Af Lars Hedegaard

Det kan ikke være nemt at være uafhængig faktatjekker på Facebook og hver dag skulle give dumpekarakter til enhver, der afviger fra venstrefløjens og globalisternes ”narrativ”. Arbejdet kan ikke være vanskeligt, men det må slide på samvittigheden hele tiden at skulle undertrykke udsagn og oplysninger, som censorerne ved er sande.

Jeg skal derfor undlade at opgive titlen på en tankevækkende dokumentar, der blev lagt på nettet for nogle uger siden. Jeg vil heller ikke linke til den, for så bliver mit opslag bare fjernet (det bliver det måske alligevel). Men her er, hvad jeg fik ud af den time, jeg brugte:

Fundamentalt set handler dokumentaren om totalitarisme – den anskuelse, at alt skal bestemmes og reguleres af regeringen. Vi kender systemet fra totalitære stater som Sovjetunionen, Nazityskland, Kina og Iran, men nu er dette samfundsideal også kommet til Vesten. Vi så en generalprøve på det under covidpandemien, da myndighederne beordrede mundbind og krav om afstand. Som det nu er alment anerkendt, savnede de enhver sundhedsfaglig begrundelse, men de viste, at man kan få undersåtterne til at lystre, hvis man gør dem bange. Og tro ikke, at det bliver sidste gang, dette redskab kommer i anvendelse.

Det kan ikke være nogen tilfældighed, at en vestlig leder som den canadiske premierminister, Justin Trudeau, der med et snuptag har elimineret ytrings- og forsamlingsfriheden med henvisning til covid, udtrykker sin beundring for Kinas kommunistiske system. Underligt er det heller ikke, at mørkets fyrste, Klaus Schwab fra World Economic Forum, modellerer The Great Reset efter kinesisk forbillede.

Disse og andre vestlige lederes plan er intet mindre end at gøre os til magtes- og viljeløse myrer styret af et almægtigt bureaukratisk teknokrati. Som i Kina, hvor uefterrettelige bliver anbragt i ”tanketransformations-lejre”, hvor de skal lære at tænke, som partiet forlanger. I Kina bliver undersåtterne også udstyret med ”social credit scores” – en slags skudsmålsbøger, der angiver, hvor lydige de er. Scorer man lavt, bliver man udsat for alskens ubehageligheder, bliver nægtet beskæftigelse, må ikke rejse og meget andet.

Vi er også godt på vej herhjemme. Den stadigt mere højlydte snak om digitale penge som afløsning for dem, vi kan have i tegnebogen, vil, hvis projektet bliver realiseret, få samme effekt som det kinesiske system. I forvejen kan staten ved en simpel (ulovlig) manøvre kontrollere, hvad vi bruger vore penge til, fordi de før eller siden må igennem banken. Med digitale penge kan staten gå et skridt videre og simpelthen beslaglægge pengene, hvis vi bruger dem til noget, som magthaverne finder skadeligt – f.eks. tobak, alkohol, kontingenter til højreorienterede foreninger, benzindrevne biler eller røde bøffer.

For at komme dertil må man benytte sig af noget, der kaldes ”mass formation” – en slags kollektiv hypnose, der muliggøres af individets frygt og fornemmelse af ensomhed. Folk higer efter fællesskab, og det kan de af staten sanktionerede bevægelser levere: bl.a. det klimahysteriske sammenrend godt pumpet op af de statsanerkendte medier, Netop i dag meddeler Politiken, at Golfstrømmen måske vil ændre løb inden udgangen af dette århundrede. Det samme blev annonceret for årtier siden, men en dårlig nyhed kan ikke gentages for tit. Så vi skal være bange, meget bange. En anden mulighed er at søge tilflugt i pride-segmentet, hvor man til alles glæde kan eksperimentere med mangfoldige seksuelle udfoldelser.

Et andet aspekt at totalitarismen er den påstand, at børnene tilhører staten og ikke forældrene. Også det har været et gennemgående træk ved kommunismen og nazismen. Og nu er det kommet til Bidens USA, hvor lærernes fagforening kæmper med næb og klør mod forældrenes krav om at være medbestemmende over, hvad deres børn lærer i skolen. Lærerne og Biden-administrationen vil have, at mindreårige skal undervises i analsex og kønsskifte, mens de fleste forældre er imod. Som svar har Justitsministeriet indledt en kampagne mod de opsætsige forældre for at være ”hjemlige terrorister”.

De gamle vil mindes nazismen og kommunismen, som vi troede var lagt bag os. Vesten vandt jo både 2. Verdenskrig og Den Kolde Krig. Desværre lever de totalitære tanker i bedste velgående – og er endnu farligere, fordi de færreste opdager det.