Vi er godt på vej til at skabe en særligt priviligeret klasse. Offerretorik, iltre temperamenter og vold i uskøn alliance med kulturelt selvhad på vores side skaber en dynamik der ingen ende kan få. Hvornår har vi vist hensyn nok, hvornår har den sidste kritiker besindet sig, hvornår kommer den dog, den multikulturelle harmoni der jo antages at være tingenes naturlige tilstand? Læs hele artiklen på Sappho (LFPC):

Louis Chagnon er en historielærer, der i 2003 blev genstand for en skånselsløs parforcejagt iscenesat af “antiracistiske” MRAP (Mouvement contre le Racisme et pour l’Amitié entre les Peuples, en aflægger af kommunistpartiet) og LDH (Ligue des Droits de l’Homme).

Både MRAP og LDH blev ivrigt støttet af medierne, (eller i hvert fald en del af dem) samt embedsmændene i undervisningsministeriets og det meste af kultureliten. Hvorfor?

Årsagen var Louis Chagnons undervisning i historikernes sandhedsfortælling om Muhammed. Det formastelige bestod i, at Chagnon med udgangspunkt i historikeren Maxime Rodinsons “Muhammed” i Encyclopedia Universalis havde fortalte sine elever om et centralt afsnit i koranen, hvor profeten optrådte som stratenrøver og jødemorder.

Siden da har domstolene efter en del tøven tvunget Undervisningsministeriet til at give Louis Chagnon æresoprejsning. Men det tog sin tid. Hele sagen er udførligt beskrevet i Chagnons bog Den franske skole og islam, der er en deprimerende historie om et politisk korrekt amokløb, som man absolut skal læse for at kunne forstå det kvalmende ideologiske klima, vi lever i i dag. Og hvor farligt det er at gå mod strømmen.

Islam må ikke nedgøres

Ifølge medierne havde Chagnon gjort sig skyldig i den værste af alle forbrydelser: Islamkritik, og derved havde han krænket de troende.

Og det var slemt, fordi set i den herskende marxist-prægede ideologis perspektiv er den slags synder helt utilgivelige. De river nemlig sløret væk fra en virkelighed, som man ellers foretrækker at holde skjult, og nu havde Chagnon altså sagt ting om islam, der ikke måtte siges. Så nu var fanden løs. […] Robert Redeker: En fransk historielærers mareridt -det ideologiske klima i Chagnon-sagen

Suzanne Bjerrehuus er (også) et mandfolk

PÅ SØNDAG har Trykkefrihedsselskabet inviteret den hollandske politiker Geert Wilders til at tale i Landstingssalen på Christiansborg. Han skal fortælle om at være forfulgt og leve under politibeskyttelse, fordi han har kritiseret islam .Oprindeligt skulle han have talt på regeringens konference om ytringsfrihed, men statsministeren fik kolde fødder. Konferencen blev lynhurtigt omdøbt til ‘Anti-radikaliseringskonference’ og udsat til efteråret. Dermed var man fri for Wilders. Denne benhårde islamkritiker vil bare provokere. Vi skal ikke gøre konferencen til et freakshow, sagde Anders Samuelsen.

SANDHEDEN ER , at man frygtede, at Wilders tilstedeværelse på en regeringskonference kunne skade forholdet til den muslimske verden. Hvis Danmark endnu en gang blev opfattet som et uvenligt land, risikerede man, at islamiske lande ville boykotte regeringens flagskib, Klimakonferencen, i december måned. Sårene efter Muhammed-krisen er stadig åbne. Den står på selvcensur. Vi skal nok heller ikke gøre os håb om at møde muslimske frihedskæmpere, der med livet som indsats kæmper for frihed, demokrati og kvinders ligestilling. Regeringen ligger fladt ned. Grænserne for vores ytringsfrihed her i Danmark er ikke længere danske.[..]

