Man tror, der har været et stort, vestligt reklamebureau inde over. Det er som en lidt forlænget biografannonce, svulstigt og klæbende. Her sælges kamellort i Sahara, “de rene” vinder selvom enhver kan se, de taber. Jeg rækker ud efter mine popcorn og sætter mobilen på lydløs.
Man kan følge her på video, hvordan ISIS bliver pulveriseret fra luften i bundter af op til 600 om dagen, fortrinsvis af russerne. De er uden særlig fine fornemmelser for collateral damage. ISIS har tabt 14 procent af sit territorium i 2015, men de har stadig fordele, blandt andre os.
De infiltrerer Europa med lethed, vestlige ledere er stadig svage og ubeslutsomme, ved indvandringen gør de en langvarig krig stadig umuligere at vinde. Der er mange andre fanatikere som ISIS, selv når de er blevet til støv, er der nye tusinder af jordens afskum på vej mod os. Vi ved, hvad vi skal forsvare os imod de næste mange år. Det er denne generations kolde krig, bare som varm. Og vi importerer den.
Hver generation sin krig, Allahu Akhbar er vor generations ‘Heil Hitler,’ som vi påfører os selv den hver eneste dag. Denne kæmper vi ude, mens vi taber den stort på hjemmefronten. Se f.eks. The Arabic welcome song Canadian schoolchildren were forced to sing to incoming Syrian Muslim ‘refugees’. Når og hvis de europæiske masser rejser sig imod den nye tids totalitarisme, så har vi for alvor vores generations krig. Lige nu arbejder vi kun sønvgængeragtigt på den, vi befinder os et sted imellem Dunkerque og El Alamein, hvis man skal se optimistisk på det. Vil nationerne pulveriseres til tusinder af bystater eller bestå? (Se også »I dag melder folk sig kun som krigere, fordi de ikke har andre muligheder. Resten forsøger at flygte«.)