Der er en betydelig komik i dette klip, selv om syv minutters rettroenhed (der forresten lyder nøjagtig som de ulidelige britiske venstreradikale der blev karikeret i Life of Brian), kan være for meget. Den nemme replik til denne modsætning mellem militante og moderate ville selvfølgelig være at ønske at der var flere af sidstnævnte slags, men nu skal Snaphanen heller ikke være nem og tilbyde beroligende illusioner: Problemet er stadig enabling. Frk. Skinger kan kun gøre det hun gør fordi der er en pool af almindelige muslimer der i varierende grad er enige med hende. Der er ikke nogen kendt måde at beholde de pragmatiske, og udskille og udsmide de rettroende på (LFPC).

“Rystende, etnisk masseslagsmål i Esbjerg”

Man skal grave godt forbi Riztaus venstreideologiske telegrammer, for at klistre denne rubrik sammen og danne sig et billede af, hvad der egentlig foregik på gaden i Esbjerg i går. Vi bør græde tørre tårer, hvis Ritzau går nedenom og hjem.

De to grupper udgjorde samlet cirka 10 unge mænd. Den ene gruppe bestod af etniske danskere og den anden af nydanskere, og der var tale om mænd fra 18-19-årsalderen til en mand på 29 år.

Esbjerg: To grupperinger i masseslagsmål bag scenen ved Torvet, 16 anholdt efter masseslagsmål, Politi frygter nye sammenstød i Esbjerg. Jeg har en ven, der er domsmand. Han siger, han er vidne til en etnisk mini-krig i retten i samfundslag, som vi pæne mennesker med klaver og studentereksamen fra dengang, den var noget værd, intet aner om eller vil ane om. “Det började som en skakning på nedre däck…..”

Jeg tænker mit, når jeg passerer byretten om ser torvet vrimle med politi i skudsikre veste og med maskinpistoler. Måske vælgerne skulle overveje at sende Frank Aaen, Villy Søvndal og Margrethe Vestager på tvungen pension som domsmænd, når nu valget kommer. En ret mild og human straf, vil jeg mene, og en chance for endelig at udrette noget samfundsnyttigt.

Og hvad rager det os?

Daily Mail skriver i dag om engelske muslimske studerende som af religiøse årsager afviser at betale renter på deres studielån. Ha! Avisen forklarer sine læsere baggrunden således:

Sharia law is Islam’s legal system. It was derived from the Koran, as the word of God, the example of the life of the prophet Muhammad and fatwas – the rulings of Islamic scholars.
It is different to the legal traditions of the Western world because it governs – or informs – everything about how a Muslim lives.

’different to the legal traditions of the Western world’ – indeed. Men det relevante britiske ministerium har ikke desto mindre planer om at ’finde en løsning’ i samarbejde med de berørte grupper af studerende. Hvadbehar? Hvordan kan det på nogen måde rage det britiske samfund hvad shariaretten siger om betaling af renter? Det er vel hævet over enhver tvivl at en rente på 3 % som der bliver tale om, er inden for lovgivningens rammer? Og at det står enhver frit for at undlade at benytte sig af den statslige långivning?
Det er dybt bekymrende, at britiske politikere på den måde helt tankeløst bøjer sig for en ’lovgivning’ der udelukkende er religiøs tradition – og vel at mærke ikke engang britisk sædvaneret eller tradition.
– Nemo

med blandt andre Hege Storhaug og Walid al-Kubaisi.

Menneskesynsghettoer

Der er nogle oplagt genkendelige modsætninger i Myra Adams’ beskrivelse af et USA i splid med sig selv. Det er i hvert fald min ofte gentagne påstand at kulturkløften herhjemme minder slående om den kløft der i USA især skaber fjendskab mellem Tea Party-Republikanere og liberal Demokrater. Selvfølgelig skulle man oversætte og modificere begreberne for at få analogierne til at passe, men der er for mange ligheder til at der bare kan være tale om tilfældigheder, som i de pinefulde familiefejder som Adams her hentyder til.

