lidt uærbødigt jeg kom til at tænke på Oswalds vise. Omvendt er det er vel helt legitimt at være lun på et badeforhæng ?

“Terrorisme” – ét middel hen imod det fælles mål, sharia

Der findes spørgsmål af vigtighed for os alle der er så indlysende, at der må være mentale blokeringer og undvigemanøvrer på spil når de alligevel bliver ignoreret. Jeg tænker her på mainstreammediernes dækning af forhold vedrørende islamisk teologi, som stort set aldrig bevæger sig ud over sandkassestadiet. Vigtige spørgsmål der skriger til himlen på at blive afklaret bliver ikke engang stillet. Journalisterne opererer med de samme primitive antagelser verden over: En af dem er forsimplingen af problemerne med islam i vores samfund til at handle om vold her og nu, eller ikke vold her og nu – den såkaldte ‘terrorisme’, der er et ord der betegner et middel hen imod et mål. Forsimplingen bliver, at hvis vi kan ‘afradikalisere’ visse risikogrupper, kan vi forhindre ‘terrorisme’ – og det var så den problematik. Undgå radikalisering, problem solved.

Aldrig, aldrig stilles spørgsmålet om ikke-voldelige muslimer repræsenterer en demokratisk, pluralistisk, ikke-supremacistisk retning af islam, der kan sameksistere med os på ubestemt tid, også hvis demografien medfører muslimsk flertal ad åre. Jeg har ingen grund til at tro at den tidligere straffefange (narko) Abdul Wahid Pedersen er indblandet i terroristiske aktiviteter. Måske gør han endda et stort arbejde for at forhindre dette, hvem ved. Men er alt så som det skal være? Tja, hvad skal man mene om ord som disse:

I det nordlige Nigeria har befolkningerne ved flertalsbeslutninger valgt at indføre islamisk lovgivning, og det er jo derfor noget, som resten af verden må tage til følge. Som jeg læser dit spørgsmål, fornemmer jeg, at du helst så, at muslimer verden over vil bebrejde de nigerianske beslutningstagere, at de har valgt denne vej.

Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme. Stening står ikke til diskussion

Abdul Wahid Pedersen har altså samme mål som de ‘radikaliserede’ muslimer, shariastyre, et samfund der i voldsudøvelse og ufrihed trodser enhver beskrivelse. Hvis Informations journalist så forholdt sig til dette, og forklarede hvorfor Pedersens mål ikke er repræsentativt for ikke-radikaliseret islam, og at denne altså var demokratisk og ikke-supremacistisk, så ville det være en ærlig sag. Men hun stiller overhovedet ikke spørgsmålet, men støtter sig til en af de dhimmiakademikere som Norge er så rigt på, og glider udenom spørgsmål af største betydning for hende selv og hendes efterkommere. Dette er ikke en ærlig sag, det er lusk, og det er udtryk for dumhed (LFPC).

Militante islamister kan sagtens omvendes. Blot fordi man en gang har valgt Osama bin Laden som sit ideal, behøver det ikke at blive ved med at være sådan. Ved hjælp af islamiske argumenter og tilbud om en ny tilværelse kan man få selv overbeviste jihad-krigere til at lægge terroren på hylden. Det siger den norske terrorekspert Tore Bjørgo.

Han koordinerer terrorforskningen i Norge og har sammen med en række andre fremtrædende terrorforskere verden over udviklet metoder og strategier for, hvordan man kan få militante islamister og hele grupper til at opgive volden.

[…] I sin nye bog ‘Leaving terrorism behind’, der udkommer i England til efteråret, trækker han, og de andre forskere, der har bidraget til bogen, på erfaringer fra bekæmpelse af ekstremistiske grupper i en lang række lande, herunder en del islamiske. Og konklusionen er entydig. Bevidst afradikalisering af enkeltpersoner og grupper er et værktøj, der virker.

[…] I Egypten har de to største terrorgrupper Gama’a al-Islamiyya og Islamisk Jihad opgivet volden og er blevet moderate, fredelige sociopolitiske bevægelser. Også i Saudi-Arabien er det lykkedes at få rigtig mange jihadister til at opgive den voldelige vej. […] Charlotte Aagaard: En gang terrorist, altid terrorist?

Mainstreammediernes sandkasse – lidt dokumentation

Ligesom Google er avisdatabasen Infomedia et redskab med mange anvendelser. Jeg hævder tit, at journalisters behandling af islamisk teologi er overfladisk, naiv og præget af berøringsangst, og at debatten på netfora som f. eks. på blogs fremlægger langt mere substans. Påstanden kan faktisk sandsynliggøres, idet det ikke kan være en helt urimelig antagelse, at blot nogenlunde kvalificeret og dybtgående behandling af emnet islamisk teologi vil inddrage terminologi fra dette område, om ikke andet end for at påvise os islamofobiske netdebattørers usaglighed. Et hyppigt brugt ord hos os er som bekendt taqiyya, ‘tvetunget tale’, forstillelse eller løgn i islams tjeneste, som det gerne udlægges. Søger man på dette ord incl. stavemåden taqija for samtlige danske medier siden 12.9.2001, får man siger og skriver 72 hits, hvilket i sig selv er forsvindende lavt, set i forhold til hvor meget islam har fyldt siden 9/11. Herfra skal trækkes adskillige dobbeltposteringer fra forskellige avisudgaver eller aviser med fælles stof. Af de resterende står velkendte islamkritiske debattører som Lone Nørgaard, Lars Hedegaard, Lene Kattrup, Ole Hasselbalch, Carsten Ringsmose og P. H. Bering sammenlagt for en meget stor del. Nogle ganske få kommer fra avisanmeldelser af bøger fra denne kant – initiativet til at bruge ordet kom altså ikke fra anmelderen – og nogle få kommer fra danske konvertitter som Aminah Tønnsen.

Jeg kan – siden den voldelige islamiske aktion på 9/11 – finde siger og skriver ét eksempel på en journalist som selv bringer ordet op, fra Ekstra Bladet 17.3.2002, i en artikel om en ‘samspilsramt’ pige:

Et selskab domineret af afstumpede machofyre, som ifølge en garvet behandler er parat til at ofre deres bedstemødre for et hurtigt knald eller en pibe stærk tobak. Onde tunger med indblik i de kriminelle araberbanders tankegang vurderer, at Sarah og andre danske teenagerpiger kun tages til nåde af de hårde indvandrerdrenge som pynt og som en form for legitimering. ‘Taqija ‘ er et arabisk krigsudtryk.

Det betyder, ‘at snyde fjenden’. Fjenden er i den verden det officielle Danmark. Fuck-Danmark. Og Sarah spillede spillet. Hun lagde sig på ryggen, når det forventedes af hende. Og hun lærte at kæfte op og slå fra sig. (Torsten Ruus: Volds-englen, Ekstra Bladet 17.3.2002)

Ét sølle eksempel, og journalisten kryber udenom at give en mere præcis forklaring på ordet end “et arabisk krigsudtryk”. Hmmm, Torsten. “Krigsudtryk”, tampen brænder, men der er noget du ikke fortæller os …

Er vi tjent med dette oplysningsniveau i massemedierne? Som jeg gerne siger: Blogosfæren – hvis De vil vide mere (LFPC).