Havde man for 20 år siden sagt, at danske folketingsmedlemmer var nødt til at have livvagt selv inde i Folketinget, var man blevet kaldt fantast.

fra Brændt barn tier,  Suzanne Bjerrehuus,  Ekstrabladet d. 8.6 (vi kan tilføje at blandt andre Wafa Sultan, Diana West og en række danske politikere står på det foreløbige program. Man tør nok gætte på, at visse politikere, ja hele partier, vil betragte det som en decideret ikke-begivenhed.)

franske jøder i oprør på Quai des Orfèvres mens retssagen mod Fofana og hans 26 medskyldige i et anti-semitisk, racistisk mord.

Procès de Youssouf Fofana : Menaces de mort contre les jurés,Fofana refuse de parler.The Trial Of A Scumbag Læsere af kun danske aviser lever i det store hele i uvidenhed om dramaet i Paris. Den gamle dame:  “J’accuse – jeg anklager jer for at lukke dørene til denne  retssag”. (Snaphanen: Billedet Frankrig ikke må se.)

Obamisme fra det absolutte overdrev

Man tror det er løgn, men det er den frie verdens leder, juni 2009. Spænd sikkerhedsselen, det bliver en-to-(tre?) hektiske valgperioder. Via Jihad Watch (LFPC):

“And I consider it part of my responsibility as President of the United States to fight against negative stereotypes of Islam wherever they appear”. Barack Obama, Cairo, June 4, 2009

“Europas mørke hjerte”

Læser man de aviser, man er enig med, eller orienterer man sig bredere ? Selvom vi efterhånden  har sat grænsen ved egomaniacs som Tøger Seidenfaden, Rune Engelbreth og Anita Bay Bundegaard, så er vi af og til åbne overfor skribenter, der mener noget andet. Både Economist og The Guardian, DN Debatt og Aftonbladet og en lille-bite  sjat Politiken. Problemet er, at vi får vores velerhvervede fordomme bekræftet hver gang. Så skal man lige trække vejret indtil næste gang. “Krigen begynder der, hvor samtalen hører op”. I den forstand, har vi allerede været i krig længe, selvom den danske debat stadig prisværdigt, prøver at skræve  over uoverstigelige  afgrunde. Den svenske har aldrig haft den ambition at inkludere alle. I den er krig et grundvilkår, der er indfældet i demokratiopfattelsen: “Vi, der ved bedre mod jer, – pøblen – der ikke ved noget, og skal holde kæft eller diskutere “genus-problematikker” , hundelorte på fortovene, sport, og betale den skat, vi pålægger jer.”  Derfor er politisk vold så gangbar i Sverige, som Carsten Jensen rigtignok bemærkede i Deadline, men uden at have formatet og indsigten til at drage slutningen af det. Dansk abegrotte eller svensk censur ? (jo, jeg skrev censur, for jeg ved i modsætning til Jensen præcis, hvad  jeg taler om) . Jeg vælger abegrotten, ikke mindst fordi jeg stoler mere på folket end  på eliten, til enhver tid, for jeg kender dem begge tilstrækkeligt. Jeg har noteret mig det svenske folks lidelser, mordene, volden, voldtægterne. Jeg tager dem alvorligt. Jeg kan ikke være en intellektuel i den gængse betydning, jeg vil måske helst være fri i det hele taget.

Jensen ville være elite. Hans undskyldning må være, at han ikke på forhånd vidste, hvad han gik ind til. Hvis han var blevet hjemme i Marstal, – og for eksempel var blevet sømand, hvad han ikke turde, – havde han aldrig spændt sin begavelse for så mange politiske dødssejlere og han havde måske også udtryk sig lige så urbant, som en sømand gør. De intellektuelles sprog synes at være to dele fuldfed flomme og én del lort, hvor sømændenes i det mindste er ganske flomme-fri. Europe’s heart of darkness

For de blinde: “What Muslim world?”

