husgavl, Wesselsgade, Nørrebro, (foto © Snaphanen)

Blasphemy explained

(norsk, engelsk tekstet, via Vilks net.)

“Halal” og “haram” i FN´s Menighedsråd

via Polemiken og Anna Lyttiger:  UNWacth org.

Den rutinemæssige Danmarks-hetz

er lige  så stabil og stensikker i  svenske aviser som “kronikkerne” på DN-debatt er forudsigelige. Her i en unøjagtig, tendentiøs  og  stærkt forsinket anmeldelse af Erik Meir Carlsens  ubegribeligt  naive og  helt forbigåede bog, Den Fjerde Alliance, hvor han tror at en alliance  med  islam kan sammenlignes med tidligere tiders  alliancer mellem staten og  først bønder, så arbejdere og kvinder. Smædekampagnen er en psykologisk case-story og en del af min faste underholdning, helt uden irritationsmomenter. Dennegang har Lasse Dencik og Håkon Arvidsson meldt  afbud  og sendt Pernilla Ståhl:

Danskarnas religiösa analfabetism förvärrade Muhammedkrisen, skriver Pernilla Ståhl

idag kommer dog  en utomordentlig dansk kontra-salve fra en af bagmændene bag 180 Grader. (Se venligt dette som mit  yderst franske besøg i en kønskamp, der interesserer mig mindre end farvandsudsigterne og obligationskurserne) :

»En svensk selvhader, misantrop og flagellants erindringer«

Af: Lars Seier Christensen, adm direktør for Saxo Bank 

Dagens klumme: Lars Seier Christensen skriver om mandschauvinisme i det svenske erhvervsliv og om det danske, som slet ikke kan leve op til svenskernes ry.

Mandschauvinisme i erhvervslivet ville nok ikke normalt være mit favoritemne for en klumme, men 180Grader foreslog, at jeg kommenterede på emnet på baggrund af en nylig udkommen svensk bog, En mandschauvinists bekendelser, af Lars Einar Engström. Jeg må dog til at begynde med erkende, at jeg ikke har haft tid i min kalender til at læse, hvad der synes at være en svensk selvhader, misantrop og flagellants erindringer. Denne kommentar går mere på generelle betragtninger over emnet end Herr Engströms pinsler og sjælekvaler.

For dog at have samme udgangspunkt som jeg, kan den meget interesserede læser med tid at spilde se det uddrag af bogen på Kvinfo.dk’s hjemmeside, hvor jeg på 180Graders foranledning også selv har læst uddrag.

Det er trods alt ret tankevækkende, hvis det skulle forholde sig sådan i svensk erhvervsliv, at den typiske leder er kvindehader, ignorerer eller gør sig munter på sine kvindelige ansattes bekostning, løbende kommer med seksuelle propositioner og på enhver måde forhindrer kvinders muligheder for forfremmelse. Jeg kan ikke udelukke det, da jeg ikke ved meget om svensk erhvervsliv – men det er i hvert fald ikke et billede, jeg kan genkende fra moderne virksomheder i Danmark, og det kan i givet fald kun skyldes, at Sverige i endnu ringere grad end Danmark har været eksponeret overfor tilstrækkelige doser af sund og fri kapitalisme.

For der er intet, der kan gøre mere for kvinders ligestilling end kapitalisme og økonomisk frihed. Det virker på mig åbenlyst, at kvindefrigørelsen over de seneste årtier hænger snævert sammen med kvindens mulighed for at tilføre en mere synlig og målbar værdi til samfundet gennem deltagelse på arbejdsmarkedet. Det er kun i topstyrede, hierarkiske, socialistiske samfund, at man kan holde 50% af den potentielle arbejdsstyrke væk fra markedet.

Jeg vil ikke udelukke, at den manglende økonomiske frihed, den socialisme og socialdemokratisme, der har præget Europa i sidste århundrede og endnu længere tilbage har medvirket til at skabe en forsvarsmekanisme, som ikke vurderer kvindens indsats efter fortjeneste. Et samfund, hvor – grundet manglen på arbejdspladser og begrænset økonomisk velstand – de mænd, der historisk har haft arbejdet, psykologisk og delvist underbevidst vil modvirke, at andre grupper end den traditionelle “hvide mand” kommer ind på hans arbejdsområder. Det kan gå ud over udlændinge, personer af anden etnisk baggrund og formentlig også kvinder. Det er bestemt muligt. Men jeg er sikker på to ting:

For det første, at denne holdning i givet fald præger de lavere indkomstgrupper og fagforeninger mere end topledere i erhvervslivet.

For det andet, at enhver virksomhedsleder, der ikke formår at få de rigtige mennesker i sin virksomhed til at bidrage mest muligt, vil blive meget hårdt straffet i en konkurrencepræget, globaliseret verden.

Der er simpelthen så hårdt brug for arbejdskraft i dag og så hårdt brug for gode hoveder, at selv hvis en leder var mandschauvinist, så ville han være tvunget af kapitalismen til at give sine kvindelige medarbejdere fuldt ud de samme muligheder som sine mandlige ditto.

En moderne virksomhed, der konsekvent diskriminerede mod kvinder, ville ikke have en chance for at overleve økonomisk i en globaliseret verden.

