Jan Tullberg är docent i företagsekonomi från Handelshögskolan.Vallentuna den 2/11-2015. Del 1 innefattar själva föreläsningen.Hoten mot demokratin, från etablissemanget och från mångkulturen. Se del 2 her, debatten. Man bør unde sig Tullbergs analyse af Sveriges helt akutte situation. Som man kan høre i Tullbergs gennemgang af HMF (266b), har “islamofobi, antiziganisme og afrofobi” gjort Sverige til et juridisk galehus. Hvis ikke jeg havde fået nok af Sverige for i dag, ville jeg kommentere et langt “interview” med Ingrid Carlqvist, men hun gør det selv snart og “jeg er mæt af dage – i aften”, som H.C.Andersen skriver i dagbogen.: I huvudet på en islamofob .
“Vi förtjänar en ursäkt, men det kommer vi aldrig att få”
Rebecca Weidmo Uvell skriver:
Faktum är att alla de som vågade skriva om migration för bara ett år sedan förtjänar en ursäkt. PM Nilsson, Tove Lifvendahl, Ivar Arpi, Alice Teodorescu, Per Gudmundson, Paulina Neuding, Anna Dahlberg med flera.
Människor som stått upp för det som rätt och riktigt och med fakta, god ton, saklig debatt och borgerliga värderingar stått upp för att migration måste betraktas som ett politikområde som alla andra. Med samma avvägningar, debattläge, prioriteringar etc som alla andra. Dessa rakryggade debattörer har verkligen inget att skämmas för. Sträck på er. Ni hade rätt.
För det andra – hur kan man på allvar se sig själv i spegeln som regering när man ändrat hela sin politiska inriktning 180 grader? På en månad? Hur är det ens möjligt att göra det utan att förklara sig ens lite? Hur kan de som ska leda landet ignorera experternas varningar i 4 år och nu påstå att det är något oväntat? Som ägnat enorm vaken tid åt att skuldbelägga och tramsa när andra vågat betrakta migration som vilket politikområde som helst. Då väljer landets statsminister att EXKLUDERA hela ämnet från diskussion i sitt eget parti. I maj 2015. Och så undrar folk varför politikerföraktet växer?
Det er måske sandt nok, lidt i al fald, men denne undskyldning burde strække sig tyve år tilbage til mange andre, fortjenende navne, der har taget de tidlige og rigtige tæsk og tilsvininger. Folk der har sat sandheden over karriere og deres egen personlige sikkerhed. Det er kun et halvt år siden, Ivar Arpi kaldte mig “racist.” Fin fyr, svensk borgerlighed i en nøddeskal. Hvad kan den udrette? Se på Kinberg- Batra, hvis I kan finde den hule, hun har gemt sig i.
En Jan Milld, Gunnar Sandelin, Marika Formgren, Julia Caesar, Ingrid Carlqvist, Thomas Nydahl, Lars Vilks, den tidligt af døde læge, moderatpolitikeren Eva Bergqvist, menige svenskere og sverigedemokrater på debatfora som Exilen og Flashback, der først fik en stemme på blogs, da internettet blev videre udbredt omkring 2002.
Hvis nogen fortjener en undskyldning, er det dem. Ikke specielt nogle journalister der kommer humpende 20 år efter på et tidspunkt hvor alle kan se, vinden vender. (Der er mange flere navne, jeg beklager jeg ikke kan nævne alle, der er gået foran her.)
De måtte op gennem 2000 tallet skrive i danske aviser, for overhovedet at blive hørt. Svensk presse er hovedskyldig i, at en fornuftig debat er tyve år forsinket sammenlignet med Danmark, og at den der foregår nu, er på kravlestadiet. Den er også selv skyld i, at den virkelig levende og informerede debat nu foregår alle andre steder end i pressen.