Jeg ser en del – gerne amerikanske turister – der flasher deres kipah frit på gaden i København. Jeg håber nogen fortæller dem, at Nørrebro ikke er Brooklyn. (foto © Snaphanen)

Hovedproblemet: Befolkningseksplosionen

Et  problem der  falder i svang  noget før “global warming”. Kronikken   falder på et ret tørt sted, lige oven på Expressens hjernedøde, idiotiske leder i forgårs. (At  svenske journalister er Kamikaze-piloter , er trist, men det er direkte  tragisk at de sidder ved rorpinden på en fuldtlastet  Airbus.) Mere  normalt  fungerende  individer, kan hurtigt  indse, at når vi lever  i  en verden, der formerer sig med en milliard hvert 13. år – i allerede ikke  fungerende, overvejende muslimske  stater – så er meget af det, vi diskuterer pt.  blot  symptomer  på noget meget, meget større og mere grundlæggende. Dette  er vores  børns  skæbne, ikke vores  børnebørns. Da kan meget være afgjort allerede for fungerende stater, imens  vor tids “humanister” har forsøgt  at tømme Atlanterhavet med en cappucinokop. Europæiske  befolkninger er ikke  suicidale længere, nu må deres politikere holde op med af hæfte  for islams uansvarlighed. Hjælp dem gerne, men under strenge demografiske betingelser:

Vi diskuterer terror og klima og fødevarekriser – hvorfor er det et tabu at advare mod overbefolkningen? Ud fra en almindelig samfundsengageret betragtning er det efterhånden dybt forunderligt, at den altoverskyggende globale udfordring, overbefolkningen, der direkte er roden til en hel vifte af dybe sociale, politiske, økonomiske og etniske konflikter verden over, hverken anerkendes endsige diskuteres som et alarmerende problem på samfundsvidenskabelige eller politisk/økonomiske konferencer og symposier på internationalt niveau.  [….]

Tallene taler ellers deres tydelige sprog:
I Indien var der for ca. 25 år siden ca. 600 millioner mennesker, i dag er der over en milliard. Tyrkiets befolkning er på 50 år steget fra ca. 20 til ca. 70 millioner indbyggere. I Indonesien, verdens største muslimske land, var der for ca. 75 år siden godt 60 mio. mennesker, i dag nærmer tallet sig 250 millioner. Den egyptiske hovedstad Kairo var oprindelig designet til ca. 250.000 mennesker. Nu bor der over 12 mio. indbyggere i Kairo, der i dag er et sydende helvede af forurening, slum og støj, hvor kampen for overlevelse har sat sit dystre præg på dagligdagen.
Et land som Nigeria er ofte hærget af tørke og mangel på vand. Det skaber hungersnød. Nigeria, der for 75 år siden havde en befolkning på ca. 20 mio. indbyggere, har haft en befolkningsvækst på over 100 mio. Det må betragtes som en katastrofe, at der alene ydes fødevarehjælp, uden at der fra FN’s side indledes en dialog med regeringen om familieplanlægning med grundig information om børnebegrænsning og prævention.

Kronik:  Vor tids største udfordring , Jan Cortzen  tidligere chefredaktør for dagbladet Børsen.

Svend Aukens humbug-sprog

Læg mærke til at Condell i videoen nedenfor siger om stakkels, engelske politifolk: “They have to treat “islamophobia” as  if it  was  a real word.”, ligesom svenskerne  forresten skal. Hvorfor tør Auken ikke sige “frygt for islam”,  “afsmag for, modvilje imod islam”,  helt normale politiske holdninger, der kan gælde  ethvert fænomen – og undersøge  om den frygt og afsmag evt. kunne  være berettiget ? Var Nic. Blædel og Torgny Segerstedt “naziofober” eller “germanofober”  i trediverne  ? “Islamofobi” er ikke et  normalt ord, det er politisk-sproglig manipultation, som netop marxister og nazister  var mestre i. Det  er  også islamisternes  trumfkort, til at lukke  enhver uønsket debat, bare  hør dem tyrannisere dagsordenen i FN.   Derfor er det ikke slået  an i tænkende  kredse i Danmark.

MIN KOLLEGA i Folketingets præsidium, Søren Espersen, er blevet stødt på manchetterne, fordi jeg i anledning af Mogens Glistrups død har besvaret mediespørgsmål om arven efter Glistrup med, at det blivende levn fra MG er blevet Dansk Folkepartis og andres islamofobi og ikke hans anarkistiske opgør med velfærdssamfundet.  JP. DK