I aftenens Deadline kunne man høre Søren Krarup forsøge at overbevise Margrethe Vestager om, at politisk islam udgør en dødelig trussel i Europa, ikke mindst på lidt længere sigt. Ærgerligt at Krarup ikke bare dykker i den seneste uges bukne af europæiske aviser -det står der altsammen, hver uge. Om et år kan engelsk politi ikke følge med terrorplanlæggerne længere. Det er kun to år siden, svenske muslimer krævede vidtgående særlovgivning inden 2006 valget, og det krav vil blive forstærket og gentaget .Krarup behøver overhovedet ikke gribe til skrifstederne, han kan øse af dagligdagen. Idag er det Tyskland:

The threat of Islamic terrorism in Germany remained high in 2007, according to an annual report by the Office for the Protection of the Constitution. The report said Islamic militants are increasingly setting their sights on Germany and view the country as an “operational area” and that Islamists regard Germany as a “crusader” and as an ally of the United States and Israel.Germany: Threat of Islamic terrorism ‘consistently high’, says report

Vestagers parti er oppe imod virkeligheden, men det har vist aldrig generet en ægte Radikal. De tilhører – sammen med Rønn Hornbech og halvdelen af de Konservative og mange andre, partiet for de upolitiske. Måske det største parti af alle i Folketinget:

“Jeg var et upolitisk menneske. Jeg burde have vidst, at det upolitiske menneske er katalysator for det 20. århundredes blodige historie. Men jeg var altså kun 18 år og havde ikke læst filosoffen Adornos præcise iagttagelse, at Hitler lavede politik for de upolitiske, ligesom Wagner skabte musik for de umusikalske! ” Claes Kastholm

Men nok er det bare spildte Guds ord på Balle-lars at forklare de upolitiske noget som helst, selvom man nok skulle mene at BRH og Vestager for 50.000 om måneden, kunne påtage sig det besvær, at leve lidt i virkeligheden. Men de vil se deres selvskabte tragedier “live” først. Det er derfor de er upolitiske, valgt af grundlæggende upolitiske vælgere, og altså potentielt livsfarlige, hvad de lapper med krisepsykologer og fakkeltog. Bagefter.

Second attack on East End clergy by “Asian teenage thugs”

A SECOND priest has been beaten up in his own churchyard in the space of just eight weeks in London’s East End — this time over an argument about a football. “There is a certain racial and religious element to this,” adds.“I have been and was taunted religiously — and that is a worrying aspect of it. ELA

More practising Muslims than Christians in Britain by 2035

Churchgoers will be out-numbered by practising Muslims in Britain within 30 years, research published today suggests. By 2035, there will be about 1.96million active Muslims in Britain, compared with 1.63million churchgoing Christians, according to calculations by a religious think-tank. Up to 4,000 churches could close by 2020 if congregations continue to shrink at current rates. Daily Mail

»Why Israel is the world’s happiest country«
By Spengler

Envy surrounds no country on Earth like the state of Israel, and with good reason: by objective measures, Israel is the happiest nation on Earth at the 60th anniversary of its founding. It is one of the wealthiest, freest and best-educated; and it enjoys a higher life expectancy than Germany or the Netherlands. But most remarkable is that Israelis appear to love life and hate death more than any other nation. If history is made not by rational design but by the demands of the human heart, as I argued last week , the light heart of the Israelis in face of continuous danger is a singularity worthy of a closer look. Asia Times

Foruden at have tro. få en masse børn og lade være med at begå selvmord, drejer det sig altså om at have nogle determinerede, kroniske fjender. Her er én: Jordanian prof: Let’s send suicide bombers with small nukes to Israel

“Islamforskrækkelse eller rettidig omhu” – Niels Ivar Larsen (Inf.) og det tynde øl

Jeg må bekende, at jeg har gået gennem livet uden at stifte bekendtskab med Informations Niels Ivar Larsen. Min umiddelbare reaktion ved læsningen af denne referatstil fra det nylige møde i Trykkefrihedsselskabet om Helle Merete Brix’ Mod mørket var, at de måtte have sendt yngste praktikant derhen – så meget desto mere måtte jeg ‘ryste på hovedet’ (dagens aviskliché) ved at erfare at han – ud over at være ølanmelder – er bl. a. “Uddannet i litteraturvidenskab. Særlige interesser: religionskritik og rationalisme, multikulturalisme og menneskerettigheder, ytringsfrihed og antiracisme, politisk filosofi og kønsdebat, etik og poesi. Medredaktør af Øverste Kirurgiske og bestyrelsesmedlem i Dansk Pen”. Især den sidste post bør man nok have sig for øje. Referatstilen kan stå til skræk og advarsel som en påmindelse om, at et fornemt CV ikke i sig selv garanterer noget som helst. For at sige det som det er, så leverer han her det tyndeste øl – ikke et eneste substantielt argument imod Brix og Hedegaard kan han strikke sammen, men forfalder i stedet til let gennemskuelige, enfoldige retoriske virkemidler som skal marginalisere de to Trykkefrihedsfolk:

[…] Som i det værket I krigens hus er budskabet, at vi ikke bare skal frygte den militante islamisme – næ, det er selve islam, der udgør en fare for bevarelsen af Danmark (og Europa) som et frit, demokratisk og sikkert samfund.

[…] I publikum ses en rand af markante debattører, der ikke kunne være mere enige: Her er […] koldkrigsforskeren Bent Jensen i selskab med sin velynder, politikerpræsten Jesper Langballe.

[…] “I et objektivt, sikkerhedsmæssigt perspektiv er det svært at se, at Det Muslimske Broderskab som en trussel imod Danmark,” insisterer den mangeårige sikkerhedsansvarlige,[…]

Det ville være synd at sige, at tilhørerne i Trykkefrihedsselskabet er begejstrede for Bonnichsen [sic] bagatellisering af ‘den islamiske trussel’.

[…] Bonnichsen anfører, at også Bibelen rummer grumme tekststeder – “ja, men de skal jo ikke gælde som lov,” udbryder en forarget Langballe og sidekammerat Bent Jensen tager sig til hovedet over så himmelråbende naivitet. Kølighed møder også historikeren Torben Rugbjerg Rasmussen, da han lovpriser det danske samfunds “rummelighed og generøsitet” og fremfører den opfattelse, at vi i vores forhold til “det religiøse andet” er tilbøjelige til at “stige ind i en af fire grundfortællinger”.

[…] Rasmussen [sic] pointe er nu, at den altid så polariserede debat, der føres om islam skyldes et sammenstød mellem disse grundfortællinger. Hans råd er, at vi lægger dem alle bag os: “Tag til efterretning, at islam er en selvfølgelig del af det europæiske samfund, […] Der rystes på hovedet og sukkes. “Du lever ikke i den virkelige verden,” kommer det spidst fra Plessner-Dali.

[…] Lars Hedegaard tager til orde med en beklagelse over, at Rasmussen mangler en femte fortælling, nemlig “islams fortælling om sig selv”:

[…] Der ingen vaklen i Hedegaards opfattelse: Kun en tåbe frygter ikke islam, er mantraet. […] Læg mærke til, hvad der sker i den kommende tid og lad mødes om nogle år, og se hvem det fik ret,” slutter eks-trotskisten, der synes opsat på ikke igen at gå fejl af historien endnu engang [sic]. Klapsalver bryder ud i Trykkefrihedsselskabet. Nu står trusselsbilledet rent igen. [mine fremhævelser, LFPC] Islamforskrækkelse eller rettidig omhu

“Nu står trusselsbilledet rent igen”. Nu du siger det, Niels (LFPC).

(fotos© Snaphanen. Man har lov at forvente sig en videooptagelse fra mødet, men den har ladet vente på sig på grund af travlhed og den almindeligt elendige upload-hastighed her i huset. )

“Heller ikke denne sag ønsker integrationsminister Birthe Rønn Hornbech at kommentere”

Hund bider mand. Hvornår farcen Rønn Hornbech glider over i tragedie bliver interessant at følge. Man må med stigende vantro efterhånden begynde at stille sig selv ganske uanstændige spørgsmål (LFPC).

[…] I går meddelte hun seks journalister fra henholdsvis Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og dagbladet Politiken, at der vil gå længe, inden hun udtaler sig til nogen af dem. Samtidig forsøgte hun at tage billede af hver enkelt med sin mobiltelefon.Det er ifølge Oluf Jørgensen ulovligt for en minister at operere med sorte bøger over journalister.

»Som ombudsmanden tidligere har fastslået, er der tale om usaglig forskelsbehandling og brud på princippet om lighed i forvaltningen,« siger han. Heller ikke denne sag ønsker integrationsminister Birthe Rønn Hornbech at kommentere. Hvor længe kan hun tie?

Og politibevogtning af alle Europas kunstskatte vil koste hvor meget …?