I sin rådvildhed over konfrontationen med et voksende, uløseligt problem hvis rødder – jihad og herrefolksmentalitet – ikke må nævnes, er den vestlige verden slået ind på en fatal strategi: Man håber at kunne forme virkeligheden ved at bruge og – især – undgå bestemte ord. Så skal det nok gå alt sammen. Hele projektet står og falder imidlertid med om alle følger trop og binder sig på hånd og mund. Derfor ser man appeller og henstillinger om den korrekte terminologi fra personer og institutioner som Præsident Obama, PET og den britiske regering. Forstå det nu. Hvor store chancer skal man tiltro deres projekt?

Scott Carpenter og Soner Cagaptay må tilhøre italesættelsens akademiske bagland. Bemærk iveren her efter at betone forskelle og manglende samhørighed i den muslimske verden, som man også kender til ulidelighed fra lokale islameksperter som Jørgen Bæk Simonsen og Kate Østergaard. Jeg kan kun trække resigneret på skulderen og sukke ‘so fucking what?’. Det er ikke mig de skal overbevise. De fænomener relateret til islam der spiller en rolle i vores tilværelse handler tværtimod om ligheder og identifikationer på tværs af landegrænser. Problemerne opstår fordi 1) der eksisterer mennesker bundet af transnationale og ideologisk/religiøse bånd der henter deres legitimitet fra tekster, tolkninger og traditioner, og ikke mindst Muhammeds eget eksempel. Carpenter og Cagaptay ønsker altså at vi skal flytte fokus over på de muslimer der ikke deltager i dette internationale samarbejde. Skulle det få problemerne til at forsvinde eller bortrelativeres? Skulle det på sigt (hvor længe?) få jihadisterne til at pakke Kalashnikovs og TATP sammen i skam?

Dernæst nævner artiklen ikke 2) problemet enabling, dvs. at de unævnelige der udgør problemet kun kan leve og virke i kraft af at være fisk der svømmer i et hav af mere eller mindre enige trosfæller. Helt konkret spørger de om Nigeria, der er halvt muslimsk, tilhører den muslimske verden (som de gerne vil trylle væk som begreb). Hvor meget kan man misrepræsentere virkeligheden? Problemet er ikke om vi klassificerer Nigeria som det ene eller det andet. Problemerne opstår fordi jihadister – næppe alle muslimer i dette land – opfatter gestalten Nigeria som en del af Dar al-Islam. Herfra udspringer en dynamik med blodige konsekvenser for de kristne nigerianere. De nævner heller ikke 3) umuligheden af at screene farlige fra ægte moderate individer, og doktriner som taqiyya og kitman der opfattes som legitimation af løgn vendt mod os vantro. Sidst men ikke mindst fortier de 4) styrkeforholdet i jihadisternes favør, i kraft af at disse kan gøre krav på at repræsentere den sande islam, hvor de moderate ikke har en moderat version af islam at stå imod med – den findes ikke (LFPC).

Læs mere »

Dansk 1287, endeligt udseende givet af Chr. d IV og Hans van Steenwinkel, der også byggede løs andre steder i riget. Motiv fra borggården på toppen af klippen.

»Häxbryggarna«

Dettte er det første interview jeg nogensinde har set, hvor den interviewede, Mogens Camre, ikke får tildelt én eneste replik. Expo.se lader op til EU valget ved at overspille deres kort som sædvanligt. At gøre skikkelige  ex-sosser som DF´ere til højreekstremister, er en demokratisk sabotagehandling. Expressens overskrift passer bedre på Daniel Poohl og co, end på nogen andre. Det er velkendt, at de ingen midler skyer i deres kamp mod “anti-demokrater” :-trusler, intimidering, bagvaskelse, brud på brevhemmeligheden – men det værste er, at disse postkommunistiske statsfacister lever godt af offentlige, svenske midler. Afdøde Stieg Larsson, hyldet krimiforfatter, var i mange år  formand. Man kan sige, han selv indforskaffede den kriminalitet, der blev emnet i hans bøger. Expo er en skamplet på det svenske demokrati. Svensson betaler, Expo propaganderer:

Extremhögerns frammarsch i EU:s salonger är resultatet av politisk stiltje. Daniel Poohl inleder en serie artiklar om en kontinent på gränsen till sammanbrott.

