Af: Peder Jensen
Da passagerskibet Titanic på sin jomfrurejse kolliderede med et isbjerg i Nordatlanten og sank natten mellem den 14. og 15. april 1912, var det en tragedie, som gjorde stort indtryk på sin samtid. Af de 2.200 mennesker om bord døde omkring 1.500. Katastrofen var også et forvarsel om en langt større katastrofe for næsten hele Europa.
Bare to år senere blev det europæiske kontinent kastet ud i en meget blodig krig, Første Verdenskrig. På mange måder er Europa stadig ikke kommet sig helt over denne meningsløse tragedie, mere end et århundrede senere.
Det kan være fristende at se på nutidens svage og udmattede Europa, der dagligt oversvømmes af indvandrere fra syd, som en slags multikulturel Titanic. Hvis man tænker seriøst over denne analogi, kommer man dog til den konklusion, at dagens Europa faktisk er meget værre end Titanic.
Europa er et kontinent med flere hundrede millioner indbyggere, ikke bare nogle få tusinde passagerer. Men lad os fokusere på et andet aspekt af sammenligningen.
Reaktionstid er den tid, det tager, fra du opdager faresignalerne og beslutter, hvad du skal gøre, til du begynder at reagere eller handle. Hvis du kører bil eller cykler, hvor lang tid går der så, fra du opdager en potentiel kollision, til du reagerer ved at bremse eller ændre retning for at undgå en kollision?
For en sund og rask person er den normale reaktionstid i trafikken et par sekunder. Denne tid kan være betydeligt længere, hvis du er træt, uopmærksom eller beruset.
Da udkigsposterne på Titanic endelig fik øje på isbjerget foran dem, slog de straks alarm. Kvartmesteren forsøgte hurtigt at ændre kurs. Desværre var det for sent, og skibet ramte isbjerget og sank alligevel. Men Titanics besætnings reaktionstid fra det øjeblik, de blev klar over en potentiel katastrofe, kan måles i sekunder.
Titanic havde en radio eller trådløs telegraf om bord. Det var en ny teknologi på det tidspunkt og blev brugt til at tilkalde hjælp, da kollisionen fandt sted. Teknologi, der kunne have været brugt til at opdage isbjerget på forhånd, såsom sonar eller radar, blev derimod udviklet i årene efter Titanics forlis.
Da Titanic sank i 1912, var det en ulykke. Måske sejlede de med for høj fart i et område, hvor de kunne støde på isbjerge, men de var også uheldige.
Sammenlign det med nutidens multikulturelle Titanic. Vestens magtelite har ikke bare haft dage, uger eller måneder til at ændre kurs. De har haft generationer til at ændre kurs for at undgå en katastrofe, men de nægter stadig at gøre det.
I årtier har mange mennesker forsøgt at råbe vagt i gevær, men er blevet ignoreret, latterliggjort eller bragt til tavshed. Nogle af dem, der har råbt vagt i gevær, er blevet angrebet verbalt, juridisk eller fysisk.
Den herskende elite betragter alle advarsler som tegn på had og isbjergsfobi. Isbjerget er angiveligt fyldt med velsmagende kebab, og måske kan det være godt for økonomien og betale for fremtidige pensioner. De ansvarlige synes at have et aktivt ønske om at ramme isbjerget.
Selv bilister, der er berusede af alkohol eller andre stoffer, vil af og til skifte retning, simpelthen fordi de ikke er i stand til at holde den samme retning i længere tid.
Vestlige ledere opfører sig dog ikke som spritbilister. De har holdt en stabil kurs mod isbjerget uafbrudt i mere end et halvt århundrede. Hvis hele den vestlige verden har bevæget sig i samme retning i 50 eller 60 år, er det så bare en ulykke?
Læs om forfatteren, der blev jaget ud af Norge, historikeren Peder Jensen Söndagskrönika: Syndabocken
Åbenbart at problemet er islam, alt relateret til islam, let at løse ved en total återvandring, en total hjemsendelse af ALT relateret til islam, og det haster.
