Som ung i foreldrenes hjemland, opplevde norskpakistanske Jeanette marerittet. Først tre dager etter at bryllupsinvitasjonene var sendt ut, fikk hun selv vite at hun skulle gifte seg.”Jeg ble voldtatt om kvelden og var hushjelp om dagen. Jeg følte meg som et stykke kjøtt,” forteller hun. Monica Berge er leder for Røde Kors-telefonen mot tvangsekteskap og kjønnslemlestelse. “Vi har opplevd at barn helt ned i 14-års-alderen har vært utsatt for tvangsekteskap, sier hun.”

14-åringer frykter å bli tvangsgiftet, Brukes som visumslaver, Ethvert cirkus har sine klovne:  Den rødgrønne regjeringen er nyrasistisk. Også i det moderlige Sverige kan småbørn blive gift, naturligvis. : ”Jag kan inte alls se vad Sverige tjänar på att tillåta barnäktenskap, skenäktenskap, och att okända barn som någon vill ta hit, vem vet i vilka syften, får komma hit utan vidare och hamna var som helst.”

En ny “die Wende i Tyskland”

Henryk Broder: Sarrazin ret, man kan måske beskylde ham for ikke at at være gået langt nok i sin analyse: Velfærdsstaten kan ikke håndtere de problemer, den selv har skabt. Som i de fleste tilfælde, hvor en situation er så fremskreden, at dens fortsættelse synes at være den mindste af alle onder, bliver også denne gang budringeren straffet for at have overbragt budskabet. Kejseren er nøgen, alle ved det. At han kan fortsætte med at regere, kan han takke sine undersåtter for, der også har afleveret deres tøj i gardaroben “politisk korrekthed”. (Snaphanens oversættelse.)

Det er som om der er sket noget afgørende i Tyskland som følge af interviewet med socialdemokraten fra Bundesbank, Thilo Sarrazin. Sidste gang der var noget mærbart anderledes i landet, var i ugerne under  verdensmesterskabet i fodbold i 2006, hvor tyskerne for første gang i efterkrigstiden og efter mange  års selvransagelse, turde rejse sig i fuld figur med en naturlig national selvfølelse. Jeg ved det, for jeg var i Tyskland dengang og forandringen var markant overalt. I disse uger virker det som om de kaster et nyt åg af sig, nemlig det benhårde tabu på, at diskutere indvandringen frit og åbent. Ikke blot har Sarrazin et flertal af de menige tyskere på sin side, han har også ledende erhvervsfolk og fremfor alt jødiske  intellektuelle: Ralph Giordano, Ernst Cramer, Henryk M. Broder, Michael Wolffsohn og Leo Sucharewicz. Også den gamle kansler og statsmand Helmuth Schmidt støtter Sarrazin.: “Vi er nødt til at standse yderligere indvandring fra fremmede kulturer”…..”De der ikke kan eller vil integrere sig i det tyske samfund, skulle ikke være lukket ind i landet.”

Herfra  kan det går stærkt med at danne en bevægelse, der får demokratisk indflydelse i Rigsdagen. Jeg kan ikke lad være med at tænke på Sverige. Kunne man forestille sig en svensk Sarrazin. Ikke rigtigt. Det skulle da være  den meget forhenværende Ian Watchmeister, der ikke taler med nogen tyngde. Kunne man forestille svenske intellektuelle og ervhervsfolk, der hav ham sin fulde støtte ? Jeg kan ikke. Men i Tyskland er proppen trods voldsom modstand gået af flasken, og den kommer næppe på igen: Herbst 2009 – der Beginn einer Zeitenwende?, DR P 1 Orientering: Socialdemokrat bryder tabu i tysk indvandrerdebat, som er bedre og mere uanceret end Peter Wiwel i DR 2 Deadline.  Video: Lichtblick, Teater i Neukölln. Bundesbanken har helt uhørt degraderet Sarrazin, hvad der har hedet debatten endnu nogle grader op. – På en svensk nyhedssøgning er  Sarrazin ikke nævnt, heller ikke på svensk P 1 eller på DN, hvilket ikke helt udelukker at nogle medier har omtalt sagen, kun næsten. Det kan også tage et par uger at gøre en sværvægter om til en “populist”, selv for en svensk journalist.

