Af Torben Snarup Hansen, historiker

Handlingslammelse

De første jihadangreb i vor tid i den vestlige verden begyndte i 1990’erne. Eksempelvis anbragte islamiske ritualmordere fra Algeriet bomber i et regionaltog i Paris. Derefter blev der foretaget massemyrderier i New York, Madrid og London. Aktiviteterne fortsætter – Paris, København, Bruxelles.

Der vil komme meget mere.

Vestens politikere er ude af stand til at dæmpe disse ritualmord og denne krigsførelse, men nøjes med sørgedemonstrationer og opfordringer til befolkningerne om at lade som ingenting.

Myndighedernes passivitet, fortielser og løgne skaber dyb utilfredshed med disse politikere. I en række europæiske lande opstår nye partier, der vil sætte effektivt ind og forebygge myrderierne og den islamiske folkevandring over Middelhavet (på grund af galopperende befolkningsvækst vil der komme langt flere fra Afrika og Arabistan i nær fremtid). Jihadisterne forbereder flere terrorhandlinger, og de opmuntres til at fortsætte ad dette spor, når regeringerne udstiller svaghed og handlingslammelse.

Den direkte tilskyndelse til krig og undertrykkelse af ikke-muslimer skyldes ikke islams hellige tekster, som kun ganske få har læst. Hovedårsagen er en kombination af kampbefalinger fra islams magthavere og aggressivitet blandt unge mænd, der kræver anerkendelse som en herskerkaste (jvf. Gunnar Heinsohns analyse af “ungdomspuklen”). Dette mål prøver de at opnå med vold og ritualmord – herunder det religiøst betingede selvmord.

Alle – ALLE – muslimske immigranters kulturbaggrund kendetegnes af lav eller ingen tillid til statslige myndigheder og til sammenslutninger udenfor deres respektive klan eller netværk. Et stort antal fravælger disse normer og pligter og tilegner sig moderniteten, civilsamfundet, lighed for loven og respekt for individet. De fastholder en religiøst begrundet identitet på basis af værdier som fred og tolerance. Mange af dem – og af eks-muslimerne – er potentielle hjælpere i et radikalt opgør med ritualmorderne. De er Mekka-muslimer. Men meningsmålinger tyder på, at de er i mindretal. Flertallet sympatiserer – eller adlyder blindt – Medina-islams befalinger.

Forslag til politiske indgreb

Læs mere »

I år har jeg skiftet den normale version med Karl Richter fra 1971 med den formidable, analoge lyd ud med Otto Klemperer’s fra 1961. På denne synger en perlerække af den tids helt store navne: Peter Pears, Dietrich Fischer-Dieskau, Elisabeth Schwarzkopf, Christa Ludwig. Helen Watts og Nicolai Gedda.

Klemperer’s tempo er adstadigt og symfonisk, noget Thomaskirken i Leipzig ellers frabad sig da de bestilte deres nye værk hos Bach, men jeg synes, det gør sig rigtig godt, for siden 1700 taller den den trods alt blevet et monument over vestlig kultur, og hvilket monument i Klemperers hænder. Den er en halv time længere end de fleste indspilninger.

Jeg husker  forsiden af The Straits Times i juli 1973: “Conductor, maestro Klemperer dies in his sleep.” Jeg havde lige købt en stak af hans indspilninger, som var til at betale udenfor Danmark for en fattig student. Hans indspilning er i to dele, del 2 er her.

I lørdags var jeg i det gamle radiohus’ koncertsal og høre Matthäuspassionen. Det var et bevæget gensyn, for jeg har ikke været der siden slutningen af firserne, og flere af dem jeg var der med dengang, findes ikke mere. Herbert Blomstedt var chefdirigent, og Sergiu Celebidache kom tit ned fra Stockholm.

 Vilhelm Lauritzens sal er intim og varm i sin kombiation af birk, teak og lyse oksehud. Akustikken er sprød og varm, den er  det perfekte sted at høre stor musik og væggene ånder af alle de store musikere og dirigenter, der har spillet der i 70 år. Her lærte jeg, da jeg var helt ung, hver torsdag året rundt det klassiske repertoire. Her føler jeg mig hjemme.

Matthias Grünewald 

Læs mere »

Quitting EU would make Britain SAFER, says former MI6 chief: Sir Richard Dearlove suggests Brexit would make it easier to deport terrorists and control our borders – Former MI6 Chief: Leaving European Union Would Help British Security – Sikkerhedskilder: 600 IS-terrorister er smuglet til Europa og klar til at slå til og  helt aktuelt: UK terror plot foiled: Drive-by jihadis planned to murder soldiers, police and civilians

Søren Hviid Pedersen medvirker også.