Omvendt må man spekulere på om den store geografiske og demografiske forskel mellem USA og Danmark fører til forskellige konsekvenser: Hvor USA er så stort og befolkningsrigt at man i det mindste som et tankeeksperiment kan forestille sig en vitterligt opsplittet nation, giver den slags selvfølgelig ingen mening her. Vi har ikke rigtig nogen ‘røde’, dvs. Republikanske, eller her blå/borgerlige regioner hvor vi kan bosætte os blandt ligesindede fordi de andre er ulidelige (og vi for dem er dårlige mennesker).

Er dette overslag mon helt forkert for Danmarks vedkommende? – Omkring 20% (DF + nogle procent) tænker i samme baner som os hvad angår spørgsmål som multikultur, personligt ansvar, fakta kontra menneskesyn, fremvisning af rene hænder, og fakkeltog. Denne landsdækkende ghetto eller subkultur må i større eller mindre grad leve med at skulle holde mund med hvad man mener, i fredens og beskæftigelsens navn. Afhængigt af fagområde og individuelle omstændigheder er det i varierende grad os, ikke de anstændige, der må dukke nakken i det daglige, og finde sjælefred i arrangerede møder med ligesindede, online eller andre steder. Måske sat på spidsen, men nok ikke helt ved siden af (LFPC).

[…] Bishop says “Americans are self-segregating,” they choose “in their neighborhoods and their churches, to be around others who live like they do and think like they do — and, every four years, vote like they do.”

The phenomenon of political “self-segregating” is not entirely new. […]

Not only are we “self-segregating” by where we live, and our views are reinforced by the media we self-select, but our religious beliefs are now playing a greater role in determining our political party. […]

Let’s hope we don’t ever have to endure another cataclysmic attack [som 9/11, LFPC] in order for us to become united again. But realistically, our Divided State of America looks like it’s here to stay whether the issue is over a cross or the national debt ceiling.

For example, within my own politically divided family, we can not even talk about politics without the discussion ending in a shouting match. I refuse to compromise about what I hold dear and they feel exactly the same. […] Myra Adams: The Divided State of America Can Not Stand 

Det måtte komme: Breivik som brik i en større konspiration

De tre artikler der linkes til her anbefales alle stærkt som interessant baggrundsmateriale og analyse, med den oplagte disclaimer at netop konspirationsteorier for udenforstående har det med at fremstå i et pirrende og plausibelt skær alene i kraft af opremsningen af skumle navne og organisationer. Artiklerne fra Gates of Vienna falder dog heller ikke i denne kategori, men er baseret på bl. a. afdækning af sproget i Breiviks ‘manifest’, og på mulige sammenhænge med den amerikanske efterretningsgruppe der under stor norsk mediebevågenhed blev afsløret i at overvåge norske statsborgere – angiveligt fordi amerikanske myndigheder (jfr. Wikileaks) var stærkt utilfredse med dette dunkle, Hamasbefængte lands engagement i terrorbekæmpelse.

Eventuelle forbindelser mellem disse begivenheder og Breiviks aktiviteter også før terrorangrebene i juli er naturligvis noget der skal dokumenteres og verificeres – men omvendt må man også sige at hvis Breivik viser sig at have opereret under radaren ikke bare for PST, men også for amerikanerne, er dette i sig selv noget der får en til at spærre øjnene op og gisne. Artiklerne er rasende interessante, men umulige at gengive uddrag af, og henvisningen her implicerer ikke blåstempling af nogle konklusioner – al den stund at artiklerne heller ikke foregiver at have nogle endelige svar. Links: Breivik, The Belarus-Russian-Chechen Connection, And The CIA ; The Breivik Portfolio, Part One: The American Connection ; The Breivik Portfolio, Part Two: The Chechen Connection (LFPC).

