“EU-migranter” er svensk newspeak for dem vi i Danmark kalder zigøjnere. Jeg krydsede for nogle år siden grænsen fra Belgien og Tyskland ved Maastricht. Min meget erfarne rejsefælle udbrød: “Endelig i et land hvor alting fungerer.”
Enhver der kender det latinske Europa ved, at det skal man ikke lige regne med der. Sådan havde man det også i snart ældre tider, når man tog færgen til Malmø eller Helsingborg. Alt var skinnende rent, man kunne kysse lokummerne, folk lugtede af sæbe og de fleste var enige om at overholde lovene. Dette er ved en ihædig politisk indsats nu kun en fjern drøm.
Den uskyld og tabte sociale kapital er borte for altid. Dagens svenske engighed skal erstattes af et andet socialt klister, magt, og den er der bare ikke. “Politiet kommer ikke når man ringer,” har det heddet i Sverige et par årtier. Idag noterer man sig, hvis en forbryder bliver fanget og får en nogenlunde fornuftig dom. Når en skole faktisk lærer børnene noget og læreren ikke bliver overfaldet eller ryger på psykiatrisk afdeling.
I Janne Josephsons dokumentar ser man til hvilke yderligheder ansvarsforflygtigelsen er kommet i Sverige. Myndigheder der ikke vil være myndige, voksne vil ikke være voksne. 40 sigøjnere er flyttet ind i en lille by i Bergslagen og har vendt alt på hovedet.
Nogle er endda flyttet ind i i et sommerhus, fra hvilket hverken politiet eller Kronofogden har vist nogen vilje til at fjerne dem. De 80 årige ejere skal selv rejse hjem fra udlandet og konfrontere sigøjnerne. Kronofogden vil gerne vide, hvad de hedder, og det kan de ikke finde ud af at spørge om selv. De lokale henviser til deres deres jagtvåben som den sidste udvej, fordi der ikke er anden myndighed, end den de selv kan etablere. Hvad kan det ende med?
