Pelle Neroth Taylor taler med David Gress, Magnus Stenlund og Karl Olov Arnstberg
Filmdokumentaristen Pelle Neroth Taylor har lavet flere, meget personlige dokumentarfilm, først og fremmest “Sweden, Dying to be Multicultural,” men også “Who killed Olof Palme” og “När kvinnorna avvecklade Sverige”, “Swedens journey into Nato” og Sweden’s immigration catastrophe: from Eden to Mujaheeden.
Han laver nu på Pelle Neroth Taylor TNT Radio” et dagligt radioprogram på den store australske TNT Radio. Jeg har plukket et par udsendelser derfra med mennesker, der i forvejen er kendt herfra.
Se også blandt de mange andre udsendelser, han producerer. En stor “alternativ” station af den slags, Justin Trudeau, EU og WEF er meget bekymret for, for før internet havde de medierne i deres hule hånd.
Man kan ikke stole på medierne, når de ikke er kontrolleret af magthaverne, er deres konklusion. Derfor hed årets Davos møde da også “Rebuilding Trust.” Tillid – det er statens medier. Helst skal CIA eller Council of Foreign Relations sidde i bestyrelsen så der kan være lidt hånd i hanke med tingene. Vi kan ikke have disse tilstande, hvor enhver kan sprede deres synspunkter til enhver – og påvirke dem.
Sådan er deres håb om, at deres afmagt vil ændre sig til magt snarest muligt igen. Den daglige kamp for det, ser enhver der vil. Resultatet vil komme fra EU, og den vil være styret af kunstig intelligens. Derfor er der ingen debat i Folketinget om at styre misbrug af AI. For magthaverne vil det kun være “brug.”
Hvorfor døde en ung Søren Pape Poulsen?
Sandhed og politiserende løgn kan man iagttage i mediebilledet hver dag. Daily Mail stillede i går et unødvendigt spørgsmål: Why ARE so many young people having heart attacks? They had seemingly healthy lifestyles. BT besvarer det med en løgn i anledning af Søren Papes død i artiklen: Flere raser over vaccinemodstandere efter Papes død: ‘Det sker ikke flere år efter.’ (Vi er ikke ‘modstandere,’ vi vil have en forklaring på den overdødelighed, der satte ind samtidigt med vaccinationerne. BT’s rubrik og artikel er politiserende. Skribenten hedder Matilde Svare, blev fædiguddannet for en måned siden og kan måske ikke lastes for at være uvidende.)
Det er banal viden, for os der har studeret det hver dag i tre år, at vaccinerne fremkalder blodpropper flere år efter injektionen, og det er alvorligt at BT lyver om noget, der kan koste mennesker livet. Man behøver kun have hørt hjertespecialisten Peter McCullough for at vide hvordan. De globalistbetalte medier polemiserer mod ham, men hvem ville du tro på, hvis det var din overlevelse, der var på spil?
Ville du ikke gerne have et voksent Christiansborg, der overtog styringen af dette i stedet for ikke at have nævnt ordet ‘vaccine’ i to år? I modsætning til tidligere hver aften, som jeg forstår på TV kiggere, at det var, da det var mest populært? Men de har abdikeret, de vil ikke risikere at få ansvaret for mellem 10 og 20.000 døde danskere. De har stukket hovedet i busken i håbet om, at det nok går over. Hvem ved, måske det gør selvom chancen ser lidt tynd ud?