Valget bliver liv og død for De Forenede Stater – og dermed for Europa.

Af Lars Hedegaard

Under et nyligt interview (26.8.) med den tidligere elitesoldat Shawn Ryan erklærer Donald Trump åben krig mod de plageånder, der har forfulgt ham hver dag, siden han i 2015 meddelte, at han kandiderede til præsidentposten.

Ryan: ”Et af det største problemer i landet er mistroen til De Forenede Staters regering. Jeg er en af dem [der nærer mistro]. Jeg har nul tillid … til regeringen.. Jeg har nul tillid til vores kongres og vores senat. Lige nu har vi en regering, som ikke fungerer. Hvordan vil du genskabe det amerikanske folks tillid til regeringen? Og kommer vi til at se nogen blive stillet til ansvar?”

Trump: “Svaret på det sidste spørgsmål er ja. De vil blive draget til ansvar. … De er i færd med at ødelægge dette land. De er slyngelagtige. De er uærlige. De vil blive draget til ansvar.”

Blandt dem, der vil blive stillet til ansvar og udrenset, sagde Trump, er de militære ledere, der var medansvarlige for USA’s ydmygende tilbagetog fra Afghanistan, som han mener var den direkte årsag til Putins angreb på Ukraine og Hamas’s overfald på Israel. De to aggressorer havde set, hvor svag den amerikanske ledelse var og havde derfor ingen betænkelighed ved at gå til angreb.

Trump anslog en dyster tone, idet han bemærkede, at det kommende præsidentvalg bliver det vigtigste i nationens historie. Hvis vi – altså republikanerne – taber, tror jeg, at dette land er fortabt, sagde han.

Noget kunne tyde på, at hans demokratiske modstandere også betragter valget som skæbnesvangert – i en sådan grad, at de er villige til at benytte ethvert middel for at holde Trump fra magten.

Man gør klogt i at glemme alt om normal politik og normal valgkamp. Modsætningerne mellem demokraterne, hvis politik vil omdanne USA til et nyt Venezuela, og republikanerne, der kæmper for at bevare et frit USA, kunne ikke være større. Valget bliver liv og død for De Forenede Stater – og dermed for Europa. For hvis USA’s yderste venstre i skikkelse af Kamala Harris og Tim Walz sætter sig på magten og indfører socialisme og statsdirigering, er vejen også banet for magtsyge politikere i Bruxelles og de europæiske hovedstæder, der slikker sig om munden ved udsigten til at gøre de to amerikanske kommunister kunsten efter.

De er allerede godt i gang. Sidste weekend blev grundlæggeren af online-tjenesten Telegram arresteret i Frankrig, fordi han ikke havde logret tilstrækkeligt for de europæiske myndigheder og nægtet at fjerne posteringer, som ikke faldt i magthavernes smag.

I USA er der nu uomstødelige beviser på, at Biden-administrationen har udøvet hårdhændet censur over for politiske modstandere eller blot mennesker, der kom med ubelejlige meninger eller kendsgerninger.

Chefen for Meta, som ejer Facebook, Mark Zuckerberg, har netop sendt et brev til formanden for retsudvalget i Repræsentanternes Hus, Jim Jordan, hvori han indrømmer, at han har ladet sig presse af Biden-Harris til at skjule sandfærdig og kritisk information for offentligheden.

Blandt de oplysninger, som Det Hvide Hus gjorde alt for at censurere, var meddelelser relateret til Covid-19 – tilmed kommentarer, der var satiriske eller humoristiske – og afsløringer af indholdet af Hunter Bidens berømte computer.

Indholdet var højst belastende for Biden-klanen, der fremstod som gennemkorrupt og modtagelig for bestikkelse fra fremmede magter. Computeren havde været i FBI’s besiddelse siden 2019 – dvs. mindst et år før New York Post begyndte at skrive om den få ugen før præsidentvalget i november det følgende år.

Som Mark Zuckerberg nu indrømmer, besluttede han at nedprioritere historien, efter at FBI havde ladet ham forstå, at der sandsynligvis var tale om russisk disinformation. På det tidspunkt var FBI fuldt på det rene med, at computerens indhold var ægte og ikke havde noget med Rusland at gøre.

Zuckerberg siger nu, at det var forkert af ham at bøje sig for regeringens pres.

Problemet er, at skaden er sket, og at Hunter Bidens far, Joe, vandt præsidentvalget, hvilket han måske ikke ville have gjort, hvis offentligheden havde fået kendskab til Biden-klanens forbryderiske virksomhed.

Juraprofessor Jonathan Turley er alt andet end imponeret af Zuckerbergs grædefærdige tilståelse. I en artikel på Fox News skriver han: ”For de af os, der i årevis har kritiseret Facebook for dens rolle i det massive censursystem, er Zuckerbergs sene beklagelse mere fornærmende end inspirerende. Dens anger er lige så ægte som en stalker, der bliver fundet under et offers seng.”

Og videre: ”Zuckerbergs pludselige fortrydelse kom kun, efter at hans virksomhed i årevis havde kæmpet for at skjule sit samarbejde med regeringen om at censurere opponerende synspunkter. Zuckerberg blev omsider tvunget til at offentliggøre dokumenterne af formanden for Husets retsudvalg, Jim Jordan.”

”Nu da han er tvunget til at indrømme, hvad mange af os hele tiden har antaget, er Zuckerberg rigtig, rigtig ked af det”, skriver Turley.

Journalisten Matt Taibbi, som var med til at afsløre de tætte forbindelser mellem Twitter – som i dag hedder X – er ikke mindre nådesløs over for den angrende Zuckerberg, som valgte at være tavs, mens Twitters nye ejer, Elon Musk, blev udsat for rasende angreb fra ytringsfrihedsmodstandere i Kongressen og medierne. Og da Det Hvide Hus og præsident Biden gentagne gange hævdede, at Hunter Bidens computer var russisk disinformation, valgte Zuckerberg at holde mund om, at han blev presset til at undertrykke historien.

Ifølge Taibbi har Biden-administrationen længe forlangt, at afvigende meninger om en bred vifte af emner skulle undertrykkes. Det samme har demokratiske medlemmer af Kongressen.

Jen Easterly, som leder agenturet for cyber– og infrastruktursikkerhed, meddeler, at hendes kompetenceområde nu også omfatter ”vores kognitive infrastruktur”. Det betyder, at hendes agentur skal bekæmpe det nye begreb ”malinformation”, hvilket vil sige information, der er ”baseret på fakta, men som bruges uden for kontekst til at vildlede, skade eller manipulere”.

”Overvej det et øjeblik”, skriver Taibbi. ”Sande kendsgerninger kan censureres, hvis regeringen betragter dem som vildledende.”

Joe Biden har formentlig været USA’s største fjende af ytringsfriheden siden 1800, da ytringsfrihed var et af præsidentvalgets hovedtemaer, og Kamala Harris er helt indforstået med Bidens censur.

Vejen er således banet for det åbenlyse diktatur – et diktatur som myndighederne end ikke behøver at skjule, fordi ingen er i stand til at antaste det.

Man spekulerer på, hvad magthaverne nu vil finde på for at forhindre Trump i at blive præsident. Noget vil de finde på, for de kan ikke acceptere en mand i Det Hvide Hus, der har lovet at gøre op med korruptionen og magtmisbruget i Washington DC.