Jeg skrev for nylig her i en post om en temmelig ubeskrevet problematik som uden for al tvivl vil komme til at spille en stor rolle i løbet af dette århundrede: Europas kunst- og kulturarv som i tusindtal befinder sig rundt om på kontinentet, i museer, kirker, slotte og parker, f. eks. Ikke-islamisk kultur betegnes jahiliya, og anses ikke for bevaringsværdig. Meget vil endda vække anstød hos de folkeslag der som følge af den demografiske udvikling og EUs planer om det der eufemistisk kaldes det Euro-Mediterrane samarbejde, vil komme til at fylde betydeligt mere i gadebilledet. Kort sagt er kulturarven ekstremt udsat, umulig at bevogte i sin helhed, og sårbar, da den af mange vil blive set som anti-islamisk. Én ting er statuer og billeder af nøgne mennesker, en endnu større anstødssten er de lidet respektfulde afbildninger af Muhammed, som vi engang frit kunne fremstille.

Brussels, we have a problem. Det belgiske politi må nu beskytte en afbildning i en kirke af denne Muhammed, da han har vakt vrede følelser og påstand om ‘krænkelse’ hos dele af Fredens Religion. Vi kommer aldrig i dialog med denne verdens Tøgere, Uffer og Birther. Vi kan ikke påvise dette problem, og komme til enighed om at store dele af denne kunstarv uundgåeligt vil gå tabt, hvis ikke den Store Alkymiske Forvandling snart indtræder hos de herboende muslimer, og de begynder at respektere os og vores kultur. Måske vil synet af ødelagte værker afstedkomme tvivl hos nogle. Men disse sager kommer (via Dhimmi Watch) (LFPC):

Belgian police is protecting a 17th century pulpit in the Flemish town of Dendermonde. The pulpit in the Catholic church of Our Lady dates from 1685, two years after the battle of Vienna when the Christian armies of the Polish King John III Sobieski defeated the Turks poised to overrun Europe. The sculpted wooden pulpit, made by Mattheus van Beveren, depicts a man subdued by angels and represents the triumph of Christianity over Islam. The man is generally thought to be Mohammed. He is holding a book which is generally assumed to be the Koran.

Two years ago, on April 16, 2006, during the height of the Danish cartoon affair, this website published a photo of the pulpit to show that there is a long tradition of depicting Mohammed in European iconography. Last Friday the Turkish newspaper Yeniçag reprinted our picture on its front page with the caption “Stop this hideous insult.” Yeniçag demands that Belgium remove the pulpit. The paper writes that “We have had the crusades and now they are still trying to humiliate us. This is as bad as the Danish cartoons and Geert Wilders’s Fitna movie in the Netherlands. Even Pope Benedict does nothing to stop these humiliations.”

Since Friday, we have received threats while the authorities in Belgium, which has a large population of Turkish immigrants, fear that the pulpit and the church may be attacked. The Belgian press reported today that the police is guarding Dendermonde’s Our Lady church to prevent vandalism to church and pulpit. […] Police Protection for “Mohammed Pulpit”

Ganløse- Slagslunde.  Foto Snaphanen  (fuld  stør.)

Flyktingmotståndet ökar i Sverige

“Läser att varannan svensk, 49 procent, tycker att det är ett bra förslag att ta emot färre flyktingar, detta enligt SOM-rapport nr 43, Göteborgs Universitet, pdf 1 side, vilket är en ökning med tre procentenheter sedan mätningen i fjol. Man rapporterar vidare att det är första gången sedan 2004 som flyktingmotståndet ökar.

Nu kan man ju förledas att tro att resterande 51 procent anser motsatsen, det vill säga att det är ett dåligt förslag att ta emot färre flyktingar, men andelen är inte högre än 26 procent. Gråzonen är stor, hela 25 procent anser att förslaget är “varken bra eller dåligt”. Denna siffra kan man naturligtvis spekulera kring, men det är min fasta övertygelse att en majoritet av dessa 25 procent har en kritisk inställning i frågan. Även om vi räknar bort denna gråzon på 25 procent, visar undersökningen med tydlighet att våra femtekolonnare i riksdagen inte har folket med sig i sin hutlösa invandringspolitik. “

Richard Jomshof og Lögn, förbannad lögn och statistik der beskæftiger sig med de “familiesammenførte” – 500.000 i Sverige de seneste 17 år, små 30.000 om året. Men hvem bryder sig om hvad europæerne synes? Står ret for EU: The European Year for Intercultural Dialogue 2008 in Sweden, overstatslig propaganda i særklasse.

“Afhoppet” ekstremist arresteret som terrormistænkt

Hassan Butt var medlem af al-Muhajiroun, en udbrydergruppe fra Hizb ut-Tahrir, og hvervede terrorister til al-Qaeda. Hvis dette kunne blive en lærestreg for mainstreammedierne ville noget godt måske komme ud af det. Mediernes velkendte mangel på kritiske spørgsmål til hvad ‘moderat’ egentlig betyder når man taler om muslimer, og spørgsmålet om mulig taqiyya med udspring i bl. a. Muhammeds ord “krig er bedrag”, afspejler uvidenhed og berøringsangst. Vi så for nylig i historien om den danske afhopper, at der blev taget meget let på afgørende spørgsmål om demokratisk sindelag, afskrivelse af sharia og lovskolernes supremacisme, og at journalisterne tilsyneladende stillede sig tilfredse med at afhopperen lagde afstand til HuT. Dermed ikke være sagt at den danske afhopper også bedrager, men at undlade at forholde sig til muligheden er helt uansvarligt i virkelighedens verden (LFPC). Via Jihad Watch:

A muslim author who admits being a former al-Qaida recruiter was today being questioned by anti-terror police. Hassan Butt, who penned a book on his terrorist past – was detained at Manchester Airport yesterday afternoon. Mr Butt, 31, is understood to have arrived at Terminal 2 and bought a ticket to Lahore, Pakistan, 45 minutes before the Pakistan International Airlines flight was due to leave.

He is being questioned by Greater Manchester’s regional counter terrorism unit. Since his arrest, police have searched his home in north Manchester and two other properties nearby and two cars were last night taken away for forensic examination. […]

Mr Butt has renounced a past in which he admitted raising tens of thousands of pounds for terror networks. He has also spoken of his determination to work against extremism. […]

Anti-terror police arrest Muslim author and former al-Qaida recruiter as he boards flight to Pakistan

Del 570: Musikalen ej härbärgerad

”Jaqg ær inte intresserad av att bli en del i din massmediastrategi. Jag ær intresserad av konst och inte spektakel. Du kan se detta meddelande før vad det ær. Jag ær inte længre intresserad av att hærbergera Dig hær på konsthallen.” Vilks

Jacob Hougaard (S): Mad, farverigt samvær, og medvind på cykelstien

Så skal det nok gå altsammen. Det kan godt være jeg bare er kynisk og misantropisk – det er jeg, og tillige uanstændig – men hellere se virkeligheden i dens trøstesløse grå farve, end gøre som Jacob Hougaard (S), integrationsborgmester i København, gør: 1) Leve på en rørende naiv livsløgn der muligvis giver ham selv en følelse af tilfredshed, og 2) bruge denne livsløgn til yderligere at forplumre en debat der kredser rundt og rundt om den varme grød, i mangel på evne til at formulere problemerne korrekt og præcist. I stedet dette – fluffy-bunny-illusioner om mad mod jihad, en stillen sig tilfreds med at den der har munden fuld af halalslagtet lam ikke begynder at råbe ‘allahu akhbar’ mens han leder efter udløsersnoren. Hvilken infantil fortrængning, hvilken uvidenhed, hvilken vammel new age-naivitet der smykker sig med feelgood-plusord, og ikke tør artikulere at det største “skel” der her er tale om er skellet mellem troende og ‘vantro’. Hvilket sprogligt og intellektuelt armod der afsløres i sætninger som “Når man taler med unge indvandrere i Tingbjerg eller på Amager, kan de føle sig meget udenfor. Det er vigtigt at tale om tingene, inden der pludselig sprænger [sic] en bombe, som vi har set i andre lande”. Må man foreslå ‘integrationsborgmesteren’ at fortsætte i samme spor, og inddrage Transcendental Meditation, krystalhealing og auralæsning i rundkreds på gulvet. Det vil være mindst lige så virkningsfuldt. I guder.