Den refleksmæssige patologisering af frygt

Historien her fra Pravda fortæller hvad der er velkendt her i blogverdenen, at Rusland (med samt sit betragtelige arsenal af masseødelæggelsesvåben) vil have muslimsk flertal i 2050. Sammenholdt med fødselsoverskuddet i de nordafrikanske og mellemøstlige lande, og vores egen demografiske tilbagegang, er det vanskeligt at konkludere andet end at store, meget store, omvæltninger venter om få årtier. Alligevel er det ikke noget der optager medierne eller danskerne i almindelighed, til trods for et markant stigende antal af indpakkede kvinder medbringende barne- og klapvogne i gadebilledet. Tværtimod er der en til lejligheden opfundet pseudodiagnose benævnt ‘islamofobi’, som bruges til at stigmatisere dem der på basis af 1) åbenlyst aggressive udmeldinger og handlinger fra jihadister med udspring i 2) islamisk dogmatik, 3) erfaringerne fra 1300 år med islam, og 4) denne demografiske fremmarch reagerer med frygt. Jeg nævner denne artikel, fordi journalisten helt bevidstløst, endda i samme sætning, angiver terrorisme som noget der medfører denne sygelige frygttilstand. Man mindes om den antipsykiatriske guru R. D. Laing, der i 1960′erne og 1970′erne nød popularitet for sin opfattelse af sindssyge som en rationel reaktion på hvad han anså for et sygt samfund. Men vi er altså de gale nu, og det har vi både the Organization of Islamic Countries’ og Morten Kjærums ord for. Via Dhimmi Watch (LFPC):

Islam is likely to become the primary religion in the Russian Federation by 2050 due to the high birth rate in Muslim republics. […]

Many Muslim citizens, in particular Muslim clerics, often cite instances of arrest and harassment by authorities, as well as ocassional confiscation of Islamic educational sources. The problems have been exacerbated by terrorist attacks linked with Islamic extremism and Chechen independence. Many ordinary Muslims in Russia fear that they have become the victims of a violent backlash.

The rise in the Russian Muslim population, terrorist attacks and the steep decline of the ethnic Russian population have given rise to a greater degree of Xenophobia and Islamophobia in Russia [mine fremhævelser, LFPC] Islam to become Russia’s predominant religion by 2050?

Gøteborg Posten interviewer  Flemming Rose

– Det finns 200 000 muslimer här, det är den största minoriteten och den minoritetsgrupp som får störst tillgång till media. Faktum är att islamister påverkar det offentliga rummet i Europa i rätt hög utsträckning, effekten blir större självcensur i förhållande till islam jämfört med andra religioner.

Hur ser du på det offentliga samtalet och det intellektuella klimatet i Danmark?
– Vi har en friare debatt i Danmark än i Sverige. Sverige har den fördelen eller styrkan att man inte ser ner på intellektuella. Ni har ett mindre komplicerat förhållande till eliten. I Danmark är det en motsättning mellan folk och elit.

Læs mere »

Nu hvor Abdul Petersen netop har foretaget en meget omtalt vielse nede på Langeliniepavillionen, tænkte vi det kunne være tidspunktet at genopfriske, hvad han sagde på Islam Channel for et lille år siden. Lysten blev styret af kun otte minutters bagtalelse og fordrejninger. Jeg har ikke  haft så våde  øjne, siden jeg  så en video med Guru Maharaji i 1974.

Det måtte  jo komme  så småt. Men 75 mio. kroner og 250 danske brande er dog stadig pebernødder i forhold til Sveriges over 500 brande til en pris af over en halv millliard. Kedsomhed er øjensynligt tidens store  svøbe. Det er ikke nemt  at være ung, og så er det dyrt og  livsfarligt:

Antallet skolebrande steg fra 150 i 2005 til 250 i 2007, og Beredskabsstyrelsen skønner, at cirka halvdelen er påsatte. Det var blandt andet tilfældet flere steder i februar i år, hvor især Gladsaxe blev hårdt ramt af uroligheder i kølvandet på genoptrykningen af Muhammed-tegningerne. Men også banale drengestreger kan gå galt, som da Grønhøjskolen i Taastrup i 2005 brændte delvist ned på grund af elevers leg med ild. Det kostede over 30 millioner kroner. Hvor erstatningerne i 2003 og 2004 lå på omkring 25 millioner kroner, måtte selskabet i 2007 dække ind for over 75 millioner kroner, og halvt inde i 2008 er man allerede oppe på over 30 millioner kroner.
Hos politiet oplever man, at det er de færreste brandstiftere, der ligefrem ønsker at futte hele skolen af. Enten tænder de ild af kedsomhed, eller også sker det som en slags protest, forklarer kriminalinspektør Lars Nicolai Jensen, Københavns Politi.
– Hvis man ikke føler sig som en del af fællesskabet og tilmed har svært ved at klare sig i skolen, så er der nogle, der vender deres frustration mod skolen, politiet og brandvæsenet.