Dansk folkepartis EU-parlamentariker Mogens Camre sitter på sjunde våningen i Strasbourgs pampiga EU-parlament och njuter av utsikten. För snart tio år sedan gjorde han entré i EU-politiken. Numera är han en rutinerad EU-politiker med poster i parlamentets utskott och undergrupper.Vi har träffats för att prata om det Europa som breder ut sig utanför hans fönster. Han plockar stolt fram sin nya bok där han samlat sina tankar. Enligt Mogens Camre är vi, danskar, svenskar och européer på väg mot en katastrof. Danmark är hotat. Europa är hotat. Friheten är hotad.Den okontrollerade invandringen, muslimerna och den urholkade välfärden driver Europa mot undergången. Lösningen på problemet finns på sidan 48 i boken med det glättiga omslaget som han sträcker mig. Budskapet är tydligt. Välfärdens kassaskrin ska låsas, de oanpassade invandrarna ska kastas ut och gränserna ska stängas.

På många sätt är Mogens Camre typisk för dagens extremhöger. Han varnar för  annalkande undergång, han vill basera rättigheter på etnisk identitet och han opponerar sig mot det politiska etablissemanget.Och framför allt: han anser sig befinna sig i ett krig mot islam. Daniel Poohl i Expressen

Kastholm: Afskaf EU-Parlamentet

Valget til Europa-Parlamentet minder om dengang, da Grækenland fejrede demokratiets 2.500-års fødselsdag. Folket deltog slet ikke. Europa-Parlamentet er rigtigt tænkt, men det fungerer ikke. Afskaf det.

Jeg har altid ment, at EU er Europas eneste chance i en verden, hvor Europa op igennem det 20. århundrede, selvforskyldt, har mistet mere og mere indflydelse og kan se frem til en fremtid som velfærdsmuseum, en slags beskyttet værksted, hvis ikke vi står sammen om at forsvare vores værdier, genopfinde pligtbegrebet og den siden 1968 så forkætrede protestantiske arbejdsetik. I EU-konstruktionen virker Parlamentet rigtigt tænkt. Dets hovedopgaver er jo at være en direkte folkeligt valgt deltager i EUs lovgivningsproces, at vedtage og have indflydelse på EUs budget, og at kontrollere den af regeringerne udpegede Kommission. Og hvis Lissabon-traktaten vedtages, vil det omsider opnå fuld status som et rigtigt parlament med beføjelse til at fremsætte lovforslag.

Det lyder vældig godt. I teorien. Men i virkeligheden er ideen om Europa-Parlamentet en reminiscens fra dengang, da visionen om EU var Europas Forenede Stater. I dag, da de fleste kan se, at det realistiske ikke er en føderation, men en konføderation, et fædrelandenes Europa, er Europa-Parlamentet en skadelig gevækst. Det har ikke formindsket, men forøget EUs demokratiske underskud. Befolkningerne ved det. Mens eurokraterne, politikerne, lederskribenterne dag efter dag formaner os til at stemme og konstant minder os om, at Parlamentet har større og større indflydelse, bliver vælgerne mere og mere ligeglade. Europaparlamentarikerne giver medierne skylden, men kendsgerningen er, at medierne, først og fremmest de tre store betalingsaviser Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten gør langt mere end deres pligt med dette umulige stof, som interesserer de færreste. Læst og Påskrevet, Berlingske

Will France Really Be A Muslim Country?

