Hende der sendte mig denne film, sagde ovenstĂ„ende ord om Brian Rose’s vej til indsigt om den altovergribende censur, vi nu lever under. Snaphanen er stort set forvundet fra Google sĂžgninger. Hun mente, filmen beskrev hendes vej til indsigt om censuren, vi lever under, men ogsĂ„ hendes opvĂ„gnen.
Brian Rose beskriver, hvordan det gik op for ham, hvordan verden var forandret med Vaccinekrisen for fire Ă„r siden. Han var en yderst succesrig You Tuber, hvis kanal de sidste ti Ă„r havde sĂ„ enorm succes, at han kunne leve af det – indtil han bragte et interview med David Icke om Covidvaccinerne for fire Ă„r siden. Icke sagde, at det hele var svindel. Med et blev hans kanal med flere millioner fĂžlgere lukket af You Tube. En fascinende film, jeg ikke sĂ„ da den kom, men som jeg endelig fik set nu under mig sygdom. Hvis du tror, du lever i et fungerende demokrati, skal du se denne film og vende tilbage til virkeligheden.
“NĂ„r man bliver gammel, gĂ„r al tiden med at administrere sig selv”
sagde Ole Sarvig i sit sidste interview pÄ 60 Ärs dagen i 1981. Hans kone Helen var dÞd af krÊft, og han kunne ikke mere finde ud af at leve. Han valgte dog en anden lÞsning pÄ problemet end jeg. FÄ mÄneder forinden hans dÞd, havde jeg mÞdt ham i Kastrup Kirke med Svend Wiig Hansen, og jeg turde ikke fortÊlle ham, at jeg havde lÊst alle hans bÞger. Ja, jeg havde svÊrt ved at finde pÄ noget at sige til ham, sÄdan beundrede jeg ham. Jeg var glad over at have mÞdt ham, trykket hans hÄnd og hÞrt hans dybe stemme. En af Danmarks helt store digtere.
For tre mĂ„neder siden sad jeg pĂ„ min sengekant. Telefonen ringede, og jeg kunne bare stĂžnne i rĂžret: “Jeg kan ikke fĂ„ vejret.” Jeg vidste ikke, jeg havde dobbeltsidig lungebtĂŠndelse, og iĂžvrigt var fuld af en virus, som lĂŠgerne pĂ„ Rigshospitalet ikke kunne finde ud af at slĂ„ ned fĂžr langt, langt senere. Den telefonopringning reddede mig formentlig.
“Der var du godt nok ved at tage billetten,” som en lĂŠge sĂ„ lyrisk udtrykte det. Jeg havde delir af feber, de tĂžmte mine lunger for litervis af vĂŠske, og jeg har ikke tal pĂ„, hvad jeg har gennemgĂ„et af Ăžvelser for at overleve. Jeg opdagde ikke engang, at der var valg i England – ikke at det ville have betydet noget. Det er hele sommeren sĂ„ gĂ„et med, “sommeren der aldrig var,” som Villy SĂžrensen skrev i Vejrdage i begyndelsen af firserne, hvor han vandrede i Dyrehaven tĂŠt ved sit hjem i TĂ„rbĂŠk, og fĂžrst nu er jeg nĂ„et sĂ„ langt som til et genoptrĂŠningshjem, hvorfra jeg vender hjem om et par uger.
LĂŠs mere »