Brændende skoler koster millioner og    Svenske skolebrande  fordoblet på ti år (40 på en enkelt  weekend)

Shariaens dragende sirenesang

Jeg ved ikke hvad drivkraften er. Jeg ved ikke hvilken rolle fedtede arabiske petrodollars spiller i dette. Jeg kan kun konstatere misforholdet mellem iveren efter at indføre små salamiskiver sharia i vores demokratiske lande fra apologetisk side, og så den kendsgerning, at vi taler om en tilvandret gruppe der i øjeblikket udgør 5-10% af befolkningen. Bemærk hvor ofte ordet “inevitable” forekommer i lokketonerne derovre i vanviddets højborg Storbritannien. Hvorfor er det “uundgåeligt”, hvis ikke denne minoritet fylder meget, meget mere end dens antal berettiger til? Hvorfor “uundgåeligt”, hvis der ikke i dette ligger en implicit trussel om vold?

Vi så et lille forskræp herhjemme forleden i anledning af den (sikkert af hensyn til medierne) hemmeligholdte konference om sharia på Aarhus Universitet. Det synes klart, at de europæiske eliter rummer adskillige vægtige stemmer der – for nu at pakke det lidt ind – handler i åbenlys modstrid med befolkningernes ønsker og disses frihed.  Nu må dette vanvid bringes til ophør. Jeg kan kun gentage mine kyniske forhåbninger om at det går helt, helt galt ét sted i Europa snarest muligt, så resten af kontinentet kan vågne op, snarere end at vi alle afvikler vores frihed i takt. Det bedste sted at starte ville være Storbritannien (LFPC).

Islamic law will “inevitably” become part of the British legal system and work should start immediately on specific changes, according to a leading barrister. The news comes after Lord Phillips of Worth Matravers, the most senior judge in England and Wales, said Islamic or sharia could play a role in some parts of the legal system, such as family mediation. Stephen Hockman QC, a former chairman of the Bar Council, said: “It is vital and inevitable that sharia will become part of British law in some shape or form.

“Given the world situation and our own substantial Muslim population it is vital that we now look at ways to integrate Muslim culture into our own traditions. […]

[mine fremhævelser, LFPC] Sharia will ‘inevitably’ become part of British law, says barrister

EU: Ikke Tusindårsriget, men det begynder at ligne

Mon ikke dette handler om meget mere end rimelige krav om adgang for handicappede? Når der bliver endnu bedre mulighed for sagsøgere for at hævde sig diskrimineret, ligner dette en åben invitation til yderligere at belaste vores domstole med sager der skal etablere offerstatus for ‘grupper’ der måtte have en tilbøjelighed til at opfatte sig som dette. Via Europe News (LFPC):

The European Union aims to forbid discrimination on the grounds of sexual orientation, religion, age and disability. Anti-discrimination rules have so far only been implemented in the workplace. Now, discrimination in issuing insurance policies, Anti-discriminationlending mortgages and renting homes is being tackled.

European Equal Opportunities Commissioner Vladimir Spidla says 15 percent of the EU’s population has experienced discrimination due to age, religion, disability or sexual preference and it is important to do something about it. […]  Dutch Green Left MEP Kathalijne Buitenweg calls it a big step:

“Of course, this will not mean the end of discrimination, but people will be able to cite the regulations and take legal action. This will bring about a practical change in the equal opportunities situation. So it’s really an important step.” […] [mine fremhævelser, LFPC] Tough European plans on discrimination

Vold anskuet som “refleks”: “Hvis man selv bliver trampet på, så tramper man også selv på nogle”

Grønlændere i Gellerupparken er nærmest fredløse. Det er øjensynlig en sociologisk betinget refleks, når udsatte grupper i samfundet hakker på dem placeret lavere i hierarkiet.I Gellerupparken er der en klar rangliste over hvem, der hakker på hvem. I bunden ligger de danske medborgere fra Rigsfællesskabet Grønland. Det generelle i ranglistens form er således:

Danskerne var her først, så de ligger øverst. De så ned på tyrkerne og gav dem skylden for social ulykke. Tyrkerne betragtede herefter de tilrejsende arabere som et problem, i takt med at tyrkerne selv fik fat. I dag bor der nu langt færre tyrkere i Gellerup end tidligere.

Araberne lod så skylden gå videre til de senere ankomne end dem selv – somalierne.[…]

Brabrand Boligforenings boligsociale indsats, Naboskaberne, oplever, at grønlændere er den nederste gruppe i Gellerup og udsat blandt andet på grund af muslimers aversion mod alkohol, og fordi de, når de er fulde, er lette ofre for overfald. Hvis man selv bliver trampet på, så tramper man også selv på nogle, lyder forklaringen herfra. […] Gellerups racemæssige hierarki

Denne betragtningsvinkel må jo så implicere, at aben ender hos os selv, som de øverste i hierarkiet. Sammenhold dette med en anden af døgnets nyheder:

[…] – En gruppe, der beskrives som ‘indvandrer-typer’, på 8-10 personer var til stede under en privat fødselsdagsfest. De optrådte stærkt provokerende hele aftenen og ved 4-tiden lykkedes det dem at komme i slagsmål med en person, som blev stukket med en kniv. Det samme skete for to mænd, der kom til for at hjælpe, siger politiets centrale vagtleder, Rene Hansen. […] Tre mænd stukket ned med kniv

