Selvom danskerne ønsker øget brug af udvisning, opererer vi stadig kun med problemer, der har en løsning. Cepos notat 9.10.2009: Danskernes holdning til indvandring, pdf .11 sider:

På baggrund af undersøgelsen må det konkluderes, at danskerne ikke er så negativt indstillede overfor konsekvenserne af indvandring, som det ofte fremstilles. Samtidigt viser undersøgelsen, at den negativitet, der faktisk findes, i højere grad hænger mere sammen med opståede samfundsproblemer, end med indvandrernes anderledeshed per se. Eksempelvis mener 70 pct. af befolkningen, at det er et problem, at kvinder har andre rettigheder blandt etniske minoriteter. Sammenholdes respondenternes vurdering af konsekvenserne af indvandring med deres vurderingen af de nævnte problemområder, viser det sig, at de samfundsmæssige problemer (arbejdsløshed, kriminalitet, problemer med skoler) har større betydning for den samlede vurdering end de aspekter, der vedrører tilpasninger i privatlivet (religiøsitet og holdning til alkohol). Undersøgelsen viser ligeledes, at respondentens placering i samfundet har signifikant betydning for vedkommendes holdning.

De vigtigste politiske tiltag må således siges at være en konsekvent retspolitik gennem eksempelvis øget brug af udvisning, en større grad af konsekvens i folkeskolerne, samt øgede incitamenter til deltagelse på arbejdsmarkedet. Et vigtigt aspekt i mindskelsen af de nævnte problemstillinger vil være at indrette indvandringspolitikken og det danske samfundssystem således, at man i højere grad tiltrækker produktive indvandrere, der accepterer spillereglerne for tilstedeværelse i Danmark, og øger incitamenterne til og mulighederne for at deltage på det danske arbejdsmarked.

Mehdi Ghezali og Sveriges intellektuelle segregering

Ghezali kan være skyldig eller uskyldig dennegang – vi får det sandsynligvis aldrig at vide, han er ikke kendt for at åbne munden, endsige tale sandt, – men han er en bombe, der ikke er demonteret. Newsmill har stadig nogle af Sveriges mest interessante  artikler:

Mehdi och ungdomar som nu vandrar hans håglösa väg och bränner bilar är produkten av ett smygande intellektuellt folkmord.[..]

Diskussionen om Mehdi Ghezali visar Sverige här och nu. Den väcker frågan om vilka krafter som lockar desillusionerade och jagsvaga invandrarkillar i Sverige till extremismens självupptagna hjärta. Därtill handlar den om hur vi som står utanför, men ändå drabbas, skall hantera frågan. Och viktigast: varför det svenska samhället har tillåtits bli grogrund för extremism och kriminalitet.
Därför är den intellektuella segregeringen en brännpunkt som utmanar svensk välfärds- och demokratimodell. Mehdi Ghezali – en svensk nedrustningsprodukt af WALTER REPO som i sin bok I brottets spår har kartlagt Mehdis väg från svenska förorter till extremismens utmarker. og  12 oktober: Another Swede held in Pakistan.

“Ekstremister”, eller bare almindelige herrefolksaspiranter?

Vi kan alle bifalde anstrengelserne for at forpurre terrorangreb foranstaltet af hjemmedyrkede mujahediner, men når medierne helt ureflekteret ser spørgsmålet defineret som terror kontra ikke-terror, er der en reel fare for at den hellige grav bliver anset for at være velforvaret, og alt der ikke siger ‘bum’ kan fortsætte med at undergrave vores samfund. Tyrkiet var engang befolket af kristne. I dag er 99% der muslimer. At det er kommet dertil er ikke udelukkende et resultat af vold og terror, men også om de gradvist mere utålelige kår som ikke-muslimer oplever i takt med at dette herrefolk vokser sig stærkt og talrigt. Fokuserer medierne og skolelærerne på læsegrupper og grimme fugleskræmselsskæg, ignoreres derved samtidig den stille afvikling af vores samfund: For blot 20 år siden var det ikke relevant at debattere indpakkede dommere, polygami, eller sharias ublodige sider. Der er vi imidlertid lige nu. Begrebet stille islamisering er ved at vinde indpas, men, I guder, hvor går det dog uendeligt langsomt med at få nyhedsdækning der tager udgangspunkt i hele virkeligheden (LFPC).

34 af 63 uddannelsesvejledere i København har set tegn på radikalisering hos unge, de er i kontakt med. En teenagedreng bruger pludselig fritiden i en læsegruppe frem for på fodboldbanen med vennerne. En anden glaner voldsvideoer på nettet og har efterhånden mere til fælles med suspekte chatprofiler end med sidekammeraten i skolen.

Det er nogle af tegnene på spirende religiøs eller politisk ekstremisme, som Københavns Kommune vil ruste sine medarbejdere til at opdage og bremse hos unge mellem 14 og 20 år. […]

Indgrebet mod radikalisering skal ske lokalt, og Politiets Efterretningstjeneste kommer først ind i billedet, hvis der er tale om en særlig risiko, planlægning af terror, vold, uro eller brud på straffeloven. Lærere skal spotte ekstremister

»… in 2009 Monty Python would not be commissioned«

Jeremy Clarkson er en af de tilbageværende rigtige briter. Hans Top Gear-show på BBC er værd at se selv for os der ingen interesse har i biler, alene for hans vid og respektløse bid. Her reflekterer han over umuligheden af at lancere Monty Python’s Flying Circus i dag (LFPC).

[…] Today my encyclopedic knowledge of everything Python is seen as a bit sad. Former fans point out that Cleese has lost it, that Jones is married to an eight-year-old and that Spamalot was a travesty. Worse. Liking Python apparently marks me out as a “public-school toff”.

There’s a very good reason for this. Nowadays people wear their stupidity like a badge of honour. Knowing how to play chess will get your head kicked off. Reading a book with no pictures in it will cause there to be no friend requests on your Facebook page. Little Britain is funny because people vomit a lot. Monty Python is not because they delight in all manifestations of the terpsichorean muse.

When you go on a chat show, it is important you tell the audience straight away that you were brought up in a cardboard box and that your dad would thrash you to sleep every night. If you want to get on and to be popular you have to demonstrate that you know nothing. It’s why Stephen Fry makes so many bottom jokes.

And then you have my colleague James May, who says that, occasionally on Top Gear, he would like to present a germane and thought-provoking piece on engineering. But I won’t let him unless his trousers fall down at some point. I’m ashamed to say that’s true.

It’s also true that today no one ever gets rich by overestimating the intelligence of their audience. Today you make a show assuming the viewers know how to breathe and that’s about it. It’s therefore an inescapable fact that in 2009 Monty Python would not be commissioned.

The only example of intelligent sketch-show comedy in Britain today is Harry & Paul. And what’s happened to that? Well, it’s been shunted from BBC1 to BBC2. And you get the impression it’ll be gone completely unless they stop using Jonathan Miller as a butt for their wit. Today you are not allowed to know about Jonathan Miller because if you do, you are a snob.

That’s why my Monty Python appreciation society is so small and secret. Members speak every morning, each giving one another a word or phrase that has to be placed in context by six that evening. Last month I was given one word: “because”. And I got it. It’s from the Four Yorkshiremen. “We were happy … Because we were poor.”

The Pythons were laughing at that idea then. We’re not laughing any more. Jeremy Clarkson: Cleverness is no more. This is a dumb Britain