There’s a 16-page discussion at a Muslim forum called Mejliss el kalam, linked by François Desouche. To translate the entire discussion is out of the question. But here is the first page somewhat simplified….The initial question, dated April 11, 2009, comes from ShamsTabrizi, from Somalia: Brussels Journal

Der er faktisk to markante undtagelser fra mainstreammediernes manglende lyst til at stille kritiske spørgsmål: Dansk Folkeparti og Trykkefrihedsselskabet. Jeg nævner selvfølgelig ikke dette fordi lige netop disse to institutioner skulle undtages fra kritisk granskning, men fordi den kritiske tilgang altid tager udgangspunkt i nogle præmisser der ikke bliver lagt åbent frem, og som både er vilkårlige og idiosynkratiske – accept af præmisserne fører til shaming, og netop derfor burde den seriøse journalist også selv træde et skridt tilbage. Det gør de ikke, og derfor får vi som her et usædvanligt perfidt eksempel på, ikke journalistik, men på et partsindlæg. Men hvad er det egentlig at journalisten repræsenterer? Helle Merete Brix bevarer roen og svarer forbilledligt, men argumenterne er velkendte for vores læsere, så jeg koncentrerer mig om journalist Helle Broberg Nielsens spørgsmål:

Redaktøren for Trykkefrihedsselskabets tidsskrift Sappho betragter det som et samfundsanliggende at kolportere nyheden om, at talsmanden for de irakiske kirkebesættere har afsonet en narkodom.

– Helle Merete Brix, hvorfor mener du som chefredaktør på Sappho , at det er en sag for jer som ytringsfrihedsforening at udsende en nyhedsmail om, at en talsmand har en narkodom? […]

– Broberg mener altså som udgangspunkt at det problematiske er at formidle en væsentlig oplysning som mainstreamedierne har fortiet. Man kunne med større ret hævde at hun burde have henvendt sig til disse medier og spurgt dem om hvorfor de fortier sandheden om en konkret udvisning, når denne stiller offerperspektiveringen i et andet lys.

– Ifølge jeres formålserklæring beskæftiger I jer også med islamisme. Skal denne kriminalhistorie læses som et indlæg i den debat? […]

– Ledende spørgsmål. En stråmand.

– Er der her ikke bare tale om en helt banal kriminalhistorie, som I roligt kunne overlade til de øvrige medier? Der er vel ikke engang en principiel pointe om asylpolitik i den? Havde jeres indstilling til selve asylspørgsmålet for eksempel været anderledes, hvis talsmanden havde været hvid som nyfalden sne? […]

Læs mere »

Hvis denne plan virkelig eksisterer, må man om ikke andet konstatere at nogle Gutmenschen ikke blot er ‘gode’ på sikker afstand, og for andres penge. Andre må bare konstatere at naiviteten godt kan være særdeles dybtgående, og derfor desto vanskeligere at få has på. Vi må antage at det drejer sig om folk med ikke ubetydelige økonomiske midler, ikke autonome, personer med tilstrækkelig selvtillid til at de anser planen for realistisk, men med fatal mangel på realitetssans med hensyn til hvilke udgifter de i virkelighedens verden kunne risikere at komme til at hænge på, og med hensyn til de politiske realiteter. Selvfølgelig har ideen ikke en jordisk chance, men underholdningsværdien ved at opleve de godes møde med den tredje verdens virkelighed indenfor egne fire vægge ville være uovertruffen (LFPC).

»Det var ikke meningen, at dette tilbud skulle have været frem i offentligheden på nuværende tidspunkt,« siger en talsmand for danske sympatisører og støtter for de hjemsendelsestruede irakere og fortsætter: »For det hedder jo: Når du giver en gave, lad da ikke den ene hånd vide, hvad den anden gør.«

Det generøse tilbud, som på mystisk vis er blevet lækket til pressen, går ud på, at et bredt udsnit af de danske sympatisører og støtter tilbyder at huse irakerne i deres private hjem og at afholde alle udgifter i forbindelse med irakernes eventuelle fremtidige ophold i Danmark.[…] Gert Klingenberg: Det generøse tilbud

Trifkovic: The Green Corridor in the Balkans

Srdja Trifkovics lange artikel berører adskillige aspekter som vi her i blogverdenen jævnligt tager op punktvist: Demografien, Tyrkiet, saudiarabisk finansiering med henblik på mobilisering af muslimske mindretal, og vestlige regeringer på en selvmordskurs for Europa, for at nævne nogle. Her skal kun gengives Baron Bodisseys indledning på Gates of Vienna, og nogle enkeltstående nedslag i teksten. Som jeg vist skrev i forbindelse med omtalen af et andet længere essay for et par dage siden, bør Trifkovics gennemgang læses i sin helhed på Gates of Vienna, så man får den fulde sammenhæng samt grafik og fodnoter med (LFPC).

