3
jan
Seneste opdatering: 3/1-14 kl. 1524
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Exodus – Immigration and Multiculturalism in the 21st Century – by Paul Collier, En Oxford professors analyse af Morten J. Lintrup, civ.ing.

Professionelt er Paul Collier ingen almindelig økonom. Han er professor i Oxford og centerdirektør for studier af afrikanske økonomier. Han har tidligere skrevet to prisvindende bøger fra sit fagområde:

The Bottom Billion om den fattigste milliard mennesker, og problemerne i de lande, de lever i, og The Plundered Planet om hvilke udviklingsstrategier, der er mest effektive. Det er ikke nødvendigvis de politisk foretrukne. ­– Med tanke på Grønland gælder, at internationale koncerners udnyttelse af naturressourcer i lande med små økonomier og uerfarne ledere står i toppen af Colliers liste over, hvor begrænsede støttemidler kan anvendes mest effektivt.

Senest har Paul Collier skrevet bogen Exodus (Penguin, 2013, se slutnote) om indvandring og multikulturalisme i det 21. århundrede. Han er selv et globaliseret menneske, gift med en hollænder, der er opvokset i Italien. Han har en søn, der er født og nationaliseret i USA, og den nærmeste familie tæller også egyptere og irere. Den nye bog er skrevet i Frankrig, og han har boet og arbejdet over store dele af verden. Bogens emne er han kommet til at interessere sig for ikke som nationalist men som forsker i de fattigste landes problemer. Fx har han set, hvordan de allerfleste haitianere med en uddannelse søger væk fra Haiti, og hvordan denne trafik er med til at fastholde Haiti i politisk kaos og desperat fattigdom.

Collier er opmærksom på, at ikke ethvert spørgsmål, der kan analyseres økonomisk, primært er et økonomisk spørgsmål. Denne overbevisning er han gradvis kommet frem til, og bogen rummer væsentlige eksempler på forfejlede analyser af indvandringsspørgsmål med afsæt i et snævert økonomisk fokus. Derfor inddrager Collier filosofi og kulturkritik i sine analyser. Det magter han heldigvis også, og han går gerne til kilderne, fx Kant. Han reflekterer også over sin egen livsstil og overvejer, om den måske kun er mulig på en baggrund af nationalstater med borgere, hvis primære identifikation er med nationen eller med endnu mere lokale enheder.

Collier ser således ikke nutidens nationer som noget vederstyggeligt. De allerfleste moderne nationer har lært at være fredelige, og deres primære funktion er positiv. De er uden for konkurrence og i særklasse den vigtigste spiller, når det gælder opbygning af social kapital, inddrivelse af skatter og omfordeling mellem borgerne til fordel for ligheden og de svageste i samfundet. Collier ser en sammenhæng mellem tiltagende despekt for nationalstaterne og den aftagende accept af beskatning og omfordeling fra rig til fattig i de fleste udviklede og velstående lande. Collier bemærker også, at

”[…] hvor jeg arbejder – i de multikulturelle samfund i Afrika – er de negative konsekvenser af en svag national identitet fremtrædende.” (p. 5)

Collier er – som det vil fremgå af artiklens sidste, lange citat – selv opmærksom på, at hans analyser kan støde an mod fordomme, som forekommer selv på ekspertniveau. Han har efter betydelige overvejelser alligevel valgt at præsentere sine resultater på bogform nu og give sit svar på, hvad der i de udviklede lande er den rigtige politik på indvandringsområdet. Han gør det i en forhåbning om, at samfundet har nået et punkt,

”[hvor] det er muligt at skelne mellem begreberne, race, fattigdom og kultur.” (p. 21)

Man kan dertil tilføje, at han både selvstændigt råder over de nødvendige analytiske evner, og har nået en alder og en stilling i samfundet, som på samme tid kan styrke hans professionelle integritet og minimere hans professionelle risiko ved at skrive bogen.

