Jan Milld er dens nestor. Der er mange forfattere, bloggere og enkeltpersoner. Jeg er stolt over at blive nævnt af Milld i selskabet. Han var den første der ville publicere mig i 2002, da der var helt lukket for alternative tanker i svenske medier og internettet var meget ungt. Den oplevelse fik mig til at spørge flere gange, om Sverige mon er et demokrati. Mit svar var “nej, ikke rigtigt.” Uden ytringsfrihed intet demokrati. Man har ikke nogen offentlig debat, hvis det kun er nuancer af magtens anstændige meninger, der kan publiceres. Man har et teater, en kulisse, hvilket netop er grunden til, at Sverige er kørt så langt ned i grøften. Men en fungerende presse, kunne det ikke have ladet sig gøre.

I dag er min version af det, i færd med at blive den almindeligt accepterede, jeg kunne have skrevet Expressens ledere. Men de der  taber mest prestige spræller endnu, og de sidder endnu på den politiske magt. De prøver tvunget af nødvendigheden at omfortolke den, det er hvad der sker i øjeblikket. Man skal være en slem idiot, for at have tillid til dem.

Først idag er der noget videre rammer for svensk opinion, men den kontrol der stadig er, skal sikre at alle dem, der tog katastrofalt fejl, og godt kunne lide at lukke munden på os de var uenige med, ikke mister magten af den grund. Deres dagsorden er gennemført, så enhver nok så rigtig kritik kommer nogle årtier for sent nu. ‘Nu høster enhver svensker frugterne af et dysfuntionelt demokrati og af journalistikkens aktive angreb på det frie ord: Velfærdsfallit, mord og voldtægt og senere måske endnu værre: Borgerkrig.

Idag har landssviger og antidemokrat numero uno fået et nyt, prestigefyldt job. Der er nogle, der altid flyder ovenpå, og det er den folkelige flegma, der overhovedet gør det muligt. Reinfeldt var den største af syv syndere siden 1975, men han slipper af krogen. Löfven sidder med hans abe, fordi han ikke havde analyseevne nok til at sige nej til jobbet. Det goda Samhället skriver i dag: I Fritt Fall:

Læs mere »

klik f. helskærm

Læs mere »

Det er forebilledligt kort, ærligt og sandt sagt af Johan Westerholm, den eneste svenske socialdemokrat i mange Herrens år, jeg ville turde købe en brugt bil af. Det er i virkeligheden alt hvad man behøver vide om de sidste fyrre års svenske politikere. Ikke hvad de har ment, ikke hvad de har sagt, men hvad de har gjort.

Da jeg i 2004 opgav at have nogen fremtid i Sverige (andet end at besøge venner), kunne jeg godt tvivle på mine om mine observationer nu holdt. Navnlig de mere vidtgående, skal man være parat til at omprøve. I dag ved jeg, at jeg desværre havde mere ret, end jeg anede. Jeg ville overhovedet ikke have det, men jeg fik det og jeg får det mere endnu. – Patrik Engellau: HUR ETT SAMMANBROTT GÅR TILL

11 nordmænd dræbt af udviste på 8 år

Justitsministeren mener, det er et problem at udviste opholder sig i Norge.. Jeg ser et andet problem: Politikere der koster folk livet og slipper for at blive draget personligt til ansvar. Den seneste dobbeltmorder fik bla. bistandshjælp mens han opholdt sig ulovligt i landet. Så kan det vist ikke sejle mere. Man tror jo, man er i Sverige.

Siden 2003 har åtte menn enten fått avslag på sin asylsøknad eller blitt utvist fra landet før de begikk drap. Det viser en oversikt VG har laget. Det siste eksempelet så vi denne uken: 55-åringen som drepte to personer med kniv i Oslo onsdag morgen har flere ganger blitt utvist fra Norge, kunne VG melde torsdag.

Blant annet ble han domfelt to ganger for narkotikaforbrytelser på 1990-tallet, og ble utvist i fem år i 1997. Han brøt vedtaket og ble uttransportert i 2002, og har senere hatt flere ulike søknader inne til behandling. I 2011 ble han varslet om et endelig vedtak og ble bedt om å forlate landet igjen innen 10. november. I 2014 ble det fattet et nytt utvisningsvedtak, og i Folkeregisteret ble han oppført som utvandret. Elleve personer drept av menn som skulle ut av Norge

Den fornuftige og lidt mere sofistikerede øjenlæge Rand Paul, siger nogenlunde det samme. Rand Paul Stands With Trump: “We Need A Pause On Immigration From The Middle East”. I Norge er Fjordman “fascist” for at sige det samme. Selvfølgelig vil Vestens indtag af islam bremse gevaldigt op, der er bare mange flere uskyldige civile, der skal dø først. Bare vent, hvor meget det vil eskalere med fascismeetiketterne i Norge uhyre snart. Julen bliver en fest. Sker der endnu et muslimsk terrorangreb i Vesten i 2015, behøver vi ikke købe fyrværkeri til nytår.

