skriver John Esposito på side 19 i World Economic Forum rapporten. Den barske sandhed er, at navnlig de europæiske socialdemokratier har trukket os – elller snarere vore børn – ind i en langvarig krig, hvilke former den så vil tage. En del af eliten ved det godt, og de er bange. Alligevel vil de insistere på pædagog retorikken, og skyde milliarder afsted efter dødssejleren : “Knægt befolkningerne ligesom svenskerne, og gør som den Bosniske stormufti Mustafa Ceric siger på s. 46, så skal det nok gå altsammen” drømmetænker de. Men vi har brug for ledere, der ikke er  bange for at trække en grænse.

 Og islam i Europa kan ikke begribe et enkelt taktisk faktum: den er en minoritet længe endnu, og burde i egen interesse holde lav og høflig profil og helt afstå fra agression. Sådan er det som bekendt ikke, herrefolksmentaliteten lader sig ikke tøjle. Der er en usynlig linje, og de vil overtræde den, alene tre danske terrorsager på to år gør det indlysende.

Danskere er blandt mest islam-kritiske borgere i verden, viser ny rapport fra World Economic Forum. Kløften mellem Vesten og Islam bliver dybere.

79 pct. af danskerne ser større samkvem med den muslimske verden som en trussel. Danskernes bekymringer deles af massive flertal i andre europæiske lande som Sverige, Holland, Italien og Spanien, hvor mellem 65 og 67 pct. af befolkningerne frygter større vestligt samkvem med den muslimske verden. [..]

»Vi kan forudse, at den muslimske befolkningsandel i EU15-landene (Altså EU før udvidelse i 2004. red.) vil vokse fra ca. 4,6 pct. i 2006 til 10-15 pct. i 2025 med højere koncentrationer på op til 30 pct. i byområder i Frankrig, Tyskland og Holland. Derfor vil enhver forværring på den internationale politiske front … blive følt mest alvorligt i Europa,« skriver Schwab i sit forord til rapporten.

Danskerne føler sig truet af islam Det ses at det er de nordeuropæiske, der føler mest uvilje mod islam, men det er også dem der har langt mest at tabe ved en islamisering. Italien og Spanien trækker vel på erfaringer med naboskabet.

 »Vi inte längre har kontroll över vårt eget territorium«

Endnu et  maffiøst angreb på  det svenske  samfund , bare mere  spektakulært. Gøteborg  stod stille  i morges

 Det spektakulära rånet mot postterminalen i Göteborg var oerhört välplanerat och polisen misstänkter nu att ett kriminellt nätverk ligger bakom.
– Det var minst tio personer inblandade i rånet.

Länspolismästare Krister Jacobsson: Vi har aldrig varit med om något liknande.
– Det här var oerhört välplanerat, säger han.
De misstänkta bomberna och de utplacerade bilarna störde dock inte polisens arbete. Snarare ledde det till negativa följder för allmänheten.

Kriminell liga kan ligga bakom rånet  (ja, mon ikke?), Göteborg i natt : Krigszon som i Bagdad, Göteborgsrån: The Usual Suspects , GRATTIS GÖTEBORG

Aktiebolaget Asylindustrien

Når man ser Migrationsverkets Strategi och Verksamhetsplan, er det eneste det minder mig om, en dyr glittet årsrapport for et internationalt reklamebureau elller medicinalfirma. (Jeg har selv været med til at lave den slags). Intet steds i det glatte dokument, fremgår det, at det er et land og en befolkning som “verksamheten” handler og sjakrer med. Verket – industrien – lever sit eget liv, som i et direktionskontor langt fra fabriksgulvet. Den vil ikke forstyrres mens den former verden og ødelægger Sverige.

“Köp alla nödvändiga dokument hos oss! Välj resväg, vi ordnar allt från lite mer strapatsrika resor med en hel del fotvandring och obekväm transport i långtradare och bakluckor på bilar till bekväma, snabba flygresor från större städer i Mellanöstern, direkt eller med en mellanlandning i Europa. Mycket snabba uppehållstillstånd på max tre månader i Sverige utlovas.”

Så kan reklam för asylresor från Mellanöstern till Sverige se ut. Och gör det också, inte minst på internet. Allt detta känner svenska myndigheter till, men i stället för att strama upp kontrollen så inför man snabbhantering som resulterar i uppehållstillstånd på tio dagar. Hur kan regeringen acceptera detta? Har den mandat av svenska folket att låta Migrationsverket haverera helt och hållet?

“Smuggling” eller “organiserad resebyråverksamhet” från Mellanöstern till Sverige?