Som allerede nævnt har Collier fundet det nødvendigt at inddrage andre fagområder end økonomi for at gennemføre sin analyse. Hans overblik går dog begge veje, og han er også opmærksom på, at den økonomiske videnskab for ikke længe siden, i 2011, har bidraget med en teori for det økonomiske rationale ved tabuer og fordomme:

”Deres formål er at beskytte en identitetsfølelse ved at skærme mennesker mod indtryk, der kunne udfordre den.” (p. 14)

Personligt har Collier selv en særlig baggrund. Han er 3. generationsindvandrer efter en farfar, der emigrerede fra Tyskland til Bradford, England før 1. verdenskrig. Dér stiftede han en familie, fik seks børn og stablede en forretning på benene. Men lynet ramte, da 1. verdenskrig brød ud. Som tysker blev farfaderen interneret. Derfor måtte Paul Colliers far overtage driften af familiens forretning, da han var bare 12 år!

Faderen fik derfor aldrig en uddannelse. I 1928 ramte depressionen, og senere fulgte 2. verdenskrig. Det meste af faderens liv var en kamp for at klare dagen og vejen. Sit eget liv fik han ikke lejlighed til at prioritere og udvikle. Alligevel blev han aldrig bitter eller vendte sig mod det engelske samfund, som gav ham så vanskelig en tilværelse, tværtimod. Det var faderen, som skiftede familiens tyske navn, Hellenschmidt, ud med det ’Collier’, som sønnen voksede op med.

Paul Collier skriver, hvordan arbejdet med bogen har givet ham et nyt syn på hans far og en stor respekt for faderens positive og konstruktive måde at forvalte sit liv med de begrænsede muligheder, der blev ham til del. Paul Collier noterer også forskellen til de indvandrere, der senere er flokkedes til Bradford, som i dag er et af de mest indvandrertunge steder i England.

På farfaderens tid var Bradford i rivende økonomisk udvikling og indvandrere kom for at få del i mulighederne. I dag er Bradford et nedslidt sted med få muligheder. Alligevel kommer der flere og flere indvandrere. Men nutidens indvandrere kommer i vidt omfang for at få del i velfærdsydelserne i samfundet, – et samfund hvis udfordringer, de ikke tager kampen op med, og hvis bærende værdier, de ikke kommer til at identificere sig med.

På den baggrund – og ud fra sit omfattende kendskab til den nyeste forskning – er et af Colliers centrale budskaber, at kultur er betydningsfuld. Det kan fx forekomme, at en migrant umiddelbart kan tjene det 10-dobbelte i et modtagerland, af hvad hun kunne i sit oprindelsesland. Ved en omtrentlig økonomisk overvejelse modtager enhver arbejder cirka værdien af sin arbejdskraft i løn. Den store forskel må derfor primært tilskrives forskelle i samfundsstrukturerne. Collier konkluderer:

”Migranter flygter grundlæggende fra lande med dysfunktionelle samfundsmodeller. [..H] vis en anstændig levestandard er noget værdifuldt, så er alle kulturer ikke lige [gode].” (p. 34-35)

Læs mere »



 2
jan
Seneste opdatering: 3/1-14 kl. 1544
13 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Endnu engang med tak til SR P 2, der kan få mig til at glemme næsten hvad som helst, eller koncentrere mig, hvis det er det. Oh, at surfe elegant uden om Helle Thornings nytårstale og alle de stjerner eller kokkehuer, den får og ikke får. At høre den omtalt af Sørine Gotfredsen og Sanne Søndergaard i P 1, var alt rigeligt til at glæde sig over slalomevnerne. Det er svært at blive ‘politisk kommentator’, når man sjældent kan vride sig til at lytte til politikerne, fordi man har hørt det meste for længe, længe siden. Jeg kommer heller ikke i biograferne, før jeg ved, reklamerne er slut. Begge dele smutter selvfølgelig en sjælden gang, men jeg sigter stadig på at nå 100 procents træfsikkerhed.P1 Debat: Sygelig fokus på tryghed?

»Ni är ett folk«

Av Anahita Solimanaznavi

Ni kommer bli bestulna på ert land, och jag antar att det är ok. Så länge ni inte anser er ha ett land. Så länge ni inte ser värdet av det, eller ser något problem med att så småningom behöva göra avkall på de värderingar, och den kultur som ni är uppfostrade med. Så länge ni inte tycker att det är ett problem att ert land håller på att gå under.

