“Jeg er så bange for at blive voldtaget og skadet for livet.” Voldtægt er et massivt indvandringsproblem, og Sveriges Radio og ligestillingsministeren forsøger at skjule sandheden om det for svenske kvinder. Men alle kender den naturligvis. De færreste er idioter.
Hvordan en politikerelite på ‘en gang kan promovere statsfeminisme, samtidig som den masseimporterer mænd fra førmoderne, islamiske kulturer, er noget der ikke er helt ligetil at svare på. Resultatet ser vi i svenske kvinders psyke og adfærd i dag, samt i svensk statistik på BRÅ.
I Kalibers nye dokumentar fortæller svenske kvinder, at de går med kniv eller simpelthen holder sig hjemme efter solnedgang. Der er tale om et massivt nedbrud af tillid, og politikerne vil tørre deres egen skyld ud på alle mænd, herunder svenske, så det mest muligt skjuler deres egen medvirken.
Et par år efter at jeg begyndte at skrive om Sverige og indvandringen i danske aviser, var jeg i 2004 medforfatter på en kronik i Jyllands Posten der hed Voldtægtsbølgen i det statsfeministiske Sverige. Den blev ikke populær blandt mine dengang mere humanistisk indstillede venner, der levede fjernt fra de ofre, det drejede sig om. Den slags hyklere er verden fuld af til enhver tid, og en af dem er Sveriges “ligestillingsminister.”
Men tallene i kronikken passede. I løbet af indvandringsårene var antallet voldtægter i Sverige øget med omkring 1600 %. På kronikkens tidspunkt fra knap 421 til 2650, i dag derfra til næsten 10.000. Min gamle bekendt Affe har fulgt det nøje: Våldtäkter 1975-2018 ökning med 1666 procent. Hans blog har minutiøst fulgt Sveriges opløsning som nation i omkring 15 år. Dengang vidste vi dog ikke præcist, hvem der foretog voldtægterne, selvom vi nok anede, hvor det bar hen, men vi ved det nu. Hvis vi vil.