The following article by Dr. Srdja Trifkovic was the basis for the author’s presentation and an accompanying discussion at the meeting in Copenhagen on May 17, 2009. It is one of a series of essays collected in the book Kosovo: The Score 1999-2009, which was published earlier this year by the American Council for Kosovo and the Lord Byron Foundation for Balkan Studies. It is reproduced here with permission.

[…] Reality Denied – Political, cultural, religious and demographic trends among Muslim communities in the Balkans strongly suggest that the Green Corridor is taking shape, either deliberately or spontaneously. Nevertheless, many Western academic experts and media commentators (especially in the English-speaking world) have shown the tendency to be a priori dismissive of any suggestion that a long-term Islamic geopolitical design exists in the Balkans, let alone that it is being deliberately and systematically pursued. […]

The Christian communities all over the Balkans are in a steep, long-term demographic decline. Fertility rate is below replacement level in every majority-Christian country in the region. The Muslims, by contrast, have the highest birth rates in Europe, with the Albanians topping the chart. On current form it is likely that Muslims will reach a simple majority in the Balkans within a generation. […]

Læs mere »

Mand-bider-hund. En muslimsk leders kritik af sit eget lands behandling af ikke-muslimer er vist så godt som uhørt, og skal derfor ikke forbigås. Erdogans – ham med ‘minareterne er vores raketter’ – kritik af den kvasi-sekulære Atatürks etniske udrensninger af kristne græske og armenske mindretal illustrerer meget godt dilemmaet mht. Tyrkiet set fra vores side: At Atatürk var ‘a bastard, but he was our bastard’, en mand hvis metoder byder os imod, men som gjorde os en tjeneste ved at begrænse den religion han selv kaldte et produkt af en ‘amoralsk beduin’. Det var altså under hans regime at andelen af kristne i Tyrkiet faldt fra omkring 20% til de omkring 1% der er i dag. Er Erdogan så en bedre garant for de få tilbageværende? Dette vil det nok være letsindigt at konkludere, da religiøst motiveret modvilje mod de kristne trives på gadeplan, og det f. eks. i Koranen 9:29 slås fast at kristne skal konvertere, betale  jizya (kopskat) eller bekæmpes, og et opgør med denne dogmatik skal man næppe vente (LFPC).

In a clear reference to the Greek and Armenian minorities, the premier attacks blind nationalism that does not want to question the past. Appreciation for Erdogan’s words from the Greeks, Armenians and western diplomats. Now everyone wants facts to follow words.

Istanbul (AsiaNews) -Turkey’s Prime Minister Tayyp Erdogan has dealt what is being described as a “historic” blow to the kemalist establishment describing their “cleansing of minorities” during Turkey’s foundation as “fascist”. Currently there is a law in act in the country that forbids any attack on the Nation, rendering all historic verification into the Greek and Armenian genocide no-go areas. […]

Not even Patriarch Bartholomew I misses the opportunity to remind those who will listen: “Finally it must be understood that we are not a minority, but citizens of this nation and as such we must be treated”.[…] Turkey: Erdogan Attacks the Past, Labels Kemalist Ethnic Cleansing Fascist