Om ni inte bryr er om att generationer av era mor- och farföräldrar offrat blod, svett och tårar för att bygga upp ett Sverige – som nu raseras i en takt snabbare än ett korthus rasar – då är det helt förståeligt. Om ni anser att det gradvisa förråandet av samhället ska få fortgå, där människor som jobbat hela sina liv här får stå tillbaka för en solidaritet som sträcker sig till flyktingboenden, men inte till äldreboenden; till hemlösa romer men inte till härbärgen; som sträcker sig till världens alla nödlidande men inte till ert eget folk.

För jo: Ni är ett folk.

Lika mycket som kurderna. Lika mycket som assyrierna. Lika mycket som indianerna. Lika mycket som alla andra grupper vars gemenskap byggts upp av gemensamma värderingar, normer och seder. Vars grundsten byggts av ett språk och ett land.

Och ni har rätt till ett land. Och ni har rätt till en kultur. Även om jag vet att det finns många som vill försöka få er att tro det motsatta. Till och med era egna ledare. Och jag förstår att det tar emot. För ni är ett fint folk. Ett omtänksamt folk. Som inte är vana att ta för er och helst inte vill tro att ni är något. Men ni blir utnyttjade. Korrumperad av era egna.

Och jag tror att det är dags att säga ifrån nu. Medan ni ännu kan

Anahita Solimanaznavi



 2
jan
Seneste opdatering: 2/1-14 kl. 2313
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Ta inn hele skjermen 02.01.2014 132154

Håbet om en fredelig, demokratisk løsning på Sveriges stigende uenighed om fremmedpolitikken fortoner sig i de ankommende masser og protesterne, som etablissementet har overladt til hagekors, grisedele og ekstremister, også Riksdagens ekstremister. I Danmark er skænderiet om asyleriet heldigvis endnu inde i det politiske midterspor, i Sverige er det for alvor ved at spore ud i grøften. Alene øgningen af palæstinensere er på 213 %. Man må give svenske politikere så meget: De er ikke bange af sig, eller værre, de kan ikke føle angst. Familiesammenføringerne er på over 40.000. – Asylsökande 2012 och 2013.

I fjol kom 54 259 asylsökande till Sverige. Det är den nästa högsta siffran någonsin, efter rekordåret 1992, och en ökning med 24 procent från 43 887 sökande 2012.

De största ursprungsländerna för asylsökande i fjol var Syrien, med 16 317 sökande före kategorin statslösa (i huvudsak palestinier) med 6 921 sökande och Eritrea med 4 844. Drygt 54 000 asylsökande i fjol

Porten till Stockholms moské klottrades ner med stora hakkors under natten till torsdagen. ”Självklart känner vi oss utsatta, vi är nazisternas målgrupp”, säger Mahmoud Khalfi, direktör för moskén. De nio hakkorsen – som täckte hela den breda porten – upptäcktes vid sextiden på torsdagsmorgonen, när de första kom för att be i moskén vid Björns trädgård på Södermalm.

– Det här är första gången det är hakkors. Grisdelar i Fittjamoskén, nazister som klottrar i Kärrtorp, hakkors hos oss. Det händer överallt, vad menas? säger han. I mitten av november krossade någon rutan i entrén till moskén i Fittja och kastade in ett tiotal grisfötter. Hakkors klottrade på Stockholms moské. andre steder i landet skændedes der kirkegårde.

Ta inn hele skjermen 02.01.2014 135135

Fornuft og sentimentalitet

Ingen der betragter Sverige eller svensk debat på udlændingeområdet, kan undgå at bemærke at den ikke er styret af rationalitet, men af følelser og sentimentalitet, og desto værre som tingene køres op i en spids, Sådan er mange af os, men af folk med et stort ansvar, er det katastrofalt at føre en demokratisk debat derud. Hvis vores ledere ikke er 1) vidende og 2) rationelle, er vi solgt. Ingen fakta eller røde, blinkende lamper har hidtil gjort meget indtryk i Sverige, og jeg er som sagt ved at miste håbet om, at de gør. Dr. Dalrymple har netop nogle betragtninger over følelsernes magt over logik og fornuft, som passer godt ind efter ovenstående:

Recently I have participated in more public debates and discussions than usual (for me, that is). I discovered what many people before me have discovered, namely that it is not logic that convinces but emotion, and that this is so even with highly educated audiences. A carefully constructed argument tends to bore rather than to impress, and even to make him who employs it look arrogant or self-satisfied in the eyes of those who attend. A joke is more effective than a statistic……I also discovered how difficult it is to tell the truth in public, at least on certain matters. Sense and Sentimentality by Theodore Dalrymple (January 2014)

Mere svensk voldspotentiale

Två journaliststudenter, Otto Jägenstedt och Mikael Falk, har just släppt ett litet reportage om vänsterextremism. Kanske finns det om hopp om den framtida mediekåren trots allt? Tobbe video 30/12/2013.

Læs mere »



 2
jan
Seneste opdatering: 2/1-14 kl. 1250
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Søren Krarup: Nej til muslimsk indvandring

“Drop den rå tone – vis respekt,” sagde Thorning i sin nytårstale. Det var nok sådanne som Krarup hun tænkte på. Hvad mon brandfolk og politifolk i Slagelse synes om respekt-replikken? S har ikke lært andet af 2001, en at prøve at få tryghedsvælgerne tilbage fra DF.

Jeg hilser med glæde, at Dansk Folkeparti nu siger nej til muslimsk indvandring og vil stemme imod den lov, der er opfyldt af muslimske indvandrere. For som sagt: det betyder, at DF siger nej til ikke-vestlig indvandring, og dette nej er rigtigt og berettiget. For muslimsk betyder ikke-vestlig.

I ti år, 2001-2011, var jeg indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti, og min politik var naturligvis forsøget på at begrænse den indvandring til Danmark, der på længere sigt er opløsende og ødelæggende. Derfor drejede det sig om at sondre mellem vestlig og ikke-vestlig indvandring, for naturligvis er vestlig indvandring – i begrænset målestok – ikke opløsende for dansk folkelighed. Ikke-vestlig indvandring, der fortrinsvis er muslimsk, er derimod katastrofal i større målestok. Det står klart for enhver, der vil og kan tænke.

Men naturligvis havde det været rigtigere at sige nej til muslimsk indvandring. Det ville svare til at sige nej til ikke-vestlig indvandring. Således havde vi forsvaret dansk eksistens og folkelighed. Og derfor hilser jeg med glæde, at Dansk Folkeparti nu siger nej til muslimsk indvandring og vil stemme imod den lov, der er opfyldt af muslimske indvandrere. For som sagt: det betyder, at DF siger nej til ikke-vestlig indvandring, og dette nej er rigtigt og berettiget. For muslimsk betyder ikke-vestlig. Det er dette, man skal gøre sig klart. Islam er det klare og tydelige nej til vestlig og dermed dansk kultur.

Jo, der er forskel på vestlig og ikke-vestlig, og Europas svækkelse er kun en anledning ekstra til at betone forskellen og lægge vores indvandringspolitik an på den. For den, der ikke vil dige, må vige. Den kristenhed, der ikke tør bekende sit eget udgangspunkt og som derfor ikke vil hævde det i dets fundamentale forskelligartethed fra islam, vil i løbet af få generationer risikere at gå under i folkevandringen fra et islam, der drømmer sine gamle drømme om at kunne sætte foden på nakken af det »vantro« Vesten. Sharia i stedet for Grundloven. Ensretning i stedet for et kristent menneskes frihed. Det bliver ikke lettere for Vesten at værge sig i en situation, hvor menneskerettighedstænkningen og EU trækker i ikke-vestlig, totalitær retning. Nej til ikke-vestlig indvandring



 1
jan
Seneste opdatering: 1/1-14 kl. 2348
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Ambassadør med slag i
Palæstinensere – never a dull moment.

The Palestinian Authority’s ambassador to the Czech Republic has died in an explosion rumored to have come from the mishandling of his own explosives. Jamal al-Jamal, 57, apparently opened a safe or container in his house in Prague, and the subsequent explosion mortally wounded him and also sent his wife, 52, to the hospital with shock and smoke inhalation.

