om at miste sin by. Med bla. Trevor Phillips og Sir Andrew Green, Migrationwatch

“Polisen i Sverige funkar inte”

selv under streng redaktørkontrol, er Ulf Nilson en af de få ærlige og læsværdige svenske journalister i et korps af lydige, vellønnede skvadronører, uden tvivl Europas værste. Og det på trods af – eller netop på grund af – adskillige “journalist-universiteter” :

Det är den slutsats vi måste dra av Engla-mordet. Och Rödebyfallet. Och Ricardofallet. Och dussintals andra. [..]
År 2007 utsattes 225 svenskar och svenskor för misshandel varje dag! (dok. download) Vi läser ständigt om det: skottlossning i Brandbergen, knivstick i Angered, etc, etc.

Ovanpå detta 4 749 våldtäkter, en uppgång med 13 procent på ett år. Och värre, oändligt mycket värre: bara 14 procent av fallen, lite fler än vart tionde klaras upp till den grad att gärningsmannen straffas. Det är, med anda ord, tämligen riskfritt att begå brott i Sverige.
Vi kallar oss för rättsstat, men är vi det? Fråga Englas föräldrar? Fråga vem som helst av de långt över 80 000 som blev misshandlade utan att ens få den tillfredsställelsen att den skyldige straffades. För den som gitter bry sig talar siffrorna för sig själva…
Enligt BRÅ:s statistik anmäldes i fjol 1.306 324 brott (7 procent fler än 2006). En bråkdel, 16 procent, klarades verkligen upp. Rättsstat? Knappast.[..]

Enligt min uppfattning – och jag minns den tid då man aldrig låste dörren – har vi lyssnat för mycket på kriminologer, psykologer och andra experter (inklusive politiker) med dalt och rehabilitering på hjärnan. Vi har glömt en sanning som lite drastiskt kan sammanfattas så här:
Om Anders Eklund suttit inne, som han borde ha gjort, skulle Engla ha varit en levande flicka i dag. Den som sitter inne mördar inte. Eftersom återfallsfrekvensen är hög borde alla våldsverkare utan undantag dömas till hårdare straff och ransonerad frigång och permis. De råskinn som dödade Ricardo fick straff som i de flesta länder skulle betraktas som löjliga – särskilt om man visste hur komfortabel den så kallade vården kan vara. Minskar denna vård med silkeshandskar risken för återfall?
Jag ber om ursäkt att jag går motströms – men det tror jag inte! Däremot vet jag, som redan sagts att den som sitter inne kan inte begå brott utanför murarna (utom i så fall på permis).
På Palmes tid proklamerade statssekreterare Ove Rainer den doktrin enligt vilken brott mot staten, även kallad samhället ska bedömas allvarligare än brott mot individer. Så ohyggligt fel!
Systemet borde vara till för individen, inte tvärtom. Men Sverige har hälften så många poliser per capita som andra EU-länder. Dessutom är alltför många av dessa poliser sysselsatta med att skriva rapporter och vända papper på kontoret. Vi svenskar är illa skyddade.
Alla vet det. Varför är det så?

Den som sitter inne mördar inte & “Svensk journalistik er en soap-opera”

»MP Wilders to Speak in Danish Parliament«

Vi tager det forbehold, at notitsen ikke kan bekræftes fra andre  steder end sædvanligvis  pålidelige Nisnews:

On 1 June, Party for Freedom (PVV) leader Geert Wilders is to hold a speech in the Danish parliament about freedom. Nisnews – mere tekst må uvægerligt  komme.

Pensionist i Sverige

med  nedskæringer  og skatteforhøjelser i sigte, det bliver mindre morsomt. Det er det allerede:

Lennart Borg, 83, och de andra pensionärerna i Mark är i uppror. Anledningen är chockpriset på den frusna lunch de får: 100 kronor per portion.
– Det är ju mycket billigare att gå till Statt, säger Lennart. Kall mat – för 100 kronor

‘Muhammed’ Hee: Måske glæde i Himlen over denne omvendte synder, men godt nok for os?