[…] Den såkaldte Eid-fest, som kendetegnes af mad i rigelige mængder, finder sted den 1. oktober 2007.Det sker som led i en tre år lang kampagne, der skal bringe danskere og indvandrere tættere sammen.

– Jeg er åben over for alt. Man skal ikke lukke øjnene for religionens betydning for mange af de etniske grupper. Det er vigtigt, at man kender hinandens kultur, siger Jacob Hougaard, der står bag kampagnen.Kampagnen ved navn VI KBH’R skal gøre danskere og udlændinge til venner for at undgå marginalisering og i sidste ende et eventuelt terrorangreb mod København.

– Det er ret alvorligt, at vi lever i et samfund med skel. Når man taler med unge indvandrere i Tingbjerg eller på Amager, kan de føle sig meget udenfor. Det er vigtigt at tale om tingene, inden der pludselig sprænger en bombe, som vi har set i andre lande. Og hvis der en dag skulle sprænge en bombe, skal vi ruste os menneskeligt og forholde os til, hvad man gør, hvis det sker? siger Jacob Hougaard. […] København vil fejre muslimsk fest

“Jeg er åben over for alt”. Mon dog? Noget tyder på at manden i hvert fald ikke er åben over for at konfrontere ubehagelige kendsgerninger. Og siden hvornår har det været noget prisværdigt at være åben over for “alt”? (LFPC)

Irakisk tolk nægter at lade sig skille

Den irakiske tolk, som kom til Danmark med to koner, nægter at opløse sit ene ægteskab. Hvis ikke familien kan flytte til England, ender sagen derfor for en dansk domstol. Den bliver den første sag af sin art herhjemme. KrD

“Dine hunde provokerer os”

Men “hundarnas” närvaro behövdes, för stökigheterna i rättssalen fortsatte. Medan det var förhållandevis lugnt på läktaren med ett knappt tiotal åhörare som kom och gick, så var det mindre lugnt bland de åtalade. Snack sins emellan, höga kommentarer när de tilltalade hördes, ljudliga suckar och gäspningar var några av ingredienserna. Och de femton verkar inte ett dugg obehagade av att stå inför rätta. Tvärtom visar de upp många glada flin.
Audio Video-åtalade flinade glatt i rätten Kosovoalbanere for en svensk domstol

“Pensionsredderne”

hedder det lidt syrligt i Sverige:

»De seneste syv år er der kommet rundt regnet 50.000 flere indvandrere i job. Det reelle problem ligger i, at næsten halvdelen af indvandrerne fra ikke-vestlige lande slet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet,« siger arbejdsmarkedspolitisk chef, Mette Rose Skaksen og fortsætter: »Der er nok mere brug for at spørge jobcentrene om, hvad de kan gøre for at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Berlingske

“Half the harm”

“Half the harm that is done in this world is due to people who want to feel important. They don’t mean to do harm — but the harm does not interest them. Or they do not see it, or they justify it because they are absorbed in the endless struggle to think well of themselves.” T.S Elliot

Editor behind Muhammad cartoons says international free speech in jeopardy

During a talk Wednesday at Cubberley Auditorium, Rose addressed the continued fallout from the cartoons while railing against what he described as an international increase in hate-speech laws, including prohibitions in some countries against Holocaust denial theories.

“These insult laws—blasphemy laws that are intended to protect religious symbols or religious sensibilities—in fact are being used to silence critical voices around the world. I think we have to remove them. I think the only laws that are needed to be kept on the books when it comes to speech are laws that criminalizes incitement to violence.” Stanford News

Är detta det bästa mångkulturalismen har att erbjuda?

För okänd gång i ordningen har den lilla småländska kommunen Gnosjö blivit utropad till ett integrationspolitiskt föredöme. Denna gång av tidningen Fokus.
Den så kallade Gnosjöregionen har på senare år överösts med lovord ifrån alla politiska läger på grund av sina integrationspolitiska resultat och regionens kommuner turas om att inneha utmärkelsen som landets bästa integrationskommun. Medan invandringen och mångkulturen skapar enorma problem i merparten av landets övriga kommuner hålls Gnosjö fram som ett räddande exempel och som ett sista försvar för tesen om att det inte är invandringen och mångkulturalismen det är fel på utan endast den svenska integrationspolitiken. Om bara Gnosjöandan får gå på export, så väntar det mångkulturella paradiset runt hörnet.

Læs mere »

– ” I don’t believe that Blair and Bush will be arrested right away, but this issue may haunt them, because after all, they will not die very soon, since they are not old. Just like Pinochet was tried – who knows? There are brave lawyers who are waiting for this opportunity, which will come one day.”

Former British minister Clare Short entertains the Possibility of Placing Bush and Blair on Trial in International Court Al-Jazeera TV on April 14, 2008 – Måske israelerne lige kan nå at komme med i samme postgang nu de har tilladt sig at bombe en “syrisk atomreaktor til ufredelige formål” Men hvem ved, måske kan penge også gøre det. Så lige dette krav, som jeg ikke har set i omtalt danske medier. 100 mio Euros er dog en sjat i afpresning – 1 mia d.kr, men intet imod de 15 mia d.kr. vi giver Egypten i “uviklingshjælp” om året. (Penge til Mellemøsten bør nok rettelig kaldes “indviklingshjælp” ):

A Coptic association in the city of Luxor filed a lawsuit against the Danish ambassador in Egypt over the publication of cartoons mocking the Prophet Muhammad in Danish newspapers. Head of the Coptic association, Ayoub Fouad Mansour is asking for 100 million euro in compensation from the Danish ambassador after the republication of the cartoons. The lawsuit filed last February will be looked into by south Cairo court on May 13. The publication of such offensive caricatures is aimed at inciting sedition between Muslims and Christians.EGYPT,COPTS ASK FOR 100MLN EURO OVER DANISH CARTOONS

“Gå inte ut ensamma”

siger den svenske ambassadør i Paris efter det psykopatiske mord på den 19- årige Sorbonne studerende Susanna Zetterberg. Det samme kunne den franske ambassadør i Stockholm i grunden sige til unge franske dér, når man tænker på hvad “svart-taxier” har været indblandet i. Unge, hvide kvinder, er i tiltagende grad jaget vildt i Europa.
Det mærkelige er at hendes identitet tilsyneladende er en hemmelighed i Sverige, hvad den ikke er i f.eks Danmark eller Frankrig, hverken med navn eller foto. Her, her eller her. Familien er underrettet forlængst, hvem skal skærmes for sandheden og hvorfor ? Og skal chaufføren af den sorte taxi også skånes, når han findes ? – Havde den alt for tillidsfulde unge svensker fået lov at leve lidt længere, villle hun være stødt på disse ord af Camus : “Den eneste nitte vi kan trække i tilværelsen, er en for tidlig død”.  19 år !

Halveringtid: Et år !

I halvfemserne var omkvædet i media, hvor mange Ericsson nu havde fyret. De senere år har det været den svenske hær. Man har stirret sig blind på manglen på ydre fjender. Men de potentielle indre, da ? England og Frankrig har været marginaler fra at måtte sætte hæren ind mod deres, jvf. “A Magistrate´s Warning” fra dec. 2007:

Försvaret står inför en ny halvering med nedläggningar på en rad orter. Sydligaste Sverige kan tömmas helt på arméförband. Hela riket norr om Vänern lämnas utan ­något flygförband alls, enligt Försvarsmaktens hemliga ­lista över besparingar. “Vi har en Försvarsmakt i fullständigt fritt fall. Det här är förslag som läggs fram i ren desperation.”