Czech police are saying the explosion was due to an “accident” and not an attack. The Guardian reported that an unnamed “Palestinian official” said, “He moved an old case with him to the new house [where the explosion took place – ed.] from the old house. And when he opened it, the explosion happened.” “Palestinian” Ambassador Reportedly Killed by Own Explosives

Peter Mangs: Enstöring og morder

Det er så vidt vides første gang, man kan danne sig et indtryk af hans person. Han bringer mindelser om Scherfigs Forsvundne Fuldmægtig, der endelig er havnet på et trygt, overskueligt sted, fængslet. Teodor Amsted nøjes dog med ét mord. Han har lidt besynderlige, ‘flummiga’ udtalelser, men er hverken kendt sindssyg eller virker sådan, han mangler Breiviks megalomani og decideret forrykte indslag (atombomber, kommandørtitel osv.) og han er mindre narcissistisk at høre på.

Det burde vel bekymre det svenske samfund mere end det gør, at Mangs ikke engang har Aspergers syndrom. Han vender hele tiden tilbage til ‘arabere der opfører sig dårligt,’ der er ingen tvivl om, at han er trigget af Malmøs multikultur. Hvor mange skrøbelige, livsuduelige personer går der rundt i Sverige og bygger en sådan vrede op? Der er 87 100 misshandelsbrott i Sverige om året, 9.200 personrøverier og op imod 80.000 seksualforbrydelser. Hvor mange vil hævne sig, hvor meget vrede bygges der op hvert år? Interviewet er fra 12 december 2013. Radio 1 interview.



 1
jan
Seneste opdatering: 1/1-14 kl. 1434
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

download

300 av landets ledarskribenter och politiska journalister som röstar i DSM Sveriges Viktigaste Opinionsbildare 2013. Man kan synes, Julia Caesars placering er mærkelig for en skribent, der officielt ikke eksisterer, men der er så meget mærkeligt på spil i Sverige. Det er vel en af grundene til, at jeg er blevet hængende.

“Punished for being punished”

This outright hypocrisy was shown to an extreme level in a case which has just occurred in Sweden. It doesn’t appear to involve the Swedish government/ state itself, although I don’t know enough about Sweden to tell you whether or not Expressen (a Swedish newspaper) and Researchgruppen (a leftist ‘research group’) – the two culprits – have any direct or indirect links to the Swedish state. My guess is that it’s highly likely that they do, especially as the case involves ‘hate sites’ and the incendiary issues of Islam and mass immigration.

Earlier this month Jyllands-Posten – Denmark’s favourite newspaper – ran a couple of critical pieces about Sweden’s self-consciously suicidal policy on mass immigration. (What some countries are prepared to do in order to prove their piously progressive credentials!) One piece, by Morten Uhrskov Jensen, talked about Sweden’s “insane immigration policy”. Another article, entitled “A Land of Ghosts and Shadows” and written by a Mikael Jayling, dealt with asylum smuggling, immigration and crime, sharia law, the costs of immigration, the leftist/ progressive use of the word ‘racism’ to silence any and all critical discussion of Islam and immigration, the silence and hypocrisy of Swedish feminists (who only care about misogyny and sexism when it is carried out by people with white skin) and so on.

Because alternative views on immigration, Islam and much else are very rarely tolerated in the progressive land of Sweden, it will come as no surprise that in response to Mikael Jayling’s article (as well as the others), leftist Internet snoopers and monitors decided to get to work on the problem. More precisely, the Swedish daily, Expressen, told its readers that its editors had collaborated with a Swedish ‘research group’ called Researchgruppen. Why did it do so? Because both Expressen and Researchgruppen wanted to discover and then publish the names of the readers of various Internet news outlets which audaciously dared to contradict or criticise Sweden’s official, progressive line.

Predictably, these sources of alternative news (Avpixlat, Fria Tider, and Exponerat) were classed as “hate sites” (i.e., websites not completely in tune with what they believe) by these often very hateful and zealous leftists. You see, the progressive Left really does completely rely on these soundbite political ad hominems, such as “hate crime” and “Islamophobia”, in order to do the job of silencing all – and I mean all! – alternative or contradictory views.SWEDEN’S PROGRESSIVE SNOOPERS

Geert Wilders’ keynote speech in Australia 2013

Læs mere »