Nej, dette er ikke godt nok. Målestokken som ‘Muhammed’ Hees nyfundne moderation skal ses i forhold til, er det uovertrufne frie og stabile samfund som vi har taget for givet siden befrielsen i 1945. Når man på kun få år kan undergå en forvandling fra vildskægget fugleskræmsel med had mod det vestlige samfund, til et soigneret medlem af samme totalitære trossystem, med troen på dets sandhed intakt, og man insisterer på at beholde det grimme, tillagte fornavn, så må jeg konkludere, at vores fremtid ikke er i betryggende hænder. Målestokken er som sagt vores hidtige u-islamiserede samfund. I et fremtids-Danmark hvor M. Hees mere sofistikerede og moderate trosfæller har vundet over HuT, vil ting som disse da være opfyldt: 1) Mulighed for at karikere Muhammed som vi karikerer alle andre, 2) mulighed for at ytre sig kritisk om samme Muhammed, 3) mulighed for at bedrive islamkritisk forskning som pseudonymet Christoph Luxenberg gør, 4) stop for særhensyn om bl. a. halalmad, badetider i svømmehaller og højtider og 5) Naser Khader vil kunne gå frit på gaden uden beskyttelse, 6) troværdig og umisforståelig bekendelse til det sekulære demokrati, og afsværgelse af shariastyre som endemål, og 7) klar loyalitet mod Danmark før ummaen?

Dette burde være selvfølgelige krav som skulle være opfyldt, før M. Hee og trosfæller kan regnes for medborgere, og ikke fjender af os kuffar. Ligger der i hans udtalelser til JP nogen antydning af at han står for disse klare, demokratiske synspunkter? Eftersom alle fire sunnimuslimske lovskoler fastholder samme mål som HuT, shariastyre og globalt kalifat – ville det være afgørende at vide, hvilken autoritet M. Hees moderate trosfæller henholder sig til. Er dette betryggende grundlag for vores fremtid? Eller skal vi kræve ikke blot et opgør med HuT, men også mod de mange, mange Koranvers (f. eks. 9:111, 9:29, 9:5) og hadith der indeholder åbenlyse opfordringer til vold og had mod os? Hvad mener De, kære læser? (LFPC)

Muhammad Hee er bekymret over Hizb ut-Tahrirs succes med at appellere til unge, rodløse muslimer, og han advarer om, at organisationen kan bane vej for en øget radikalisering, hvis ikke den mødes med kvalificeret modstand fra den moderate majoritet blandt de danske muslimer.

»Heldigvis udgør Hizb ut-Tahrir en meget lille skare – maksimalt 100 medlemmer – blandt de danske muslimer. Men man må ikke undervurdere, at især de unge muslimer er sårbare og påvirket af de ting, som de ser på internettet og arabiske nyhedsmedier om f.eks. Irakkrigen. De kan blive forvirret og modtagelige over for Hizb ut-Tahrirs firkantede og dogmatiske verdensbillede, og det kan forøge radikaliseringen. […] Den overeksponering kan kun imødegås af, at muslimer, der som jeg selv gerne vil sameksistens og integration, taler dem imod og piller deres modsætninger og verdensbilleder fra hinanden. Det er vigtigt, at den store majoritet af danske muslimer, som ønsker at være en del af Danmark, giver dem kvalificeret modspil,« siger Muhammad Hee. […]

Og alle, der ikke er med på Hizb ut-Tahrirs tankegang, er syndige. Det skaber gehør hos nogle, som ikke kender islam godt nok og ikke kender andre udlægninger af islam,« siger Muhammad Hee. […]

I dag har han svært ved at forstå, hvordan han kunne sluge det firkantede verdensbillede råt uden at stille kritiske spørgsmål. Men en forklaring kan være de sektlignede metoder, Hizb ut-Tahrir benytter sig af, og som Muhammad Hee beskriver som hjernevask:
»Det er helt klart sekt-lignede tilstande. Det kan jeg særligt se, efter at jeg er kommet ud af det og på afstand, og efter at jeg har undersøgt, hvordan andre sekter fungerer. Der er mange lighedstegn.« […]

Vi skal i stedet sige dem imod og gør det klart, at det danske samfund bygger på nogle værdier, hvor der er plads til forskellighed [mine fremhævelser, LFPC]. »Hizb ut-Tahrir har haft det som en fisk i vandet efter 11. september«

Hizb ut-Tahrir afhopper i Deadline

Hizb ut-Tahrir skal gøres ulovlig. Det mener et politisk flertal herhjemme. Men nytter det at bekæmpe antidemokratiske kræfter med forbud? Vi lægger ud med en debat mellem et tidligere medlem af Hizb ut-Tahrir og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

Video min. 8:47

Abort-rekord i Sverige

37. 205 aborter i 2007: Jämfört med våra nordiska grannländer är abortantalet mycket högt i Sverige. Den jämförbara statistik som Socialstyrelsen presenterar är från 2005 och gäller andelen aborter per 1 000 kvinnor i åldern 15-49 år. I den jämförelsen ligger Sverige 85 procent högre än Finland, 41 procent högre än både Danmark och Island samt 32 procent högre än Norge.
Socialstyrelsens statistik visar också att nära fyra av tio aborter genomgås av en kvinna som tidigare gjort abort.