Den kontroversielle Karpantschof og enmands-‘hæren’ Breivik

Nu er det så bekvemt at Katrine Winkel Holm på de samme debatsider som René Karpantschof får bragt sit læserbrev kommer med en præcis opsummering af den postmoderne, mentale rodebutik Anders Breiviks forsøg på at legitimere sig. Man kan i forlængelse af hendes slutreplik “Hans mission lykkedes” tilføje: Når nu han havde ‘held’ med sit foretagende, og kritikere af multikulturen af folk med baggrund i det voldelige, ekstreme venstre forsøges sværtet med ham, er der så noget i begivenhedsforløbet siden Breiviks terror der har peget i retning af en eneste gevinst for os kritikere? Er der overhovedet nogle af de voldsspekulationer som BZ-sociologen nævner der har taget udgangspunkt i så naiv en tilgang som Breiviks, altså at tilfældig terror kunne bringe udviklingen ‘fremad’?

Jeg kan ikke få øje på nogle, tværtimod. Kræfter der skulle være blevet brugt på oplysning om multikulturens konsekvenser er blevet brugt på afvisning som denne. Arbejderpartiet i Norge har angiveligt oplevet stor tilstrømning af medlemmer. Der har ikke været tale om opgør med partiets åbenlyse fraternisering med ekstreme, antisemitiske kræfter på ølejrens Gaza-initiativer. Faktisk har Breivik gjort dette emne nærmest urørligt. Der har ikke været det voldsomme backlash mod det norske Fremskridtsparti som Breivik satsede på. Heller ingen opinion der er svunget over og er blevet islamfjendske.

Hvem har Breivik gavnet? Ingen som helst. Hvor er de sympatitilkendegivelser fra ellers selverklærede moderate multikultikritikere som i Karpantschofs logik burde være umulige at overse? Vistnok ingen steder – jeg kender dem ikke. Reality check: René Karpantschof har bevæget sig i et voldeligt miljø. Det har Snaphanens redaktion ikke. Den “våbenbrug” han mener pågår har vi fuld tillid til at PET godt kan håndtere at overvåge, og at det i denne forbindelse ville komme frem i offentligheden hvis selverklærede moderate foretog sig den slags som andet end ren sportsudøvelse. Vi tror ikke engang at den slags ville være en logistisk mulighed i et lille, gennemkontrolleret land som Danmark. Skydeøvelser er først og fremmest en venstreekstremistisk fantasi om deres modstandere. Enfoldighed eller kynisk spekulation, vel vidende at mainstreammedierne ikke problematiserer folk som Karpantschofs ideologiske rødder? (LFPC).

[…] »Hvorfor«, spørger OH retorisk, »skal danske organisationer identificeres med villighed til ”væbnet kamp”?«

Det skal de, fordi flere højregrupper allerede træner våbenbrug, sådan som nylige afsløringer viser.

Jeg nævnte også Den Danske Forening (DDF), som OH gennem 10 år var formand for og stadig arbejder for. DDF har systematisk sidestillet situationen i dagens Danmark med besættelsestiden og stemplet nuværende politikere, firmaer og andre som »landsforrædere« og »værnemagere«, der »arbejder for en påstået invasion af muslimske indtrængere«. […] René Karpantschof: Hasselbalch og vold

“Welcome to the Fourth Reich”

[…] If the euro is to survive — and with it the European project — the other 16 Eurozone countries will have to be like the Germans. Indeed, they must lose the freedom not to be like the Germans. […]

For be in no doubt what fiscal union means: it is one economic policy, one taxation system, one social security system, one debt, one economy, one finance minister. And all of the above would be German. […]

Every spending department in every government in the Eurozone would have its policy made in the old capital of Prussia.

And if the people did not like their governments being left with fewer powers than a county council, that would be tough. The alternative is ruin.

