Russisk reportage om den østrigske politiker, der blev idømt 179.000 dkr i bøde for at “fornærme og bagtale religion”. (engelsksproget). Det er noget andet end når SVT tager på feltarbejde.

En uintelligent nazist som kulturminister ?

“Pia Kjærsgaard har ikke den bredeste tankegang, og det vil gøre udviklingen af kunsten meget vanskelig, hvis hun bliver kulturminister. Hun anerkender kun sin egen smag, og det betyder vel, at vi må imødese en lang periode med blomsterdekorationer som det eneste gældende.

Når hun hårdnakket benægter, at eksempelvis udstoppede hundehvalpe kan være kunst, affærdiger hun eksistensen af noget, andre mennesker kan lide. Det er direkte uintelligent og minder mig om Hitler, som så over skulderen, hver gang en kunstner satte en streg. Michael Brammer, kunstneren bag bl.a. de udstoppede hundehvalpe.

Sjovt som adjektivet “uintelligent” er begyndt at brede sig i visse kredse, de mere intelligente må jo tro. Hvad mon Brammer, der laver kitch ud af kitch, har imod blomsterdekorationer? Problemet  i Folketinget er vel snarere, at der knap er en håndfuld af de 148 andre, der har så meget almen kulturel dannelse, at han/hun er  oplagt som kulturminister. Det skulle da lige være den meget  belæste Jesper Langballe, som er på vej ud eller P.S. Møller, der desværre valgte et andet ministerium. Så hvorfor ikke lige så gerne Kjærsgaard ? JP: National socialists ready to rule,  Henrik Dahl: Dansk kunst er statskunst, Michael Brammer & Said Mansours 9-eleven.

Islam in the UK: The Numbers

I hvert europæisk land er der lige præcis to tal af afgørende betydning for vurderingen af en endeløs strøm af daglige, nedslående nyheder fra forstæder og ghettoer i de indre byer: Antal og vækstrate. Og disse tal er statshemmeligheder der bliver bevogtet som kronjuveler, hvorfor det overlades til kvalificerede lægfolk at prøve at fastslå dem. Skribenten Free Hal kommer frem til følgende skøn for Storbritannien (LFPC):

How big is the Islamic population of Britain, and how fast it is growing? Britain is generally considered have a population approximately 3% Muslim (by 2001 figures). France (10%), Netherlands (7%), Belgium (8%), and Sweden (5%) have higher percentage Islamic populations. […]

There are two points to establish: the base figure, and the growth rate. […]

This puts the number of Muslims in Britain, reasonably conservatively, at about 1.9 million in 2000. […]

The growth from 1.9 million to 2.4 million in the 4 years from 2004 to 2008 is a growth rate of just over 6% per year, not including illegals, i.e. a doubling every 12 years. Plus illegals. […]

Switch on your calculator and enter the figure of 1.9 million in 2000. Then multiply it by 106.5%. And then multiply that by 106.5%. And again, and again…

By 2030 Britain is 20% Islamic (assuming the total British population stays at 2001 levels).

By 2045 the figure is 51%.

WARNING: THIS IS A PROJECTION. A PROJECTION IS NOT A PREDICTION. […] Free Hal: Islam in the UK: The Numbers

Yes: Prog rock lever

Blogredaktøren må lige bære over med mig. Har man sagt Genesis må man også sige Yes, to af de mest forhadte dinosaur-bands fra midt-1970’erne og frem, hvor punken dikterede primitivitet og væk med dygtig musiceren og opblæste sceneshows. Begge bands overlevede dog, og i dag opleves der vel ikke denne modsætning mellem det opulente og det simple. Man ‘må’ godt kunne lide begge retninger, hvor det dengang var ødelæggende for ens street credibility at kunne lide f. eks. disse to bands. I modsætning til Genesis holder Yes efter min mening rigtig godt fast ved deres arv, der er ikke den samme glatte lyd over dem som Genesis desværre gled over i. Der findes utallige live-dvd’er med Yes, og det er en nydelse at se disse aldrende, og så vidt jeg kan skønne, hamrende dygtige musikere, spille kompleks musik lige fra rygmarven, fordi de kender hinanden så godt. Et utal af musikere er passeret gennem gruppen, men den klassiske konstellation optræder stadig sammen, af og til med vikarer for fraværende medlemmer. Og måske mest imponerende er Jon Andersons lyse stemme nærmest intakt efter 40 år i rampelyset. Hvad gjorde Bob Dylan forkert? Her et af deres fineste numre, sangen And You and I med den karakteristiske opbygning af et crescendo i omkvædet. Hvilken forløsning når det nås (LFPC).