Aborttalet det högsta på 17 år – bemærkelsesværdigt i et pionerland for seksualoplysning. En del af forklaringen ligger givetvis her: Dobbelt så mange aborter blandt indvandrerkvinder, et felt hvor Sverige som bekendt også er suverænt førende.

»Multikulturalism leder till elände«

DN er rigtig ude at føjte på grisebassen i øjeblikket, i “det brune, grumliga,vattnet”:

Rasismen och multikulturalismen har olika avsikter, men de utgår från samma grundantagande: Att du, och dina eventuella rättigheter, är en funktion av din grupptillhörighet. De bägge ideologierna har samma rötter och de leder mot samma elände: segregation, extremism och slöseri med mänskliga resurser.

David Gress: 1968

“Forestillingen om 1968 som det retfærdige oprørs og frigørelsens år er en myte, der bygger på løgne. Der var ingen undertrykkelse at gøre oprør mod, og den påståede større frihed, som fulgte efter 68, er et fatamorgana. ” […]

“Den eneste ægte frigørelsesbevægelse i 1968, var Prag-foråret, hvor tjekkerne et kort øjeblik troede, at de kunne give socialismen et menneskeligt ansigt, passerede stort set ubemærket i de revolutionære kredse i vest.Hvis man overhovedet havde en holdning til Prag-foråret, var det nærmest foragt. For hvis tjekkerne ønskede demokrati, viste de jo kun, at de også lå under for en illusion.” De hårde og de bløde

»Jeg føler et forbandet ubehag over de tegninger«

P 1 er ikke kommet sig over krænkelsen endnu. Ruth Sperling gir´den som svensker, skotte, islænding , skandinav i Damaskus. Femten minutters æterbårent Politiken.

P1 Panorama: Muhammedtegningerne set fra Syrien

Nogle vil mene at det er journalisterne der er de dumme …

Blogverdenens eksistensberettigelse er at være korrektiv til mainstreammediernes fejl og mangler, og de er rigtig mange. At skrive til en blog kræver i denne sammenhæng ikke nødvendigvis specielle kundskaber, kun motivation, for mediernes fejl og mangler gentages i det uendelige, i forbindelse med bestemte emner. Når man er blevet tilstrækkeligt irriteret over at journalister ikke evner at træde et skridt tilbage og kigge sig selv over skulderen, men bevidstløst gentager de samme ureflekterede antagelser, så begynder man at blogge. Men et er at få luft for ens harme på en blog, noget ganske andet er det, når vores vinkler og supplerende information engang imellem optræder i de traditionelle medier. Jeg ved ikke om Lone Nørgaard opfatter sig selv som ambassadør for blogverdenen, men hendes indfaldsvinkler ligner til forveksling noget vi kunne have skrevet. Her kommer hun rundt om nogle af de forhold som burde vække til almindelig undren hos journaliststanden (LFPC):

Der er simpelthen bare så mange ting, jeg ikke kan forstå. Og ja, det er tungt at måtte erkende – det er nok fordi jeg er lidt dum . . .

For hvad er det nu for noget med, at jeg ikke kan få lov til at stemme om Lissabon-traktaten? Jeg mener, en debat op til en folkeafstemning ville da ellers højne mit – og andres – vidensniveau, så jeg præcis ved, hvad det er, jeg skal stemme ja til, ikke sandt?

Min lille hjerne kan heller ikke fatte, hvorfor journalisterne på det i-de-gode-gamle-dage oplysende Politiken uden et pip finder sig i at være ansat – ikke på Politiken, men på Tøger-Tidende. Et blad, som konsekvent holder sine læsere i uvidenhed om omfanget af truslen fra politisk islam og i stedet støtter den radikale islamist Tariq Ramadan ved at invitere ham som foredragsholder. (Hr. Ramadan ynder godt nok at fremstå som talsmand for en moderne variant af islam, der kan integreres i de vestlige demokratier. Desværre er han blevet afsløret i sin tvetungede tale af den franske specialist i islamiske bevægelser Caroline Fourest: Én tunge til Vesten, en anden til de muslimske brødre og søstre).