Where Hitler failed by military means to conquer Europe, modern Germans are succeeding through trade and financial discipline. Welcome to the Fourth Reich. Simon Heffer: Rise of the Fourth Reich, how Germany is using the financial crisis to conquer Europe

Restaurant Grøften i Tivoli, etableret i 1874, er en af Tivoli’s ældste og mest traditionsrige restauranter. Teatercafeen, der er det oprindelige restaurationslokale, er med undtagelse af mindre ændringer og udbygninger stort set bevaret intakt, som dengang restauranten åbnede. Restaurant Grøften i Tivoli.

Her kommer indfødte desværre kun, når de har besøg af småbørn eller udenbys. Hvis vægge kunne tale, hvilke “kulturpersonligheder” har ikke været her gennem 136 år, hvis der altså fandtes før “kulturpersonligheder” før cirka 1985, jeg er lidt i tvivl. At tænke sig, her stod Morten Messerschmidt og heilede og sang “nazistiske sange” (Haydn), ifølge socialdemokraten Torben Lund, altså. Her blev Fremskridtspartiet stiftet i 1972, skønt man har lidt svært ved at se Glistrup for sig med en fadbamse og håndpillede fjordrejer til 150 kroner pr. styk. Et erotisk menneske, det var han dæleme ikke, men det er Grøftens mange andre besøgende tydeligvis. København og Tivoli når det er bedst, også velegnet til stævnemøder.

Britiske Lib Dems garanten for landsskadelige slyngelrettigheder

[…] Mr Cameron’s problem is that it is difficult, if not impossible, to rein in the European Court while remaining part of the Convention. The inescapable logic is to withdraw, and create our own Bill of Rights, but that is not a measure which Nick Clegg and the Liberal Democrats are likely to support.

For the Lib Dems are great fans of the European Convention, partly because it is European, and partly because they strongly approve of codifying Human Rights. They take little notice of Lord Carlisle, a Lib Dem peer and authority on terrorism, who has said Britain’s inability to deport dangerous terrorists on account of the Act has led to a growing threat to public safety.

Here is the nub of the problem. Speaking on home turf in his Oxfordshire constituency, Mr Cameron was able to sound bold, and to refer to the kind of changes he would like to bring about. But when he returns to the real world he will find he is opposed by Mr Clegg and his timid crew on the Human Rights Act, as well as on many other issues. […] Stephen Glover: Britain’s future (and his own) rests on Mr Cameron dismantling the pernicious Human Rights Act

“Et ja til EU er for evigt, et nej midlertidigt”

The Daily Mails blogger Mary Ellen Synon er måske ikke blandt de mest kendte, men værd at læse, og kan måske bedst betegnes som denne avis’ pendant til JPs Morten Uhrskov Jensen. Bemærk også det perspektiv og de proportioner der var aldeles fraværende i det kaglende hysteri i mainstreammedierne for et par uger siden: Hendes tilgang til EU adskiller sig såmænd ikke fra hvad man kan læse på angiveligt “højreekstremistiske” Gates of Vienna og hos den “paranoide” Fjordman, der som måske bekendt har betegnet EU som et “statskup i slow motion” (LFPC).

David Cameron has ruled out a referendum on Britain’s membership of the EU on the grounds that Britain had a vote on the Common Market when Harold Wilson was prime minister.

This means the prime minister has officially embraced the anti-democratic EU policy on referenda: a Yes to Brussels is forever, but a No is only ever temporary.

I am reminded of remarks made about this EU policy a few years ago by Vladimir Bukovsky, the Soviet dissident who was was imprisoned and tortured over 12 years by the KGB. He was expelled from the USSR in 1976. He is now an author and lives in Cambridge. […]

What he sees is a parallel between the EU and the Soviet Union: ‘I am referring to structures, to certain ideologies being instilled, to the inevitable expansion, the obliteration of nations, which was the purpose of the Soviet Union. The ultimate purpose of the Soviet Union was to create a new historic entity, the “Soviet people.”‘

‘The same is true in the EU today. They are trying to create a new people. They call this people “Europeans,” whatever that means. The state, the national state, is supposed to wither away.’ […]

‘It looks like we are living in a period of rapid, systematic and very consistent dismantlement of democracy.’ […] Mary Ellen Synon: The ‘trick for idiots’ succeeds: Cameron says one 1975 Yes to the EU is forever

Rubin: Venstrefløjens dæmonisering af ‘den anden’ (os)

Indsæt danske referencer i stedet for de amerikanske som Barry Rubin beskriver her, og billedet bliver noget man genkender hos de faktofobe anstændige herhjemme. Som bl. a. Hans Hauge har skrevet er højre og venstre på mange måder ombyttet i dag (LFPC).

