Jeg må desværre gå glip af højtideligheden i Ryvangen i år, men man kan genopfriske tekst og billede fra sidste år, hvor der var stuvende fuldt med besøgende, heraf mange helt unge, besættelsesgenerationens børne- og oldebørn.

Forår og Europa frit

Helle Merete Brix og Farshad Kholghi sætter et lys i vinduet i aften for dem, der nu om stunder ikke lever i frihed. Det er den 4. maj i dag. I Danmark er der tradition for at sætte lys i vinduerne denne aften for at minde om Danmarks befrielse i 1945. Men måske der i år også kunne være grund til at mindes en aktuel trussel mod frihedsværdierne, som i særlig grad rammer en række mennesker, der har brugt deres ytringsfrihed til at kritisere islam og islams grundlægger, Muhammed. Klumme, 180 Grader

“Mr. Obama, Your Job Is to Ruthlessly Protect the People”

Måske kunne man kalde dette det første trin i Maslows behovspyramide for statsledere. Men selv i en amerikansk sammenhæng har Nicholas Guariglias formaning, hvor indlysende den end er, en hengemt luft af forne tider over sig. I en dansk sammenhæng må man skutte sig ved tanken om den reaktion det ville afføde hvis en politiker skulle vove at stille situationen så lidet empatisk op som her. Man ser det for sig, ikke sandt, en harmdirrende folketingsdebat anført af Simon Emil Ammitzbøll og Morten Østergaard. Empati til døden har afløst overlevelsesinstinktet (LFPC).

[…] Obama still does not seem to understand the point of the American presidency. It is not to go abroad and apologize for our 150-year-old sins. It is not to ingratiate yourself to tyrants. It is not to run private industry. It is not to be on our television screens every waking hour. It is not to pose shirtless for magazines. It is not to dance with Ellen DeGeneres. It is not to serve one man’s narcissism. It is not to remind us to wash our hands before supper.

It is to protect the populace and pose as a vanguard for the citizenry, during the four or eight years that the office is temporarily in your hands. To do whatever it takes – even if it means Obama himself risks violating his own conscience and subjects himself to the possible whims of a foreign war crimes court. His solemn responsibility and obligation is to sacrifice his reputation, his career, his job, his political ambitions, his values, his preferences, his inclinations – even his life – to protect the American people. That is what we trusted him to do. That is what we elected him to do. […] Nicholas Guariglia: Mr. Obama, Your Job Is to Ruthlessly Protect the People

Islamiske terrorangreb siden 9/11, nu som animation

Baron Bodissey har plottet opgørelsen på The Religion of Peace over islamiske terrorangreb siden 9/11 – 13.149 i skrivende stund – som en animation der viser alvorlighedsgraden og stedet som funktion af tid (LFPC). The Bloody Borders Project Revisited

Differentialdiagnose søges

Læger er usikre på, om ung mand, der er dømt for torturagtig mishandling af eks-kæreste, virkelig er sindssyg.Den måske mest gruopvækkende sag om mishandling i nyere dansk retshistorie tog i dag en uventet drejning. Den 21-årige mand, der er idømt en anbringelsesdom, er måske ikke sindssyg alligevel, og det kan ende med, at han i stedet skal have en almindelig fængselsstraf udmålt i år. Det kom frem i dag i Østre Landsret. Den 21-årige mand har anket dommen fra byretten, hvor han i oktober blev dømt til anbringelse og behandling på ubestemt tid, fordi han er sindssyg. Manden blev dømt for usædvanlig grov mishandling og seksuelle overgreb mod sin tidligere kæreste gennem en lang periode. Mishandlingen kulminerede med, at kvinden blev holdt indespærret og mishandlet i ni dage i et skur i Københavns Sydhavn. Manden blev forleden flyttet fra Vestre Fængsel til Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Efter en tre timer lang samtale med den dømte fastslog anstaltens ledende overlæge, at det ikke var sikkert, at han var sindssyg. Efterfølgende talte en anden læge med manden og nåede frem til den samme tvivl. På den baggrund skal manden mentalundersøges på ny, og hvis konklusionen er, at han ikke er psykisk syg, står han til en almindelig straf. Ritzau: Tvivl om straf til skur-bøddel og TV 2

