“Toe tagging” – means marked for death and ok to let die.
The government told paramedics to mark anyone over 70 as not worthy of life and therefore not to receive treatment for anything! Treatment that may have saved lives. Discussions then took place about reducing this age limit to anyone over 50! Lioness of Judah Ministry og Laura Aboli, Telegram.
Jeg ville måske have fundet det mindre interessant, hvis ikke jeg havde oplevet det på et københavnsk hospital for tre år siden. Det stod i min journal, at jeg ikke skulle genoplives i tilfælde af hjertestop m.m. En pårørende så det i min journal. Jeg vidste det ikke selv, og så byggede det endda på en forkert diagnose. Det jeg fejlede, kunne behandles, så der var jeg heldig ligesom jeg var, da jeg blev tilbudt Remdezevir og havde viden nok om det livsfarlige præparat til at afslå. (toe tag er den seddel afdøde får bundet på sig.) Det kaldes nu meget betegnende “Run for your life.” Ovenstående blev sagt på Scottish COVID-19 Inquiry’s Health and Social Care Impact Hearings. 30 April 2024
Udenomsparlamentariske World Economic Forum
Der var engang, udenomsparlamentarisk betød noget med venstreradikalisme. Kommunisme, syndikalisme, anarkisme, fagforbund, demonstrationer og strejker. I dag betyder det også noget med kommunisme, men nu i forbindelse med de allermest formuende, dem der ikke har nok i penge, men også er i færd med at tilrane sig den politiske magt fra de snart forhenværende demokratier. Universalnøglen til vor generations revolution, hedder ‘klima.’
Det er betegnende, at danske medier enten ikke informerer om WEF, eller også spiller det helt ned: “Det har ingen betydning, og dem der tillægger det betydning, er konspirationsteoretikere.” Hvad fortæller det os? At medierne også er købt af ikke-demokratiske kræfter, og at danske politikere – så længe de tier om dette – uden videre kan betragtes som medsammensvorne mod det danske folk og den styreform, det troede det havde.
Det er fuldstændig evident i disse år, at demokratiernes vigtigste repræsentanter er en tur indenom WEF for at blive godkendt. At denne og andre udenomsparlamentariske institutioner har tiltusket sig borgernes politiske magt, og at de politikere der medvirker til det, forråder demokratiet. Og at det er blevet det, jeg har kaldt det i snart ti år: Et teaterdemokrati. Hans Erixon ved meget konkret om WEF, og i modsætning til MSM, er han ikke bange for at øse af sin viden.