Flera förband ska läggas ned

“Vi som hadede Amerika”

Antiamerikanisme, jo tak, der har jeg også været. Modsætningen til den patologi af had til USA der rider Vesten som en mare er ikke ukritisk omfavnelse af alt amerikansk. USA er en supermagt der forfølger mål som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med vores interesser. Ikke alt i amerikansk kultur er lige tiltalende herovre i Old Europe, måske mindst af alt den puritanske strømning der farver så meget af tilværelsen derovre, og som vi umiddelbart sanser i tilsyneladende forskellige fænomener som politisk korrekthed eller ‘evangelical’ kristendom. Alt dette er dog for mig i dag gledet i baggrunden, fordi det i hadet helt og aldeles glemmes, at alternativerne til USA er fuldstændigt rædselsvækkende for os: En verden hvor USAs magt bliver stækket, er en verden hvor andre magter får mere indflydelse. Disse magter er bl. a. kinesiske ambitioner, russiske ditto, islam, og almindeligt banditvæsen på søvejene. Mon Rusland eller Kina kunne tænkes at opbygge et missilskjold der beskytter Europa mod iranske atommissiler? Mon? Selv den mest forhærdede virkelighedsfornægter i Enhedslisten ville betakke sig for at leve i en sådan verden.

Jonsson får også 13 med pil opad af mig for at prøve at indkredse årsagerne til det vestlige selvhad. Bemærk endnu engang, at disse synteser fremsættes af en læserbrevsskribent, ikke en journalist (LFPC)

[…] Disse to fænomener, selvhadet og anti-amerikanismen, er følgesvende. At de er knyttet sammen, kan skyldes, at USA af i dag ses som Danmark af i morgen. Vi ser USA i os selv – og ængstes; ja nogle væmmes. Det er ikke alene iranske politikere og præster, som betragter USA som »Den Store Satan«.

Måske begyndte det allerede med Marshallplanen 1948-51, hvor USA donerede 2 pct. af sit bruttonationalprodukt til genopbygningen af Europa. […]

Men godgørenhed bliver ikke altid værdsat, som også H.C. Andersen er inde på i romanen »Improvisatoren«: »Den riges gave, rakt med let hånd, ligger tungt på den fattiges hjerte.« Der var i Europa ikke den store taknemlighed mod USA. Gjorde man det ikke bare for at fremme egen eksport? Motivforskning fandtes allerede dengang.

Senere kom de europæiske koloniers frigørelse og Vietnam-krigen. Der var nok at hade os selv for. Som den franske forfatter Pascal Bruckner skriver i sin bog »La tyrannie de la pénitence« (Angerens tyranni), så stammer denne selvbebrejdelse fra et ensidigt syn på Europas historie som én lang række af religiøse forfølgelser og imperialistisk motiverede krige, der fører frem til to verdenskrige og den europæiske fascismes forbrydelser. Og, kunne man tilføje, den europæiske kommunismes lige så store ditto.

Men selvhadet kan også skyldes »Guds død«. Det er sagt, at Gud døde i skyttegravene under Første Verdenskrig, hvor tabstallene var forfærdelige. Kun få familier i de krigsførende europæiske lande var uberørte af de enorme tab. Troen på en Gud forsvandt for mange. Men kun halvt. Den kristne synds- og skyldbevidsthed overlevede. Men ikke syndernes forladelse.

Så stod vi europæere dér med al vor skyldfølelse over verdens elendighed, senere forstærket af mareridtsagtige scenarier fra Afrika på TV, og kunne ikke blive af med al den skyld. For nåden manglede. Dette selvhad fik mange europæere til at sværme for totalitære ideologier. Ateisten med den store skyldbevidsthed blev en tikkende bombe. Nogle få endte i en Blekingegadebande.

Jagten gik ind for at finde »ofre« for Vestens ondskab. Med den store indvandring af muslimer faldt det lige for at pege på korstogene. Hvor vi kristne dog glemmer, at da korstogsridderne i år 1099 indtog Jerusalem, var der tale om en generobring. På Muhammeds tid var middelhavsområdet jo overvejende kristent. Samtidig er det blevet mondænt at tale om et »Fort Europa«.[…]

Englænderen John Locke advarede i slutningen af 1600-tallet mod at lade vore subjektive holdninger spærre for en objektiv virkelighed. Med vor tids manglende interesse for de eksakte videnskaber kan der være grund til at minde om John Locke. For måske ligger en del af skylden for vort selvhad i det faktum, at så mange mennesker fravælger naturvidenskab – hvor man jo har en »objektiv virkelighed« at støtte sig til. Herved skabes nemt en angst for det »fremmede«, naturvidenskaberne, som har muliggjort så megen ødelæggelse: Atombomben, »de kemiske stoffer«, osv. Og således et selvhad.[…]

Det, vi mangler, er nu at kaste selvhadet af os; være lidt stolte af os selv. Men vi bliver ikke af med dette selvhad, før vi besinder os på, at vi aldrig kan udføre alt det gode, vi gerne vil. Utopien findes ikke her på Jorden; vi må vælge, hvilke ufuldkommenheder, vi vil acceptere. Vi behøver ikke at give George W. Bush’ tidligere rådgiver Richard Perle ret, når han siger: »Europa er fortabt. Det har ingen rygrad, og der er ingen vilje til at konfrontere ubehagelige kendsgerninger…« […]

Ivar G. Jonsson: Selvhad (WA 25.4.2008, ikke online) [min fremhævelse]

Europas skumringstime

Måske den vigtigste blogpost der er set siden samme forfatters tilsvarende lange “The Danish Civil War“. Begge burde læses med største interesse af alle europæere, for det paradoksale er jo, at diskussion af Europas fremtid helt ned i de mest skræmmende detaljer er nærmest ikke-eksisterende uden for blogverdenen. Lad så være, at det tidligere essays indledende fremtidsmareridt om borgerkrig her i Danmark på flere måder virkede utroværdigt; imidlertid skulle det ikke læses som en profeti, ligesom Orwells 1984 heller ikke var en profeti, men essayet bød på en uhørt konkret opstilling og diskussion af de forhold som kommer til at afgøre Europas skæbne. For dette var det guld værd – når nu medierne slumrer i deres Tornerosesøvn, og tilsyneladende ikke har opdaget – eller er ligeglade med, eller ikke ønsker at skræmme læserne med – at store forandringer til det meget værre er uundgåelige. Så meget kan der argumenteres for, fordi forudsætningerne for dette udkomme opbygges i disse år, eller er allerede blevet opbygget, og al historisk erfaring siger at det kun kan gå grueligt galt. Men igen, forfatteren giver sig ikke ud for at være profet, og præcise forudsigelser vil altid blive gjort til skamme.

Om noget er virkeligheden endnu mere håbløs end den bliver fremstillet her, idet forfatteren ser isoleret på Europas situation og mulighederne for at standse en udvikling der måske allerede på nuværende tidspunkt ikke kan afvendes. For hvordan kan man tale om ‘sejr’ over den totalitære ideologi islam, så vi ruller udviklingen tilbage til dengang politikere og tegnere ikke behøvede politibeskyttelse, brandbiler kunne rykke ud uden politieskort, og terrortruslen ikke betød afsættelse af betydelige ressourcer til at dæmme op for den? Selv i El Inglés’ lidet sandsynlige best case-udfald, taler vi jo stadig om et Europa under affolkning på grund af for få børnefødsler. ‘Sejr’ er mere end at vinde kampen om vore lande her og nu. For at ordet kan give mening, må denne også sikres ved langsigtede løsninger på det demografiske problem, og den måske umulige opgave det vil være under disse vilkår at bevogte Europas ydre grænser, især mod syd. Men lad os bare starte med situationen her-og-nu, så kigger vi på det andet når vi igen er herrer i eget hus.

Hvis nogen kan falsificere El Inglés’ scenarier og opstille et lige så plausibelt positivt scenarie der medfører, at vores fred og frihed vil fortsætte dette århundrede ud, vil det være særdeles velkomment. Men er der nogen der kan dette? Se, det vil jeg påstå at der ikke er. Reaktionen vil, siger min erfaring, være et rent ad-hominem-angreb på forfatteren for frådende voldsfantasier og lignende. Ikke faktuel gendrivelse. Men mener nogen at kunne opstille et positivt, fredeligt scenarie der tager udgangspunkt i virkeligheden, så er jeg lutter øren.

