The premises of the Helsinki, The Living Word church has been the target of long-term vandalism. The windows of the church’s assembly have been repeatedly defaced with texts idealizing Islam.
The public spaces of the Helsinki Living Word Church has been vandalized during August, at least three times. The windows of the church premises are painted with slogans glorifying Islam and criticizing Western culture and values. The Living Word Church is located in Eastern Pasila, right next to the Helsinki Islamic center.Christian church premises stained with slogans glorifying Islam. (Finske kilder: Kristillisen seurakunnan ikkunaa tuhrittu Islamia ihannoivilla teksteillä. Kristillisen seurakunnan tiloja tuhrittu islamia ihannoivilla iskulauseilla)
Når utilpassede Abdul kører med klatten
Problemet har funnits länge, men elevens aggressiva utbrott har blivit vanligare den sista tiden, säger Carolina Nordbeck (FP), ordförande i barn- och skolnämnd öster. Efter upprepade händelser i våras med misshandel och vandalism, har skolnämnden bestämt att flytta eleven från Killebäck till Lunds resurscentrums lokaler i Fågelsång.
Åtgärderna har inte räckt till. Sedan terminsstarten har eleven ändå kommit till Killebäckskolan och hotat och misshandlat personal. Skyddsombuden för de olika fackföreningarna skrev i onsdags till skolledningen och krävde inom 48 timmar svar på vilka åtgärder arbetsgivaren planerar att vidta för att få stopp på utvecklingen. Skyddsombuden uppger att personalen mår mycket dåligt med symtom som ”ångest, sömnsvårigheter och stark rädsla”. Våldsam elev sätter skräck i personal
Lærerfaget er desværre for alle parter blevet et fag for kvinder og forhenværende mænd. Bo Bjørnvig anmelder i Weekendavisen en ikke ret uvittig bog af læreren Jacob Kokkedal, der illustrerer femininitetens til kortekommende, når den støder ind i en macho-kultur. Selvom lille prins Abdul måske kun er otte år, styrer han foretagendet.
Jeg må ikke kalde det “et kællingessamfund m/k”, der kapitulerer over for sådan noget, siger enkelte kvindelige læsere, det kunne miskreditere kællingerne m/k, eller det kvindelige, og intet liger mig fjernere at ville over en kam. Men i denne verdens bygger magt desværre altid i yderste konsekvens på, hvem der er fysisk stærkest og mest intimiderende. Hvis Abdul stødte ind i den forhindring, var det ham der ville gå ned med et nervesammenbrud, hvilket de fleste forhåbentlig stadig ville mene var velfortjent for en aggressor. Alternative udtryk modtages dog med tak. Anm: Skolepengene retur (ikke online)
Tag blot historien »En elevsamtale«, hvor indvandrer-eleven Abdul sidder over for læreren Janus, som indleder med at erklære, at selv om Abduls opførsel gør, »at ikke alle i klassen har det lige godt med dig, Abdul…« så er det »også okay, Abdul« (…). Hvorpå han udglattende fortsætter: »Så længe du ved, at det ikke er dig, men din opførsel de andre ikke kan lide.
Du skal jo selvfølgelig have det godt med dig selv, Abdul.« Og det har den gode Abdul naturligvis ingen problemer med, han har det fint, for »egentlig er Abdul flintrende ligeglad med andre (…) Han har jo sin lille bande af utilpassede drenge at høre til, og der laver han sine egne love.« Læreren Janus fortsætter bekymret:
»Men det er lidt problematisk, at Nashmil for eksempel ikke tør komme i skole uden tørklæde, fordi du kalder hende en luder og spytter på hende, Abdul. Sådan gør vi ikke her på Almueskolen. Det må du nøjes med at gøre derhjemme, Abdul.«
Janus forklarer også Abdul, at det er et problem, at klassekammeraten Jonas ikke kommer i skole mere, fordi Abdul flere gange har slået ham og sagt, at han »vil åbne et bordel med Jonas’ søster som hovedattraktion og tvinge Jonas’ far til at være hendes første kunde.«
Virker det så? Naturligvis ikke. Abdul nikker og tænker, at »Jonas er bare en lille lort fra villavejene. Ham vil han ordne næste gang, han render ind i ham.« Janus er den forsigtige type, for han har sit på det tørre. Tjenestemand med stor Audi, sommerhus ved stranden og en ferielejlighed i Tyrkiet. Som forfatteren ikke kan dy sig for at kommentere: »Det er godt gået af en mand, der her i den sidste del af sit arbejdsliv ofte ynder at tale i nostalgiske toner om 70′ erne og det ungdomsoprør, han var en del af.« Efter flere forstående formaninger giver de hånd, og Abdul går – med Janus’ tegnebog under trøjen. Janus går ned og vasker hænder.