Fra Hyskensstræde til Det Hvide Hus

Et spøgelse går gennem den vestlige verden. Fra Hyskensstræde til Det Hvide Hus hærger illusionen om at tilbageholdenhed vil få det bedste frem i dem der vil os ondt (LFPC).

The great powers of history understood the truth of Virgil’s dictum that “they have power because they seem to have power.” As much as soldiers and weapons, prestige and perception are critical for a great power’s ability to pursue and defend its interests. Both allies and adversaries must show by their behavior that they respect and honor a dominant state, and understand that consequences will follow the failure to do so. And to reinforce the perception of its power, a major power must be willing to take actions that demonstrate that is worthy of this respect. To do otherwise is to create a perception of weakness and to invite encroachments on the state’s security and interests. The decline of great empires like that of Rome or of England is in part a consequence of the loss of this respect on the part of enemies and rivals, and the perception that they were weak rather than strong. […]

Some may argue that our strength lies in our principles such as the rule of law and a preference for reasoned discussion over force. Indeed it does––but only when it is clear that our power lies behind our principles, that we believe in them ardently enough to use force not for territory or wealth, but to strengthen our principles and defend our security when we have determined they have been attacked. But to think that those principles and beliefs can stand on their own without being guaranteed by force is delusional, for the simple reason that most of our adversaries do not believe in the same principles. To our enemies, those principles are not self-evidently the best way to live, and so our adversaries must be compelled to respect these principles with deeds rather than words. The prestige of our principles depends on the prestige of our power.

Liberals, however, have a different view of foreign policy. They think that our adversaries are like us and believe in the same goods, such as the resolution of conflict through reasoned discussion, and so liberals take force off the table. They think that our example alone will be sufficient to convince our enemies to change their behavior. We see this approach in the current administration’s overtures to Iran. More discussion, more diplomacy, more offers of various material boons like increased trade supposedly will convince the mullahs to forgo the enormous boost in power and prestige they will enjoy by possessing nuclear arms. Clinton’s North Korean Odyssey By: Bruce Thornton

Mohammed war ein Prophet
Der vom Fußballspielen nichts versteht
Doch aus all der schönen Farbenpracht
Hat er sich das Blau und Weiße ausgedacht

Tysk storklub er havnet i “Muhammed-krise”. En tekst fra 1924, der er noget svær at  se det fornærmende i:  “Muhammed var en profet, der ikke forstod sig på fodbold, dog af al den skønne farvepragt, valgte han sig blå og hvid.” En islamolog skal nu undersøge de fire linjer. Ingen sag er for lille til en god krænkelse eller til at dominere andre. En sikker måde at gøre sig til en smerte i rø…..på.

Enligt Süddeutsche Zeitung har klubben fått ett hundratal arga mejl och hot om bojkott. ”Ändra er skitsång direkt! Vad har vår profet att göra med er sång? Radera den delen eller ta konsekvenserna!” skriver en upprörd supporter enligt tidningen.Folkvreden har fått Schalke att tillsätta en utredning för att granska om sången kan ses som islamofobisk. AB

Månedsløn: 170.000 kroner

Hvad betaler man ikke for “højkvalitative” ledere ?

I höst slutar EU-kommissionä ren Margot Wallström. Under sina tio år har hon tjänat nästan 19 miljoner kronor efter skatt. Nu väntar ytterligare 4,5 miljoner efter skatt i övergångsersättning – och därtill omkring 19 Mkr i pension om hon lever till 85. Själv har hon under sina tio år vid kommissionen, först som miljökommissionär och därefter som ansvarig för EU:s kommunikation, totalt tjänat 18,6 miljoner efter skatt, enligt di.ses beräkningar. Det senaste året har Margot Wallström som EU-kommissionens vice ordförande tjänat 1,9 miljoner kronor efter skatt. DI.SE Feta villkor för Wallström i EU

Nu er Wallström jo top of the pops, men den hjemlige  politiske adel har også sørget meget pænt for sig selv.

