimler det med overvejelser om sabotagehandlingen i Østersøen, og der stilles spørgsmål ved Tysklands fremtidige forhold til USA og til EU’s overlevelse.

Sabotagen af gasrørsledningerne Nord Stream 1 og 2 har givet anledning til spekulationer om, hvem der står bag udåden, og om der nu vil blive gjort et seriøst forsøg på at finde svaret. Nato har i forvejen kontrol med området i Østersøen, og man kan i høj grad undre sig over, at hverken Nato eller de danske og svenske efterretningstjenester har haft nogen anelse om de aktiviteter, der er foregået tæt ved dansk farvand, inden eksplosionerne kunne gennemføres.

Men nu kan synderne ånde lettede op – indtil videre – for sabotagen har sat en stopper for den russiske gasleverance til europæerne, og det var jo netop meningen. De tyske demonstranter, der krævede et stop for sanktionerne, kan godt gå hjem, for rørene er flere steder sunket til bunds i småstykker, og den kostbare gas blander sig nu med havvandet. Tåbeligt og ærgerligt!

Mon ikke russerne ville have tømt rørene for den dyre gas først, hvis de havde haft planer om at ødelægge dem? Der skal nu nogle ualmindeligt kringlede forklaringer på bordet, for at få en så tåbelig handling til at give mening, men danske Jeppe Kofoed kan sikkert få strikket noget sammen, som kan sælges til de “gemene masser”. (undskyld læsere)

En trist ende på historien er det, men måske ikke uden håb.

Angrebet på de to Nord Stream-rørledninger gjorde enorm skade, har vi fået at vide, men ødelagde ikke infrastrukturen fuldstændigt, melder Reporter. Den, som udførte udåden, sikrede tilsyneladende, at skaden ikke kunne repareres, men nu er et forslag dukket op fra russiske fagfolk om at reparere rørene. Det er samtidig blevet officielt annonceret af den russiske vicepremierminister, Alexander Novak.

“Ja, det vil tage tid, og der skal enorme ressourcer til og penge. Men jeg tror, at vi kan finde passende løsninger”.

Mon ikke europæerne vil komme til at krydse fingre for det forslag, når vinteren sætter ind, og ikke mindst tysk storindustri, som er et vigtigt hjul i europæisk økonomi.

Og tyskerne kan jo godt se, hvad denne sabotage vil betyde for deres industri, hvoraf mindre virksomheder enten må dreje nøglen om eller flytte deres aktiviteter til USA. Derfor vil de gerne droppe sanktionerne mod Rusland og genoptage den livsvigtige gas- og olieimport. Men her har de en kansler, som absolut ikke er enig med befolkningen. Og i farten skal vi ikke glemme vores eget land Danmark, for vi er i samme situation.

I Vesten er der i øjeblikket kontra-produktive kræfter med beskyldninger mod Rusland for terrorhandlingen såvel som tvivlsomme opfordringer til “efterforskning af sabotagen”, mens danske politikere plaprer løs og siger det, de skal.

De fleste normalt begavede europæere har jo nok på dette tidspunkt en anelse om, at russerne ikke ville sprænge deres eget meget dyre anlæg i luften nu, hvor en god handel med Tyskland og resten af Europa kunne forventes på sigt. Og de ville næppe undlade at tømme rørene for den dyre gas før de smed en kæmpe god forretning i søen.

Hvem der ellers står bag denne terrorhandling i Østersøen, vifter endnu kraftigt for vinden på trods af Bidens og vicepræsident Victoria Nulands forsikringer om, at de ville sikre, at der blev lukket for gassen til Europa, “hvis Rusland gik ind i Ukraine. Var det en fortalelse – eller en tom trussel? Var det for at styrke en gammel dement politikers autoritet? Alle kan jo se, hvor dårligt det står til.

Men hvorfor forbød den canadiske regering Siemens i at fremstille de dymanoer, som var nødvendige for at lede gassen i Nord Stream 1? Hvor i spillet mangler den brik?

Alle europæere har lov til – og jeg vil næsten sige pligt til – at gøre sig deres overvejelser om situationen i Europa, der ikke kan overlades til Bruxelles. Jeg mener, hensigten med udåden peger i to retninger: Formålet var at sikre, at forsyningerne til Europa ikke kunne fortsætte. Det står fast.

1) Dette vil forhindre et tættere samarbejde mellem Tyskland og Rusland og trække Europa væk fra denne nye retning, der kunne være blevet en stor økonomisk fordel for Europa.

2) Europas økonomiske sammenbrud, som økonomer siger venter forude, ville (vil) føre til fattigdom og elendighed, hvor “du intet ejer og er lykkelig” (?) og bane vejen for et systemskifte. Så hvor har “Deep State” eller det pengestærke selskab fra Davos mon været i alt dette her?

Man skal nok ikke udelukke andre muligheder, men interessant – og trist – er det, hvem der vil kunne kåres til årets slyngel.
————————–

Michael Hudson on The Euro Without Germany

https://reseauinternational.net/pourquoi-la-russie-tente-leurope-avec-la-reparation-des-conduites-nord-stream/
https://fr.topcor.ru/28433-zachem-rossija-soblaznjaet-evropu-remontom-trub-severnyh-potokov.html