[…] The hardcore Obama supporter is not watching unemployment levels, the economy, the mess in Egypt and Libya, or the effectiveness of health care reform. His concern is that if he decides Obama is a terrible president it means he is one of “them.” This is a horror he can never accept. For the Jews among them — which explains their higher membership in this group — these factors are reinforced by the image of becoming the very Nazi Cossack Klu Klux Klan monster that is their worst nightmare.

The left isn’t doing this because it’s on the defensive or desperate. On the contrary, this is its main strategy. How else can you persuade about half the population, liberals and centrists, to support the most left-wing policy in American history? That’s why they need a strategy based on hate, fear, stereotyping, demonetization of the “other,” rejection of diversity, and all those other things that political correctness and multiculturalism supposedly oppose! […] Barry Rubin: The Left’s Very Anti-PC Strategy: Hate, Fear, Stereotype, and Treat Diversity as Evil 

“Der er islam, og islam er ikke moderat”

Først på året sagde nogen, herunder vi: “Klap nu lige hesten.” Hesteklapning er ikke en medie- og universitetsdisciplin. Vi var tro mod vores grundlæggende pessimisme, og citerede med det samme som de partyspoilere vi er, en ikke ukendt italiensk forfatter: “Alt må forandres, for at alt kan forblive det samme.” Efter at “den arabiske mur er faldet,” ifølge til visse euforikere, står den der endnu. Inde i hovedet og samme sted den stod før.

Begejstringen for de arabiske revolter er afløst af usikkerhed og frygt for en fremtid domineret af politisk islam eller nye militærdiktaturer, siger to kvindelige forfattere – »Jeg er bange for, at islamisterne komplicerer det hele. Jeg er optimist et stykke ad vejen, for jeg tror på forandringen. Men jeg er alvorligt bange for, at islamisterne vil kapre oprøret. De unge har brug for tid til at organisere sig og danne partier, etc. Og jeg tror ikke de nye (egyptiske og tunesiske, red.) regimer, når de siger, at de vil inddrage ‘moderat islam’ for der findes ikke noget moderat islam. Der er islam, og islam er ikke moderat. Regimer kan ikke være demokratiske, hvis de ikke er strengt sekulære. Kun et gennemført sekulært system uden religiøse over- og undertoner kan beskytte mig som kvinde, individ og forfatter.«

Du er ikke beskyttet nu?

»Mine bøger er forbudt i den arabiske verden. Jeg bliver opfattet som en umoralsk forfatter. Den arabiske mand er skizofren, han går ind for frihed, når det kommer til regimernes politiske diktatur, men han undertrykker kvinden. Den arabiske mand er offer for samfundet, den arabiske kvinde er offer for både samfundet og manden. Og jeg er bange for, at dette oprør måske nok vil ændre dele af virkeligheden, men ikke mentaliteten.Kvinder frygter, at Det Arabiske Forår ender i fundamentalisme

Svenskere er mere indvandrerfjendske end danskere

Fremmedfjendskheden er større i Sverige end i Danmark. Hvis en svensk politiker positionerer sig på indvandrerskepsis, kan det sikre magten, vurderer danske forskere, der har undersøgt forskellene mellem Danmark og Sverige.

Glansbilledet af de venlige svenskere, som har svært ved at følge den indvandrerskeptiske politiske debat i Danmark, krakelerer lidt med resultatet af ny dansk forskning. Svenskere er i virkeligheden mere skeptiske end danskere, lyder det.
Hvis Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldt beslutter at drage indvandrerspørgsmålet ind i den næste svenske valgkamp, kan han sikre magten lang tid fremover. Det vurderer dansk forsker, efter han og en kollega har kortlagt udviklingen i indvandrerskepsis i Danmark og Sverige.