Her går volden så pludselig opad i hierarkiet. Måske er konklusionen, at det er mest givtigt at fokusere på den voldelige gruppe selv? (LFPC)

Læs mere »

foto © Snaphanen

“Socialdemokraten Stangerup?”

når man er  død, kan man blive  alt  muligt . God kronik om en savnet  forfatter :

Da Stangerup døde, brød en strid løs om hans politiske ståsted, som om der kunne gives et entydigt svar. Men det er sikkert og vist, at han hadede munkemarxisterne og deres politiske ensretning i årene efter 68-oprøret – og det er lige så sikkert, at den samlede venstrefløj afskyede ham pga. hans skarpe blik for det lurende marxistiske diktatur. Hans kompromisløse tidsanalyser kommer til udtryk f.eks. i artikelsamlingen med den sigende titel Retten til ikke at høre til (1979), der godt kunne fortjene et genoptryk som modgift for dem blandt os, der lider under hukommelsestab. Stangerup var i øvrigt den første i Danmark, der gjorde opmærksom på Pol Pots forbrydelser, mens mange af hans forfatterkollegaer hyldede morderen som en helt i kampen mod den amerikanske imperialisme. […]   Debatbogen Oprør fra midten (1978), forfattet af bl.a. Villy Sørensen, en bibel netop i de kulturradikale kredse, karakteriserede han ganske enkelt som en fangelejrutopi. Litteraturprofessor Hans Hertel har kaldt Stangerup for socialdemokrat, men så var Stangerup i hvert fald ikke af Svend Aukens og Ritt Bjerregaards skuffe. Han var og er ganske enkelt ikke for fastholdere!   Sv. Hakon Rossel, Berlingske, se også Per Ahlmarks “Vänstern och det galna  kvartseklet“.

Mchangama: Kig på hans udeladelser

Jacob Mchangama besvarer Lars Hedegaards kommentar til førstnævntes kritik af Geert Wilders og Trykkefrihedsselskabet. Her er det som altid værd at hæfte sig ved udeladelserne og de uargumenterede antagelser:

Overbærende, bedrevidende nedgøring af Trykkefrihedsselskabets islamkritik – uden for fem øre faktuel gendrivelse af denne:

De holdninger til islam, som Wilders giver udtryk (islam er totalitær, der findes ikke en moderat version af islam, Vesten er under angreb etc.), er så godt som identiske med dem adskillige ledende medlemmer af Selskabet bruger uendelige liter blæk (og galde) på at udbrede i den offentlige debat.

Nedladende brug af anførselstegn (“historiske”) for at distancere sig fra Hedegaards parallelisering mellem islam og nazismen – igen uden for fem øre faktuel gendrivelse, og uden at nævne at Hedegaard refererer til den ret omfattende literatur herom. “Vil jeg undlade at kommentere” – Mchangama er naturligvis så meget mere sofistikeret, ja, han behøver slet ikke at komme med fakta:

Hedegaard erkender selv indirekte denne pointe i sin klumme ved ligesom Wilders at sammenligne islam med nazismen. (Hedegaards “historiske” udredning herom vil jeg undlade at kommentere idet Wilders – og Hedegaard – naturligvis skal være velkommen til at sammenligne islam med hvilken som helst ideologi man måtte finde passende uanset om der måtte være historisk belæg derfor eller ej).

Overbærenhed og sarkasme – ingen faktuel gendrivelse:

Virkelig en mand af format, som derfor tør se den islamiske trussel i øjnene, som udgør nutidens dødelige fare mod Europa.

Det burde ikke være nødvendigt at gøre mere end at erklære sig uenig med Wilders i forslaget om forbud mod Koranen, men Mchangama anser alligevel problematikken som fuldstændig ækvivalent med tilsvarende forslag til indskrænkninger fra muslimsk eller apologetisk side – med andre ord, Mchangama opfatter de to trusler (den ene hypotetisk, al den stund at Wilders kun taler for sig selv) som ækvivalente. Voldstrusler, terrorisme, eller forsøg på indskrænkning af ytringsfriheden fra FN-organers side er ét fedt med Wilders’ forslag:

I et passioneret forsvarsskrift for Wilders skriver KWH endvidere: “Der er ingen grund til at bruge tid på at argumentere imod hans forslag om at forbyde Koranen, som man klart må afvise”. Med denne begrundelse kunne Selskabet jo ligeså godt nedlægge sig selv. Enhver tilhænger af ytringsfriheden må også klart afvise indskrænkninger af ytringsfriheden baseret på koranen og fortolkninger deraf, men bekæmpelse af og argumenteren imod denne slags indskrænkninger udgør 99% af Selskabets aktiviteter for så vidt angår ytringsfrihed. Hvis ikke forsvarere af ytringsfriheden aktivt skal bekæmpe forslag om forbud af bøger (endog et forslag fremsat af en folkevalgt politiker), så er det svært at pege på, hvad forsvarere af ytringsfriheden skal beskæftige sig med. Et klart eksempel på, at man i Selskabet bagatelliserer holdninger, der indskrænker ytringsfriheden, såfremt disse kommer fra islamkritikere, mens sådanne holdninger fra egne ideologiske modstandere, mødes med indigneret foragt.[mine fremhævelser, LFPC] Replik til Lars Hedegaard (og Trykkefrihedsselskabet)