“Forholdet mellem Danmark og Sverige er iskoldt”

Topsossen Morgan Johansson er ude i går og sige: “Sverige har nået sin grænse, Danmark har ikke.” Den danske regering er ikke begejstret for, at svenskerne blander sig i dansk indenrigspolitik. Jeg vil tro, det er gået op for dem, at det socialpædagogiske foranstaltning Riksdagen, er fuldkommen i panik over at se virkningen af det, der indtil for to måneder siden, var næsten alles politik gennem 40 år. Ikke så mærkeligt, de er rundtossede. Lars Løkke siger i en usædvanlig skarp kommentar:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke begejstret for den svenske regerings plan om at indføre id-kontrol i den offentlige trafik over Øresund. Det kan nemlig både koste vækst og velstand. “Svenskerne har haft deres egen udlændingepolitik. Den er de åbenbart ved at segne under, siger Lars Løkke Rasmussen. Det er et svensk problem. Det er skabt af Sverige, det er ikke skabt af os, siger statsministeren til politiken.dk. Flygtningestrømmen til Sverige har efterhånden udviklet sig til en folkevandring. Det har fået de svenske myndigheder til at reagere med id-kontrol ved grænsen til Danmark i form af et såkaldt transportøransvar.” Løkke: Flygtningepresset er Sveriges eget problem

Læs mere »

Den norske redaktør Hans Rustad i samtale med Mark Steyn på Christiansborg den 26 september 2015. Det er et uddrag af en længere samtale, jeg håber at kunne publicere senere. Der er mere Mark Steyn idag: Mark Steyn rebukes democrats in climate hearing: ‘You’re effectively enforcing a state ideology’

‘We Have To Ask Muslim Leaders’ Permission To Patrol’

Der bliver- også i danske medier – himlet over nogle af Donald Trumps udtalelser. Hvad nu hvis han også har ret? Det skriver de ikke om. Flere engelske betjente beretter:

A British policeman has hit back at the UK political establishment’s trashing of U.S. Presidential candidate Donald Trump’s comments about policing in the United Kingdom, stating that there are some areas in the country where cops have to ask permission from local Muslim leaders in order to patrols.

Læs mere »

Trykkefrihedsselskabet holdt møde i Forfatterforeningen igår i anledning af Flemming Roses nye bog. Selskabet har brugt Forfatterforeningen i over ti år, og det er langt fra første gang det har været under politibevogtning. Der var vel i går ti maskinpistolbevæbnede betjente og røntgensluse, vi er vant til det selvom bevogtningen bliver større og større for hvert år.

Vi er glade og taknemmelige for politiet, for bombehunde og maskinpistoler. De er forbundsfæller i en fælles betræbelse. Flemming Rose er på Al Qaedas dødsliste, og det ændrer sig næppe. Vi er klar over, at alternativet er helt at indstille virksomheden, og det frister ingen. Og dog….

Naboerne i Strandgade var utrygge og klagede sig til TV 2. “De må kunne holde deres møder et andet sted.” Synspunktet fortjener at blive undersøgt. Ayaan Hirsi Alis naboer i Holland klagede, så hun måtte flytte. Lars Vilks naboer klagede, skønt den nærmeste var flere hundrede meter væk, han bliver ikke inviteret til at holde foredrag på grund af “utrygheden.” og der er sikkert flere. Blev de tryggere af at slippe af med Hirsi Ali og Vilks?  De er alle lige deprimerende i deres menneskelige lavsind.

For det første er det ulogisk at blive utryg over bevogtning, for den er også til for at afskrække og det virker givetvis. For det andet, hvis nu Hovedbanegården var bevogtet på samme måde, kunne de rejsende så blot taget toget fra trinbrædtet i Kagerup i stedet? Vil de vælge helt at blive hjemme, fordi de bliver “utrygge” af maskinpistoler? Skal jøderne holde sig fra Synagogen på grund af bevogtningen?

Hvis side er det, de klagende støtter ved at bebrejde de mulige ofre og dem der bevogter det frie ord?

Jeg er udmærket klar over, at 95 % af befolkningen er kyllinger, der vil sælge deres dyreste principper for lidt “tryghed.” Jeg er ikke nogen helt selv, men jeg har enkelte principper. Ingen skal bestemme, hvilke møder jeg går til. Ingen skal bestemme, hvem der må tale offentligt. Jeg hører ikke til dem, der siger at ririkoen for terror er mindre end at falde ned med en flyver. Jeg var få graders feber og et lille hospitalsophold fra at havne midt i Krudttønde-angrebet, og jeg beklager stadig jeg ikke  var der til  at fotografere, dog ikke at jeg slap for chocket, jeg har hørt en del fik.

Der er noget uendeligt nedslående ved, at folk i al almindelighed er så bange for terrorister, at de isolerer dens potentielle ofre, lægger sig fladt ned og går deres ærinde. Hvordan ser de ud i spejlet idag? Terrorrisikoen vil blive stødt værre, det er den blevet henover de tolv år, jeg selv kan overskue. Sikkerhedssituationen vil blive værre for dem, islams ummah ikke kan lide. Ingen ved, hvor slemt det er blevet om ti år.

Det er derfor et passende tidspunkt at tage en principiel beslutning af to, for der er kun to: Enten står vi fast på vores demokratiske idealer, eller også siver vi ud af bagdøren. Det vi ikke vil risikere noget for, kommer vi ikke til at beholde. Man kan godt frygte, at det vil gå som under besættelsen, at kun fem procent turde følge deres deres inderste overbevisning uanset omkostningerne. Man kunne til gengæld ønske sig, at ingen forsøger at lægge de fem procent hindringer i vejen med deres klynk.

Man må også håbe, at Forfatterforeningen står fast. Den rigtige protest imod de tilstande, vi er på vej ud i, er politisk. Hvem ved, om beboerne i Strandgade selv har stemt for dem, så det nu er deres egen beslutning, de klager over?

Der er et par ting, der bør overvejes nu på dette relativt tidlige tidspunkt: Modstand eller underkastelse? Der er ingen, der beder nogen om at være dumdristig. Der er mange måder at gøre modstand på, men der er kun én måde at underkaste sig på, og den er så uskøn, at man skulle have tro folk havde selvrespekt nok til ikke at optræde i TV med den. – Se også »Dan Uzan og Finn Nørgaard var et eksempel på, hvad vi alle kan blive udsat for«

Fotos © Snaphanen.dk

Læs mere »