Men selvfølgelig er Politikens journalister i vældigt godt selskab med DR-journalisterne, for hvem begreber som taqiyya (en muslim har ret til og næsten pligt til at lyve, hvis det kan fremme islams sag), abrogation (hvor væsentlige koranvers er direkte modstridende, ophæver senere kompromisløse vers tidligere kompromissøgende (jf. Koranen 2:106), og apostasi (frafald fra troen straffes med døden) – er en by i Saudi-Arabien.

Jeg har også rigtigt svært ved at forstå, at så mange forældre ikke martres af dårlig samvittighed over at institutionalisere deres børn mere end ca. seks timer om dagen. At lille Sofie og lidt større Søren bliver anbragt i børnehaven otte-ni timer dagligt er måske kun en lille ting i forhold til EU, miljøproblemerne og islamiseringstruslen.

På den anden side er Sofie og Søren Danmarks vigtigste råstof, der gerne som voksne skulle være udstyret med de nødvendige egenskaber og kvalifikationer til at føre samfundet videre. Det kan de ikke, medmindre mor og far vil bruge rigtigt mange timer på dem, mens de er små og teenagere, for det tager snesevis af middagsmåltider at lære god bordskik = hensyn til andre, og ingen bliver god til at skrive, regne og tale engelsk uden at øve sig og læse lektier.

Den opgave må af indlysende grunde være mor og fars ansvar, for pædagog-Camilla og lærer-Annette har ikke tid.

Så kommer jeg til forskerne, som jeg efterhånden slet ikke begriber. I hvert fald ikke en stor del af dem, som boltrer sig inden for samfundsvidenskaberne og humaniora.

Det er så langt fra altid afbalanceret, tilstræbt objektiv viden, de fremlægger, men ren og skær ideologi. Værst ser det ud inden for den pædagogiske forskning, som har gjort ubodelig skade med sine skrivebordsteorier. Som Feiwel Kupferberg, (tidligere?) professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, udtalte i sin lærebog Kreative tider (2006): »Vi forskere kan (?) påtvinge skolen den ene reform efter den anden og lade de ansvarlige professionelle forsøge at minimere skaderne. Det var aldrig gået, hvis nogen blandede sig på samme uprofessionelle måde i eksempelvis erhvervslivets virksomhed.«

Et andet yndlingseksempel, der maner til skræk og advarsel, er Socialforskningsinstituttet rapport “Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark” (2004), som leverede konklusionen: Tvangsægteskaber udgør kun 4 pct. Rapporten blev skudt ned i en kronik i Politiken (11/8 2004) af antropologen Britta Mogensen og undertegnede.

Såvel dataindsamling som fortolkninger var en katastrofe, fordi forskningsresultaterne afslørede en rystende uvidenhed om indvandrermiljøernes kulturer, som også bogen “Mødom på mode” (3/10 2007) skrevet af to indvandrere har fat i: »En mors tårer og muskelsmerter står eksempelvis ikke på listen over strafbare tvangsmetoder (?) Begrebet arrangerede ægteskaber er altså misvisende, fordi tvangen er kamufleret og kun synlig for det trænede øje.«

Jeg vil fremture med dette klokkeklare eksempel på politisk manipulation, indtil rapporten bliver trukket tilbage. At det ikke allerede er sket med ildrøde ører og megabeklagelser fra SFI’s side – ja, det går altså over min forstand.

Nu jeg er i gang med samfundsforskningen, skal også Hans Kornø Rasmussens “Den danske stamme. En befolkningshistorie” (2008) nævnes.

Det er for så vidt en glimrende og informativ bog om den demografiske udvikling herhjemme, men med min ringe hjernekapacitet kan jeg ikke kapere, hvordan Kornø kan udfolde så store kundskaber om indvandrere i Danmark over 184 sider uden på noget tidspunkt at forholde sig til den problemstilling, at i nyere tid er det muslimsk tilvandring, der volder vanskeligheder. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa.

Med neutrale vendinger på højt abstraktionsniveau såsom »Men skal indvandringen virke som en modvægt mod den fremtidige gennemsnitlige aldring, kræver det, at der hele tiden kommer en konstant tilgang udefra.« – undgår han bekvemt at lave regnestykket, at kun assimilationsparate og kvalificerede indvandrere og efterkommere vil kunne fungere som egnet og – selvforsørgende – arbejdskraft.