[El Inglés’ essay er for langt til at bringe i sin fulde længde her, men bør absolut læses i sin helhed. Her kun nogle uddrag:]

[Her tror jeg forfatteren har fat i noget vigtigt, nemlig forklaringen på den besynderlige, suicidale holdning man møder hos myndighederne i vore lande, hvor beskyttelse af landets fjender åbenlyst prioriteres højere end de oprindelige beboeres frihed og sikkerhed. Fremhævelserne er mine:]

Having accused the British police of not having a strategy to deal with the increasingly corrosive effects of large and growing numbers of Muslims in British society, I will now suggest that there is one strategy consistent with their behaviour, whether they have ever consciously formulated it or not. Simply put, it is the strategy of managing decline. The police have recognized that brute demographic realities render it impossible to ensure that the rule of British law continues to obtain in Muslim-dominated areas or with respect to Muslims in general, and that there is nothing they can do about it. They therefore take action against the most egregious examples of Muslim criminality, whilst simultaneously recommending that clergymen in London not wear their collars in public for fear of being assaulted by adherents of the Religion of Peace. They are, in essence, fighting a rearguard action against an inexorable demographic process, which can be slowed, but no longer stopped through mainstream political processes.

Læs mere »

om at miste sin by. Med bla. Trevor Phillips og Sir Andrew Green, Migrationwatch

“Polisen i Sverige funkar inte”

selv under streng redaktørkontrol, er Ulf Nilson en af de få ærlige og læsværdige svenske journalister i et korps af lydige, vellønnede skvadronører, uden tvivl Europas værste. Og det på trods af – eller netop på grund af – adskillige “journalist-universiteter” :

Det är den slutsats vi måste dra av Engla-mordet. Och Rödebyfallet. Och Ricardofallet. Och dussintals andra. [..]
År 2007 utsattes 225 svenskar och svenskor för misshandel varje dag! (dok. download) Vi läser ständigt om det: skottlossning i Brandbergen, knivstick i Angered, etc, etc.

Ovanpå detta 4 749 våldtäkter, en uppgång med 13 procent på ett år. Och värre, oändligt mycket värre: bara 14 procent av fallen, lite fler än vart tionde klaras upp till den grad att gärningsmannen straffas. Det är, med anda ord, tämligen riskfritt att begå brott i Sverige.
Vi kallar oss för rättsstat, men är vi det? Fråga Englas föräldrar? Fråga vem som helst av de långt över 80 000 som blev misshandlade utan att ens få den tillfredsställelsen att den skyldige straffades. För den som gitter bry sig talar siffrorna för sig själva…
Enligt BRÅ:s statistik anmäldes i fjol 1.306 324 brott (7 procent fler än 2006). En bråkdel, 16 procent, klarades verkligen upp. Rättsstat? Knappast.[..]

Enligt min uppfattning – och jag minns den tid då man aldrig låste dörren – har vi lyssnat för mycket på kriminologer, psykologer och andra experter (inklusive politiker) med dalt och rehabilitering på hjärnan. Vi har glömt en sanning som lite drastiskt kan sammanfattas så här:
Om Anders Eklund suttit inne, som han borde ha gjort, skulle Engla ha varit en levande flicka i dag. Den som sitter inne mördar inte. Eftersom återfallsfrekvensen är hög borde alla våldsverkare utan undantag dömas till hårdare straff och ransonerad frigång och permis. De råskinn som dödade Ricardo fick straff som i de flesta länder skulle betraktas som löjliga – särskilt om man visste hur komfortabel den så kallade vården kan vara. Minskar denna vård med silkeshandskar risken för återfall?
Jag ber om ursäkt att jag går motströms – men det tror jag inte! Däremot vet jag, som redan sagts att den som sitter inne kan inte begå brott utanför murarna (utom i så fall på permis).
På Palmes tid proklamerade statssekreterare Ove Rainer den doktrin enligt vilken brott mot staten, även kallad samhället ska bedömas allvarligare än brott mot individer. Så ohyggligt fel!
Systemet borde vara till för individen, inte tvärtom. Men Sverige har hälften så många poliser per capita som andra EU-länder. Dessutom är alltför många av dessa poliser sysselsatta med att skriva rapporter och vända papper på kontoret. Vi svenskar är illa skyddade.
Alla vet det. Varför är det så?

Den som sitter inne mördar inte & “Svensk journalistik er en soap-opera”

»MP Wilders to Speak in Danish Parliament«

Vi tager det forbehold, at notitsen ikke kan bekræftes fra andre  steder end sædvanligvis  pålidelige Nisnews:

On 1 June, Party for Freedom (PVV) leader Geert Wilders is to hold a speech in the Danish parliament about freedom. Nisnews – mere tekst må uvægerligt  komme.

Pensionist i Sverige

med  nedskæringer  og skatteforhøjelser i sigte, det bliver mindre morsomt. Det er det allerede:

Lennart Borg, 83, och de andra pensionärerna i Mark är i uppror. Anledningen är chockpriset på den frusna lunch de får: 100 kronor per portion.
– Det är ju mycket billigare att gå till Statt, säger Lennart. Kall mat – för 100 kronor

‘Muhammed’ Hee: Måske glæde i Himlen over denne omvendte synder, men godt nok for os?

Nej, dette er ikke godt nok. Målestokken som ‘Muhammed’ Hees nyfundne moderation skal ses i forhold til, er det uovertrufne frie og stabile samfund som vi har taget for givet siden befrielsen i 1945. Når man på kun få år kan undergå en forvandling fra vildskægget fugleskræmsel med had mod det vestlige samfund, til et soigneret medlem af samme totalitære trossystem, med troen på dets sandhed intakt, og man insisterer på at beholde det grimme, tillagte fornavn, så må jeg konkludere, at vores fremtid ikke er i betryggende hænder. Målestokken er som sagt vores hidtige u-islamiserede samfund. I et fremtids-Danmark hvor M. Hees mere sofistikerede og moderate trosfæller har vundet over HuT, vil ting som disse da være opfyldt: 1) Mulighed for at karikere Muhammed som vi karikerer alle andre, 2) mulighed for at ytre sig kritisk om samme Muhammed, 3) mulighed for at bedrive islamkritisk forskning som pseudonymet Christoph Luxenberg gør, 4) stop for særhensyn om bl. a. halalmad, badetider i svømmehaller og højtider og 5) Naser Khader vil kunne gå frit på gaden uden beskyttelse, 6) troværdig og umisforståelig bekendelse til det sekulære demokrati, og afsværgelse af shariastyre som endemål, og 7) klar loyalitet mod Danmark før ummaen?

Dette burde være selvfølgelige krav som skulle være opfyldt, før M. Hee og trosfæller kan regnes for medborgere, og ikke fjender af os kuffar. Ligger der i hans udtalelser til JP nogen antydning af at han står for disse klare, demokratiske synspunkter? Eftersom alle fire sunnimuslimske lovskoler fastholder samme mål som HuT, shariastyre og globalt kalifat – ville det være afgørende at vide, hvilken autoritet M. Hees moderate trosfæller henholder sig til. Er dette betryggende grundlag for vores fremtid? Eller skal vi kræve ikke blot et opgør med HuT, men også mod de mange, mange Koranvers (f. eks. 9:111, 9:29, 9:5) og hadith der indeholder åbenlyse opfordringer til vold og had mod os? Hvad mener De, kære læser? (LFPC)

Muhammad Hee er bekymret over Hizb ut-Tahrirs succes med at appellere til unge, rodløse muslimer, og han advarer om, at organisationen kan bane vej for en øget radikalisering, hvis ikke den mødes med kvalificeret modstand fra den moderate majoritet blandt de danske muslimer.