Hvis man fjerner al opblæstheden og holden-ud-mellem-to-fingre, Jacob Mchangama, hvad er der så tilbage? (LFPC, medlem af Trykkefrihedsselskabet)

Slouching towards sharia

Måske skulle man foreslå et superenkelt slogan allerede nu: Sharia – just say no. Jeg ville være mindre bekymret, hvis kravene om lidt sharia her og lidt mere der blev mødt med en massiv mur af afvisning – dette land er funderet på jødisk-kristent idégrundlag, så glem alt om små salamiskiver af sharia, det er en glidebane som vil blive vores egen død. Men sådan er det som bekendt ikke. I det suicidale vanvid der hedder Storbritannien står dhimmierne i kø for at overbyde muslimerne i eftergivenhed – for et par dage siden bukkede og skrabede man over at nogen havde formastet sig til at bruge en uren hund som afbildning på billedmateriale fra politiet der – selv muslimske gejstlige slog det hen som ingenting. Nu står de pudderparyk-eller-spraglet-ornat-beklædte top-elitefolk på hovedet på at tilbyde lidt sharia, i selvpålagt blindhed for det mareridt som venter deres børnebørn, nogle flere salamiskiver nede ad vejen.

Godt det ikke kunne ske herhjemme … tja, der var forresten den lille hemmeligholdte konference på Aarhus Universitet forleden om hvorvidt også en luns sharia herhjemme ville være en god idé. Jeg vælger min kyniske vinkel: Lad Storbritannien gå til i floder af blod, hvis det kan få resten af Europa til at vågne op. Hvis befolkningen der virkelig er så apatisk, så lad dem dog (LFPC).

Muslims in Britain should be able to live according to Sharia law, the country’s most senior judge has said. Suggestions that Sharia law can be used to help govern issues like family disputes and the sale of financial products have drawn criticism.  Lord Phillips of Worth Matravers, the Lord Chief Justice, strongly backed Rowan Williams, the Archbishop of Canterbury, over his suggestion earlier this year that aspects of Sharia law should be adopted in Britain. […]

Risking inflaming that controversy again, Lord Phillips has said that Muslims in Britain should be able to use Sharia to decide financial and marital disputes. The judge did add that only the criminal courts should have the power to decide when a crime has been committed and when to impose punishment.But his suggestion that different religious groups should run their affairs according to different rules sparked warnings that community cohesion could be undermined. […] Muslims in Britain should be able to live under Sharia law, says top judge

Ni “balkongflickor” på et år

Ett mycket allvarligare fenomen är balkongflickorna. Sedan 2007 har nio muslimska flickor trillat ner från balkonger och slagit ihjäl sig (5 st) eller blivit allvarligt skadade. Det skedde i Malmö i februari, då en 16 år gammal flicka under oklara omständigheter föll från en balkong i Rosengård och dog. Inga vittnen finns mer än familjemedlemmar.
Det är naturligtvis ingen tillfällighet att nio muslimska flickor ramlar från balkonger. Allt sedan fallen Pela och Fadime (mfl) mördats för att de påstås ha kränkt familjens och särskilt husfaderns heder, har vi fått upp ögonen för att muslimska familjers kulturkrockar i Sverige kan leda till hedersmord. Nu har man kommit på att balkongmetoden är mycket bättre än att skjuta eller sticka ner flickorna, när det inte finns oberoende vittnen. Polisen står handfallen och kan inte bevisa att flickan inte ramlat ner av sig själv eller möjligen begått självmord. Det senare är inte så osannolikt som det kanske låter, eftersom det kana hända att flickan tvingas att själv hoppa. Alf Ronneby, kronik  i Skånskan  ( “Altan-piger” på dansk)

Mchangama må lave sine lektier, før han udbreder sig om ytringsfriheden og Trykkefrihedsselskabet

Af Lars Hedegaard

Jacob Mchangama skal have tak for i sin seneste klumme her på 180Grader at have rejst en velkommen diskussion om ytringsfriheden og specielt om Trykkefrihedsselskabets indsats i den forbindelse.

At han så desværre går galt i byen med sine konkrete påstande om selskabets gøren og laden må skyldes, at hans indsats for menneskerettighederne i den grad har lagt beslag på hans opmærksomhed, at han ikke har haft tid til at sætte sig ind i sagerne.