På rovdrift i “det bedste fællesskab”

Dette er en banebrydende nyhed. Jeg har mange gange hævdet i debatterne at muslimske seksuelle overgreb mod muslimske kvinder var, om ikke utænkelige, så ekstremt sjældne, i hvert fald så sjældne at jeg aldrig har hørt om sådanne tilfælde. Her er så den første omtale af at det faktisk foregår. Der er ikke nærmere detaljer om gerningsmændenes eller ofrenes baggrund, så her og nu kan man kun tage det ad notam. Dét der selvfølgelig er det interessante fra vores perspektiv vil være gerningsmændenes grad af forankring i deres religion, og her skal man ikke nødvendigvis tænke på fugleskræmselsskæg eller kendskab til Korantolkninger. Skellet mellem muslimer og vantro er grundlæggende i islam, og bevidstheden om de vantros mindreværd former også de mindre rettroende. Hvad er det mere præcist, hvis der er fællestræk, der kendetegner gerningsmændene, siden de ikke opfatter kvindelige trosfæller som urørlige? Har der været tale om muslimske kvinder uden indpakning?

Selv så strengt moralsk en religion som islam kan selvfølgelig ikke være ene om at bestemme menneskers adfærd. Menneskelige brister og ægteskabsbrud, og sikkert også voldtægt, findes i alle samfund, og utvivlsomt også i muslimske lande muslimerne indbyrdes. Alligevel må man spørge hvad der har fået gerningsmændene her til at vælge en offergruppe der alt andet lige må kunne komplicere situationen yderligere for dem selv, og må have krævet større overvindelse at kaste sig over end de mindreværdige kuffar. Ingen svar på nuværende tidspunkt, kun spørgsmål, og det sidste udsagn i citatet giver da heller ikke anledning til at tro at behandlerne vil vove at kigge på kultur og religion (LFPC).

Indvandrerdrenge udsætter indvandrerpiger for voldtægt og udnytter pigernes frygt for at blive udstillet, siger socialarbejdere. Pigerne frygter også reaktionen fra deres forældre. […]

Læs mere »

En Gutmensch-musiker som Peter Gabriel er vel for en umiddelbar betragtning blot et fremtrædende eksempel på en venstreorienteret kunstner der takket være tidlig succes har kunnet leve i en virkelighedsfjern boble uden at blive udfordret på sin evigtunge idealisme. Parallelt hermed stammer udtrykket i overskriften fra sidste sang  på Pink Floyds The Wall, og er ment som selvros fra sangskriveren Roger Waters’ side. Denne karakteristik af det globaliserede rock-jetset holder dog ikke nødvendigvis, for naiviteten og sværmeriet  rækker i dagens verden langt ind i hvad man tidligere ville kalde solide borgerlige kredse. Peter Gabriel har da også fået nogle absolutte sværvægtere som medspillere i “The Elders”, et noget belastet navn at vælge for en organisation der sandsynligvis vil være Israel fjendtligt stemt.

Som med alle rockstjerner ligger Gabriels kunstneriske højdepunkt i ungdommens eksperimenterende år, her i et klip med de tidlige – dvs. de rigtige – Genesis, dengang gruppen spillede kompleks og storladen progressive rock, og ordet ‘progressive’ ingen politiske overtoner havde (LFPC).

“The Elders” are coming to the Middle East, ostensibly bringing wise diplomatic counsel, but actually are likely to deliver yet another ultimatum to Israel.

A brainchild of British billionaire and gadfly Richard Branson, “The Elders” are ostensibly a wise junta of “eminent global leaders” bringing “their collective influence and experience to support peace building, help address major causes of human suffering and promote the shared interests of humanity.”

