Lars Hedegaard og Faye Weldon, september 2013, fra arkivet, © Snaphanen.dk

Af Lars Hedegaard

Jeg må hellere indrømme det. Trods alle optimistiske meldinger om Trumps kommende jordskredssejr, troede jeg, at Kamala ville vinde. Det var ikke, hvad jeg håbede, men jeg havde for lave forventninger til den jævne amerikanske befolkning.

Jeg har nemlig en ulyksalig tilbøjelighed til pessimisme, som jeg prøver at retfærdiggøre som realisme. Heraf kan mine læsere lære, at de altid skal tage mine analyser og påstande med et gran salt. Det gode ved mig er, at jeg også lader mine kritikere komme til orde, så hvis nogen har mere eller mindre begavede indvendinger eller korrektioner, er de særdeles velkomne.

Mens de fleste europæere må leve under diktatur – hvad enten det udøves af Vladimir Putin eller de gale woke-klimafantaster i Bruxelles, der begge gør deres bedste for at knuse ytringsfriheden – er det lykkedes et flertal af den amerikanske befolkning at forsvare sig mod en af verdens mest formidable politiske maskiner, nemlig det demokratiske parti og dets allierede.

Tænk på, hvad amerikanerne var oppe imod. Årelange indoktrineringskampagner om Trump som Satan selv, der har fået millioner af hysteriske kvinder og hysteriske mænd til at ligge vågne af skræk for at de ville blive slæbt væk til koncentrationslejre, hvis Trump vandt. Det er der stadig mange, som tror. Påstande om, at han ville indføre et føderalt forbud mod abort. Han har ganske vist sagt det modsatte, men det skal man ikke tage for gode varer. Otte års lawfare beregnet på at ruinere den republikanske præsidentkandidat og sætte ham i fængsel resten af livet. (Det ville være blevet hans skæbne, hvis han havde tabt valget.) Demokratiske aktivister og mediekommentatorer, som har beskyldt ham for at ville fratage sorte stemmeretten og genindføre slaveriet. Harris har haft alle de traditionelle medier på sin side, mens dækningen af Trump har været 95 pct. negativ. Kamala har haft dobbelt så mange penge at føre valgkamp for. Big Tech og det meste af Wall Street har støttet hende. Justitsministeriet, FBI og demokratisk-betalte offentlige anklagere og dommere har stået på spring for at sætte ham ud af spillet.

Alt dette har amerikanerne modstået. Vi kunne tage ved lære af det i Europa, hvor vi som får finder os i hvad som helst, som vore afsindige regeringer og løgnagtige medier finder på.

USA er stadig verdens mest vellykkede stat. Trods slaveri, en blodig borgerkrig, to verdenskrige, en kold krig og et demokratisk misregimente har borgerne med held forsvaret den republikanske orden i 248 år. Ingen europæisk stat – måske med undtagelse af Schweiz – kan præstere noget lignende.

Det er på tide, at europæerne holder op med at se ned på amerikanerne. Og det er på tide, at danskerne slukker for fjernsynets dumme og uvidende kommentatorer.