Således tror han åbenbart, at selskabet havde inviteret Geert Wilders som “æresgæst” – vi nøjedes nu med at kalde ham gæst – fordi vi var enige i hans syn på islam. Allerede dagen før vores møde med Wilders i Landstingssalen havde jeg ellers i et interview med TV 2 News omhyggeligt forklaret, at vi ikke havde indbudt den hollandske politiker for at udtrykke enighed med hans synspunkter (hvilket jeg gentog i min velkomsttale til Wilders dagen efter), men for at give ham lejlighed til at fremføre dem for et dansk publikum. Og det kunne jo nok være nødvendigt i en situation, hvor han var truet på livet uden at have begået anden brøde end at give sin mening om islam til kende. Jeg gjorde også opmærksom på, at vi fandt det stærkt forkasteligt, at den danske statsminister havde fordømt Wilders’ film Fitna på et tidspunkt, hvor han ikke kunne have set den.

I Trykkefrihedsselskabet havde vi derimod nøje studeret den famøse film, inden vi inviterede Wilders til Danmark. Hvis den havde indeholdt opfordringer til overgreb på muslimer, ville vi naturligvis ikke have bedt ham komme. Men det gør den som bekendt ikke.

Det er sandt, at Geert Wilders både i Fitna og i sine øvrige offentlige budskaber har draget paralleller mellem islam og andre totalitære ideologier som f.eks. nazismen. (Det har jeg i øvrigt også selv gjort.) Men det diskvalificerer ham vel ikke som offentlig debattør. I hvert fald bør det ikke være strafbart at fremsætte et sådant synspunkt.

Læs mere »

Der er mindst tre kategorier af historier som får ingen eller begrænset dækning i mainstreammedierne: Drab og syreangreb på uindpakkede kvinder i muslimske lande; vold mod bøsser og jøder i Europa; og grusom forfølgelse af ikke-muslimer i lande hvor islam vinder frem. Her Irak: (LFPC)

Muslim militants are crucifying children to terrorize their Christian parents into fleeing Iraq, a parliamentary committee studying the persecution of religious minorities heard yesterday.Since the war began in 2003, about 12 children, many as young as 10, have been kidnapped and killed, then nailed to makeshift crosses near their homes to terrify and torment their parents.One infant was snatched, decapitated, burned and left on his mother’s doorstep, the committee was told.

Filham Isaac, speaking for the Nineveh Advocacy Committee, told the human rights committee that Iraqi Christian churches were bombed, clergy murdered and unveiled Iraqi women raped or scarred with acid.It’s part of a systemic — and very effective — campaign to ethnically cleanse the area of any non-Muslims, he said. Chaldean and Assyrian Christians, known as Chaldo-Assyrians, were once the largest Christian minority in Iraq. They are also the oldest, descendants of ancient Mesopotamians who adopted Christianity in the first century. […]

Coptic Christians from Egypt had much the same story, with young girls regularly kidnapped, raped or forced to marry Muslim men. Despite these difficulties, there is no mechanism to claim refugee status in the beleaguered countries. Sam Fanous, of the Canadian Coptic Association, told the MPs that the Canadian Embassy in Cairo needed Canadian, not area Muslim, staff to evaluate refugee claims. […].

 Iraqi Christians are targets of cleansing, committee told . At det er stået på i nogen tid, kan man se her: Arab Sport: Crucifying Christian Children in Iraq , oktober 2006

“Endnu en larmemanifestation mod udvisninger”

DE hylede og larmede, men Mustafa Ahmed, der har voldtaget ikke ét men flere børn, blir smidt ud af Danmark alligevel. Det var han ikke tilfreds med : “Det minder om, hvad Hitler gjorde mod danskerne“, sagde Mustafa. Mig minder historien om den værnemagtssoldat, der voldtog en kvinde i Frankrig. Han blev skudt ned på stedet af sin overordnede. Asyl til alle ser anderledes velvilligt på den slags. Byret: Iraker skal udvises – se også Mange irakere kan sagtens vende hjem

Diana West

der netop har været i Europa (og Danmark, mere om det senere) varmer op med en lille blogpost. Hun skulle vide at vores samhandel med Jordan er så lille, at den ikke er til at få øje på.

The Islamic strategy to compel the suicidal West to destroy its own identifying liberties by exploiting capitalism’s essential weakness– blithering fear of shrinking markets–continues apace with renewed calls for an Islamic boycott of Dutch and Danish goods. [..]
Danish Ambassador Thomas Lund Sorensen was perplexed by the move and told The Jordan Times that he finds it “interesting and very unusual that one country would subpoena the citizens of another country about an issue that has happened in their native land within that country’s laws”.

“Interesting and very unusual”?! How about “outrageous” and “Go to Hell”? Not diplomatic lingo, of course, but hasn’t anyone noticed this is a war on the West? Islamic Blackmail, Western Surrender?

Handelsvare : Svensk pas

250.000 “bortkomne, stjålne” – solgte. Alting flyder.