Naturally, Jimmy Carter is an Elder. So too is retired South African Anglican Archbishop Desmond Tutu, former UN Secretary General Kofi Annan, former Irish President Mary Robinson, former Brazilian President Fernando Cardoso, former Marxist Mozambican first lady (and later wife to Nelson Mandela) Graca Machel, and former Norwegian Premier Gro Bruntland, along with several other Third World luminaries and global justice advocates, all of whom are left of center. […]

Branson, founder of Virgin Atlantic Airways, brainstormed and funded The Elders into existence with musician Peter Gabriel in 2007. The Elders were to showcase leadership for the “global village,” modeled on communal elders in “traditional societies.” […]

The Middle East is next on their hit list of special concern. […] Watch Out for “The Elders”

Ensidig fredserklæring

Det er paradoksalt: I lang tid har medierne vredet hænder over Danmarks angiveligt dårlige ry i verden som følge af Muhammedkrisen. For et par dage siden blev der så, på vanligt pludresprog, “vinket farvel” til krisen i Dagbladet Politiken som følge af et homoseksuelt arrangement i København. Dén lader vi lige stå – om man så må sige – et øjeblik. Nu deltager Anders Fogh Rasmussen så i løjerne, og man må derfor spørge: Hvis det tilkommer os at afblæse det frådende religionshysteri, hvorfor i alverden har man så ikke gjort det noget før? (LFPC)

Da Anders Fogh Rasmussen holdt sit første pressemøde som Natos generalsekretær, var det med en afstand til Muhammed-sagen.

Anders Fogh Rasmussen sagde på dagens pressemøde i Bruxelles, at de danske muhammedtegninger er fortid. Sagen satte i lang tid dagsordenen for Danmarks forhold til de muslimske lande. […] Fogh: Muhammedtegninger er fortid

Belgisk knæfald for burkaen, og tak for det

Hvis der overhovedet er en vej væk fra Europas pågående selvmord går den via lokale forværringer til det værre, allerhelst til det meget værre. Der kommer aldrig handling gennem oplysning af vælgerne i de europæiske lande af bl. a. ved hjælp af sådan nogle som os, og hvis det hele går i ensartet tempo mod afgrunden på hele kontinentet, vil situationen under alle omstændigheder være uløselig når tiøren falder. Derfor: Lad EUs mørke hjerte ryge først, bedre kunne det ikke være på disse præmisser. Og i øvrigt er denne attitude den eneste der kan gøre det udholdeligt at læse om de daglige skiver skåret af salamien (LFPC).

Male police officers are no longer allowed to verify the identity of a woman in a burka.

Male police officers are no longer allowed to verify the identity of a woman in a Burka. From now on that task will be confined to the few female officers with the police.

This is stated in a new memorandum sent out to all police departments from the federal police. Senator Dirk Claes (CD&V, Christian Democrats) believes that the result of the directive will be that those who wear a burka will no longer will be checked, and requests that the directive be canceled. Mannelijke agent mag vrouw in boerka niet meer controleren engelsk oversættelse Gates of Vienna: A Cloak of Anonymity

de sidste naturligvis jeres undertegnede, alle fotograferne, hvorfra  jeg kun adskiller mig på én måde: jeg ligner ikke en fotograf. Det kan være en fordel. Ellers….. Let them be og guderne velsigne dem allesammen og så videre, og lad os så få en øl, som Bluitgen siger. Once in a while you must play hookie, selv  heteroer må. Min gamle højt elskede ven, den nok så maskuline og meget kvindekære Svend Wiig, kunne afskrive kunstværker som “bøssesmag”. Hockney, for eksempel. Alligvel, når han skulle interviewes, bad han aviserne sende en bøsse, Poul Borum eller Henrik Sten Møller. “Jeg snakker bedre med dem.” Han kunne rejse sig midt under en middag og spørge forsamlingen: “Jeg har tænkt meget på, var H.C. Andersen nu også bøsse? Jeg ringer til en, der ved noget om det.” Det skrev Hjalmar Helweg en kyndig og indfølt bog om i 1927, men Svend grublede videre. Der var alligevel noget foruroligende ved Andersen, han ikke kunne få på plads. Måske var det meget tidstypisk. “Uhjælpelig” kaldte jævnaldrende Ole Sarvig ham, men han skulle desværre selv så sørgeligt komme til at behøve sin egen hjælp. Wiig klarede skærene i Helsingør, – ikke mindst ved Leila´s hjælp –  indtil 1997. Og vi andre nu, vi skænker ikke bøsseriet så mange tanker.”Inget konstigt med det”, selvom det ligner en Fellini-film. (Fotos © Snaphanen, klik f. helskærm.)

