17-årige Nikoline Astrid Nielsens støttesang til Kurt Westergaard – Farlig romance – er blevet et gigantisk hit på YouTube. I løbet af halvandet døgn er videoen til Farlig romance blevet set 73.718 gange og har høstet 1433 kommentarer. Desuden har flere landsdækkende medier omtalt videoen, og onsdag aften blev Nikoline Astrid Nielsen ringet op af Kurt Westergaard, der takkede hende for sangen. Sappho.

Vi vil gerne tage æren for at have opdaget den for nogle dage siden da den havde 38 hits. Men vi så godt nok ikke potentialet i den, den ære giver vi andre. Der røg den karriere som talentspejder. Nu er Nikoline endda tekstet på engelsk: 17 year old Danish girl shows more cajones than most of Europe.

Ny shariakrav i Sverige

Denne gang fra Mosa Sayed fra Uppsala Universitet. Det er valgår, der kommer flere. Sabunis medarbejder Henrik Emilsson skriver på sin blog: “Olika arvsrätt för män och kvinnor i Sverige? Var är genusmärkningen när man behöver den?” Måske har jeg en syg humor, men at verdens mest moderne og (pseudo) feministiske land nu er konfronteret med dette barbari fra den arabiske halvø i 600 tallet, har en absolut galgenkomisk komponent. Nu er den svenske stat “udfordret” igen. Det er selvfølgelig de mange hundredetusinder dobbelte statsborgerskaber, der åbner for juridiske spidsfindigheder. Sayed er dog parat til at gå videre end til arveretten: “Vi har nyligen haft ett seminarium i Uppsala om straffrätt. Ska vi ta kulturella hänsyn när vi utdömer straff?”:

I Sverige lever flera hundra tusen personer med medborgarskap i länder med en islamisk arvsordning. Vid arvsfördelningen efter dessa personer innebär den svenska lagen att domstolar ska tillämpa den islamiska arvsordningen. I sin avhandling, som försvaras den 29 januari vid Uppsala universitet, lyfter Mosa Sayed upp frågor och problem som uppstår när islamisk rätt krockar med svenska principer.
Islamisk arvsrätt ger uttryck för värderingar som saknar motsvarighet i svensk lagstiftning och rättstradition. I vissa fall ärver män och kvinnor olika stor del av arvet och arv medges inte över religionsgränser. Därutöver har barn födda av en ogift mor ingen arvsrätt efter fadern och dennes släktingar, förklarar Mosa Sayed.
För att lösa den konflikt som kan uppstå i mötet mellan islamisk arvsrätt och svensk rätt, och liknande ”kulturkrockar” på det rättsliga planet, försvarar Mosa Sayed en mångkulturell utgångspunkt. Denna innebär att svenska domstolar och myndigheter i största utsträckning bör respektera och tillmäta arvlåtarens och arvingarnas kulturella tillhörighet betydelse vid tillämpningen av de aktuella principerna. Det rättsliga erkännandet av den kulturella tillhörigheten, som den mångkulturella utgångspunkten innebär, bör i vissa fall kunna leda till att arv delas med olika lotter beroende på om arvingarna är män eller kvinnor. Islamisk arvsrätt i det mångkulturella Sverige, Mångkultur utmanar juridiken.

Krigen mod kvinderne

Man skal ikke lade sig snyde af danske kvinder som for eksempel Hanne Vibeke Holst, der gerne taler om svensk feminismes fortræffeligheder overfor dansk. Den er fernis, øregas og festtaler. Om det er bevidst løgn, underinformering eller  bare et selektivt samfundssyn, kan være  ligegyldigt. Virkeligheden tæller og den er en del mere prosaisk end damebladsbilledet af den. Riksdagen påfører med små 6000 anmeldte voldtægter og autoritative gæt på sammenlagt mellem 50 og 100.000, hver eneste dag Sveriges kvinder krig. De ikke bare gør det, de fremturer og de fremturer formentlig alene af den grund, at de er for fejge til at lade være. En spade er en spade og en spade er virkelighed. Den tæller, ikke lovforslag og tykke genus-rapporter. Desværre kan svenske kvinder ikke finde ud af at lave en kobling mellem begivenheder i deres dagligdag og stemmeafgivning ved valg, så derfor må de spås en stadig mere miserabel fremtid. (Her har vi engang den udbredte, banale kvindevold med, her anmeldes 26.000, men under 30 % anmelder så det egentlige tal kan være 100.000.) Det er socialdemokratismens bedrift at have afpolitiseret og opmoraliseret den svenske befolkning. Det fungerede fint engang, men det gør det ikke mere. Der er brug for en politisk oprustning og en moralsk nedrustning i Sverige. I dagens tilfælde hedder Riksdagens krigsførende stedfortræder Enver Durakovic: Sju kvinnor blev överfallna inom fyra timmar, Hur kunde det gå så snett?, Här spred dörrklockemannen skräck. Naturligvis nægter “Babyface”, som han kaldes samtlige forbrydelser, også dem hvor han er videofilmet. Det hævdes at han er 15 år gammel. Kvinder det billige skidt, det er svensk feminisme i virelighedens verden. (Robsten har en god lidt bredere Sverigesanalyse idag: Nuders och Östling om vårt framtida samhälle.)