»Heldigvis udgør Hizb ut-Tahrir en meget lille skare – maksimalt 100 medlemmer – blandt de danske muslimer. Men man må ikke undervurdere, at især de unge muslimer er sårbare og påvirket af de ting, som de ser på internettet og arabiske nyhedsmedier om f.eks. Irakkrigen. De kan blive forvirret og modtagelige over for Hizb ut-Tahrirs firkantede og dogmatiske verdensbillede, og det kan forøge radikaliseringen. […] Den overeksponering kan kun imødegås af, at muslimer, der som jeg selv gerne vil sameksistens og integration, taler dem imod og piller deres modsætninger og verdensbilleder fra hinanden. Det er vigtigt, at den store majoritet af danske muslimer, som ønsker at være en del af Danmark, giver dem kvalificeret modspil,« siger Muhammad Hee. […]

Og alle, der ikke er med på Hizb ut-Tahrirs tankegang, er syndige. Det skaber gehør hos nogle, som ikke kender islam godt nok og ikke kender andre udlægninger af islam,« siger Muhammad Hee. […]

I dag har han svært ved at forstå, hvordan han kunne sluge det firkantede verdensbillede råt uden at stille kritiske spørgsmål. Men en forklaring kan være de sektlignede metoder, Hizb ut-Tahrir benytter sig af, og som Muhammad Hee beskriver som hjernevask:
»Det er helt klart sekt-lignede tilstande. Det kan jeg særligt se, efter at jeg er kommet ud af det og på afstand, og efter at jeg har undersøgt, hvordan andre sekter fungerer. Der er mange lighedstegn.« […]

Vi skal i stedet sige dem imod og gør det klart, at det danske samfund bygger på nogle værdier, hvor der er plads til forskellighed [mine fremhævelser, LFPC]. »Hizb ut-Tahrir har haft det som en fisk i vandet efter 11. september«

Hizb ut-Tahrir afhopper i Deadline

Hizb ut-Tahrir skal gøres ulovlig. Det mener et politisk flertal herhjemme. Men nytter det at bekæmpe antidemokratiske kræfter med forbud? Vi lægger ud med en debat mellem et tidligere medlem af Hizb ut-Tahrir og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

Video min. 8:47

Abort-rekord i Sverige

37. 205 aborter i 2007: Jämfört med våra nordiska grannländer är abortantalet mycket högt i Sverige. Den jämförbara statistik som Socialstyrelsen presenterar är från 2005 och gäller andelen aborter per 1 000 kvinnor i åldern 15-49 år. I den jämförelsen ligger Sverige 85 procent högre än Finland, 41 procent högre än både Danmark och Island samt 32 procent högre än Norge.
Socialstyrelsens statistik visar också att nära fyra av tio aborter genomgås av en kvinna som tidigare gjort abort.

Aborttalet det högsta på 17 år – bemærkelsesværdigt i et pionerland for seksualoplysning. En del af forklaringen ligger givetvis her: Dobbelt så mange aborter blandt indvandrerkvinder, et felt hvor Sverige som bekendt også er suverænt førende.

»Multikulturalism leder till elände«

DN er rigtig ude at føjte på grisebassen i øjeblikket, i “det brune, grumliga,vattnet”:

Rasismen och multikulturalismen har olika avsikter, men de utgår från samma grundantagande: Att du, och dina eventuella rättigheter, är en funktion av din grupptillhörighet. De bägge ideologierna har samma rötter och de leder mot samma elände: segregation, extremism och slöseri med mänskliga resurser.

David Gress: 1968

“Forestillingen om 1968 som det retfærdige oprørs og frigørelsens år er en myte, der bygger på løgne. Der var ingen undertrykkelse at gøre oprør mod, og den påståede større frihed, som fulgte efter 68, er et fatamorgana. ” […]

“Den eneste ægte frigørelsesbevægelse i 1968, var Prag-foråret, hvor tjekkerne et kort øjeblik troede, at de kunne give socialismen et menneskeligt ansigt, passerede stort set ubemærket i de revolutionære kredse i vest.Hvis man overhovedet havde en holdning til Prag-foråret, var det nærmest foragt. For hvis tjekkerne ønskede demokrati, viste de jo kun, at de også lå under for en illusion.” De hårde og de bløde

»Jeg føler et forbandet ubehag over de tegninger«

P 1 er ikke kommet sig over krænkelsen endnu. Ruth Sperling gir´den som svensker, skotte, islænding , skandinav i Damaskus. Femten minutters æterbårent Politiken.

P1 Panorama: Muhammedtegningerne set fra Syrien

Nogle vil mene at det er journalisterne der er de dumme …

Blogverdenens eksistensberettigelse er at være korrektiv til mainstreammediernes fejl og mangler, og de er rigtig mange. At skrive til en blog kræver i denne sammenhæng ikke nødvendigvis specielle kundskaber, kun motivation, for mediernes fejl og mangler gentages i det uendelige, i forbindelse med bestemte emner. Når man er blevet tilstrækkeligt irriteret over at journalister ikke evner at træde et skridt tilbage og kigge sig selv over skulderen, men bevidstløst gentager de samme ureflekterede antagelser, så begynder man at blogge. Men et er at få luft for ens harme på en blog, noget ganske andet er det, når vores vinkler og supplerende information engang imellem optræder i de traditionelle medier. Jeg ved ikke om Lone Nørgaard opfatter sig selv som ambassadør for blogverdenen, men hendes indfaldsvinkler ligner til forveksling noget vi kunne have skrevet. Her kommer hun rundt om nogle af de forhold som burde vække til almindelig undren hos journaliststanden (LFPC):

Der er simpelthen bare så mange ting, jeg ikke kan forstå. Og ja, det er tungt at måtte erkende – det er nok fordi jeg er lidt dum . . .

For hvad er det nu for noget med, at jeg ikke kan få lov til at stemme om Lissabon-traktaten? Jeg mener, en debat op til en folkeafstemning ville da ellers højne mit – og andres – vidensniveau, så jeg præcis ved, hvad det er, jeg skal stemme ja til, ikke sandt?

Min lille hjerne kan heller ikke fatte, hvorfor journalisterne på det i-de-gode-gamle-dage oplysende Politiken uden et pip finder sig i at være ansat – ikke på Politiken, men på Tøger-Tidende. Et blad, som konsekvent holder sine læsere i uvidenhed om omfanget af truslen fra politisk islam og i stedet støtter den radikale islamist Tariq Ramadan ved at invitere ham som foredragsholder. (Hr. Ramadan ynder godt nok at fremstå som talsmand for en moderne variant af islam, der kan integreres i de vestlige demokratier. Desværre er han blevet afsløret i sin tvetungede tale af den franske specialist i islamiske bevægelser Caroline Fourest: Én tunge til Vesten, en anden til de muslimske brødre og søstre).

Men selvfølgelig er Politikens journalister i vældigt godt selskab med DR-journalisterne, for hvem begreber som taqiyya (en muslim har ret til og næsten pligt til at lyve, hvis det kan fremme islams sag), abrogation (hvor væsentlige koranvers er direkte modstridende, ophæver senere kompromisløse vers tidligere kompromissøgende (jf. Koranen 2:106), og apostasi (frafald fra troen straffes med døden) – er en by i Saudi-Arabien.
Læs mere »

Dette spørsmålet stiller en liten grisunge og et pinnsvin i en religionskritisk barnebok som har høstet storm i Tyskland. På sin leting etter Gud besøker de to dyrene en synagoge, en kirke og en moské. Her får de fredsæle dyrene et sjokkerende møte med forestillinger om en streng, brutal og straffende Gud, hvorpå dyrene tilslutt konkluderer med at dette med Gud ikke er noe for dem. Denne boken er blitt forsøkt forbudt ved lov, den er fordømt både vidt og bredt i den tyske offentligheten, og den er blitt beskyldt for å nøre opp under antisemittiske forestillinger. Denne helt voldsomme kontroversen rundt en liten barnebok aktualiserer noen viktige spørsmål i vår tid.

”Wo bitte geht’s zu Gott? fragte das kleine Ferkel” – ”Kan du si meg veien til Gud? spurte den lille grisungen”. Det er tittelen på det som vel må være tidenes mest kontroversielle barnebok i Tyskland. Tysklands kulturminister har bedt om å få boken forbudt, noe som ble rettslig avvist, og representanter for en rekke religionssamfunn har levert heftige protester. Mediekommentarorer både til høyre og venstre har vært over seg av indignasjon og fornærmelse over hvor tåpelig, dum og krenkende denne barneboken er.
Jens Tomas Anfindsen : Kan du si meg veien til Gud? Bogen kan downloades (også på engelsk) eller høres læst op her.