Mand-bider-hund: Den fortiede virkelighed tophistorie på JP.dk

Denne grusomme begivenhed i Pakistan hører desværre ikke til sjældenhederne. Hver dag begås der grove hate crimes mod kristne i lande som Egypten, Pakistan, Gaza, Malaysia og Irak, eller mod hinduer i Pakistan og Bangladesh, men de fylder mildest talt ikke ret meget i mainstreammedierne, hvor begrebet hate crime drejer sig om grimme ord brugt mod muslimer. Overgrebene i Pakistan nævnes her fordi Jyllands-Posten rent faktisk har haft historien som hovedhistorie på deres hjemmeside. Ekstra Bladets ukarakteristiske stykke faktacheckende journalistik om de afviste irakiske asylansøgere i går betyder altså to bemærkelsesværdige brud med dårlige traditioner på blot to dage. To svaler gør ingen sommer, men noteres skal det dog (LFPC).

Seks kristne, heriblandt fire kvinder, blev lørdag brændt levende under sammenstød med muslimer i en by i den centrale del af Pakistan lørdag, oplyste myndighederne. Spændingen mellem kristne og muslimer i byen Gojra i Punjab-provinsen har været høj, efter at der er blevet fremsat beskyldninger om, at kristne har vanhelliget muslimernes hellige bog, Koranen. […]

– Vi har modtaget ligene af seks personer, der er brændt ihjel. Det var fire kvinder, en mand og et barn, sagde en talsmand for sundhedsministeriet. […] Seks kristne brændt ihjel i Pakistan

Australien: En dommer tager bladet fra munden

At sandheden ikke længere er et forsvar er jo en skræmmende tendens i nyere hate speech- og krænkelsesjura, hvor én bestemt hypersensitiv gruppes angivelige oplevelse af at være krænket kan ophæve de oprindelige vestlige befolkningers ytringsfrihed. Og så kan det i øvrigt være nok så sandt hvad de siger. Skal jeg være bare lidt optimistisk med hensyn til fremtiden på dette punkt, må det være, at de forbudte sandheder er så grimme og så frastødende, at det er mere end vanskeligt at spå denne slags lovgivning nogen konsekvens i virkelighedens verden. Her er der i hvert fald en højesteretsdommer der er trådt i karakter. Via Jihad Watch (LFPC).

KEYSAR Trad, the long-time spokesman for Muslim cleric Taj Din al-Hilali, was yesterday denounced as “racist”, “offensive” and “untruthful” by the Supreme Court judge who rejected his defamation claim against radio station 2GB. Judge Peter McClellan said he agreed Mr Trad “incites acts of violence, incites racist attitudes, is dangerous and perhaps most significantly is a disgraceful individual”. He added that the founder of the Islamic Friendship Association held views that were “entirely repugnant” to most Australians. They included:

* Defending the stoning of a women for adultery in Nigeria;

* Condoning suicide bombers and the use of children as martyrs;

* Calling homosexuality “a depraved carnal pursuit” that should be criminalised;

* Regarding Anglo-Irish Australians as “unworthy descendants of criminal dregs”;

* Joking about rapes committed by the Bilal Skaf gang;

* Believing America poses a greater threat to Australia than radical Islam; and

* Endorsing Hilali speeches which described the September 11 attacks as “blessings” and excused rapes on women who dressed like “uncovered meat”. […] Judge slams Hilali spokesman Keysar Trad

se Evigheden venter og Flertal ser Afghanistan som uden mulighet for sejer. En bekendts søn skal derned snart og “kæmpe for vores frihed”. Det har han hørt og det tror han på, heldigvis for ham. Han er skarpskytte, og han skal nok få god træning i felten og det er altid noget. Der var en god grund til at gå ind, men er den en god grund til at blive der ? De grunde politikerne giver offentligheden, må de længere ud på landet med. Så er der to muligheder: enten hører vi ikke de gode grunde, – de kunne jo være en hemmelighed mellem NATO´s forsvarsministre – eller også kender politikerne dem heller ikke selv. Altså: hvad er kort sagt succeskriteriet ? Jo flere vestlige drenge der dør, desto mere presser svaret sig på. Hver gang der kommer en kiste hjem, tænker  jeg: til hvilken nytte mon ? Det virker også paradoksalt at bekæmpe jihadister i Afghanistan, samtidigt med at islam vælte ind i Europa, ikke så få afghanere, forresten. Var det ikke en idé at forsvare Europa i Europa, for eksempel mod det som EU´s integrationsministere nu er ved at koge sammen, der kun vil opmuntre til yderligere storm på Europas grænser ? “Tage vores ansvar”, som TV-Avisen gentog inkvisitorisk i aftes, “tage vores ansvar” for fallerede staters uansvarlighed ? Jeg skulle mene Europæerne snart ville betakke sig for at hæfte for den, og iøvrigt vil give  Fanden i enhver konvention, med den effekt de har haft.