Men jeg må også sige, at jeg ikke møder disse mandschauvinister i dansk erhvervsliv, i hvert fald ikke i den moderne teknologi- og serviceverden jeg normalt er i kontakt med. Der er et stort ønske om at have en afbalanceret arbejdsstyrke, med forskellig baggrund, forskellige kompetencer og en differentieret tilgang til tingene – simpelthen fordi det giver de bedste økonomiske resultater og det mest dynamiske og kreative teamwork. Kvinder og mænd er forskellige på mange måder – men det er en stor styrke at inddrage begge køn i de fleste arbejdsopgaver. Dette turde også være simpel logik, idet forbrugergruppen i stigende grad er ligeligt sammensat af mænd og kvinder.

Forhåbentlig får Herr Engström en dag mulighed for at arbejde i en moderne virksomhed i et land med en rimelig grad af økonomisk frihed – i stedet for kun at drage sine erfaringer fra et betonsocialistisk samfund som Sverige. I virkeligheden er det primære spørgsmål ikke, hvordan man påvirker folks opfattelser og holdninger – det er vanskeligt, hvis ikke der følger incentivering med. Det er snarere et spørgsmål om, hvordan man skaber et samfund med en høj grad af økonomisk frihed og konkurrence, som gør, at dygtighed, kvalitet og produktivitet belønnes, mens uduelighed, manglende omstillingsvilje og chauvinisme straffes økonomisk. Så vil der ikke på den lange bane være nogen som helst plads til hverken kønsdiskrimination eller racisme.

Et enkelt konkret punkt vil jeg gerne kommentere. I uddraget af bogen hævdes det, at kvinder vælges fra til topstillinger, fordi disse er meget tidskrævende, og fordi kvinder har forpligtelser overfor hjemmet, der umuliggør dette tidsforbrug. Her må jeg sige, at man som også som mandlig erhvervsleder er nødt til at give afkald på en del ting, som den gennemsnitlige lønmodtager måske ikke gør. Der er ubetinget et behov for at lægge mange timer, rejse meget og være til rådighed 24 timer i døgnet, hvis man leder en større virksomhed. Det er ligegyldigt, om du er mand eller kvinde, og det er en prioritering, man må foretage. Glæderne, spændingen og fordelene ved at være med i ledelsen af en virksomhed er også mange – og der er naturligvis et pay-off, enhver leder må overveje. Men tænk lige over hvor meget vanskeligere et samfund som det danske gør det for kvinder (og mænd, for den sags skyld) at frigøre sig fra husligt arbejde – det tårnhøje skattetryk gør, at det er umuligt for alle uden tårnhøje lønninger at ansætte hjælp til de hjemlige pligter. Også den mandlige advokat er i dag reelt set økonomisk incentiveret til selv at lægge den nye terrasse eller male garagen istedet til at lave sit arbejde og ansætte nogen til at lave disse ting.

Skattesystemet umuliggør simpelthen en rationel arbejdsdeling, og jeg tror, at dette skader kvinder mere end mænd.

Så Herr Engstrøm – kapitalisme, økonomisk frihed og lavere skatter – det er vejen frem, for både dygtige mænd og kvinder – dit selvpineri og dine sjælekvaler har ikke megen praktisk betydning.

Men er dette nu bare en ultra-liberalists standardsvar, eller findes der videnskabelig dokumentation for synspunktet?

Ja, for at nævne et enkelt eksempel, så har et forskningsprojekt fra Københavns Universitets Sociologiske Institut konkluderet, at topskatten forringer danske kvinders karrieremulighed væsentligt – selv i forhold til Sverige, faktisk.

For at citere professor Anders Holm fra Business.dk, så gør “… topskatten i Danmark det umuligt for de fleste familier i Danmark at finansiere en hushjælp. Desuden indskrænker topskatten generelt fordelene ved en højere bruttoløn”.

Når både manden og kvinden i en familie skal gøre karriere, så bliver der mindre tid til rådighed til at løse opgaverne i hjemmet med at lave mad, passe børn og gøre rent.

Det problem bliver typisk løst i Sydeuropa eller i for eksempel England og USA ved at familien hyrer en hushjælp. Men i Danmark rækker pengene ikke, når topskatten er betalt.

“Der er hverken råd eller tradition for hushjælp i Danmark. Og her trækker kvinderne det korteste karrierestrå, fordi manden i forvejen tjener mest,” siger professoren videre.

I USA har kvinder næsten fire gange så store karrieremuligheder som i Danmark og det skyldes ikke, at danske kvinder er hverken mere dovne eller uambitiøse, da erhvervsfrekvensen hos kvinderne i Danmark er blandt verdens højeste.

Summa summarum, ikke overraskende er det endnu engang det politiske system og omfordelingspolitikken, der bærer hovedansvaret for problemerne – i hvert fald i verden af i dag. Og endnu engang vælger denne verdens bekymrede sjæle at rette skytset mod de forkerte skydeskiver.

Det bliver lidt trættende i længden …
© Copyright 2007 by 180Grader.dk

Mandschauvinisme i erhvervslivet? Nej, det kan ikke betale sig    (foto Snaphanen)