»En magtbegærlig svensk politiker kan sætte sig på magten længe, hvis han åbner for debatten. Køberne blandt vælgerne er der. I Sverige har blandt andre Reinfeldt truffet det valg, som også Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen gjorde, at han ikke vil politisere indvandrerdebatten, mens Anders Fogh Rasmussen valgte at politisere området og fik stor succes med det.«»Vores konklusion er ret entydigt, at der er mulighed for at polarisere den svenske befolkning,« siger Carsten Jensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.[..]Videnskab.dk

Læs mere »

Breivik og Nidal Hasan: To terrorister, en med, en uden et bagland

I forlængelse af hvad jeg skrev i går om blogverdenen kontra mainstreammedierne, er historier som denne et eksempel på at førstnævntes islamkritiske tilgang blandt andet bygger på mediekritik der kan dokumenteres sort på hvidt. Derfor er der ingen grund til at frygte noget backlash mod blogverdenen, for ikke nok så viel Geschrei kan udlægge ubekvemme afsløringer som ‘had’. Det groteske hysteri der kan opleves i øjeblikket ovre hos de anstændige udspiller sig i et ekkokammer af ureflekterede antagelser om skribenter der udsender eder og forbandelser i en lind strøm, og opvigler til borgerkrig. Lad dem nu bare ligge dernede og sparke i gulvet, hvis de får det godt ved det. Imens går dokumentationsarbejdet uforfærdet videre (LFPC).

All one need do to conclude without doubt that the mainstream media is working on behalf of Islamic terror and against the Judeo-Christian West is to compare and contrast the story The New York Times ran in the wake of Nidal Hassan​’s massacre at Ft. Hood with that of Anders Behring Breivik’s carnage in Oslo. In the forty-plus paragraph story on the Muslim Hassan’s murder of 13 American soldiers, the killer’s religion was not mentioned once. Not once. This despite the fact that Hassan had been well known for giving a Power Point presentations on Islam’s holy requirement to commit mass murder of infidels. It was also widely reported that he shouted the cry of Islamic terrorists — “Allahu Akbar!!!” — as he opened fire. He even had a business card – a business card for goodness’ sake! – which identified him as a “Solider of Allah.”

How many paragraphs into the story did it take The New York Times to mention Breivik’s supposed Christianity? None. It was in the headline: “As Horrors Emerge, Norway Charges Christian Extremist.” […] Evan Sayet: Terrorists and Double Standards

Sprog er magt – fra masseindvandring til massemord

SR øjner en chance for at få tabuiseret ord som “masseindvandring” og “islamisering”. De ville også gøre Riksdagen er stor tjeneste ved det, SD ´s indtog i den har ikke mindst betydet, at ord de før kunne slippe for, ikke mindst taket være pressens hjælp, nu må tåles at blive hørt. Roland Huntford skrev i sin bog om Sverige, The New Totalitarians (1972), at svenske borgerlige havde været afmægtige så længe, at de ikke længere havde deres eget sprog. Værdipolitisk har de det stadig ikke, de taler som Miljø- eller Vänsterpartister, ikke som de “vulgære danskere”, som de servile duksedrenge på SR fortæller os om i indslaget. Tror de ikke deres yndligsord “främlingsfientlig” er et resultat af en sproglig magtkamp? Tror de ikke deres “islamofobi”, skyldes at de, – sikkert uden at vide det, – abonnerer på Ayatholah Khomeinis propagandasprog mod iranske kvinders frihed?, ihærdigt videreformidlet en af bevidstløs europæisk venstrefløj og af et ganske bevidst Organization of the Islamic Conference.
Hvad vi ser, er at multikulturalisterne har vadet i dårlige nyheder i åresvis, men nu fik de endelig en “god.” Den citron skal presses, inden dagligdagen indfinder sig igen, og ingen har gjort det mere viderværdigt end Politiken, der i virjkeligheden medvirker til at radikalisere og lavpande det politiske klima i Danmark. Højskoleforstander Thue Kjærhus i KrD i dag (ikke online)