Bigotteriets endeløse rænker

Jeg gider ikke rigtig komme med den obligatoriske disclaimer: Dette er ikke apologi for chikane som den her skildrede, eller for alvorlig racisme i almindelighed. Lad dette være nok, for det er så trivielt og uinteressant at man ikke støtter den slags. Dét der er indgangsvinklen for mig er dette at jeg trykkede Refresh på JPs forside, og nyeste hovedhistorie siden sidst var endnu en historie om racisme og fordomme. Efter at luften havde sydet op til Outgames – kommer der nu nogle homofobiske anslag, hvilket der så gjorde – straks popper den næste historie så op, som altså handlede om et reb med en løkke på en Mærsk-tanker.

Den virkelige historie er mit sædvanlige mantra: Mediernes manglende refleksion og analyse. Hvorfor er historier om alskens diskrimination, noget af det komplet ligegyldige sager fra den anden side af jordkloden, et område i eksponentiel vækst? Hvorfor dækker man ikke spørgsmålet om etniske offergruppers egen racisme og bigotteri? Hvorfor prøver man ikke at afdække den religiøse legitimation af muslimske unges homofobi? Racisme og bigotteri har eksisteret til alle tider, hvorfor er der en eskalerende opmærksomhed på det? Har det noget at gøre med håbløsheden af det multikulturelle projekt, hvor den nederdrægtige fjende bliver ved med at poppe op her og der og alle vegne? Har det at gøre med afkristningen af Vesten, og med dette et fravær af et klart sted at lokalisere ondskaben? Der er en metahistorie, men mainstreammedierne dækker den ikke. Rundt omkring i blogverdenen gør man (LFPC).

Sorte medarbejdere på et Mærsk-skib hævder, de blev hånet med et Ku Klux Klan-symbol, og nu kræver de erstatning ved en domstol i Texas. A.P. Møller – Mærsk er stævnet i en sag om tilsyneladende grov racediskrimination, hvor den næstkommanderende på det dansk registrerede forsyningsskib ”Maersk Attender” ifølge anklagerne førte an i langvarig chikane mod tre sorte medarbejdere. […]

De hævder blandt andet, at de efter at have klaget over at blive nedværdiget på grund af deres hudfarve blev hånet ved, at et reb med en galgeløkke blev hængt op på deres skab i skibets omklædningsrum – et tegn, som i USA rangerer mindst på linje med Ku Klux Klans brændende kors som symbol for forfølgelse af sorte. Ifølge anklagen var det den næstkommanderende på ”Maersk Attender” som anbragte galgeløkken.[…] Mærsk anklaget i racisme-sag

»Hele venstrefløjen stormede mod højre«

Kaare Bluitgen sommergæst på P 1

Findes der egentlig er særlig dansk folkekarakter?

Ja ,det var jeg jo ideologisk modstander af at udnævne den inden jeg begyndte [min Danmarks historie]. Men som tiden skred frem, kunne jeg godt se to helt klare træk. Det ene hedder øl, det er helt påfaldende hvordan øl fylder i Danmarkshistorien. Og når man ser hvad udlændinge mener om danskerne gennem historien, så drejer det sig om øl. Og det andet er mindst lige så interessant. Danskerne går altid på midten af vejen. De slingrer måske lidt på grund af øllen, men politisk-ideologisk, der kan man se. Der er alle mulige gesandter og ambassadører , der har opholdt sig i Danmark. De siger allesammen det samme: I Danmark findes ingen fantaster, ingen tosser, ingen genier, ingen galninge. Vi har denne nationalkarater: kan vi ikke lige sætte os og få en øl og snakke om det? Jeg gør lidt grin med det i min 1848 historie, der hvor hele Europa bliver revet i stykker af revolutioner, og det nærmeste vi kommer et lidt ballade på et gods nede på midt-Sjælland, hvor amtmanden møder op og forslår at de alle mødes nede på kroen, så gir´han øl og så snakker vi om det.

