Af Lars Hedegaard

I land efter land er vi vidner til en besynderlig alliance mellem det yderste venstre og storkapitalen. Det var ikke just, hvad de socialistiske teoretikere forudså. Tvært imod spåede de, at det ville komme til en skæbnekamp mellem ”proletariatet” – anført af den kommunistiske elite af mestertænkere – og kapitalisterne, som godt kunne belave sig på at forsvinde ud af historiens bagdør, mens deres virksomheder overgik til folkets demokratiske kontrol.

Så hvordan kan man forklare, at 88 amerikanske ledere af big business netop har erklæret deres støtte til Kamala Harris, hvis sparsomme udtalelser bevidner, at hun er socialist?

De 88 storkapitalister skriver, at med Kamala Harris i Det hvide Hus kan forretningsverdenen være sikker på at have en præsident, som vil have de amerikanske virksomheder til at trives. Hun vil fortsat fremme en forudsigelig politik, som støtter retsstaten, stabiliteten og et sundt erhvervsklima, og hun vil give hver amerikaner chancen for at stræbe efter den amerikanske drøm, erklærer de forenede pengemænd.

Hun har i hvert fald givet kapitalisterne alle tiders mulighed for at virkeliggøre DERES drømme ved at åbne USA’s grænser for uhindret immigration af løntrykkere, mens amerikanske arbejdere har måtte se deres realløn skrumpe, ikke mindst som følge af den inflation, som Harris-Biden-administrationen har påført befolkningen. Men hvad kommer inflationen de rige ved? Har man godt med milliarder, er der ingen grund til at bekymre sig om prisen på benzin, æg eller bacon. Det overlader man til fattigrøvene. Og når man samtidig kan glæde sig over millioner af potentielle, billige tjenestefolk fra den tredje verden, kan det ikke undre, at de rige betragter Kamala som deres udkårne.

Oven i disse glæder kan de kapitalistiske muskelmænd med fornøjelse konstatere, at hverken Kamala Harris eller hendes vicepræsidentkandidat, Tim Walz, har opfundet den dybe tallerken og derfor lader sig styre af USA’s egentlige magthavere.

For nogle årtier siden var milliardærerne bange for, at folk som den kinesiske kommunistleder Mao Zedong skulle komme og tage dem. Men de er blevet klogere og har nu forstået, at de er bedst tjent med et kommunistisk diktatur, som garanterer, at de aldrig får problemer med deres undergivne, samtidig med, at de ikke behøver at bekymre sig om profitten, for den sikrer staten.

Og som tilhænger af den store stat er Kamala Harris alt, hvad de kunne drømme om. Det er intet mindre end den nye amerikanske drøm, og den kommer snart til Europa.