Holland: Selvvalgt apartheid på plejehjemmet

Retirement homes with separate common rooms – women on one side, men on the other – and an area for prayer. A wing for elderly Moroccan residents is to be opened at the Rosendael retirement home in Utrecht. The Aveant Nursing Home and insurance company Agis are behind the initiative, according to Dutch press. The elderly people who cannot manage to integrate even at an advanced age come from Turkey, Morocco and Suriname. They do not speak Dutch well, and they feel lost in traditional retirement homes, where residents play cards and eat typical Dutch dishes. […] “We are trying to recreate a safe environment where elderly Moroccans can live their own faith and culture”, explained head of the project for Aveant, Rosan van der Aa. Meanwhile, in Utrecht, the initiative is a success: people of Moroccan origin have already begun to ask for places, while more than two hundred people have already replied to the advertisement for staff. (ANSAmed). ISLAM: HOLLAND, MUSLIM-ONLY REST HOME ON ITS WAY

Fagre nye verden

af  Mikael Jalving

Elsker vi friheden lige så højt, som islamisterne hader den? Spørgsmålet rejses af Bruce Bawer i ny bog, som hverken PET, DIIS, Udenrigsministeriet eller Integrationsministeriet vil bryde sig om.

”Der er aldrig noget, der er for sent. Der er aldrig noget, der er for sent.”

Denne remse får man brug for i selskab med Bruce Bawers seneste boglange nekrolog over Europa og Vesten – med den kontante titel SURRENDER: Appeasing Islam, Sacrificing Freedom, der netop er udkommet i Amerika. Sappho.dk

Vi gengav det afskyelige billede for et par dage siden, men i lyset af hvad Pamela Geller (fra Atlas Shrugs) beretter, er det i alles interesse at det bliver vist igen og igen. Kan det siges tydeligere at alle tiltag i retning af hate speech-lovgivning er møntet på at tildele én og kun én bestemt gruppe en særligt beskyttet status? (LFPC)

Death in an Islamic “homemade concentration camp”.

Warning! The following contains descriptions of extreme brutality.

The abduction and murder in Paris of a young Jewish man by a gang of Muslim immigrants calling themselves the Barbarians shocked the whole of France in 2006. But now that the accused are on trial – silence.

A French judge has ordered the latest issue of the magazine Choc (“shock”) removed from the shelves. The cover showed a man with duct tape completely covering his head, except for a small opening around his nostrils. His
Recitation of verses from the Koran, while Ilan’s tortured screams could be heard in the background.
nose is bloody. His hands are also bound with duct tape.

It was a photo of Ilan Halimi, the 23-year-old Parisian Jew who was kidnapped and tortured for 24 days by the Barbarians. His captors took the picture and sent it to his family. A lawyer for Halimi’s family had complained about the magazine, but Choc’s editor-in-chief Paul Payan responded: “Of course, we understand the anguish of the parents and, of course, we share their anguish…. But what’s so harrowing is not the publication of this photo. What’s harrowing is what it represents, what happened, the reality behind it.”

And it gets worse. The New York Times reported last week that “in the two and a half weeks since 27 people went on trial [in Paris] for the brutal 2006 kidnapping, torture and killing of a young Jewish man, little has filtered out about the proceedings.” Worse still, the little that has emerged indicates that French government and law enforcement have done everything in their power to obscure the Islamic Jew-hatred that led these Muslims to commit this crime.

The corrupt media, aligned with the jihad forces, has long blacked out the truth about Halimi’s homemade concentration camp and the inconceivable horrors that were suffered by this French Jew, chosen by Islam’s soldiers for unimaginable torture. They covered up the religious aspects of this depraved barbarity. Law enforcement did as well.

No one said anything about the Koran’s statement that the Jews are the Muslims’ worst enemies. No one referenced Muhammad’s words: “The Hour will not be established until you fight with the Jews, and the stone behind which a Jew will be hiding will say, ‘O Muslim! There is a Jew hiding behind me, so kill him.'” Never was there heard anything about the Islamic tradition that says: “When judgment day arrives, Allah will give every Muslim a Jew or Christian to kill, so that the Muslim will not enter into hell fire.”

Læs mere »