Islam og kriminalitet

Av Peder Fjordman Jensen
·
Det er i beste fall liten forskjell mellom jihad og vanlig kriminell aktivitet. I verste fall er det ingen forskjell i det hele tatt. Muhammed og de tidlige muslimene i Medina var landeveisrøvere som plyndret og drepte andre mennesker. Dette kalte de “jihad for Allah.”

Det forklarer hvorfor så mange muslimer er kriminelle, og hvorfor så mange voldskriminelle konverterer til islam i fengsel. Ingen bør bli spesielt forbauset dersom Anders Behring Breivik konverterer til islam i fengselet, når han er blitt lei av å være nazist. Han beundrer al-Qaida og andre islamske jihadister.

Nok en gang kan vi se, som i Paris og København i 2015, at morderiske jihadistiske angrep utføres i europeiske byer av muslimer som allerede var kjent for politiet. Dette får politimyndighetene kritikk for. Kanskje fortjener de noe kritikk. Det er mulig at politiet og sikkerhetsmyndighetene kan være bedre organisert og utstyrt. Selv om dette skulle være sant er det likevel bare et sekundært problem.

Læs mere »

I ethvert liv er der et før og et efter. Også i en politiker eller reklamemands. Livet kan ligne et langt uskyldstab, og alligevel har vi toppolitikere i Europa, der ikke synes at have andet end uskyld at tabe. De der oplevede anden verdenskrig som voksne, er døde, og deres børn lever i lyserød lalleverden, et Neverland, der er en kronisk protest imod at blive voksen. Vi er i særklasse uegnet til endnu en krig, hvorfor vi sikkert derfor er i færd med at nedkalde én over os.

Infantiliteten er til at skære i i Jeppe Juhls interview med popsangeren Rasmus Nøhr. Når han ser ud af sine vinduer, kan han ikke få øjne på nogen farer, og han læser ikke aviser, for “de gør ham i dårligt humør.” Et ondt portræt af europæeren i 2016. Det er også europæeren anno 1936, som en Torgny Segerstedt eller en Nic. Blædel forgæves søgte at vække af deres søvngængeri. Der er kun den forskel, at i dag kan og burde enhver søge sig information på nettet. Popsangeren er ikke klar over i hvor høj grad hans uansvarlighed bliver til offentlig striptease.

Med ét slag ser man frygtelig naiv og ubekymret ud, og nettet fanger ubarmhjertigt ens “før”. 9 januar i år kørte Belgisk TV denne annoncekampagne: CallBrussels, A New Tourism Initiative To De-Link Brussels With Terrorism.  –  Hør Douglas Murray’s A terrorist attack has happened in Europe. Let the standard response begin… og Eyewitness Brussels: A City Looking To Escape Terror

Robert Spencer. ISIS efter Bryssel

“Hvad de ser i os, er svaghed”

Læs mere »

Av Thomas Nydahl

Bokens omslagsbild är tagen i Lissabon av Krass Klement
Søren Ulrik Thomsen: En hårnål klemt inde bag panelet – notater fra eftertiden (Gyldendal)

En dansk urban flanör, därtill poet, möter mig i Søren Ulrik Thomsens nya bok som utkommer idag. Den innehåll både kortare och längre prosatexter, vissa av dem befinner sig nära den poetiska impressionen, andra är essäistiska, och till det kommer något som jag läser som dagbokstexter om livet i Köpenhamn.

Det är ju den postmoderna staden som är platsen för Thomsens nya bok, staden som i vissa avseenden bara finns som minnen av en svunnen tid, ett rivningsraseri och nybyggnation, men också staden som den fasta förankringen för människorna som lever och verkar i den.

Thomsens bok kunde kallas för en samtida mätare av hur seder, traditioner, kulturer försvunnit och ersatts av annat. Man blir därför en främling i det man betraktat som sitt. Thomsen har en skarp blick när han vandrar i staden. Han ser sådant som för andra ligger dolt bakom stress och omedvetenhet.

Ta nu bara detta med kramen, den som blivit regel iställer för undantag. Kramen som hälsningsritual är vi många som är obekväma inför. Vi kramar de människor som står oss allra närmast, i familjen och vänkretsen, men liksom Thomsen avstår jag att krama en människa jag aldrig mött, eller som rentav ger mig en känsla av obehag.

Læs mere »