Exodus – Immigration and Multiculturalism in the 21st Century – by Paul Collier, En Oxford professors analyse af Morten J. Lintrup, civ.ing.
Professionelt er Paul Collier ingen almindelig økonom. Han er professor i Oxford og centerdirektør for studier af afrikanske økonomier. Han har tidligere skrevet to prisvindende bøger fra sit fagområde:
The Bottom Billion om den fattigste milliard mennesker, og problemerne i de lande, de lever i, og The Plundered Planet om hvilke udviklingsstrategier, der er mest effektive. Det er ikke nødvendigvis de politisk foretrukne. – Med tanke på Grønland gælder, at internationale koncerners udnyttelse af naturressourcer i lande med små økonomier og uerfarne ledere står i toppen af Colliers liste over, hvor begrænsede støttemidler kan anvendes mest effektivt.
Senest har Paul Collier skrevet bogen Exodus (Penguin, 2013, se slutnote) om indvandring og multikulturalisme i det 21. århundrede. Han er selv et globaliseret menneske, gift med en hollænder, der er opvokset i Italien. Han har en søn, der er født og nationaliseret i USA, og den nærmeste familie tæller også egyptere og irere. Den nye bog er skrevet i Frankrig, og han har boet og arbejdet over store dele af verden. Bogens emne er han kommet til at interessere sig for ikke som nationalist men som forsker i de fattigste landes problemer. Fx har han set, hvordan de allerfleste haitianere med en uddannelse søger væk fra Haiti, og hvordan denne trafik er med til at fastholde Haiti i politisk kaos og desperat fattigdom.
Collier er opmærksom på, at ikke ethvert spørgsmål, der kan analyseres økonomisk, primært er et økonomisk spørgsmål. Denne overbevisning er han gradvis kommet frem til, og bogen rummer væsentlige eksempler på forfejlede analyser af indvandringsspørgsmål med afsæt i et snævert økonomisk fokus. Derfor inddrager Collier filosofi og kulturkritik i sine analyser. Det magter han heldigvis også, og han går gerne til kilderne, fx Kant. Han reflekterer også over sin egen livsstil og overvejer, om den måske kun er mulig på en baggrund af nationalstater med borgere, hvis primære identifikation er med nationen eller med endnu mere lokale enheder.
Collier ser således ikke nutidens nationer som noget vederstyggeligt. De allerfleste moderne nationer har lært at være fredelige, og deres primære funktion er positiv. De er uden for konkurrence og i særklasse den vigtigste spiller, når det gælder opbygning af social kapital, inddrivelse af skatter og omfordeling mellem borgerne til fordel for ligheden og de svageste i samfundet. Collier ser en sammenhæng mellem tiltagende despekt for nationalstaterne og den aftagende accept af beskatning og omfordeling fra rig til fattig i de fleste udviklede og velstående lande. Collier bemærker også, at
”[…] hvor jeg arbejder – i de multikulturelle samfund i Afrika – er de negative konsekvenser af en svag national identitet fremtrædende.” (p. 5)
Collier er – som det vil fremgå af artiklens sidste, lange citat – selv opmærksom på, at hans analyser kan støde an mod fordomme, som forekommer selv på ekspertniveau. Han har efter betydelige overvejelser alligevel valgt at præsentere sine resultater på bogform nu og give sit svar på, hvad der i de udviklede lande er den rigtige politik på indvandringsområdet. Han gør det i en forhåbning om, at samfundet har nået et punkt,
”[hvor] det er muligt at skelne mellem begreberne, race, fattigdom og kultur.” (p. 21)
Man kan dertil tilføje, at han både selvstændigt råder over de nødvendige analytiske evner, og har nået en alder og en stilling i samfundet, som på samme tid kan styrke hans professionelle integritet og minimere hans professionelle risiko ved at skrive bogen.
Som allerede nævnt har Collier fundet det nødvendigt at inddrage andre fagområder end økonomi for at gennemføre sin analyse. Hans overblik går dog begge veje, og han er også opmærksom på, at den økonomiske videnskab for ikke længe siden, i 2011, har bidraget med en teori for det økonomiske rationale ved tabuer og fordomme:
”Deres formål er at beskytte en identitetsfølelse ved at skærme mennesker mod indtryk, der kunne udfordre den.” (p. 14)
Personligt har Collier selv en særlig baggrund. Han er 3. generationsindvandrer efter en farfar, der emigrerede fra Tyskland til Bradford, England før 1. verdenskrig. Dér stiftede han en familie, fik seks børn og stablede en forretning på benene. Men lynet ramte, da 1. verdenskrig brød ud. Som tysker blev farfaderen interneret. Derfor måtte Paul Colliers far overtage driften af familiens forretning, da han var bare 12 år!
Faderen fik derfor aldrig en uddannelse. I 1928 ramte depressionen, og senere fulgte 2. verdenskrig. Det meste af faderens liv var en kamp for at klare dagen og vejen. Sit eget liv fik han ikke lejlighed til at prioritere og udvikle. Alligevel blev han aldrig bitter eller vendte sig mod det engelske samfund, som gav ham så vanskelig en tilværelse, tværtimod. Det var faderen, som skiftede familiens tyske navn, Hellenschmidt, ud med det ’Collier’, som sønnen voksede op med.
Paul Collier skriver, hvordan arbejdet med bogen har givet ham et nyt syn på hans far og en stor respekt for faderens positive og konstruktive måde at forvalte sit liv med de begrænsede muligheder, der blev ham til del. Paul Collier noterer også forskellen til de indvandrere, der senere er flokkedes til Bradford, som i dag er et af de mest indvandrertunge steder i England.
På farfaderens tid var Bradford i rivende økonomisk udvikling og indvandrere kom for at få del i mulighederne. I dag er Bradford et nedslidt sted med få muligheder. Alligevel kommer der flere og flere indvandrere. Men nutidens indvandrere kommer i vidt omfang for at få del i velfærdsydelserne i samfundet, – et samfund hvis udfordringer, de ikke tager kampen op med, og hvis bærende værdier, de ikke kommer til at identificere sig med.
På den baggrund – og ud fra sit omfattende kendskab til den nyeste forskning – er et af Colliers centrale budskaber, at kultur er betydningsfuld. Det kan fx forekomme, at en migrant umiddelbart kan tjene det 10-dobbelte i et modtagerland, af hvad hun kunne i sit oprindelsesland. Ved en omtrentlig økonomisk overvejelse modtager enhver arbejder cirka værdien af sin arbejdskraft i løn. Den store forskel må derfor primært tilskrives forskelle i samfundsstrukturerne. Collier konkluderer:
”Migranter flygter grundlæggende fra lande med dysfunktionelle samfundsmodeller. [..H] vis en anstændig levestandard er noget værdifuldt, så er alle kulturer ikke lige [gode].” (p. 34-35)
