Af Lars Hedegaard

For et par dage siden var Tucker Carlson på studieværten Glenn Becks show for at tale om sit opsigtsvækkende interview med præsident Vladimir Putin, og Beck spurgte ham, hvad han mente om den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnijs pludselige død i en af Putins fangelejre. Det var ikke noget, der interesserede Carlson, lod han forstå. Desuden kunne man jo ikke vide, om det var CIA, der havde organiseret dødsfaldet, for han mente ikke, at det kunne være i Putins interesse at få dårlig presse. I det hele taget tog Carlson sig ikke af, hvad der skete uden for USA – hvilket unægtelig rejser spørgsmålet, hvorfor han rejste til Moskva for at høre fra en mand, hvis meninger og handlinger ikke kom ham ved.

Det er underligt, at Tucker Carlson ikke synes at have bidt mærke i noget, som Putin fortalte ham under interviewet – nemlig at Rusland ikke kan hamle op med den globale meningspåvirkning, der udgår fra de amerikanske agenturer. Hvis det er, hvad Putin mener, kan han jo handle, som han vil, uden at bekymre sig om, hvad folk i Vesten synes. For eksempel kan han skaffe sig af med Aleksej Navalnij og se stort på de vestlige reaktioner, fordi han alligevel bliver kaldt diktator og bandit.

Den ofte citerede militær-strategiske analytiker, Rebekah Koffler, har en noget anden tilgang til Navalnijs død. Koffler er født i Rusland, taler flydende russisk og er forfatter til bogen ”Putin’s Playbook: Russia’s Secret Plan to Defeat America”. Til Fox News siger hun, at russere almindeligvis ikke tror på tilfældigheder. Hvad Navalnij angår, er det efter Kofflers mening uvist, om vi nogen sinde får at vide, præcist hvordan han døde, men ”mange analytikere er enige om, at de russiske efterretningstjenester sandsynligvis står bag hans død”.

Koffler gør opmærksom på, at det siden 1920 har været sovjetisk og nu russisk praksis at eliminere såkaldte fjender af staten. Metoderne indbefatter forgiftninger, nakkeskud, tvungne selvmord – så som at springe ud af et vindue – og sprængninger af minibomber skjult i en æske chokolade.

Putin har knapt forsøgt at skjule sin modus operandi. ”Han sender os subtile signaler, som er nemme at tyde for dem, der forstår, hvem Putin er, og kender til de russiske efterretningstjenesters signatur”, siger Koffler. ”For eksempel, efter at efterretningsofficeren Sergej Skripal blev forgiftet, udtalte Putin under et interview med Financial Times i juni 2029, at ‘forræderi er verdens største forbrydelse, og forrædere skal straffes’”.

Navalnijs dødsfald er blot det seneste i en lang række af lignende tildragelser, der har ramt mennesker, som på en eller anden måde er kommet på tværs af manden i Kreml.

Blandt de døde finder vi lederen af lejehæren, Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozin, hvis fly faldt ned i august 2023 – nogle måneder, efter at han havde kritiseret Putins måde at føre krig på.
En anden hjemlig rival, Boris Nemtsov, blev skudt ned i 2015, da han kørte over en bro uden for Kreml. Putin kaldte mordet en provokation, og myndighederne arresterede fem mænd, der blev idømt lange fængselsstraffe, men regimet har konsekvent nægtet at betegne attentatet som politisk motiveret.

Journalisten og menneskeretsforkæmperen, Anna Politkovskaja, blev skuddræbt i 2006, efter at hun havde kritiseret regimet, bl.a. for dets politik i Tjetjenien. Journalisten Natalja Estemirova blev bortført og dræbt uden for sit hjem i Groznij i 2008.

Og sådan er det fortsat.

På det seneste er at antal højtprofilerede forretningsmænd kommet af dage som følge af nogle mærkværdige ”ulykker”, efter at de havde kritiseret den russiske invasion i Ukraine. Det gælder f.eks. chefen for oliegiganten Lukoil, Ravil Maganov, som faldt ud af et hospitalsvindue. Det samme skete for forretningsmanden Pavel Antov, der kom til at falde ud af et hotelvindue i Indien i 2022.

Mindst otte russiske oligarker han mistet livet under mystiske omstændigheder siden den russiske invasion.

Som Rebekah Koffler fortæller til Fox News, vil mord begået af efterretningstjenesterne altid blive udført på en måde, så at ingen efterforsker kan bevise det.

”De vil sædvanligvis blive kaldt ‘tragiske ulykker’, og det er også en del af doktrinen”, tilføjer hun.