Mørke midt på dagen

Bruce Bawer: In short, Wilders is charged with stating facts about Islam and its adherents; drawing logical conclusions from, and forming opinions based reasonably on, those facts; correctly quoting the Koran; and making a film that shows actual imams doing actual preaching and that shows other Muslims expressing violently hateful opinions about Western liberties, gays, Jews, and so forth.

In fact, all that Wilders has done is expose vital truths about a dangerous ideology. The bottom line is clear: in the Netherlands today, it’s not an offense to incite violence in the name of Islam against gays, Jews, and infidel women, but it is an offense to draw public attention to these incitements of violence. We are supposed to pretend not to know what the most devout members of a certain religion believe, what they say among themselves, and what they want to attain. What we are witnessing here is an upside-down world—an Orwellian nightmare come to life.
In recent years, in the Netherlands’ major cities, young Muslim gangsters have acted with increasing frequency and aggression, incited by Islamist leaders to brutality against gays, Jews, and infidel women. And in response to this atrocious situation, increasing numbers of Dutch families have begun emigrating to places like Canada and Australia (American immigration laws make it more difficult for them to move to the U.S.); gays have begun fleeing cities like Amsterdam for smaller towns; Jews are checking out and moving to Israel. The land of Erasmus is headed into a future that looks more and more like something out of a dystopian novel. Yet instead of focusing on these alarming developments, the Dutch justice system has chosen to go after Wilders, whose only offense is shining a light on them. Bruce Bawer:  A Dark Day for the Enlightenment.

Geert Wilders’ personal speech at pre-trial hearing. Indslag fra Radio Netherlands, på engelsk. Wilders: Saken utsatt til 3.februar. I Sverige er rapporterer de to store morgenaviser nu nødtørftigt via det stedlige  Ritzau, TT: Dagens Nyheter: Högerextremisten Geert Wilders inför rätta og Svenska Dagbladet Högerextremisten Wilders inför rätta. Man har lov at tro, at dækningen vil blive  yderst overfladisk. Det er valgår i Sverige.

The price of freedom is eternal vigilance.

OBO på frihjul

Ole Birk Olesen med den klovnende attitude og karikeret gengivelse, mistænkeliggørelse og sammenklumpning af hans modstandere, sætter en ære i ikke at forholde sig til islams teknikaliteter (“hadither eller hvad du kalder dem”) , og har nu begået endnu en varmluftbobler med mere af det samme: Påtaget overlegen afvisning og mistænkeliggørelse, og ingen substans. Hvorfor ikke prøve noget nyt: En opfordring til ham om at komme over på ‘vores’ bane og spille efter ‘vores’ regler, bare denne ene gang?

Så Ole, her er udfordringen i form af nogle spørgsmål: Hvor i islams dogmatik finder du Den Gyldne Regel? (alternativt: hvorfor betyder dette ikke noget?) Abdul Wahid Pedersen taler om islam som en “hel pakke” (JP 18.2.2009), hvilket jo er i 180 grader modstrid med hvad du og ligesindede siger – at det drejer sig om mennesker med forskelligheder, ikke om gamle tekster. Begynder du at kigge på hvad det er Wahid taler om, er det  bl. a. ting som ‘retsskoler’. Wahid følger så vidt jeg har kunnet opklare shafi’i-skolen (og her). Shafi’i-skolens ‘hele pakke’ er udmøntet i manualen ‘Umdat al-Salik, The Reliance of the Traveller i den engelske udgave. Vi taler ikke om en århundredårgammel tekst, men et dokument der i 1991 er certificeret som gyldigt af Al-Azhar-Universitetet i Cairo, sunni-islams mest prestigefyldte institution. Reliance of the Traveller fastslår bl. a. at det under sharia er straffrit for forældre at dræbe deres børn, at frafaldne skal dræbes, at skyldige i hor og homoseksualitet skal stenes, og at en kommende kalif skal indlede offensiv erobringskrig mod den vantro verden. Mit spørgsmål: Når du bliver forholdt disse aktuelle kendsgerninger, hvad er dit argument for at dette er betydningløst som normgivende uafviseligheder, og at opmærksomheden i stedet skal rettes mod debattører der tillægger dette betydning?  Hvorfor kan det i det mindste ikke give anledning til bekymret overvejelse? Tina Magaard (Sorbonne og KU) har sagt flg.:

[…] »Der er slet ingen tvivl om, at islamiske terrorister kan finde skriftsteder i Koranen, hadith og Muhameds biografier, som de kan bruge som argumenter for at øve terror mod civile. I islam er terror et begreb, der findes lige fra begyndelsen som et legitimt og af og til obligatorisk middel. Teksterne i islam adskiller sig meget klart fra de øvrige religioners tekster ved langt mere at opfordre til vold og aggression. […] Terrorens religiøse ammunition [JP 11.9.2005]

Min udfordring til OBO lyder altså: Prøv for en enkelt gangs skyld at spille efter islamkritikernes præmisser, og gå ind i disse eksempler her, uden sædvanlig bluffende overlegenhed og mistænkeliggørelse af modparten. Dit litani lyder at islamkritikere er monomant fikseret på denne kæphest, men dette synspunkt forudsætter jo, at du kan demonstrere hvordan de faktuelt tager fejl, og at optagetheden derfor er usaglig. Kan du det – og helt  på egen hånd? (LFPC). LEDER: En […] Ole Birk Olesen: Der mangler selvkritik hos antimuslimerne

Helle Merete Brix: An important trial for the whole of Europe