Diana West is a nationally syndicated American journalist, pundit and author. She writes commentary for the Newspaper Enterprise Association and occasionally writes op-ed pieces for the Washington Times, where she worked until 2002. She is the author of the non fiction book The Death of the Grown Up. Diana West.net: Copenhagen: Free Speech Central
Bøde: 178.000 kroner for “bagvaskelse af religion”
FPÖ politikeren Susanne Winthers appel mislykkedes. Hun skal nu betale 24.000 euro i bøde, for bl.a. at have kaldt profeten Muhammed pædofil. Hun havde i kommunalvalget i Graz i 2008, blandt andet kaldt Muhammed “en pædofil i vors tids betydning af ordet” og Koranen for “skrevet i et epileptisk anfald” * Hertil kommer, at hun talte om en “tsunami af indvandring”. Derfor blev hun i januar 2009 idømt bøde og 3 måneders betinget fængsel for ” bagvaskelse af og ringeagt for religiøs lære.” Die Presse, Snaphanens oversættelse
*Vi håber Henrik Nordbrandt læser med, inden han næste gang kalder Koranen for Muhammeds psykose. Det har han ikke råd til mere.
Jacob Mchangama og elefanten i rummet
Jeg overvejede først at betegne Jacob Mchangama som den tænkende mands Omar Marzouk, men noget af argumentationen i hans klumme er desværre det rene nonsens. Dette har to mulige implikationer: Enten af Mchangama ikke tænker sig ret grundigt om inden han skriver, eller også at dette netop er hvad han gør. Begge scenarier har foruroligende konsekvenser. Vi har længe måttet leve med den kendsgerning at journalisters abstraktionsevne ikke rækker til at skelne mellem islam og muslimer, mellem trossystem og troende, men her har jurist Mchangama malet sig op i det samme hjørne med Erasmus Montanus-logik:
[…] Der hvor Wilders går galt, er hans deterministiske syn på islam, samt en manglende erkendelse af, at billedet er langt mere broget end det dommedagsscenarie, som Wilders maler. Wilders anerkender, at der findes en stor gruppe fredelige og lovlydige muslimer. Men netop derfor giver det ingen mening at tale om, at der kun findes én slags islam, for så ville den fredelige gruppe af muslimer jo ikke eksistere.
Et andet sted hvor Mchangama og journalisternes abstraktionsevne kommer til kort, er manglende evne til at anskue grupper af mennesker dynamisk: Hvis så-og-så mange muslimer her og nu (angiveligt, for juristen nævner ikke taqiyya og kitman) har demokratiske værdier, så er dette i sig selv beroligende. Der mangler variablerne tid og antal – hvis antallet af muslimer forøges, og disse følger velkendte mønstre med at klumpe sig i parallelsamfund, så undergår samfundet som helhed en kedelig udvikling, hvor livsvilkårene for (og med tiden også antallet af) ikke-muslimer forringes. I disse enklaver vil islamiske træk blive mere dominerende. Mchangama burde kigge på historisk empiri, men det gør han ikke. Tyrkiet har i dag omkring 1% ikke-muslimer; for 100 år siden omkring 20%. Det han kalder “en kritisk masse af muslimer” er reelt Mchangama der trækker veksler på fremtiden.
Er der f.eks. grund til at tro, at danske muslimer ønsker at indføre Sharia i Danmark? CEPOS’ undersøgelser viser, at kun 11 % ønsker en sådan udvikling. Flertallet af danske muslimer opfatter åbenbart ikke islam på den måde, som Wilders mener, er den eneste mulige. Dog viser samme undersøgelse, at 50 % af danske muslimer ønsker at kriminalisere bøger og film, der angriber religion, mens 37 % er i mod. Det er bekymrende høje tal, som dog viser, at der er en kritisk masse af muslimer, som ikke går ind for forbud mod kritik af religion.
USA og Canada trækkes frem. Canada, hvor drakonisk hate speech-lovgivning og standretter må holde illusionen sammen, og hvor derboende muslimer planlagde at besætte parlamentet og halshugge premierministeren. USA der er langt efter europæiske erfaringer, men hvor hver dag nu byder på helt andre nyheder end dem Mchangama postulerer: Man charged with trying to bring knife onto plane at TIA; West Covina Muslim man jailed after spies infiltrate mosque; Saudi funded hate literature that has been found in the majority of mosques in America; Islamic advocacy and “civil rights” groups, in particular the Council on American Islamic Relations, which: Was named an un-indicted co-conspirator in the Holy Land Foundation’s Hamas funding case. Ja, dette var blot nogle løsrevne eksempler (mange flere her), men det er mere end Mchangamas tomme postulat.
Wilders teori tager heller ikke højde for, at muslimer i Canada og USA klarer sig ganske anderledes bedre end mange muslimer i Europa. […]