Hvordan kan nogle dog mene noget andet end os?
Den gamle herre, Lars Bern, er en af Sveriges bedste kommentatorer – rent bortset fra at hans advarsel i januar 2021, sparede mig for at modtage den eksperimentelle Covid-19 “vaccine.” Han kan virkelig ikke lide Reinfeldt, og lad os tage ham som symbol på alle dem, der er gået panik i nu.
Og sandelig ikke om danske journalisters fagblad har lagt en sorg-terapeutisk artikel ud til sine medlemmer: Trist over Trump? Sådan tackler du det som journalist Her står der:
For hvad stiller man egentlig op som en nyhedsjournalist, der forventes at dække virkeligheden neutralt og upartisk, hvis man samtidig er så desillusioneret over udsigten til fire år mere med Trump, at man ligefrem har lyst til at slukke for verden? Vi er nødt til at indse, at mange af de journalistiske idealer om neutral dækning er under forandring.
Her står der altså, at journalister skal opgive deres “neutralitet” og blive mere partiske: “En tilgang, hvor man står ved sin farvning og ud fra den spørger: Hvorfor er der nogen, der mener det modsatte?”
Jamen, det står der om dansk journalistik, der har været så uvildig og hæderlig. De lever ikke i en normal virkelighed. Hvad har vi andre da set gennem år om Trump, Ukraine, Covid sprøjter og klima? Hvordan kan nogle dog mene noget andet end os? Også disse indbildske personer får det glatte lag af Lars Bern. Og nu til det, globalismen har arbejdet på fire år:
Film: The Day After (1983)
Denne fiktionsfilm udkom for en generation siden, tilfældigvis samme år som den fantastiske og uhyggelige dokumentar “The Man who Saved the World” foregår. Jeg ved ikke, om den nogensinde blev vist i Danmark.
En falsk alarm var tættere på at udløse en termonuklear krig end nogensinde før, og kun den heltemodige, sovjetiske løjtnant Stanislav Yevgrafovich Petrov reddede på et hængende hår menneskeheden fra at begå kollektivt masseselvmord.
