Jeg og min ledsager, som Jonna Dwinger altid skrev, – lad mig kalde ham Sosu-assistenten – vidste der var TV-debat mellem Thorning og LĂžkke. Ingen af os ville overvĂŠre den for penge, og vi havde en stĂ„ende aftale pĂ„ Grillbar Grisen i Fredensgade, som Pia KjĂŠrsgaard for nylig indviede. Grillretter men alt hjemmelavet. Jeg kom en tre-fire Kim Larsen numre for tidligt, og mĂ„tte fortĂŠlle servitricen, at Kim Larsens stamvĂŠrtshus pĂ„ nĂŠste hjĂžrne, Broens Bodega, var lavet om til Frederiks CafĂ©. Et tab for kvarteret. “Bor han ikke i Odense?” “Jo, men det har han ikke altid gjort. Han boede i RĂžrholmsgade, sĂ„ han kunne kravle hjem fra Broens Bodega.” Den havde Ă„bent til kl. 05.
Det har vĂŠret et âannus horribilisâ, dette halvĂ„r. Charlie Hebdo og KrudttĂžnden med efterfĂžlgende pop-gange og sange. Hospital og operation, tabet af 90.000 i annoncekroner for bloggen, og nu en mulig rĂžd valgsejr. Alle ulykker vil ske pĂ„ Ă©n gang, tror Fanden man vil trĂžstespise.
Jeg havde forberedt mig ved ikke at spise hele dagen. Sosu-assistenten ankom og vi gik ombord i de dejlige retter, som madanmeldere nÊrmere har beskrevet. Jeg lader 68 ernes bÞrn anmelde mad, de trÊnger til noget at gÄ op i, som er lyserÞdt uden at vÊre decideret revolutionÊrt: Haute cuisine!
“Har du lagt mĂŠrke til, hvor hipt et publikum det er for NĂžrrebro,” sagde han. Han er barnefĂždt i Rantzausgade. “Vi er nok i 2200 N, men mentalt og socialt er vi pĂ„ Ăsterbro.” Jeg syntes ogsĂ„, nĂ„r jeg sĂ„ mig omkring, at det lignede antropologistuderende med en forĂŠldrekĂžbslejlighed. Der foregik en politisk samtale ved bordet bag os, som han diagnosticerede til Enhedslisten, og de og de Radikale kan danne regering alene flere steder pĂ„ brokvartererne. Det er ikke lĂžgn! Der er ingen DF plakater, de har opgivet pĂ„ forhĂ„nd.
Jeg fortalte min ven om Kollektivet FredensgĂ„rden, der lĂ„ ude hvor midterrabatten af motorvejen Fredensgade nu ligger, hvor jeg har rĂžget noget hash dengang. Det var en smal gade, hvor der ikke var plads til meget foruden linje 10. Viggo Rivad fotograferede da den blev stormet og revet ned. Fredensgade er en af Danmarks flere, blinde motorveje. Da den nĂ„ede Ăster SĂžgade, ombestemte Ăžvrigheden sig.  Den er et sindbillede pĂ„ demokratiets virkemĂ„de, ligesom TV 2. Det skulle vĂŠre privat og ligge i provinsen, men det blev bĂ„de privat og licensfinancieret og ligger bĂ„de i Odense og KĂžbenhavn. PortrĂŠt af overblikket hos ‘the best and the brightest’.
Vi gjorde os fÊrdige og gik ned langs SortedamssÞen mod den café, hvor Restaurant Guldanden lÄ, dengang jeg i starten af 60 erne boede i nr. 99. Den er ogsÄ ret hip, hvad omrÄdet virkelig ikke var i 1960. Oven over restauranten boede rigtig nok Ebbe Rohde, men lige pÄ den anden side af gaden boede 10.000 havnearbejdere fra den stadig eksisterende  Frihavn, men pÄ Ingrid Jespersen gÄr overklassen stadig som den gjorde for 50 Är siden. Jeg har gÄet i bÞrnehave der, men drenge kunne heldigvis ikke gÄ pÄ en pigeskole, som den endnu var.
Nu stĂždte vores ven, turistfĂžreren til, han havde set valgdebat, og fortale at Thornings debatkultur og hendes afbrydelser var en skandale, at hun var hektisk, nervĂžs og eksalteret. Alene hendes vejrtrĂŠkning. “Hvordan kan denne flagrende person vĂŠre mere tillidsvĂŠkkende end LĂžkke,” spurgte jeg mig selv og overvejede om jeg alligevel skulle se den. “SĂ„ kan journalister alligevel udrette mirakler,” svarede jeg mig selv.
Da jeg kom hjem, sĂ„ jeg ti minutter, men sĂ„ svigtede modet mig. Skuespillere er mere naturlige, det gav mig lyst til at drikke noget beroligende, baldrian eller whisky. Jeg satte mig til at se mine fotografier igennem. Der er noget landligt og 70′ er-agtigt over interiĂžreret pĂ„ “Grisen”, der indgav mig en vis tryghed. Kongehuset, kobberkedler, juleplatter, kronhjorte. En lille lomme af en mere tilregnelig og overskuelig tid.