I debatten om Islam og indvandringen er de pragmatiske argumenter blevet udgrænset og erstattet af ideologiske. Det er efter min vurdering medvirkende til, at debatten bliver så uforsonlig og moralsk. Dagbladet Politiken er et godt eksempel på, at det er ideologien og det ikkepragmatiske, der er i zenith i debatten om indvandring, multikulturalisme og det danske højre. Det har derfor også været alt for fristende for Politiken i kølvandet på terroren i Norge at gøre gældende, at Breivik delte synspunkter med Dansk Folkeparti.

Åkesson klarer sig pænt. Man kan benytte lejligheden til at sammenligne SR´s journalister med en lignende diskusssion i Deadline mellem Morten Uhrskov og Rothstein.(fra minut 7) Der har SR deres påstået vulgære, danske debat…… Rothstein har en rigtig pointe, Norge er i sorg, Danmark er på vej i valgkamp. (Se også FÖRBJUD ORDEN MASSINVANDING OCH ISLAMISERING.)

35 % af de ramte, anmelder ikke kriminalitet

Af Lene Kattrup Dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd

Per Schultz Jørgensen ( PSJ) anklager mig i avisen den 23/ 7 for at overdrive problemerne med kriminaliteten. Jeg forstår ham sådan, at han vistnok mener, at den samlede kriminalitet er faldende. Han finder det uetisk af mig at fremmane et frygtbillede, der ikke har hold i virkeligheden.
Jeg mener, han tager fejl. Hvis hans påstand var korrekt, så ville hans anklage også gælde pressen, som jeg finder, blot beskriver virkeligheden og den barske sandhed om, at kriminaliteten udgør et kæmpeproblem for især de borgere, der bor i de dele af byerne eller på landet, som er særligt hårdt ramt. Kriminaliteten rammer skævt.

Læs mere »

Henryk Broder leverer en journalistpris tilbage:

Kære hr. Zimmerman,

For lidt mere end en måned siden tildelte kulturrådet, hvis leder De er, en pris til holdet bag “Deutschland-Safari/Entweder Broder.” Begrundelsen var: ” I serien i fem dele præsenteredes ironisk … fordomme mod muslimer, jøder og kristne. Juryen fremhævede især, at de to hovedpersoner Henryk M. Broder og Hamed Abdel-Samad udover satiren også inddrog socio-politiske spørgsmål som integration, religion og kulturel mangfoldighed i Tyskland. “

Nu kan jeg i “Berliner Morgenpost” læse, hvad De skriver om det besøg, som Thilo Sarrazin aflagde i Kreuzberg: “Det er egentlig mere end pinligt, når et prestigefyldt kulturmagasin finder det nødvendigt at iscenesætte en så forudsigelig skandale at sende Thilo Sarazzin til Berlin-Kreuzberg og Neukölln, beregnet på at vække vrede reaktioner. “

Pinligt er i denne sammenhæng ikke Sarrazins besøg i Kreuzberg, eller at ZDF dokumenterer begivenheden, pinlig er kun Deres stillingtagen, som står på ​​pøbelens side, den pøbel der bestemmer i dele af Kreuzberg. Selv om Sarrazin og ZDF havde planlagt at iscenesætte en skandale, så er det i et velfungerende demokrati, der ikke administreres af kulturelle råd, en legitim måde at henlede opmærksomheden på forhold, hvis eksistens ofte benægtes.

Og det er præcis, hvad Hamed Abdel-Samad og jeg har gjort i vores TV-serie, da vi besøgte et NPD møde, en gruppe tidligere Stasi-embedsmænd og en moske i Duisburg. For dette har De givet os en pris.