Jihad: Den ikke-stuerene, men autoriserede betydning af ordet

Vi får jo i tide og utide at vide at det er en populær misforståelse at jihad betyder hellig krig, og at ordet i lige så høj grad drejer sig om en ‘indre anstrengelse’. Problemet er blot, at ordet i den muslimske verden har denne betydning af kamp mod de vantro. Raymond Ibrahims artikel imødegår denne eufemisering i en meget læsværdig kritik af det paradigme der jo også har bredt sig til vores breddegrader: At vi, de vantro, ved ikke at  sætte de rigtige ord på problemerne, kan fratage jihadister deres legitimering i den muslimske verden. Man tror det er løgn, men verden over mener regeringer og efterretningstjenester at vejen frem går ved at binde os selv på mund og hånd (LFPC).

[…] First, it needs to be borne in mind that Sunni Islam is wholly dependent on the various rulings (ihkam) of the so-called four schools of jurisprudence (al-madhahib al-arba’). I am currently reading an Arabic manual called Al-Tarbiya al-Jihadiya fi Daw’ al-Kitab wa al-Sunna (“The Jihadi Upbringing in Light of the Koran and Sunna”), written by one Sheikh Abd al-Aziz bin Nasir al-Jalil. After closely examining the word “jihad,” he concludes that “jihad is when Muslims wage war on infidels, after having called on them to embrace Islam or at least pay tribute [jizya] and live in submission, and then they refuse.”

The book also contains terse summaries of the word “jihad” from each of the four schools of jurisprudence, which have the final say as to how Islam – or in this case, jihad – is articulated: According to the Hanafis, jihad is “extreme and strenuous warfare in the path of Allah, with one’s life, wealth, and tongue – a call to the true religion [Islam] and war to whoever refuses to accept it”; according to the Malikis, jihad is “when a Muslim fights an infidel in order that Allah’s word [Sharia] reigns supreme”; according to the Shafi’is [Abdul Wahid Pedersens lovskole, LFPC], jihad is “fiercely fighting infidels”; and, according to the austere Hanbalis, it is “fighting infidels.” (Note: “infidels,” or kuffar, simply means non-Muslims.)

In short, the “traditional” meaning of jihad is offensive warfare to spread Islamic hegemony – period.[…] Raymond Ibrahim: Words Matter in the War on Terror

Invandringens pris: En Øresundsbro om året

Historien om indvandringens pris til Danmark de sidste 50 år er kort fortalt, at indvandringen fra mindre udviklede lande (Irak, Somalia, Tyrkiet, Marokko, Pakistan, Libanon, Afghanistan osv.) har været en kolossal underskudsforretning.

I centraladministrationen cirkulerer et notat, som opgør det årlige underskud af indvandringen fra mindre udviklede lande tilcirka 30 mia. kr., mens overskuddet af indvandringen fra udviklede lande er af tilsvarende størrelse. I begge tilfælde er underskud og overskud opgjort ved at sammenligne skatteindbetalinger med størrelsen af overførsler fra det offentlige.

Peter Nedergaard, professor i statskundskab  Indvandringens pris. CEPOS/DREAM notatet ses her. Og hvilke  partier var det så, der torpederede velfærdsstaten allermest effektivt? 30 milliarder – som må være en del i underkanten, mange udgifter figurerer ikke – er nøjagtigt prisen på én Øresundsforbindelse i år 2000 kroner om året. Broen har financieret sig selv i 2035. Har S, R og SF ´s multikulturfantasier det ? I Sverige rækker 30 mia ingen vegne, det er også derfor velfærden demonteres sten for sten i disse år. Her er prisen et sted mellem 100 og 300 mia om året, af forståelige grunde en statshemmelighed, en åreladning Sverige næppe kommer sig over de første mange generationer. En tilsvarende afvikling af den danske velfærdsmodel, ville have udløst et revolutionære tilstande i Danmark, men her er de ødelæggende økonomiske virkninger endnu ikke  akutte. Vores indvandring har været mindre, og vores økonomi i forvejen stærkere. Sverige er hvad Danmark ville have været på vej imod, uden en aktiv, engageret befolkning til at stoppe SR-regeringen: I et nedadgående loop, der måske ikke kan bremses, med en Riksdag der minder om ludomaner, og som ikke stopper før kassen er tom. Man kan spørge sig, om dansk økonomi tåler endnu en omgang med et S,R, SF, flertal ? De tre partier vil ad bagvejen – fælles EU asylpoltik-fortsætte det, de var igen med indtil  2001. Dennegang uden at de selv kan gøres direkte ansvarlige. Ganske fiffigt. Nogen der vil købe en næsten ubrugt S-SF regering ? – Ogås englænderne er begyndt at få lommesmerter: Each illegal immigrant costs us £1m, says study as Government faces calls for amnesty.