Læs mere »

tirsdag eftermidag:

Der sidder en Amme ved Rosenborg Slot; To Jægere er der i Haven indtraadt; Ak Gud, hvor det Grønne gjør Øjnene godt! (H.C.Andersen)

Modviljens triumf

Det hænger ikke rigtigt sammen: På den ene side får vi at vide at ‘højreekstremister’ skulle tegne sig for homofobiske overfald og i øvrigt gøre gader og stræder usikre over det ganske land. På den anden side bliver dette rally light med deltagelse af 10-15 medlemmer af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse – anført af 19-årige Daniel Carlsen, der unægteligt i medierne giver indtryk af at være allestedsnærværende – af “bevægelsen” selv betegnet som “en klokkeklar succes”. Tja, spørg lige Poul Nielson om “klokkeklar” er det bedste udtryk at anvende. Til den forkølede flok her skal naturligvis ganges op med diverse hangarounds og fellow travellers, men det er vist først og fremmest i betændte hjerner på Rådhuspladsen at dette kan udgøre et større nationalt problem (LFPC).

En mindre gruppe nazisters demonstrationer blev lørdag formiddag fordrevet fra Silkeborg og Viborg, endnu før politiet nåede frem. Selv kalder nazisterne aktionen en “klokkeklar succes”. De 10-15 medlemmer af DNSB – Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse – tog lørdag formiddag opstilling på torvet i Silkeborg. De var iført armbind med hagekors og rullede et banner ud med teksten “Danmark for danskerne” foran Føtex i bymidten, skriver Midtjyllands Avis.

En af nazisterne – ifølge DNSB den 19-årige Daniel Carlsen – holdt en tale om “nationalsocialismen som det eneste, der kan redde det hvide menneske fra total undergang”. Men ifølge Midtjyllands Avis fik den uanmeldte og dermed ulovlige demonstration ingen varm modtagelse hos silkeborggenserne. […]

Den noget kølige modtagelse ser dog ikke ud til at have gjort indtryk på demonstranterne. På DNSB’s hjemmeside betegnes demonstrationerne, der var de første af sin art i Jylland, som “en klokkeklar succes”. Hjemmesiden fortæller om mange interesserede borgere, der tog imod løbesedlerne og fik sig en snak med en nazist. “Stemningen i Viborg var lige så god som i Silkeborg, på trods af, at byen ikke helt kunne leve op til den store folkemængde, som aktivisterne oplevede i Silkeborgs gader,” skriver hjemmesiden dnsb.info. Nazister i midtjysk lyn-demo

Menneskerettighedsbegrebets deroute

Man må godt nok sige at der bliver trukket nogle alvorlige fronter op i det intellektuelle landskab i disse år. Folk som Sune Skadegaard Thorsen er selvfølgelig blot de meget synlige eksponenter for en generel devaluering af demokratiske værdier, og åbenlyst kulturelt selvhad med udbredt klangbund i de europæiske befolkninger. Så længe vælgerne ligger nogenlunde stabilt forankret i mainstreampartier der ikke adskiller sig synderligt i disse spørgsmål, uanset om de angiveligt ligger til højre eller venstre, og opgøret ikke når væsentligt ud over partier som Dansk Folkeparti, ja, så er der penge og prestige at hente for dem der gerne vil undergrave deres eget land. Skulle vinden vende – hvilket intet tyder på – så bliver kassen smækket i for Skadegaard Thorsen og ligesindede, og så er de ude på historiens mødding. Jeg savner meget at se en ketchupeffekt af vrede manifestere sig i lande som Storbritannien, Holland eller Sverige. FRPs fremgang i Norge, og Wilders’ i Holland, er nok de bedste bud på et gryende opgør lige nu (LFPC).