De resterende vil ikke udfylde hullerne på arbejdsmarkedet, de vil tværtimod grave dem både bredere og dybere. Set i min optik er denne udlægning logik for dværghøns, men åbenbart ikke i Kornøs.

Men selvfølgelig – det er jo nok, fordi jeg er lidt dum.

Lone Nørgaard: Det er nok, fordi jeg er lidt dum . . .

Biblioteker undergraver samfundets sammenhængskraft

Ikke mere uld-i-mund, ikke mere pænhed. Lige til benet. Her i blogverdenen destillerer vi Tass-telegrammerne fra mainstreammedierne, og siger det som det er. Denne petit-artikel fra Avisen.dk fortjener egentlig ikke opmærksomhed for andet end at den er en af de rutinemæssige historier hvor der parallelt med ordene er en anden historie som alle, også de pæne og de anstændige, afkoder pr. automatik. Alle ved hvad det er der er foregået. Alligevel kan journalisten, det pæne menneske, ikke bringe sig selv til at gengive den korrekte vinkel: At folkebiblioteker har kapituleret over for hvad der sandsynligvis er muslimske ‘unge’ som ikke har lært almindelig hensynsfuld opførsel, ikke har lært respekt for kuffar, og som lige så sandsynligt har svinet det kvindelige personale til med obskøniteter. Kapituleret, fordi de ved at inddrage “en gruppe lokale beboere” til at få dem til at opføre sig nogenlunde ordentligt, stadfæster kuffars manglende autoritet og opdelingen i parallelsamfund. Når flere af disse “unge” en dag havner i retten – evt. overfor en kvindelig anklager eller dommer – hvad bliver reaktionen så? Journalisten valgte den nemme vinkel, at præsentere dette som en lille solstrålehistorie (LFPC):

Mange biblioteksansatte har måttet lægge øre til respektløse udtryk og trusler fra unge uromagere. På Gellerup og Hasle Bibliotek har en vagtordning hjulpet.

Trusler og nedladende udtryk fra bibliotekernes brugere har været en del af jobbet for fire ud af 10 biblioteksansatte. Det viser en rundspørge, som HK Kommunalbladet har lavet, men samme undersøgelse viser også, at de fleste biblioteker har formået at få styr på problemerne ved at indføre for eksempel overvågning og vagter.

Et af stederne er Gellerup og Hasle Biblioteker. Her har man for år tilbage haft store problemer med unge uromagere, men nu er der igen faldet ro på. Det skyldes blandt andet, at bibliotekerne har uddannet en gruppe lokale beboere til rådhusbetjente, som skal hjælpe med at holde styr på bibliotekerne.

»Det var folk med et stort lokalkendskab, som kendte mange af de unge. Det betyder meget, at man møder nogen med autoritet på biblioteket,« forklarer leder Lone Hedelund, leder af de to biblioteker. […]

Hovedbiblioteket i Mølleparken betjener sig ifølge leder Knud Schulz også af en vagtordning og videoovervågning. Desuden trænes medarbejderne gennem kurser i for eksempel kulturforståelse til at tage problemerne i opløbet. Biblioteker har fået styr på ballademagere

Human Rights Watch får øje på Saudi-Arabien

Fantastisk. Er Danmarks sagsmappe midlertidigt bortkommet, så de ikke kan udskamme os for alverdens ondskab? Nu skal HRW jo nok passe lidt på, at kritisere saudierne kunne jo let opfattes som ‘islamofobi’, og føre til kritisable forhold for det udsatte muslimske mindretal i onde Danmark. Mon ikke det vil vise sig at disse forhold i virkeligheden skyldes 24-årsreglen i Danmark? (LFPC).

En kvinde i Saudi-Arabien skal have sin mand eller mandlige værges tilladelse til de mest basale ting. Det er kritisabelt, konkluderer ny rapport.

En kvinde i Saudi-Arabien skal have tilladelse fra et mandligt familiemedlem til at arbejde, rejse, studere, gifte sig eller modtage sygepleje. Saudiarabiske kvinder lever i en undertrykkende verden, fastslår menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i en ny rapport, der er baseret på interviews med mere end 100 kvinder fra Saudi-Arabien.

“Den saudiarabiske regering ofrer basale menneskerettigheder for at fastholde den mandlige kontrol over kvinder,” har Farida Deif fra Human Rights Watchs Mellemøstkontor udtalt i en pressemeddelelse. […] Rapport: Kvinder bliver behandlet som mindreårige