DR´s darling, Jon Stewart

Jon Stewart, War Criminals & The True Story of the Atomic Bombs|video -17 min.

Dagens Malmø ?

Vi afstår når der ikke er noget utöver det vanliga. Nattens brande her. Forresten er vinden ved at vende lidt i svensk journalistik, med tanke på valget næste år. En dag får repræsentanter for alle lovlige  partier måske ligefrem lov at skrive  i avisen ? De satser sikkert rigtigt, om et år er der ingen levende sjæl, der husker vilkårerne for ytringsfrihed i landet gennem flere årtier. Rätt ska vara rätt. Den 19 september  næste år, vil den svenske presses die Wende, være så godt som fuldbragt, og ingen har stort set bemærket  at supertankeren vendte. Men uden svenske mediers særdeles aktive og håndfaste medvirken, havde  Sverige aldrig set ud, som det gør i dag. Man kan kritisere de danske i perioden 1983-2001, men de udgjorde ikke nogensinde en massiv, uigennemtrægelig falanks, som de svenske. Jeg ser der også er svenskere der tolker den ny åbenhed således: “Nu nettet er kommet, og politblogs, kan vi (MMS Medier)  alligevel ikke lyve og fortie så tykt, som vi kunne før. Vi gør os til grin.”  Og den tanke ville da også have strejfet mig, hvis jeg var et medlem af deres korps.

»Krigstraumer skaber kriminalitet«

Bandekrig, vold og indbrud. Unge med flygtningebaggrund er voldsomt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. De har arvet forældrenes psykiske traumer. Mange af de bandemedlemmer, der tager aktiv del i den verserende konflikt i København, kommer fra flygtningefamilier. For dem er vold en naturlig måde at løse konflikter på. Det fortæller Khaled Mustapha, der er opsøgende gadearbejder i Brønshøj.

Desuden kan den nye generation arve forældrenes traumer, siger psykolog Jens Hardy Sørensen.”Man har oplevet vold og måske selv ydet vold mod andre og deltaget i krige. Mange irakiske flygtninge har fået familiemedlemmer slået ihjel og måske slået andre ihjel. Selve volden er en del af det at være flygtning, og på den måde kommer man også til at yde vold på andre,” siger han.

Skaderne grundlægges i de første vigtige leveår og kan give nedsat aktivitet i det område af hjernen, der blandt andet styrer evnen til at fortryde. Derfor risikerer børnene at udvikle en personlighed, der er endnu mere afstumpet end deres forældres. “En del af de tidligt skadede er helt iskolde, følelsesfjerne og uden samvittighed. De mangler empati og kan hverken se eller forstå, når andre lider og er kede af det,” siger Jens Hardy Sørensen.

Flygtninges krigstraumer gør deres børn kriminelle. Gør de nu det? Blev danske KZ lejr fangers børns kriminelle, blev de overlevende jøders børn? Blev Ungarnsflygtningenes børn ? Blev Gulag-fangernes ? Blev de  mange der flygtede  fra Vietnam ? Eller  glemte de bare at udagere deres problemer, skyde skylden på andre og falde tilbage i socipati? Min hjemmelskvinde på dette område er psykolog, hendes far sad i KZ lejr. Hun gir ikke meget for Hardy Sørensens  teorier. Min gamle ven Peter P. Rohde, blev mishandlet af Gestapo i uger. Blev han andet end døv på det ene øre af det ? Nok kan  forældres traumer en belaste deres børn, men skaber de voldelighed og kriminalitet i sig selv? SF tøver ikke med at have svar på rede hånd:

Özlem Cekic, social- og psykiatriordfører for SF, er enig i, at de syge unge svigtes. Hun angriber lærere og pædagoger for at bruge kulturen som forklaring, når de møder nydanskere med en svær adfærd. På den måde vokser problemerne, indtil de unge måske samles op i retspsykiatrien.”Der er en række fagpersoner, som svigter disse børn. De skal oplæres i at adskille sygdom fra kultur”, fastslår Özlem Cekic.