I lyset af Deres kommentarer om Sarrazin, tror jeg nu ikke, at vi har fortjent prisen, eller at De er den forkerte prisuddeler. Deres holdning er anti-oplysning, paternalistisk og reaktionær, den fremmer etableringen af ​​no-go zoner, der ikke bør eksistere i et åbent samfund. Derfor giver jeg nu den pris, De har givet mig tilbage med øjeblikkelig virkning. Jeg frabeder mig yderligere fornærmelser fra Deres side. Broder gibt Journalistenpreis zurück (Snaphanens oversættelse)

Rubin: Det reaktionære venstre

[…] Once again, people face discrimination because of their views. It is simply a different set of views being persecuted.

This is totally contrary to liberalism’s long historic struggle against governmental and social oppression. And, of course, this isn’t historic liberalism or modern conservatism (which has incorporated many liberal concepts compared to what conservatism meant in the past) but radicalism.

What has happened is that what was once “conservative” oppression at the hands of authoritarian traditional political and social systems — rationalized by state religions, divinely justified monarchs, and restrictions on free thought — has now become “progressive” oppression at the hands of unlimited governmental power, ”anti-racism,” and “social justice.”

It is strange but quite understandable that the profoundly reactionary nature of the current dominant doctrine is so little recognized. […] Barry Rubin: The Freedom-Loving Rebels Become Reactionary Oppressors

Rudolf Hess: ‘Nimmer nutten’ på slynglernes hitparade

En del læsere vil nok genkende en reference til Jørgen (de) Mylius i rubrikken. Baronen om et afdød koryfæs ikke videre imponerende fanskare, i anledning af spredningen af asken af dennes afsjælede legeme (LFPC).

[…] But here comes the most important part of this story:

The annual pilgrimage of neo-Nazis in Wunsiedel peaked in 2004, when authorities say some 5,000 people came from across Europe, including left-wing counter protesters.

That’s right: at the peak of their resurgence, the neo-Nazis could muster only five thousand people, including counter-protesters, coming in from all over Europe. […]

Seriously: five thousand people from all over Europe converged on Bavaria for their annual pilgrimage? That’s pathetic.

As I have said many times before: the Nazis in Europe are a sick joke. Their idolatry is evil, but their numbers are laughable.

This preoccupation with a “Nazi resurgence” has nothing to do with reality. It is a mind parasite that has invaded the brains of most Westerners. The obsession with fascists and Nazis is a symptom of our own mental illness.

Rather than examine the world around us, we stare into the mirror. And what do we see there? Nothing more than the devils of our own febrile fantasies.

Meanwhile, millions upon millions of people who hate Jews and admire Adolf Hitler crowd the streets of European cities, eager to overthrow the existing order and establish a totalitarian regime.

And yet all our focus is on a handful of cranks and loons who make pilgrimages to the grave of a dead Nazi! What sort of madness is this that has come upon us? Who will exorcise this demon from our collective soul?

The Nazis are dead, but we demand they be revenant. We exhume their rotting corpses so that they may walk again amongst us. The Nazi Undead

14/07/2011: Shariadomstole i det meste af Australien

Kriminalitet indskrænker vores frihed

Af Lene Kattrup Dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd

Den nye danske toldkontrol er upopulær i EU. Kommissionens formand, José Manuel Barroso, har kritiseret Danmark og sagt (bl. a. i Metroxpress): »Jeg er sikker på, at danskerne gerne vil kunne rejse rundt i Europa uden grænsekontrol, og så må de selvfølgelig også kunne forstå, at de også må give andre mennesker de samme rettigheder«. Men i hele Europa er kriminaliteten især pga. Schengen-projektet steget voldsomt. Og kriminaliteten rammer skævt. Hvis man er i Barrosos lønramme, bor man sikkert på en »dyr« adresse med en effektiv sikring i form af et tyverialarmanlæg, dørtelefon eller lignende, og så føles kriminaliteten ikke så problematisk og nærværende.
Læs mere »