Af Lars Hedegaard

Under et nyligt interview i FPÖ TV – rapporteret i Gulf Insider den 5. december 2023 – siger den tidligere chef for Tysklands interne sikkerhedstjeneste, Bundesverfassungsschutz, Hans-Georg Maassen, at islam står godt placeret til at erobre Europa. Tyskland og Østrig kunne godt forhindre en sådan udvikling, men vælger ikke at gøre det.

”En totalt anderledes kultur nærmer sig os. Vi er slet ikke forberedt på det, fordi vi er ude af stand til at løse konflikter ved vold, som familieklanerne fra de arabiske stater gør. Disse mennesker løser konflikter gennem vold, mens folk i Centraleuropa tror, at det kun kan gøres gennem domstolene”, siger Maassen, der var leder for Bundesverfassungsschutz i tidsrummet 2012-2018.

Videre udtaler han, at ”europæerne vil bukke under for Islam. Dels fordi de end ikke kan se, at konflikten nærmer sig, og dels fordi de er ude af stand til at løse konflikter på samme måde [som muslimer]. … Slutresultatet bliver den gradvise ødelæggelse af vore europæiske kulturer.”

Ifølge den tidligere sikkerhedschef har europæerne ingen klar ide om, hvor de ønsker at bevæge sig hen.

”Vi lever kun i øjeblikket, og derfor taber vi til andre, der har en religion eller ideologi, og som ved, hvor de vil hen. … De fleste muslimer kommer til os med en totalt anderledes bevidsthed om kultur, religion og familie. I det sekulære Europa er religion og familie – hvis de overhovedet spiller en rolle – en sag for den enkelte, men i disse kulturer er det noget, som er overladt til klanen.”

Ifølge Hans-Georg Maassen fremmer europæiske politikere og især det politiske venstre bevidst masseindvandringen, fordi de ønsker en anden befolkning. Jo mere heterogen en befolkning er, des mindre vil den kunne udtrykke sig og praktisere et reelt demokrati. Når politikerne uddeler statsborgerskaber til immigranter, forrykker man vælgerbefolkningens sammensætning, fordi de fremmede stemmer anderledes end de hjemmehørende.

Maassen siger, at lande som Tyskland og Østrig har de midler, der skal til, for at standse immigrationen, men de har bevidst valgt ikke at bruge dem. Hvis de ville, kunne de afvise folk ved grænsen fra den end dag til den anden. Landene kunne også deportere hundredtusinder af fremmede, der ikke vil integreres eller begår forbrydelser og lever af økonomiske overførsler fra staten, eller sikre, at de rejste frivilligt.

Et af problemerne er, at udrejselandene nægter at tage deres borgere tilbage, men det er der råd for, mener den tidligere spionchef. Man kunne indefryse deres udenlandske tilgodehavender, forhindre deres borgere i at indrejse i Europa og meget andet.

”Hvorfor tvinger vi ikke lande som Italien og Grækenland til omsider at gøre, hvad de skulle ifølge de europæiske traktater, nemlig at sørge for en fornuftig grænsebeskyttelse? Hvorfor lader vi disse mennesker komme til os, føder på dem og spenderer milliarder på dem, mens mange af de lokale, fattige pensionister med en pension på 920 euro efter et fuldt arbejdsliv er nødt til at samle flasker?”

En demografisk fremskrivning fra Pew Research viser, at Europas muslimske befolkning kan blive tredoblet til 76 millioner i 2050. Ifølge anden beregning vil muslimerne være i flertal i 2100, og i lande som Grækenland, Irland, Frankrig, Belgien og Storbritannien vil over tre-fjerdele af befolkningen til den tid være muslimsk.

Erfaringsmæssigt behøver muslimer ikke at være i flertal for at overtage magten. Et voldsberedt segment på f.eks. 20 pct. er rigeligt til, at en slap og rådvild stat bøjer sig for muhamedanske krav, som vi senest har set med den danske koranlov, og i Danmark udgør den muslimske befolkning næppe mere end 7 pct.

Danske forældre, der vælger at sætte børn i verden, må regne med, at de kommer til at leve under et islamiske diktatur, før de fylder 30. Altså med mindre staten følger Hans-Georg Maassens råd, og intet tyder på, at politikerne er villige til det.

Ret beset er der ikke noget nyt i Maassens betragtninger. Talrige kritikere og dissidenter har sagt det samme gennem årtier, men de er blevet bagtalt, lagt for had og forfulgt af medier, eksperter, domstole, præster og politikere.

Disse dydsirede stormægtigheder vil ikke forstå, at en stat, der tror, at lovparagraffer og konventioner er effektive våben mod organiserede voldsmænd og klaner, må gå til grunde.

Eller også forstår de det – hvilket er om muligt mere modbydeligt.