Et folk uden religion står i den yderste dødsfare. (Vilhelm Grønbech –historiker.)
af Kurt Rosenstrøm
Som den danske religionshistoriker Vilhelm Grønbech ( 1873-1948) udtrykker det i sit omfattende kulturopgør, så opfatter det moderne menneske ikke længere religionen som ånden i samfundet, troen styrer ikke virkelighedsopfattelsen. Men som Grønbech også slår fast med syvtommersøm, er denne udvikling en katastrofe for kulturen, for et folk uden religion står i den yderste dødsfare.
For at starte med begyndelsen, så er det ingen sensationel nyhed, at med multikulturens udbredelse og EU,s indblanding i medlemsstaterne indre anliggender, er Nationalstaten ikke så populær, som den har været. Det er således en udbredt tanke, at det selvfølgelig er meget godt at kende sin historie, men i den moderne verden hvor alle kulturer er lige gode, og nye mennesker fra andre kulturer indvandrer til Danmark, må vi tilpasse os de nye værdier og blive multikulturel. Dermed passer det som fod i hose også med EU, der som bekendt arbejder på at få flere indvandrere ind i EU. Samtidig med at vi skal tilegne os den EU identitet, som de begejstrede EU tilhængere i sin tid plaprede op med, da danskerne i 1993 meldte sig ind i Den Europæiske Union.
Imidlertid var tankegangen en fiasko i 1993 og den er naturligvis dødfødt idag. Danskerne har ikke noget fælles med portugisere og grækere, som ikke har noget til fælles med tyskere og vice versa. Europæerne har kun demokratiet til fælles, og det skaber hverken identitet eller fællesskab. Kan mennesket derfor ikke identificere sig med de normer og værdier som ligger i traditionen, har det ingen rigtig identitetsbevidsthed, hvilket man godt kan svinge sig op til at sige faktisk er afgørende for meningen med tilværelsen. Nationalstaten er derfor en nødvendighed for at holde samfundet sammen og for at danskerne kan identificere sig som danskere og opføre sig ordentligt overfor hinanden.
Eller som Som Marie Krarup MF (DF) så præcist skriver i sin kronik Nationalstaten – et civilisationsfremskridt (Berlingske 4 december 2012)
”Der ligger en følelse af fællesskab og medlemskab i det nationale, fordi man deler sprog og kærlighed til den samme plet på Jorden. Den nationale loyalitet, der er vokset frem gennem mange århundreder, er gået forud for vores demokrati og er forudsætningen for vores samfundsopbygning.”
Eller som filosof og biolog Konrad Lorenz skærer ud i pap. (Bagsiden af spejlet). “Vi må forstå,” skriver Lorenz, “at et systematisk opgør med forfædrenes traditioner er ensbetydende med at undergrave sin egen identitet, en undergravelse der giver rodløshed.” Faktisk mener Lorenz, at et isoleret menneske slet ikke et menneske, da menneskeånden er et overindividuelt fænomen, bundet sammen af slægternes traditioner. Vi har således to fremragende forklaringer, der får sat kulturen og Nationalstaten ind i den begrebsramme, hvor den hører hjemme.
Men den form for tænkning er ikke noget der præger professor Christian Bjørnskov, der I en Kronik i Jyllandsposten (Religion blokerer for udvikling) 30.10.13) skriver:
” Fortalerne for religionens fortsatte betydning i Danmark har et forklaringsproblem”.
Det må nok siges at være en udtalelse, der vil noget. Men hvorfor mener Vilhelm Grønbech så, at et folk uden religion står i den yderste dødsfare, medens Christian Bjørnskov mener, at religion blokerer for udvikling? De kan jo ikke begge have ret. I resten af Kronikken skal jeg forklare, hvorfor det er Christian Bjørnskov, der har et forklaringsproblem.
Hvad er religion, og hvordan hænger religionen sammen med kulturen?
I dag er en af årsagerne til kritik af religionen, at mennesket er rationelt væsen, og at udviklingen i verden viser, at religion fører til fanatisme og ekstremisme. Og da sekularisering i den moderne verden samtidig beror på ønsket om en adskillelse mellem politik og religion er konsekvensen blevet, at religion ikke hører offentligheden til, eller at religion ikke er for oplyste og rationelt tænkende mennesker.
Den alvorlige fejlslutning er imidlertid, at den menneskelige psyke udover at have en rationel side, som omfatter sekundærprocesserne, også har en irrationel side som omfatter primærprocesserne. Denne todeling i den menneskelige hjerne er lige uundværlige og tjener forskellige formål. Fx sikrer den rationelle tænkemåde, at vi kan tilpasse os de fysiske, biologiske og samfundsmæssige vilkår omkrig os, medens de irrationelle primærprocesser beskæftiger sig med banale eksistentielle betragtninger som mening med livet og orden og sam-menhæng i tilvarelsen. Og det er her Konrad Lorenz kommer ind i billedet med sit syn på, at menneskeånden er et overindividuelt fænomen, der er bundet sammen af slægternes traditioner.
Forklaringen er således, at religion primært er et åndsfænomen, som er en del af det, som psykologen C.G.Jung (26 juli 1875 – 6 juni 1961) i sin tid kaldte de arketypiske forestillinger. Dvs. forestillinger der bygger på myter, fortællinger, og gudsforestillinger, der til stadighed lever videre i det kollektive ubevidste, og som er fælles for alle mennesker og kulturer.
En kultur uden religion gives derfor ikke, da de grundlæggende arketypiske forestillinger bygger på åndsfænomener og dermed det kollektive ubevidste og dermed de irrationelle primærprocesser, der som omtalt beror på en indre instans, der forsøger at opretholde meningen med livet, orden og sammenhæng. Religion er derfor primært en eksistentiel og meningsfortolkning, der bygger på de psykiske primarprocesser. At religion så blokerer for udvikling, kan derfor anskues på to måder, som jeg skal komme tilbage til. Christian Bjørnskov uddyber den 8. november i ”Punditokraterne” påstanden om religionens problem.
”Niclas Berggren (IFN, Stockholm) og jeg har foreløbig forfattet to studier, hvor vi omhyggeligt har håndteret virkningen af religiøsitet og af forskellige religioner. Vores hovedfund – og grunden til at vi netop ikke diskuterer de forskellige hensigter med forskellige religioner – er at vi ikke finder forskelle på deres konsekvenser. Med andre ord er de to studier anskuelighedsundervisning i et hoveddiktum i al empirisk forskning i samfundsvidenskaberne: Man kan aldrig antage, at bestemte hensigter fører til tilsvarende konsekvenser!”
Læs mere »