af Henrik M.Jensen

For en uge siden blev en hollandsk journalist af tyrkisk afstamning, Ebru Umar, arresteret i Tyrkiet. Hendes brøde bestod i, at hun på “twitter” havde kritiseret Erdogan, fordi det tyrkiske konsulat i Rotterdam havde opfordret tyrkiske organisationer i Holland til at indberette tyrkere, der fornærmede præsidenten.

Ebru Umar var oprindelig en forretningskvinde, der påbegyndte sin skribentkarriere i starten af 00’erne på opfordring af Theo van Gogh. Hun skrev til hans webside og senere til diverse magasiner og er ikke ubekendt med trusler. I 2006 blev hun overfaldet af to ukendte mænd uden for sit hjem.

Læs mere »

Mediekritik fra tre virkelige eksperter. Man forstår her, hvorfor svensk presse styrtdykker og den alternative presse – samsidat medierne -bare bliver større og større. Det kunne være interessant at se et sammenlignende  europæisk studie i alternative medier, især en sammenligning af Sverige og de gamle østlande.

Sandelin nævner (min. 24:15) Helmuth Nyborgs kronik fra den 8. april som et eksempel på forskellen i ytringsfrihed mellem Sverige og Danmark. “Umulig at publicere i Sverige.” Det er fascinerende at to så beslægtede lande, kan have så forskellig en pressetradition og offentlig debat i det hele taget.

Der er indlagt interviews med blandt andre socionomen Nina Drakfors og en anonymiseret journalist. Interviewet i Jyllands Posten, Sandelin henviser til er: Sverige i en nøddeskal. Sverige ligger, som det har redt, siger forfatterne til en ny debatbog

I dagens avsnitt av Lördagsmorgon med Svensk Webbtelevision diskuterar ekonomidocenten Jan Tullberg, journalisten och socionomen Gunnar Sandelin och Jan Sjunnesson, medarbetare på Avpixlat, den ständigt aktuella frågan om mediernas mörkläggning av invandringens nackdelar, men även andra aspekter på mediernas arbetssätt. Mediernas mörkläggning diskuteras av Jan Tullberg och Gunnar Sandelin i Lördagsmorgon

Læs mere »

Jeg synes folk selv skal høre hans tale om udenrigspolitik forleden, i stedet for at nøjes med danske politikere og journalister, der også  afskyede Reagan i januar 1981. Tydeligst husker man måske fantasten Svend Auken:

“I USA tegner der sig i horisonten en afdanket filmskuespiller Ronald Reagan, denne 70-årige handelsrejsende i konservative banaliteter og uhyrligheder, som opfatter det internationale situation, som enhver anden cowboyfilm.”

Jeg bryder mig ikke meget om politikere, og mindst i valgkampe som jeg med alderen springer helt over, men jeg hørte Trumps tale om udenrigspolitik i forgårs, og jeg blev ganske imponeret over dens klarhed. Det er ikke sofistiskeret – det var Reagan heller ikke -men måske det virker ude i virkeligheden. Mange i U.S.A. blev også omponeret, for eksempel Walid Phares og Newt Gingrich. Det skulle ikke være nogen skam, at indrømme at man har taget fejl af Trumps evner. Selv nogle på venstrefløjen,vil hellere have Trump end Clinton: A Trump presidency needn’t be a nightmare for the left. On many issues, Clinton presidency might be.

Sympatien for Hillary Clinton i Europa, er derimod temmelig irrationel og ubegribelig. Jeg ved ikke, hvor mange der kender portræt-filmen “Hillary- the movie”. Den er selvfølgelig et politisk partsindlæg, men den er dog fuld af mennesker, der har været  temmelig tæt på hende og arbejdet for hende, og det er ikke noget flatterende billede, vi ser. Mig minder  hun og Bill og præsidentparret i House of Cards.

Når man hører, hvordan Hillary har fejet op efter Bills erotiske eskapader og truet elskerinderne, når man ved, hvordan de har jagtet gigantiske formuer, er de nøjagtig som Claire og Frank Underwood: Deres ægteskab er et firma, som holdes sammen af jagten på magt og penge. hvor Bill er mere sympatisk som hendes vatnisse, end den benhårde Hillary. Gud forbyde hun bliver præsident, her er hendes katastofale tid som udenrigsminister – ikke mindst Benghazi – kun begyndelsen på hendes talentløshed og uhæderlighed.. Se den selv:

Læs mere »

Talen fra forleden med engelske undertekster.

Sverige på väg mot djup kris

Et forudsigeligt, multifaktorielt crash, der har været synligt på lang afstand. Det kan blive dagen, hvor Pia Kjærsgaards broklap fra 2002 ikke længere er en frisk vittighed. Effekterne af de senere år, især 2015, har slet ikke manifesteret sig endnu. Tre tunge navne i Dagens Industri: Sverige på väg mot djup kris

MÖRKA MOLN. Kombinationen av kostnader för flyktingmottagandet, bristande integration och finansiella obalanser bäddar för en allvarlig och svår situation för svensk ekonomi när konjunkturen vänder.

Sveriges ekonomi går bra just nu, men det finns stora risker. På många sätt påminner situationen i Sverige om situationen i Spanien, Portugal och Irland åren före finanskrisen 2008, skriver Fredrik N.G. Andersson, Andreas Bergh och Anders Olshov.

Læs mere »

Politiken får ny chefredaktør, nemlig chefredaktøren fra Information, Christian Jensen. Så kan det kun gå frem, for Christian Jensen er i modsætning til Lidegaard bladmand, og Information er iøvrigt en avis, jeg hellere læser end Politiken. Ligger den foran mig på et bibliotek eller en cafe, læser jeg den nødigt. Det var i Seidenfadens tid, jeg udviklede an afsky for Politiken, men han var dog i det mindste bladmand. Hvad Lidegaard er, udover at være embedsmand, er det svært at blive klog på.

 Politiken var min barndoms avis – jo, børn læste aviser dengang – men det var noget helt andet. Avisen havde masser af ansatte, korrespondenter, den havde fyldige teater, litteratur og filanmeldelser. En omnibusavis dengang, var et helt univers. I dag er aviserne mest et minde over fortids storhed, så når Jeppe Juhl kalder Lidegaard en indflydelsesrig meningsdanner, vil jeg moderere det: Der er ingen avis i dag, som er indflydelsesrig. Desværre, kan en gammel avis-fan sige, men de fører sig frem, som om det var anno 1975. Bo Lidegaard stopper: Politiken får ny chefredaktør

Når velfærdssamfundet forsvinder

Det här är historien om ett gift par som hamnade i djup misär p g a att myndigheterna inte längre kan hjälpa svenska medborgare som jobbat, gjort rätt för sig och betalat skatt. Mannen fick inget nytt jobb när han väl blev av med sitt gamla, blev deprimerad och tog till flaskan. Hans fru fick ta en större och större börda. Förhållandet blev sämre och sämre. Till slut bestämde de sig för att skiljas. Men det fanns inga lägenheter i Malmö. Därför fick de bo ihop ändå.

Læs mere »