Af Torben Snarup Hansen, historiker
Handlingslammelse
De første jihadangreb i vor tid i den vestlige verden begyndte i 1990’erne. Eksempelvis anbragte islamiske ritualmordere fra Algeriet bomber i et regionaltog i Paris. Derefter blev der foretaget massemyrderier i New York, Madrid og London. Aktiviteterne fortsætter – Paris, København, Bruxelles.
Der vil komme meget mere.
Vestens politikere er ude af stand til at dæmpe disse ritualmord og denne krigsførelse, men nøjes med sørgedemonstrationer og opfordringer til befolkningerne om at lade som ingenting.
Myndighedernes passivitet, fortielser og løgne skaber dyb utilfredshed med disse politikere. I en række europæiske lande opstår nye partier, der vil sætte effektivt ind og forebygge myrderierne og den islamiske folkevandring over Middelhavet (på grund af galopperende befolkningsvækst vil der komme langt flere fra Afrika og Arabistan i nær fremtid). Jihadisterne forbereder flere terrorhandlinger, og de opmuntres til at fortsætte ad dette spor, når regeringerne udstiller svaghed og handlingslammelse.
Den direkte tilskyndelse til krig og undertrykkelse af ikke-muslimer skyldes ikke islams hellige tekster, som kun ganske få har læst. Hovedårsagen er en kombination af kampbefalinger fra islams magthavere og aggressivitet blandt unge mænd, der kræver anerkendelse som en herskerkaste (jvf. Gunnar Heinsohns analyse af “ungdomspuklen”). Dette mål prøver de at opnå med vold og ritualmord – herunder det religiøst betingede selvmord.
Alle – ALLE – muslimske immigranters kulturbaggrund kendetegnes af lav eller ingen tillid til statslige myndigheder og til sammenslutninger udenfor deres respektive klan eller netværk. Et stort antal fravælger disse normer og pligter og tilegner sig moderniteten, civilsamfundet, lighed for loven og respekt for individet. De fastholder en religiøst begrundet identitet på basis af værdier som fred og tolerance. Mange af dem – og af eks-muslimerne – er potentielle hjælpere i et radikalt opgør med ritualmorderne. De er Mekka-muslimer. Men meningsmålinger tyder på, at de er i mindretal. Flertallet sympatiserer – eller adlyder blindt – Medina-islams befalinger.
Forslag til politiske indgreb