[…] En af undtagelserne i forbeholdet over for retten til ytringsfrihed er Sune Skadegaard Thorsen. Her er ikke noget bugtaleri. Han synes derimod at være på linje med OIC-landene i påstanden om, at kritik af islamiske dogmer er udtryk for racisme. Ytringsfriheden har i Vesten fået kultstatus, og princippet om, at den ikke står til debat, er udtryk for en latterlig patetisk holdning. Og accepterer man ikke denne visdom, åbner man ifølge Thorsen døren til Det Tredje Rige og borgerkrige som i det tidligere Jugoslavien. Det forekommer som et karikeret synspunkt – men det skriver han altså. Desuden er synspunktet stærkt problematisk i en PEN-sammenhæng. For hvordan vil en forening med dette synspunkt, der skulle forestille af have ytringsfriheden som sin vigtigste sag, kæmpe for de forfattere i muslimske lande, der er fængslet eller på anden vis har fået frataget deres rettigheder? Skulle man følge Sune Skadegaard Thorsens forsimplede tankegang, kunne det tænkes, at disse forfattere var dømt med rette for blasfemi. Og hvad skal PEN så stille op?

Det oplyses, at Sune Skadegaard Thorsen er bestyrelsesformand for Institut for Menneskerettigheder. Det lyder stærkt foruroligende. Tegner han også denne organisation med disse synspunkter, som er direkte kalkeret fra OIC?[…] Jens-Martin Eriksen: Anmeldelse: En masse ord om ytringsfriheden [anmeldelse af Magasin om litteratur og ytringsfrihed, tema: Religionskritik og blasfemi. Dansk PEN, Information 21.7.2009, ikke online]

Caldwell: Same Europe with different people ?

“There is a sort of sad sack, hang dog attitude towards European culture, a kind of loss of confidence. You can say it’s understandable, but it’s there…I would say the Europeans are totally to blame for what problems they have,” says Christopher Caldwell, author of Reflections on the Revolution In Europe: Immigration, Islam, and the West. Christopher Caldwell on Reflections on the Revolution In Europe, audio min. 4:00

Malmö: En ångestcentral

Kan man åka till sin födelsestad och bli glad över återseendet? Jag kan det inte.

Idag vandrade vi från Värnhemstorget till Möllan och tillbaka upp till Centralen. Det tog fem timmar med fikapauser och lunch på Restaurang Nyhavn på Möllan. Jag befann mig i det arabiska Malmö, vattenpipornas och den svarta ekonomins Malmö, slöjornas, hamas och om-gud-vill-Malmö. Jag trivs inte där. Jag är en främling där men saknar främlingens nyfikenhet, den jag hade under resorna i Israel/Palestina och Libyen. I Malmö vill jag inte vara en främling. Thomas Nydahl

Islamisk tørklæde i offentlige institutioner

Hvor længe skal vi finde os i nedladende moraliseren og undertrykkelse af vor selvfølgelige ret til at være fri for utidig religiøs og politisk manifestation i vore institutioner? spørger præst Kirsten Sarauw

Islamisk tørklæde er ikke en uskyldig klud, men en del (og accept) af den guddommeligt begrundede (og derfor i samfundsretlig sammenhæng grundlovsstridige) politisk-religiøse sharia- lovgivning. Desuden er tørklædet bannermærke for fanatiske islamistiske bevægelser, som er vidt udbredt i Europa, særligt blandt veluddannede unge muslimer, som bevidst infiltrerer vore offentlige institutioner med henblik på pression og dominans. Ikke at alle iklædt tørklæde er islamister, men muligheden foreligger. Ved man ikke det blandt ledelsen i de offentlige institutioner?

Problemet med det islamiske tørklæde i offentlige myndighedsfunktioner er blandt andet, at to forskellige kasketter blandes sammen: 1) Klienterne forventer ikke – og skal heller ikke forvente – at blive mødt af uvedkommende og dominerende trosudsagn i en verdslig og faglig sammenhæng. 2) Klienterne har ikke personligt og frivilligt bedt om at blive mødt af trosudsagn, men bliver påduttet det og kan således ikke værge sig. 3) Klienterne tør ikke klage over tørklædet af angst for at blive udskældt for “racisme” eller “hadefuldhed” og dermed for, at det skal gå ud over deres service eller behandlingsforløb og pleje. Kirsten Sarauw, præst og psykoterapeut (Kirsten Sarauw skrev forleden “Om tørklæder på soldater” og har blandt meget andet skrevet A Declaration of War Against the People of Europe.)