En enkeltbillet hjem til Mellemøsten: Stockholm – Ankara (Tyrkiet) koster dags dato svenske kr. 897.- ( med afrejse: søndag)
Enkeltbillet: København – Ankara dags dato vejledende tilbudspris i danske kr. 832.- (med afrejse nu idag fredag kl 13:00) – det kan sgu’ da ikke gå hurtigt nok!
Det får vi aldrig de 179 med på. Og så er der vel kun flugt tilbage? Men der er et problem. Der er ikke mange steder at flygte hen. Og der er mange danskere som ikke kan rejse ud, de har ikke penge nok til at starte på en frisk i et ukendt fjernt land, eller de er bundet af hensyn til familie og venner, de er måske ikke unge mere eller der er andre problemer. EU-landene kan man vel godt se bort fra. Og som ny og fremmed i et land i land i Sydamerika eller Australien mv. er… Read more »
I Norge hængte man tidligere sådanne som Quislinge som landsforrædere.
I Danmark hyldes sådanne som de 179 netop fordi de er landsforrædere, fordi de er Quislinge – det ER deres kvalifikation.
(Quisling et udtryk der bruges i skandinavisk sprog og på engelsk, betyder en borger eller politiker i et besat land, der samarbejder med fjenden.)
Alt andet lige har vi danske som befolkning ringe odds at overleve som folk, men at udvise ALT relateret til islam naturligvis også ensbetydende med at de 179 får følge muhamedanerne hjem til Mellemøsten, udleve deres multikulturelle drøm, drikke deres egen dødelige gift.
I bund og grund er det den danske befolkning som er nogle dummernikker, som har stemt på de samme blinde vejledere når de har stået i stemmeboksen. Der findes politikere, som har viljen til at ændre kursen mod isbjerget, men har fået alt for få stemmer, så de ingen reel indflydelse har på Danmarks katastrofekurs.
I mange år af mit liv havde jeg den opfattelse, at vi (Danmark) kunne vende udviklingen og redde vores hjemland. Stemme på de rigtige partier og derved sætte de rigtige personer i spidsen for projektet. Stoppe familiesammenføring, stoppe indvandring fra de varme lande, udvise i højere grad, forlange selvforsørgelse og integration mv. Særligt efter 2015 (den store motorvejs(ind)vandring har jeg mistet enhver tro på dette. Det er ikke længere muligt at vende udviklingen, fremtiden er mejslet i sten og den ser kulsort ud. Der er nu så mange danske modspillere i Danmark at vores fædreland ikke står til at redde.… Read more »
Jeg er grundlæggende modstander af at forlade landet og overgive det til andre, men jeg havde det også sådan mange år. Nu tror jeg ikke længer, der findes en demokratisk måde at redde Danmark på.
Alle politikere er ALT for forpligtede af at opfylde oligarkernes og globalisternes krav, og det er at nedlægge nationen og overgive Danmark til en verdensregering. De prøver at skjule det, og de siger noget andet men man skal se på, hvad de gør
Helt enig Steen. Vores politikere tjener ikke os, folket, de tjener WEF og de skjuler det ikke engang særligt godt.
Ja, politikerne er meget optaget af og opsatte på at
opfylde EUs, FNs, globalisternes og gak-gak humanisternes
krav og ønsker. Selv om deres første pligt er at varetage det
danske folks interesser. I stedet ævler de som Marianne Jelved,
Rosa Lund, Pernille Weis og Martin Lidegaard osv. løs om vores
“internationale forpligtelser”, i det de går ud fra at danskerne ikke
gennemskuer at det er bluff, fub og udenomssnak.
Titanic sank bl.a. fordi syv advarsler om isbjerge blev ignoreret.
Og udkiggen havde ikke fået en kikkert med op, og det var en
forsømmelse som kostede dyrt. Manglen på en kikkert til nogle
snese kroner kom til at sænke et skib til et par milliarder kroner
i nutidens penge. Og så var der jo tabene af menneskeliv.
Vil foreslå at man ser debat-kommentarerne herunder, i
den tekst om “USAs vej mod diktaturet”.