Europas porøse grænse mod syd – skriften på væggen – elefanten i lokalet

Spain needs over two million new foreign workers, 157,000 a year, until 2020, according to a study by the Group for Reflection and Proposal on Business and Immigration quoted by ABC daily today. According to the report, the main cause for this need is the ageing of the Spanish population, with a proportion of young people that has decreased twice in the past 25 years and the local universities loosing over 300,000 students until 2015. The percentage of foreign workers, who generate nearly half of the Spanish GDP growth, will grow from the current 20-25% to 35% of the Spanish workforce in 2010. […] IMMIGRATION: SPAIN NEEDS 2 MLN FOREIGNERS UNTIL 2020

Kronikken af Jens Nauntofte som jeg omtalte herunder er et af flere tegn på at de demografiske realiteter som det hidtil mest har været græsrodsmedierne og læserbrevsskribenterne der har slået alarm over, langsomt er ved at vinde indpas i mainstream. Hvor f. eks. bloggere som os her i tide og utide er blevet beskyldt for at være paranoide og dommedagsprædikanter når vi har påpeget demografiske megatrends, har medierne så vidt jeg har kunnet konstatere opereret med en antagelse om at fremtiden i Europa ville blive en fremskrivning af noget vi kender – måske med justeringer og omstruktureringer, affødt af tilpasning til ‘globaliseringen’ og til den Europæiske Union.

Ingen i de europæiske regeringer eller medier har lagt kortene åbent og umisforståeligt frem: Det Europa som jeres børne- og oldebørn (hvis I altså får nogen børn) vil komme til at leve i, vil ikke blot blive fuldstændigt ukendeligt fra det nuværende; det vil formentlig blive det værste mareridtsscenarie i dette kontinents historie. Glem alt om ytringsfrihed, den kan I godt se er under de-facto-afvikling, glem alt om trygge gader efter mørkets frembrud, glem alt om religiøs frihed og ret til at kritisere én bestemt religion, glem alt om et fælles, homogent samfund, hvor de svageste og mest udsatte forsørges af de der klarer sig selv. Glem alt om fælles værdier og fælles regler og love for alle. I bedste fald bliver dette fremtids-Europa forarmet, voldeligt, ufrit og utrygt sammenlignet med hvad vi er vokset op med; i værste fald bliver det balkaniseret og præget af kaos og borgerkrigslignende tilstande. Om 100 år er der sandsynligvis muslimsk flertal i Europa eller dele heraf, og alle erfaringer gennem de sidste 1300 års historie fortæller os, at ikke-muslimers antal herefter vil falde støt som følge af mere og mere utålelige kår.

Ingen politiker eller forsker vil naturligvis bare tilnærmelsesvis sige noget så drastisk. Omvendt vil de heller ikke eksplicit opstille halleluja-positive scenarier, da forudsætningerne for disse bare ikke er til stede, og ethvert forsøg herpå ville være en gennemskuelig løgn. I stedet har mantraet gået på floskelsprog om globalisering, som er blevet fremlagt som noget naturgivent som vi må tilpasse os, slet ikke noget hvis konsekvenser vi kan bestemme; skeptikere fra borgerlig side er blevet udskammet som provinsielle og manglende sofistikation og tilpasningsevne. Jørgen Bæk Simonsen, islamiseringens ypperstepræst i den hjemlige akademiske verden, har specialiseret sig i at fjerne alle konkrete fakta fra hans visioner om fremtiden – i stedet er denne vision åbenbart en amorf tåge af plusord om dialog, løbende debat og mangfoldighed. Er der muslimske enklaver i Bæk Simonsens kommende Europa, kan man kritisere Muhammed uden frygt? Svaret blæser i vinden.

Men min påstand er, at noget er ved at ændre sig i debatten, affødt af de demografiske forskydninger der nu er ved at blive mærkbare, især manglen på kvalificeret arbejdskraft, og udsigterne med hensyn til finansieringen af pensioner og ældreforsorg. Jens Nauntoftes kronik ser jeg som et tegn på denne spirende ‘glasnost’: Nu fortælles det åbent, med henvisning til islamforskningens grand old man Bernard Lewis, at Europa er på vej mod muslimsk flertal i dette århundrede. Hallo? Skulle forsiderne så ikke ryddes, i stedet for at bekendtgøre det i den bette pjosker Information? Der er sikkert ikke nogen centralkommando der kan styre informationsstrømmen til offentligheden, men Nauntofte er (hvad han ikke undlader selv at gøre opmærksom på) særdeles godt informeret fra kilder på højeste sted.

Man kunne være næsvis og sige, at kronikkens ubehjælpsomme brug af dårlige debatfloskler vidner om at han ikke (om han skulle ønske dette) længere kan ignorere denne elefant i lokalet – muslimsk flertal – og samtidig insistere på sit trygge, gennemredigerede DR-verdensbillede. Når nu denne hovednyhed – muslimsk flertal i Europa – i betænkelig grad ligner en bekræftelse af hvad præsterne, landsbytosserne og hjemmehjælperne i det væmmelige, usofistikerede Dansk-Folkeparti-som-ikke-kender-kultiverede-arabere-som-jeg,-Jens-N. hele tiden har sagt, ja, så opstår der denne tsunami af desperate undvigemanøvrer: Det er bare at trykke på knappen – Det Gamle Testamente, figenbladet ‘islamisme’, ud skal det, og ud kommer det. Det er tænderskærende pinligt, men for os der har våndet os under den statiske dyne af fornægtelse er det da et fremskridt (LFPC).

Danmarks støtte til terrorpropaganda nu oppe i MSM

Snaphanen var som bekendt allerede ude i går med denne lille stinker af en historie, men godt at MSM vågner op:

Danmark støtter glorificering af terror, når regeringen bidrager økonomisk til den palæstinensiske nyhedstjeneste Ma’an News, mener Palestinian Media Watch (PMW), der overvåger palæstinensiske medier.

Den højreorienterede israelske organisation har analyseret den engelsksprogede og arabiske nyhedsdækning hos Ma’an News og kritiserer den for at promovere had mod Israel i sine arabiske nyheder.

[…] Ifølge Rolf Holmboe fra Det Danske Repræsentationskontor i Ramallah på Vestbredden kommer kritikken op ca. en gang om året. Kritik: Danmark støtter glorificering af terror

Så vidt så godt. Men hvorfor skal det lige sparkes ind at PMW er “højreorienterede”? Overvåger de pali-medier iført skrårem og blanke støvler? Læser de Mein Kampf mens de bånder udsendelserne? Nåh nej, det er jo i den arabiske verden at Mein Kampf er en bestseller – men er det overhovedet muligt i MSM-terminologi for en araber at være “højreorienteret”? Jeg vil mene nej. Israel kan være nok så demokratisk og parlamentarisk, men derved er de også besmittede af den vestlige arvesynd “fascisme”. Og så kan de danske nazister have været nok så meget gæster ved Saddam Husseins fødselsdag, det var hos de ædle vilde, så her er “højreorienteret araber” en oxymoron, et selvnegerende udtryk. Altså forbeholder MSM udtrykket højreorienteret til demokraterne i Israel.

Og så var dette dagen der viste noget længe savnet israelsk chutzpah:

Iran slipper ikke godt fra et angreb på Israel. […]- Et iransk angreb på Israel vil udløse en voldsom reaktion, der vil føre til ødelæggelse af den iranske nation, siger Israels minister for infrastruktur, Benjamin Ben-Eliezer, ifølge israelsk radio. […] Ben-Eliezer mener dog, at Iran ikke vil rette et angreb på Israel, fordi “de ved, hvad sådan en handling vil betyde” Israel: Iran overlever ikke et angreb

Way to go, Israel (LFPC).

Islam er problemet

Af MRUTYUANJAI MISHRA, Europæisk master i menneskerettigheder og demokratisering, Bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet

Integrationskonsulent Manu Sareen skriver 16. marts i Berlingske Tidende, at æresdrab intet har med islam at gøre, men at æresdrab er et levn fra gamle patriarkalske samfund, som stadig praktiseres i visse landsbysamfund. Dette er et fantastisk eksempel på, hvor bange og eftergivende politikerne på venstrefløjen, især Det Radikale Venstre, er blevet for at gå imod politisk korrekthed

Læs mere »