Brussels: Less and less women on the street

I anledning af den grove, racistiske voldtægt på Gare du Midi i Bryssel forleden ,ved højlys dag, bringer bloggen Islam in Europe et par beslægtede, oversatte historier fra “Europa´s hovedstad”:

“The articles are from the site of Brigitte Grouwels, a local politician in Brussels, and appeared originally in Het Laatste Nieuws and in De Volkskrant.

In a number of neighborhoods in Brussels there are less and less women on the street. Muslim girls are troubled if they don’t wear a headscarf. Ethnic Belgian women are jeered at and called whores if they dare show a piece of naked belly. “An atmosphere of intolerance prevails. Ethnic Belgian women tel me that they wear a scarf because then they aren’t bothered any more.”

State Secretary Brigitte Grouwels says that that’s an unacceptable situation. The women of Brussels will not tolerate it any more.

Safety on the street is one of the themes of the “women build Brussels” (Vrouwen bouwen aan Brussel) that Grouwels organized in 2005. The congress was about the participation of women in social life in the capital, but the fact the women in various neighborhoods can’t be themselves any more, is very important to Grouwels:

Læs mere »

“Sverigedemokraterna kommer sannolikt in i riksdagen. Men det kommer inte bero på att medierna gett dem mer “rumsrent” utrymme. Det kommer att bero på att de etablerade medierna inte tillräckligt öppet diskuterat de faktiska problem och den friktion som finns i mångfaldens Sverige.
Så länge medborgarna med viss rätt kopplar ihop skolbränder i förorten, försämrade resultat i skolan, ungdomsrån, stenkastning mot bussar, brandbilar och polisbilar, konflikter mellan olika etniska grupper, bidragsberoende, höga sjuktal, hög arbetslöshet, hedersvåld och förekomsten av barnaga med det faktum att vi blir fler och fler som har utländsk bakgrund så kommer det att finnas människor som vill rösta på sverigedemokraterna. Vi kan välja att försöka bygga bort oss från den verkligheten, fler Astrid Lindgren land, fler Sälenanläggningar.
Eller så kan vi välja att försöka ta diskussionen på allvar. Hur vill vi ha det? Och varför? Ibland tänker jag att det är enklare att skriva om klimatförändringarna än om samhällsförändringarna. Det är lite läskigt, faktiskt.”

»Sverige, Sverige, fosterland« via Document.no, der også kender DN´s lejlighedsvise eksistensberettigelse, Ulrika By.

Russerne ? FRA lovens skjulte årsager

Jag har länge känt att det är något som inte stämmer när det gäller motiveringarna för den så kallade FRA-lagen. Det har saknats något. Stora delar av den ryska internettrafiken går via Sverige och blir tillgänglig för FRA om den omstridda signalspaningslagen går igenom. Enligt väl­underrättade källor har det varit en drivande orsak bakom lagförslaget.
Ett nätverk av massiva internetförbindelser omger Östersjön och förbinder västra Ryssland, inklusive Moskva, med västra Europa och vidare över Atlanten. Teliasonera International Carrier står för några av de största förbindelserna vilket enligt uppgift bidragit till att omkring 80 procent av trafiken från Ryssland går via Sverige. Alternativet är att skicka datan via en knutpunkt i Wien.

– Det mesta av trafiken från Östblocket går via Teliasonera International Carrier. Det finns i princip två anslutningar, en via Helsingfors och en via en separat kabel som har lagts över Östersjön, säger Patrik Fältström, internetexpert på Cisco. Och det är den man vill åt.”

Ryssland mål för spaningen FRA-lagens dolda orsaker

Jacob Mchangama: Kønne idealer og rene hænder

En lille stiløvelse i disciplinen ‘retorisk marginalisering af kampen mod islamisering og/eller Trykkefrihedsselskabet’. Mine damer og herrer, endnu engang demonstreres dette friløb, som er det nemmeste game i byen, så længe der er behov for afstandstagen fra nogen man forbinder med de forkerte, men som man ikke magter at argumentere imod. Høj og lav, intellektuelt udfordret blogger på avisen.dk, eller som her advokat, knebene ligger i tiden, og er lige til at plukke ud af luften.

Se hvordan Mchangama ikke kommer med den allermindste antydning af faktuelle fejl i Hedegaard og Brix’ skriverier, eller hos de indbudte talere. Det kan han nemlig ikke – det drejer sig om antipati, slet og ret, og udskamningen er rutine i medierne, hvilket på sin vis er en indirekte indrømmelse af at H & B har fat i den lange ende. Voldsom demografisk skævvridning af Europa i dette århundrede? En trusselskultur der betyder udstrakt selvcensur hos kunstnere og andre? 24/7 bevogtning af Khader, Wilders og Hirsi Ali, og ingen udsigt til at det vil ende? Voksende etniske spændinger i mange europæiske storbyer – ikke kun H & B taler om muligheden for en eksplosion ude i fremtiden? 36% af unge britiske muslimer ønsker sharia i en eller anden grad? Grotesk eftergivenhed over sparegrise osv.? Britisk ærkebiskop der mener at sharia i Storbritannien i en eller anden grad er uundgåelig? Voldelige overfald på bøsser og jøder?