Fortielsens sammensværgelse

Karikeret gengivelse af Lars Hedegaard og Mogens Camres pointer? Hvor har man nu hørt dette før? Dennis Nørmark tjener muligvis nogle billige points på at fremstille Hedegaard og Camre som klassiske konspirationsteoretikere, men om han føler sig godt tilfreds med sig selv over dette kan vi ikke gøre til eller fra i forhold til. Hvad man kan påpege, derimod, er vigtige pointer som denne karikatur på en anmeldelse ikke nævner. Der er ikke en ‘konspiration’ udklækket af en hemmelig loge bag islam, og det er heller ikke hvad forfatterne postulerer. At islam opfører sig som motiveret af en konspiration, har at gøre med en almenmenneskelig motivation som de normative tekster udstyrer de troende med: Trusler om død og vold i dette liv, eller evig fortabelse i Allahs bizarre Helvede, og belønning i samme guddoms Paradis. Nåh ja, ikke at forglemme umiddelbare belønninger i dette liv: Krigsbytte, slavetøser, og sidst men ikke mindst, tilfredsstillelsen ved at vide sig retfærdig.

Dette udstyrer ideologien med en retningsbestemthed frem imod undertvingelse af alle andre, og Nørmarks fortærskede modtræk mod denne ubekvemme virkelighed er den samme som Jacob Machangama bruger refleksmæssigt: Henvisning til almindelige muslimer der definerer deres egen islam. Uden nærmere konkretisering. Men shamingkortet er trukket. Men lovskolerne og islams ulema, med solidt belæg i Koranen, hadith og sira, trækker ikke bare i en retning, de trækker i den retning som Hedegaard og Camre opridser.

Nørmark fortier dette, ligesom han fortier, at frafaldne muslimer som Ayaan Hirsi Ali og Wafa Sultan er helt på linje med forfatterne. Med andre ord, anmelderen trækker kortet ‘rabiate gamle mænd’. Bag bogens analyse ligger en massivt ensartet empiri fra de sidste 1400 år. Nørmark fortier også dette, og prøver tværtimod at latterliggøre tilstedeværelsen af dokumentation: “som forfatterne naturligvis underbygger med snesevis af citater fra fundamentalistiske imamer og skriftkloge demagoger”. Damned if you do, damned if you don’t.

Netop fordi bogen opridser den lammende konsistens i 1400 års historie, står og falder Nørmarks indvendinger med at han kan debunke eller komme med vægtige modeksempler. Det gør han ikke, men implicerer det blot, og trækker så følehornene til sig:

” 1400 års krigen” arbejder ud fra den antagelse, at islam med nødvendighed vil føre en særlig udvikling med sig. Her fornægter i hvert fald Hedegaards marxistiske arv sig ikke. For der er som bekendt ikke plads til individer, undtagelser og tilfældigheder i hverken marxismen eller i den gode gamle konspirationsteori.

Har der været en eneste anmeldelse af denne bog der har haft som udgangspunkt, at de 1400 års hærgen som bogen beskriver er værre og et større problem end det ubehag som forfatterne af samme bog har påført anmelderen? Det mener jeg ikke at have set, og jeg vil kigge nærmere på dette en af de kommende dage (LFPC)

Fra den muslimske grønthandler og til taxachaufføren. N Alle er de en del af en sammensværgelse mod Vestens frihed. Om de så ved det eller ej. […]

Tillad mig denne belærende indledning for i mit eksemplar af Lars Hedegaard og Mogens Camres “1400 års krigen” har jeg nu skrevet hvem gør, hvem vil og hvem handler rigtig mange steder. Efterfulgt af et spørgsmålstegn. Hedegaard og Camre svarer selv: Det gør islam. […]

Forfatterne insisterer nemlig på at skelne mellem islam som ideologi »på den ene side, og muslimer på den anden.

« Dermed bliver islam et selvstændigt væsen, der kan gå i krig, forsvare sig, udtænke strategier for verdensovertagelse, opbygge styrker og erobre land.

Langsigtede mål, som forfatterne naturligvis underbygger med snesevis af citater fra fundamentalistiske imamer og skriftkloge demagoger fra den muslimske verden. Stemmer, der så efterfølgende “forsvinder” ind i det ansigtsløse uhyre, der hedder islam.

Uagtet, hvad flertallet af muslimer så måtte mene selv. […]

” 1400 års krigen” arbejder ud fra den antagelse, at islam med nødvendighed vil føre en særlig udvikling med sig. Her fornægter i hvert fald Hedegaards marxistiske arv sig ikke. For der er som bekendt ikke plads til individer, undtagelser og tilfældigheder i hverken marxismen eller i den gode gamle konspirationsteori.

For det er netop sådan én, som Camre og Hedegaard har produceret. Den type teori, hvor en mangel på konkret bevis for selve konspirationen, netop er et bevis for, at der er noget om snakken.[…] Dennis Nørskov: Muslimerne kommer [Jyllands-Posten 13.10.2009, ikke online]