Som skidt fra en spædekalv

Profileringen af egen godhed, og beklikkelse af regeringens umenneskelighed, er second nature for oppositionen. Gør man det rutinemæssigt, og det gør man, så bliver det alene ved gentagelsen en af livets uafviselige kendsgerninger. De obstruerende afviste asylansøgere har vist sig som sendt fra himlen til dette formål:

“Jeg synes, det er mærkeligt at kalde noget, der handler om mennesker en drillesag. Det handler om at give de afviste asylansøgere et bedre indhold i livet, indtil de kan sendes tilbage til deres hjemland. Så det har ikke noget med drilleri at gøre overhovedet,” siger Henrik Dam Kristensen til RadioNyhederne. K-ordfører truer med lynvalg

Jeg har længe oplevet, at retorikken på borgerlig side oftest ikke er til at skelne fra den fra venstre side: Peter Norsk, Birthe Rønn Hornbech, Uffe Ellemann og Pia Christmas-Møller tegner nok mere holdningen på udlændingeområdet end de kyniske realister der uden omsvøb siger “vi kan ikke hjælpe alle verdens fattige, vi er nødt til at afvise måske millioner – i øjeblikket venter omkring en million afrikanere og arabere i Libyen på at komme til Europa  – oppositionspartierne kommer i virkelighedens verden også til at få snavsede hænder”. Er der for øvrigt bare én borgerlig politiker uden for Dansk Folkeparti som taler så klart? Men det slår mig pludselig, selv om den borgerlige side er ramt af samme dhimmitude og angst for snavsede hænder som oppositionen, så er der den forskel på de to parter, at kun oppositionen bruger udskamning af modparten og tilskrivning af umenneskelighed som et fast retorisk våben mod den anden side. LFPC.

Ud mellem sidebenene – eller bare en dum bemærkning? Venstrefløjen og jødehadet

Nyhedsavisens historie i dag om lægen der blev sigtet for at udstyre Blekingegadebanden med CPR-numre tilhørende hendes patienter, er blot endnu en af de små krøller på historien som tilsyneladende ikke rigtigt er blevet tilfredsstillende afsluttet. Ud over at Nyhedsavisen som de første offentliggør lægens navn, indeholder artiklen ikke banebrydende nyt. Mest interessant er måske læserkommentarerne på onlineversionen af artiklen. Her perspektiveres historien, som oprindeligt blev dækket netop i de uger af 1989 hvor Muren faldt, af det post-socialistiske politiske landskab som er opstået i kølvandet af dette skelsår: Nogle positioner er velkendte fra dengang – ikke alle har sluppet den livsløgn de måske havde klynget sig til i mange år. Andre uden erindring om den Kolde Krig er kommet til, og har måske optaget bidder af den utopiske tankegang i nye kontekster. Jeg tænker her på multikulturalismen, som måske polariserer den danske hverdag endnu mere end forholdet til Østblokken gjorde. Nyt i forhold til dengang er den utilslørede selvgodhed, føleriet, selvhadet som altid kan gives form af refleksagtig bortrelativisering af al verdens ondskab (Karin Bennedsen, j’accuse), apologien for alt ‘etnisk’, det personlige engagement som kommer af forsvaret af de ædle vilde iblandt os (kun hard core kommunister kunne vel mønstre lignende sentimentale følelser for de socialistiske eksperimentarier?). Og så er der som sagt de ureformerede, de der blander sig i debatten med kommentarer som godt kunne være udformet i 1987. Velkommen til Bjarne Thyregod, kandidat for Enhedslisten, af mange kendt som en særdeles kolerisk netdebattør i flere sammenhænge. Hvad siger Bjarne til Nyhedsavisens historie? Bl. a. dette:

Ikke mindst når man ved at journalisten har været soldat i en fremmed magts militærstyrke. Et land der er kendetegnet ved at tage gidsler, bruge tortur og myrde modstandere og alle der befinder sig i deres umiddelbare nærhed.

Har denne artikels journalist deltaget i disse ovenstående forbrydelser, hvorledes har hun bidraget og har hendes personlige engagement i PFLP/ Israel sagen haft indflydelse på hendes valg af personforfølgelse af den frikendte læge.

Hvem er journalisten så? Ja, hun hedder Leny Malacinski. Senere skriver Bjarne Thyregod:

Derfor er det jeg spørger – hvad er Lenys motiv for en så svinsk journalistisk tilgang til emnet – er det hendes had til PFLP og deres tilhængere der har fået hende til at gå over stregen?

Hvad var det lige der foregik her? LFPC.