Eksemplerne er legio, men Jacob er tavs. Han kan blot holde islamkritikerne ud mellem to fingre og omtale dem lettere overbærende, uden selv at have noget svar på problemerne i Europa. Kun ved han, at rituel afstandstagen fra dem han ved er udnævnt til ondskabens ikoner er vigtigere end virkeligheden; fine, rene hænder er det det handler om, lige nu.

[…] Men i sin kamp mod Islam har Geert Wilders også gjort sig til talsmand for at forbyde Koranen, da denne efter Wilders opfattelse er ligeså totalitær som Hitlers “Mein Kampf”. Et udsagn der hænger meget dårligt sammen med et postuleret forsvar for ytringsfriheden, og som er hyklerisk, al den stund at Geert Wilders ret til at vise “Fitna” rent faktisk blev beskyttet af de hollandske domstole. En retlig beskyttelse Wilders altså vil berøve personer, som måtte have lyst til at eje, læse i eller studere Koranen. […]

Og her er det så, at man må spørge sig selv, hvordan en forening, der efter eget udsagn er en kompromisløs forsvarer af ytringsfriheden, ukritisk kan tildele en så prominent og forherligende rolle til en mand som, hvis han kom til magten, ville forbyde en bog, fordi han ikke kan lide dens indhold?

Svaret skal givetvis findes i, at Trykkefrihedsselskabet ikke er så interesseret i ytringsfriheden, som i kampen mod islam og den “islamisering af Europa”, som foreningen mener er omsiggribende. Dette tydeliggøres af deltagerkredsen bag Trykkefrihedselskabet, som udover Katrine Winkel Holm bl.a. består af Lars Hedegaard og Helle Merete Brix. Disse har alle markeret sig som markante kritikere af islam, mere end som generelle forsvarere af ytringsfriheden.

[…] Endelig er samtlige modtagere af Trykkefrihedsselskabets priser personer, som har kritiseret islam og denne religions dogmer.

Der er naturligvis intet galt i, at Trykkefrihedsselskabet benytter sin ytrings- og foreningsfrihed til at kæmpe mod, hvad medlemmerne anser som en overhængende trussel mod Vesten. Men at føre sin kamp under ytringsfrihedens banner på trods af, at man gerne går på kompromis med denne ret og er selektiv i forsvaret for den, når det passer ind i foreningens værdipolitiske overbevisning, er useriøst og underminerer på langt sigt ytringsfriheden. […]

Ytringsfriheden skal til hver en tid forsvares i et levende demokrati. Men ytringsfrihedens stærkeste forsvar er det principielle, hvor man er ligeså villig til at forsvare sine ideologiske modstandere som sympatisører. Dette principielle forsvar har Trykkefrihedsselskabet svigtet ved sin ukritiske hyldest af Geert Wilders, og på denne baggrund forekommer Katrine Winkel Holms kritik af Martin Ågerup både hyklerisk og hul. Trykkefrihedsselskabet burde derfor ændre navn og vedtægter, således at disse i højere grad afspejlede foreningens egentlige formål og mission: nemlig bekæmpelsen af islam. Jacob Mchangama: Trykkefrihedsselskab eller blot antiislamisk forening?

Memo til Jacob Mchangama: Inden du skrev dette burde du måske have undersøgt, om Wilders var inviteret primært i kraft af sine synspunkter, eller – kunne man mon tænke sig dette? – i kraft af at være udsat for trusler og chikane fra muslimer såvel som den hollandske regering. Hvad tror du? Et andet lille fif – jeg er nemlig i det gavmilde hjørne: Inden du belærer Trykkefrihedsselskabet om ytringsfrihedens ABC, kunne du 1) undersøge, om selskabet selv går ind for forbud mod Koranen, og 2) sandsynliggøre, at de problemer som nogle “mener” islam udgør, overhovedet kan løses indenfor gældende konventioner og retsgarantier. Et lille hint: Kig på historiske erfaringer fra de sidste 1300 år, og på mulighederne for en selvhadende kultur for at dæmme op for dels demografien, dels mod troende der mener sig guddommeligt legitimerede.

At være uenig i Trykkefrihedsselskabets og andres bekymringer og konklusioner er en ærlig sag. Blot at tage afstand fra dem med billige retoriske kneb, uden at komme med den mindste erkendelse af de konkrete forhold, og mulige løsninger, er ikke en ærlig sag. Det kaldes selvgodhed (LFPC, medlem af Trykkefrihedsselskabet).

Racist Violence in Paris and Brussels

The 19th arrondissement of Paris has become a war zone between Jews and North Africans. The most recent flare-up of violence occurred on Saturday June 21. A 17-year old Jewish boy suffered several broken ribs and skull fractures during a violent assault by Muslim youths. The boy was hospitalized in an unconscious state at Cochin Hospital where he is currently being kept in an artificial coma.

Læs mere »