4
apr
Seneste opdatering: 6/4-20 kl. 0738
21 kommentarer - Tryk for at kommentere!


“En trygg skola – Seid umschlungen, Millionen”

Utmarksskolan i Gøteborg hvor en 13 årig indvandrer forleden myrdede en 12 årig ditto. Her står Sveriges fremtid. Hvis man tror, det er enkelte udvalgte skoler, har man ikke set Sveriges demografi for 15-44 årige.

Hvis Svensson vil protestere så lad være, det er for sent. Dette er billeder af elitens hede, romantiske drøm: Ikke at findes. Så flormovundet og romantisk talte Olof Palme i 1965 om den fremtid, han var ved at påføre det svenske folk uden overhovedet at spørge det om lov. Svenskere kan gøre én ting, og det er at forlade deres land og overgive det til dets skæbne. Stadig flere er så fornuftige.

Ødelæggelsen af Sverige var et diktat

Den blev gennemført med en skræmmende effektivitet, og så hurtigt – bare 40 år – at næsten ingen nåede at protestere inden det var for sent. De der gjorde for tyve år siden – jeg var en af dem – fik summarisk lukket munden af svenske medier. Man kunne skrive i danske eller oprette en blog, de kom i 2003.

I Sverige kunne selv den mest hensynsfulde kritik ikke publiceres efter 1996. Ødelæggelsen af Sverige var et diktat, der ikke var til diskussion, hvorfor jeg også mener, at de hovedskyldige bør drages til ansvar ved en domstol. Det er der endnu ikke gehør for, men man kan ikke love dem, at der ikke kommer det, og da skal de endda være heldige, hvis de bliver draget til ansvar inden for retsstaten og ikke får en skæbne mere som Benito Mussolini.

Foreløbig sender de politiet efter dem, der udstiller deres hærværk, men der kræves kun et skift i folkestemningen for at rollerne byttes om. Jeg ville ikke sove helt roligt om natten, hvis jeg f.eks. var en Reinfeldt, Bildt eller Löfven, eller en af deres chef-klakører i medierne.

‘Multikulturen’ skal lykkes, selvom den er dødfødt

Tanken om at eksperimentet allerede er mislykket, er så skræmmende at ret få stadig vover at tænke den. Den dag de tvinges til at tænke den, tør man ikke spå om konsekvenserne. Det er derfor det politiske projekt, der ikke må mislykkes. Hvad vi ser i disse år er, til hvilke yderligheder de ansvarlige vil gå for at forhindre, at fiaskoen bliver alment accepteret.

De ansvarlige ved, at offentligheden kan blive som en bidsk hund: Hvis de går i defensiv, erkender skyld eller flygter, bliver de bidt i laser. De må fortsætte, som om alt er i skønneste orden, for der er investeret alt for mange  milliarder og politisk prestige i katastrofen.

Sverige er som Hitlers Operation Barbarossa: Tilbagetog accepteres ikke. Med andre ord – dødeligt for de ufrivillige deltagere. Selv ville jeg desertere nu, hvis jeg ikke  allerede havde forladt det svenske multikulti-felttog for seksten år siden. Der var flere grunde, men jeg ville blandt andet allerede da bevæbne mig for at blive der.

Skolen kalder sig “En trygg skola som satsar resurser på digitala verktyg.” Mordet er grundigt og rutineret druknet i Corona af medierne. Offentlig fortængning er et svensk journalistspeciale. Hele universiteter har kurser i det, for der er meget at fortrænge.

Festlig undergangsstemning i Stockholm

En brandert før lukketid

Twitterkontoen mr. Plenty – som er millionæren og kickbokserverdensmesteren Andrew Tate, er stor i munden, men han er en virkelig person og han er virkelig i Stockholm. Han har taget et par film i nattelivet 3 og 4 april, der leder tanken hen på de desperate på de alkoholiske “fester” der udspillede sig i Førerbunkeren i Berlin i krigens sidste fase. Han har også er særdeles ligetil beskrivelse af svenske kvinder, der ikke vil falde i god jord i feministkredse, men jeg kan godt lide ligefrem tale. En god historie er ikke afhængig af, hvor sand den er, og de uforskammede er de sjoveste.

Læs mere »



 3
apr
Seneste opdatering: 4/4-20 kl. 0050
28 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Politik er kunsten at komme for sent til samtiden

Det er en slags mærkedag, at det ord journalisten Julia Caesar opfandt i en kronik her på bloggen i 2013 (Söndagskrönika: Sverige är fredsskadat) nu er nået helt frem til mere respektable og ukontroversielle publikationer.

Det tog kun syv år, hvilket er ret hurtigt, da jeg normalt regner med at “de progressive” er tyve år parallelforskudt bagud i forhold til virkeligheden og nutiden. Tænk bare på, hvordan SF var 50 år om at godtage NATO, og først gjorde da det havde mistet sit egentlige formål.

Sandheden er måske nyttig, men sjældent for den der siger den

Med den fart tingene har på i politik, vil jeg være 98 når nogen siger: “Han havde jo fuldstændig ret i 2001.” Demokrati er langsommeligt, men det må også tiltrække meget langsomme  mennesker for at blive langsomt. Hvis sandheden er nyttig, er det for andre end den, der siger den. Det betaler sig ikke at være hurtig, for politik er kunsten at komme for sent til samtiden.

‘Progressive’ svenskere som tv-sofaernes yndling Göran Greider kan da heller ikke lide ordet “fredsskadet”, men ‘progressive’ kan sjældent lide ord, der beskriver virkeligheden, de er mere til lyrik og eufemismer. De har i Sverige længe kæmpet en tabt kamp mod det grimme ord ‘masseindvandring.’ Greider burde have vænnet sig til at tabe til virkeligheden, men det har han ikke.

Elisabeth Åsbrinks artikel er  online på dansk: Svenskerne er fredsskadede

Læs mere »



 3
apr
Seneste opdatering: 4/4-20 kl. 0108
31 kommentarer - Tryk for at kommentere!

De gamle skulle beskyttes. Nu dør de alene og snart også ubehandlede. “Man har skapat en gigantisk dödsfälla för våra äldsta och mest sårbara” skriver journalisten Chris Forsne

(Sockdrottningen i landet Annorlunda, en svensk børnebog.) Mens hospitalspladser til intensivbehandling slipper op i weekenden, gamle ikke kan blive indlagt og må dø hjemme, og coronaen spreder sig på alderdomshjemmene, interesserer svensk journalistik sig for en tysk ARD journalist med base i Stockholm, der stiller kritiske spørgmål til magten.

Over 450 er nu smittet på alderdomshjem, der eufemistisk hedder “äldreboenden.” “De som styr i vårt samhälle har skapat en gigantisk dödsfälla för våra äldsta och mest sårbara,” skriver Johan Westerholm. 

Levedygtige nægtes behandling, tilbydes ilt og morfin

Man kan høre en datter fortælle om, hvordan hendes mor måtte dø alene, fordi ingen havde beskyttelsesudrustning til at gå ind på hendes værelse. En anden fortæller, hvordan hende stedfar måtte dø alene på et hjem, hvor man ikke engang gjorde liget i stand. Han lå som han døde, da hun kom. Fler kommer att dö ensamma, forlyder det lidet overraskende, og nu begynder det virkelige mareridt: Coronasjuka nekas vård – erbjuds morfin istället.

“Den mystiske tysker”

Læs mere »